Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
smalltalken 2017
smalltalken 2016
smalltalken 2015
smalltalken 2014
smalltalken 2013
smalltalken 2012
smalltalken 2011
smalltalken 2010
smalltalken 2009
smalltalken 2008
smalltalken 2007
Badutskis Blog
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 

smalltalken

       Denne side er tiltænkt smalltalken, dagdrømmene, rosen, det sjove og den lavmælte eller mere højlydte undren.  Skriv til knudabildtrup1@gmail.com - og notér, hvis det er til smalltalken.

24. jan. 2021 * Forundring over skriveriet om, at levefællesskabet Anes Høj 2, skulle være et nyt projekt på under et år: Vi, der helt fra begyndelsen, for over fire år siden, gik ind i Jens Thors projekt, og besluttede at blive en del af det i fremtiden, oplever det forkasteligt at læse, at alle de tanker og arbejdet, der har ligget forud for hvor projektet er lige nu, dermed skulle ”annulleres”.

Set ud fra vores synsvinkel, som kommende beboere på Anes Høj 2, er det ikke et nyt projekt – tværtimod er det et over fire år gammelt projekt med små bæredygtige boliger på sokkeludstykninger, der har haft vældig meget modgang og vanskelige vilkår, som ikke desto mindre nu er nået til en struktur/plan, der kan føres ud i livet – og som måske i sidste ende bliver bedre end det oprindelige, hvor der var projekteret med traditionelle store grunde.

Den sydlige del af projektet, som desværre af forskellige grunde ikke kan/må bebygges, bliver beboernes fælles område, med haver, værksted, legeplads, udendørs hyggekroge mm, så derfor hverken kan eller skal dette areal tages ud af ligningen i forhold til hele projektets område. 
                                                                                                                                              Vh Ninna N Gevitz

18. jan. 2021 * Online møder kan sagtens lade sig gøre. I sidste uge deltog jeg i et online møde om Landsbyforum med over 60 mennesker, som var en bred repræsentation af borgere fra Skanderborgs landsbyer- plus en håndfuld politikere. Der var både en generel intro til tankerne omkring Landsbyforum, diskussioner i grupper, og efterfølgende opsamling. 

Det fungerede forbløffende godt, og viste, at et vel tilrettelagt og styret online møde sagtens kan lade sig gøre. Og i disse corona-tider var det rart at mærke vi kunne ”mødes” selv om vi sad på forskellige adresser over hele kommunen. Så ros til folkene bag initiativet for god afvikling.

Jeg tænker det samme omkring online møder vil kunne lade sig gøre i vores kreds i Alken, og jeg bakker derfor 100 % op om Anne Aggers indlæg om fællesdialog i byen. Ikke kun om Fabulas-projektet, men generelt, som Anne også skriver, om at finde et fælles sprog, og formulere en fælles intention på tværs af de forskellige holdninger og interesser vi repræsenterer. Det er vi flere der har givet udtryk for gerne at have villet i lang tid. Jeg ser derfor rigtig positivt frem til, at der nu bakkes op bredt, og at ABAF har tilkendegivet gerne at vil stå for at facilitere det. Tak for det til gruppen bag Borgerforeningen. Jeg melder mig til at indgå i gruppen sammen med Anne.

På mødet i sidste uge præsenterede Landsbyforum, at de gerne vil være alle landsbyernes talerør op imod kommunen når det gjaldt overordnede emner som bl.a.; flere og bedre cykelstier (sikker trafik for børnene til skole), skolestruktur (bevarelse af skolerne på landet), flere ældre bor på landet (både flytter til og kan blive selv om man bliver senior), fokus på biodiversitet, stisystemer m.m. (bedre og mere adgang til naturen), mulighed for erhvervsfællesskaber på landet.

Der blev lagt megen vægt på at Landsbyforum IKKE tager sig af sager, der vedrører den enkelte by. Dvs. at vores debat vedr. byudvikling vil Landsbyforum ikke gå ind i på samme måde, som Liv i Landsbyerne heller ikke vil længere. Disse sager hører til i den enkelte bys borgerforening eller andre grupper, der nedsættes for at håndtere dette. Landsbyforum vil derimod gerne være talerør på et overordnet plan for alle Skanderborgs landsbyer, præcis som Liv i Landsbyerne vil lokalt for vores landsbyklynge. Derfor var der også en snak om snitflader mellem foreninger, ønsker om synlighed om hvad vi kan bruge vores foreninger til, og en konstruktiv debat om hvornår en forening gør vores talerør mod kommunen stærkere, og hvornår det risikere at skabe forvirring i forhold til roller og engagement= Hvem gør hvad hvornår, og hvor skal man henvende sig om de forskellige emner, der opstår i byerne. En relevant og god problematik at tage fat i. Også i vores egen landsby.

Et eksempel på dette kan være at Landsbyforum har et overordnet ønske, der sendes til kommunen, om at flere ældre skal kunne bo på landet. Det kalder på lejeboliger med nem adgang, andelsboliger (billigere boliger m.m.) og evt. plejehjem. Alt det som gør det muligt for ældre at komme ud af deres store gamle boliger, og ind i noget nyt og nemt, som også er bæredygtigt økonomisk. Og at kunne blive selv om man bliver plejekrævende. Det kalder også på nem adgang til bus, tog og indkøb. Den udvikling skal landsbyerne jo være enige i, før det kan sendes til kommunen via Landsbyforum.

Her er vi jo som by et godt eksempel i forhold til den verserende debat om byudvikling, friplejehjem, visionspairer m.m. i Alken. Her gik mange imod friplejehjem (så mange, at det blev droppet), og mange er imod Fabulas projektet, der ellers åbner mulighed for både lejeboliger og andelsboliger, som de ældre kunne flytte ud i. Aneshøj 2 er mange for, men det åbner ikke pt. mulighed for andet end ret dyre ejerboliger, som de fleste ældre borgere ikke vil have råd til eller ønske om. (ikke kritik af bygherre😊- blot kommentar til typen af byggeri og målgruppen i forhold til det ældre segmentets behov.) Typen af boliger og prisen her er nok mere for et yngre eller midaldrende pengestærkt segment).

Så her i byen virker det til at der er der en relativ stor andel af folk, der kommunikerer, at de er imod boliger, der sigter mod at de ældre borgere kan blive i byen når de ikke længere magter deres store eller ældre boliger længere. Altså en retning der ikke peger positivt mod det Landsbyforum gerne vil stå for i deres overordnende vision. Liv i Landsbyerne er pt. vores stemme op imod Landsbyforum, da en repræsentant herfra sidder i Landsbyforum, som repræsentant for vores landsbyklynge.

Karin Fosdal har i Ugebladet for nyligt rejst spørgsmålet om der havde været nok og grundig debat om det visionspapir Liv i Landsbyerne oprindeligt sendte til kommunen. Var der i virkeligheden bred opbakning i Alken til byudvikling på både Aneshøj og Enggården, som det var angivet i visionspapiret? Ville vi overhovedet nogen form for byudvikling og hvis ja så hvilken? Og hvordan spiller det så sammen med at vi gerne samtidig vil bevare skole, trinbræt, købmand og skabe bedre trafikale forhold for børnene m.m.? Kan de ting forenes?
Det synes jeg er et godt eksempel på at der er grundlag for en god og konstruktiv debat i byen om de signaler vi sender videre til bl.a. kommunen. En debat hvor alles stemme havde mulighed for at blive hørt. 

Så hvordan sikrer vi fremadrettet, at de foreninger vi som borgere i Alken vælger skal repræsentere os op mod kommunen, når bredt ned i byerne hos borgerne og hører deres/vores stemmer? Og er det overhovedet en rolle som vores lokale foreninger ønsker at påtage sig, når det gælder f.eks. byudvikling? Man skal jo ikke nødvendigvis være tvunget til at gå ind i en overordnet rolle i at styre debatten om byudvikling blot fordi man har meldt sig til ABAF og yder en frivillig indsats. Det er en stor opgave at sidde som frivillig i en lokal forening, og skulle håndtere debatter, der bliver meget følelsesladede. Derfor bakker jeg som sagt meget op om at der dannes en gruppe, der kan hjælpe og støtte ABAF i det arbejde.

Jeg glæder mig her i det nye år til en god og positiv dialog. Vi trænger alle til at mødes fysisk, men mest realistisk er det nok, at vi må gøre det online, og der var det rart i sidste uge at mærke at det kunne sagtens lade sig gøre.

God dag til alle😊 Pernille Benzon

 


5. jan. 2021 * Vigtigt bidrag til fællesskabet her på egnen. Jeg har lige set Helene Hennings' fotobog "Alken gennem vinduet" igennem igen. Der er så mange fine billeder og sande pletskud! Som også udenforstående vil kunne sætte pris på. Men bogens særlige kvalitet er for mig, at den uddyber den samhørighedsfølelse jeg har overfor venner / naboer / bekendte i byen. Den øger min bevidsthed om, at I er en del af mit liv, og at vi er vidner til hinandens liv.

Bogen er et vigtigt bidrag til fællesskabet her på egnen. Den forbinder os med hinanden. Unge og gamle. "Nye" og gamle. Børn og voksne. Mere synlige og ikke så synlige. Velkendte og ukendte. Levende og døde.

Tusind tak for det, Helene! Og godt nytår til jer alle! Eric Ballowitz


4. jan. 2021 * Opfordring til fællesdialog om Fabulasprojektet. I alken.dk kunne man 10 december læse: ”Et flertal på 7-2 har onsdag nu vedtaget ”at der igangsættes planlægning for udvidelse af Alken mod vest, når planarbejdet for Anes Høj 2 i den nordlige del af Alken er afsluttet”. Jeg tror, at uanset hvad holdning vi har til projektet, at det vil være til fælles bedste at sætte en dialogproces i gang mellem os borgere i Alken. Man kan læse i Julies indlæg om organiseringen i forskellige landsbyfora, at ABAF har noget i tankerne allerede. Det er meget positivt. Mit indlæg er skrevet før jeg blev opmærksom på Julies redegørelse, men kan ses i forlængelse af den gode intention i ABAF. Og tak for den grundige og klare redegørelse i øvrigt. 
 
Hvordan kan vi sammen drøfte de forskellige holdninger og perspektiver vi har og på den baggrund formulere et fælles grundlag? Styrken ville være, at vi med det vil kunne handle og møde Fabulas-initiativet herudfra. Jeg vil derfor foreslå ABAF + eventuelt andre som måtte gå ind i et samarbejde, at lave en styret proces, som ikke blot giver mulighed for holdningstilkendegivelser, men som også lægger op til nærmere dialog og nytænkning. Corona og forsamlingsbegrænsninger giver ikke mulighed for at lave fysiske fællesmøder, men en proces kan startes op virtuelt og senere foldes ud ved et fysisk møde/workshop. 
 
Hvorfor lave fællesproces? Det er min oplevelse, at der her i Alken har været og stadig er tradition for at forholde sig kritisk konstruktivt til fællesskab og livskvalitet. Til det vi er sammen om, både det bestående og fornyelsen. Jeg oplever selv, at det sker gennem et stærkt praksisfællesskab og gennem engagerede debatter forud for beslutninger. Vi bruger mange veje til kommunikation og til at gøre vores indflydelse gældende. Det fungerer som regel godt, men lige nu virker det som om det er gået i stå. Måske fordi vi som Alkenborgere ikke mødes og har fælles drøftelser, som vi ellers har gjort før. Det er en mangel. Det fællesskab der præger Alken betyder også at vi vil have svært ved at acceptere andres løsninger, hvis vi ikke selv tager aktivt del i at skabe dem? Så hvad er det for en proces der kunne åbne for det? 

Hvordan proces? 
Det jeg har i tankerne er en organiseret og tydelig proces, der fører til nye løsninger på en kompleks udfordring. Vi har diskuteret og forholdt os til udbygningen af byen gennem længere tid. Og vi er enige og uenige på kryds og tværs. Alle føler en begrundet trang til at blive hørt, mange ytrer sig. Men hvor og hvornår man bliver hørt som by, fortoner sig. Vi mener jo ikke det samme. Derfor vil et spørgsmål vi kunne søge svar på i processen være: kan vi gøre de forskellige argumenter og ideer mere tydelige og samtidig skabe et fælles grundlag? Formålet er for mig dobbelt: at vi sammen finder fodfæste til at gå nye veje, og at vi på samme tid kommer til at møde og forstå hinandens synspunkter. At vi ad den vej finder et fælles sprog til at identificere og rumme forskellige synspunkter, og samtidig at formulere en fælles intention. På den måde tror jeg, vi kan høste fra de kollektive ressourcer og den kollektive intelligens som Alken rummer. 
 
Jeg deltager selv gerne som borger, eller medtilrettelægger.

Med venlig hilsen Anne Agger, Alkenvej 67


18. dec. 2020Et par refleksioner efter Borgermødet.  Jeg anerkender Mikkel Lindskov Petersens (ordstyreren) argument om sammenhægskraft; værdien i at se ”lysene i vinduet” og det tændte juletræ etc, når man kører hjem, eller ud gennem byen. Altså hans forsvar for biltrafik i bymidtenMen jeg vil også godt udfordre den tænkning lidt. Måske hører den bare til i en tid, hvor vi satte os i bilen og kørte ”søndagstur”.

Vi lever i en tid, hvor ”nudging” – (et lille puf der kan ændre folks adfærd) skal få os til at gøre noget andet end vi plejer, fx noget der er sundere, noget der skaber social bæredygtighed om man vil, uden bilisme. Jeg synes vi skal turde ”nudge” lidt, i forhold til Emborgvej-løsningen vs Alkenvej-løsningen.

Ligeså vel som vi skal have folk fra ”yderområderne” - Anes Høj, Levefællesskabet, Alken west-end, Søbjergvej og sommerhusområdet ned til centrum, skal vi også have folk til at gå tur eller cykle ”ud af centrum”. Sammenhængskraften spiller jo begge veje. Vi uden for centrum har jo også lys i vinduerne.

Beboerne i Alken C kører jo ikke en tur i bil ”op på Anes Høj” for at se lys i vinduerne, når de kommer hjem. ;-) Så vi skal ”nudge” lidt, give folk lyst til at gå og cykle rundt i hele området.

Vi skal have gode gang- og cykelstier og områder der byder en velkommen, områder man får lyst til at udforske, hvor man får lyst til at opleve det levede liv. Ingen tvivl om at Levefællesskabet vil kunne bidrage til dette. MEN… Jeg har gennem mange år, faktisk siden vi for over 20 år siden planlagde Anes Høj og byggede et, efter den tids normer, bæredygtigt hus på højen, interesseret mig for by-rum og bæredygtighed.

Jeg har besøgt mange forskellige steder, for at hente inspiration; Dyssekilde, Hjortshøj, Friland, Christiania osv. osv. som fælles havde nytænkning, bæredygtighed og fællesskab på dagsordenen.

Inde i flere af disse områder har jeg dog følt, at jeg intimiderede beboerne med min nysgerrighed, det var simpelthen for tæt på. Jeg blev forlegen og kiggede ned i jorden i stedet for at suge de mange spændende indtryk til mig. Jeg var til et lille oplæg i Dyssekilde for et års tid siden, hvor de faktisk gav udtryk for netop dette dilemma.

Det er en frygt jeg også har ift ”vores” nye Levefællesskab. Jeg har intet imod at man vil bygge 29 boliger, for min skyld gerne flere. Men jeg synes, man i erkendelse af, at man ikke kan, må, vil bygge på det meget store sydlige areal, skal tage dette areal ud af kommuneplanrammen.

Byggeprocenten er et redskab til at begrænse tætheden i et boligområde. Derfor giver det ingen mening, at medregne et isoleret areal, der ikke egner sig til bebyggelse. Det er faktisk det problem, der sætter bygherren i et dilemma og tvinger dem til at koncentrere bebyggelsen, for at kunne ”bygge de mange huse der skal til, for at holde prisen nede”.

En kommuneplan skal revideres, ikke bare kopieres, hvert fjerde år. Ved den lejlighed kunne man fjerne det ”ikke-byggeanvendelige areal” og eventuelt tillægge samme areal mod øst.

Hvis prøveboringerne viser behov for regnvandsforsinkelsesanlæg, kan man evt yderligere tillægge og inkludere også dette areal. Regnvandsanlægget kunne integreres i området, fx ind i mod Anes Høj og på den måde medvirke til den ønskede nabo-afstand. Man kunne lade sig inspirere af ”Smilet” – som man kalder det i Odderprojektet ”Bendixminde”.

Med et tilsvarende anvendeligt areal som nu, ville man kunne få meget mere ”luft” i mellem bebyggelserne, mere ”luft” til Anes Høj og komme endnu tættere på Emborgvej-løsningen.

Jeg vil også godt udfordre Julie Abildgaards uenighed med mig om, hvorvidt der er tale om et helt nyt projekt, eller et gammelt, der har gået så grueligt meget igennem.

At Jens Thor er initiativtager og har del i projektet, kan vi sagtens blive enige om. At intentionen er, at husene der opføres, tager udgangspunkt i bæredygtighed, er også uomtvisteligt og godt.

Men da vi blev præsenteret for projekt anno 2017, var der tale om 12-15 huse fordelt på et 23.000 m2 areal. Parceller som folk efter egen smag og pengepung, kunne bygge efter nogle bæredygtighedsprincipper som skulle formuleres nærmere i en lokalplan.

Nu er der tale om et projekt med 29 husstande, fordelt på ca 16.000 m2, alle tegnet og bygget af samme byggefirma - Jakobsen Huse. Dengang i 2017 var intentionen et fx 80 m2 hus til 1 mill. + en lille grund i omegnen af 500.000,- . I det nye projekt vil man, i bedste fald, kunne købe et hus på 56 m2 til 3 mill. Måske tager jeg fejl?

Vi byggede et hus på 53 m3 for to år siden. Huset er bygget efter præcis samme bæredygtigheds principper, som Jakobsen Huse gør (små varianter kan forekomme). Jakobsen Huse tilbød at bygge huset for 2,5 mill.

”De dyre rum, som køkken og bad, samt installationer som varmepumpe, el og vand ind og afløb ud etc, koster jo det samme, som ved et stort hus på 136 m2”, sagde Rune Jakobsen dengang.

Selvfølgelig kan der spares noget ved stordrift, - at skulle opføre mange huse, men omvendt er priserne på byggematerialer også steget med 30 pct. siden.

Byggemodning af grunde, forsyning osv koster også. Så jeg vil stadig hævde, at det projekt vi nu skal tage stilling til er ret præcist 7 mdr gammelt. Er det vigtig at diskutere, kan man spørge. Ja, for det er fortællingen om et fem år gammelt projekt, der er årsag til politikernes hastværk.

Hvis projektet stadig var som tidligere, var der mindre vand der skulle nedsive, mulighed for mere luft mellem bygningerne og naboernes huse, også selvom man ikke kan bygge på det sydligste areal.

Jeg ville selvfølgelig stadig kæmpe for Emborgvej-løsningen og færre biler i landsbyen, men stod nok lidt svagere ;-)

-Hvis du vil gå os i møde, vil vi bøje os og løfte dig op!

(Gammelt vismandsord)

Torben Nielsen


16. dec. 2020 * Et lille lys i mørket. På online borgermødet, blev der talt om adgangsveje, trafikforhold, jernbanebro og hvordan man kommer hjem til sin by. Det fik mig til at tænke på en mørk og kold decembernat, hvor jeg med "driving home for christmas" på bilradioen var på vej hjem mod Alken. Der blev jeg mødt af en fuldt juleoplyst jernbanebro. Det var ligesom om det tændte et lille glimt af lys og håb i en alt for trist tid. Det er den samme fornemmelse, som jeg får, når jeg har kørt tværs over det mørke Jylland og har rundet utallige intetsigende rundkørsler og så endelig kommer hjem til Skanderborg og der bliver hilst velkommen af en feststemt skovtrold. En trold, der har været skyld i så mange smukke oplevelser og så meget antidagligdag. Jeg tager oftest en runde mere - en gang til for FestiWalther og glæder mig over, at det endnu ikke er lykkedes gamle, gnavne, reaktionære hvide mænd, at tage livet af FestiWalther. På jernbanebroen er det lykkedes en lyseslukker, at slukke alt lys, men det varme minde og håbet lever stadig. Jeg er begyndt istedet at køre hjem over Vroldvej, for der at hilse på en elegant lidt stenet elefant og få et lille smugkik af Den Lille Havfrue - den havfrue som FestiWalther en kort overgang måtte afløse, mens hun var et smut i Kina.

Et lille glimt af håb efter dette annus horribilis, kan man også hente ovre fra den anden side af Atlanten, efter det måske snart overståede presidentvalg. Nu kan man måske endelig slippe for at lytte til grove beskyldninger, fake news og alternative facts. Det fik til sidst sådan et omfang, at selv Facebook og Twitter måtte sige fra. Det sidste sted, hvor man efterhånden stadig kan komme med sine udladninger er smalltalken på alken.dk . Her er ordet frit og der bliver endnu ikke censureret, hvis man da lige ser bort fra overskrifterne.

Genåbningen af Bjedstrup skole var også et lyspunkt, der gav et fantastisk sammenhold i byen. Helt samme sammenhold, kan man ikke sige, at de forskellige byggeplaner i byen har skabt. Her har splittelsen været så stor, at det har forplantet sig helt op i det lokalpolitiske. Nogle lokalpolitikere prøver febrilsk at vinde de tabte stemmer tilbage efter skoledebatten, ved ukritisk at bakke op om det byggeprojekt, de finder der er flest stemmer i. Andre i byrådet har erkendt, at slaget er tabt og tænker, at nu skal de Alken-borgere med alle deres protester og underskrifter og al deres selvgode selvforståelse få byggeri i begge ender. Tilflyttere nok til at fylde både deres købmand, trinbræt og skole helt op til halsen - den by trænger også til noget nyt blod og en kraftig fortynding.

Måske et nyt år vil bringe færre skriftlige stridigheder og mere dialogkaffe, eller hvis coronaen ikke helt vil slippe os, en walk and talk på nogle af de stier og spor der er i landskabet. Her kan man under samtalen glæde sig over de fine udsigter og den natur, der stadig er tilbage. Prøv at abstrahere fra om den jord der betrædes nu tilhører en storbonde eller en nyslået entreprenant bygherre. Måske vil disse jordbesiddere være med til at værne om de få fragmenter af natur, vi stadig har tilbage og måske vil de også være med til at lade dem brede sig, så vi får mere og bedre sammenhængende natur. Håbet er lysegrønt - og sådan er der altid, et lille lys i mørket.

Thorbjørn Herrik

12. dec. 2020 *  Kommentar til Jens Thor om byggeprocenter og koncentration af huse. Jeg er da glad for den indrømmelse der ligger i, at de fremlagte byggeprocenter der indgår i Levefællesskabets ANSØGNING; Anes Høj II 15,9 % og Anes Høj 17,8 %, ikke passer.

Nye tal, beregnet af Landinspektøren, skal dokumentere ”ligheden” mellem de to udstykninger, hvor begge byggeprocenter synes at være 14 %. 

Det der logisk nok bekymrer naboerne på Anes Høj er koncentrationen af bygninger lige op ad deres huse.

I det lys har jeg svært ved at se det ”vanskelige i argumentationen” om, at det er problematisk at medregne det store samlede område mod syd, som slet ikke skal bebygges.

For det første er der mod NORD, med det nye Kommuneplantillæg, lagt yderligere areal til det gamle, hvilket er med til at ”sænke byggeprocenten”, og UDEN at bebyggelsen er blevet mere spredt.

At der ikke skal bygges på netop det område, synes jeg faktisk er klædeligt, da det er en smuk naturperle. Den håber jeg så ikke bliver ødelagt af adgangsvej.

Anne Mette har ytret bekymringer om, at dette jf tegninger fra kommunen, kunne ske. J

eg er lidt forvirret, da Jens Thor svarer Anne Mette, at det ikke er deres plan, men samtidig i mail til kommunen godkender samme plan. Måske Jens Thor kan forklare det?

For det andet er der, på nær et enkelt fælleshus, slet ingen bebyggelser på den SYDLIGSTE tredjedel af området. Derfor mener jeg at min argumentation, om ikke at medregne området i det samlede billede, er både rimelig og vigtig.

På Anes Høj er der netop ”luft” imellem husene da man har placeret fællesarealerne i selve boligområdet.

Der søges, så vidt jeg læser jeres ANSØGNING, om tilladelse til at bygge halvanden-plans huse på 7,5 meter. Hvis man, med den koncentration af huse, ser ”skyline” fra vest, vil man opleve een lang sammenhængende 7,5 meter høj mur. Det er jo DET der er problemet set fra naboernes synsvinkel.

Flere af de indtegnede bygninger på Anes Høj I (de rødskraverede) i rækken tættest på Levefællesskabet er et-plan, det samme gælder nederste række (længst mod vest) hvor alle huse er et-plan.

Afstanden til naboenes huse mindst 30 meter. I jeres oplæg er der flere steder under 10 meter til nærmeste nabo mod vest. Kan du Jens og Jakobsen Huse slet ikke forstå den bekymring?

Begræns koncentrationen ved at øge det bebyggede areal eller begræns antallet af huse.

Hilsen Torben


11. dec. 2020 *  Kære Alle. Hermed er de opdaterede data fra ekstern landinspektør til rådighed.

Data tager højde for de ændringer som er modtaget fra kommunen ifm. deres sagsbehandling.

Bemærk følgende:

- Da der fra Torben Nielsen & Anne Mette Lykke er modtaget kritik for at modregne fradragsarealer i den oprindelige beregning, med henvisning til at det kan give et misvisende sammenligningsgrundlag, er bebyggelsesprocenten ikke reduceret for fradragsarealer (veje, stier mv.) i dette oplæg. Det gælder for begge bebyggelser. Tilføjes et sådant fradrag, bliver "gamle" Anes Højs byggeprocent proportionelt højere end Nye Anes Høj.

- Kortbilaget viser de bygninger der er medtaget i beregningen, markeret med rød skravering. Bygninger (skure) uden skravering er ikke regnet med.

- Opføres Nye Anes Høj som sokkeludstykning (indstillet til kommunen), sammenlægges kommuneramme LB.02.B.01 og LB.02.B.02 til ét rammeområde/én matrikel.

- Forskellen mellem "bebygget areal" og "byggeprocent" opstår, fordi et antal beboelses-m2 samles i halvandet plan, og derved "sparer" fundament. Bygger man eksempelvis et hus i ét plan på 100 m2, er husets aftryk (sokkel) i landskabet 100 m2. Bygger man et hus på 100 m2 i halvandet plan kan husets aftryk i landskabet (sokkel) således reduceres til f.eks. 60 m2, og derved øges antallet af grønne m2 omkring huset.

Konklusion:

 

Bebygget areal %

Bebyggelsesprocent %

Anes Høj (eksisterende)

16,4

14

Nye Anes Høj

9,5

14

Kommentar:

Der har af Torben Nielsen været fremført, at nybyggerne ønsker at maksimere den tilladte byggeprocent. Dette er ikke korrekt (se data ovenfor). Dertil har der været været argumenteret for, at ikke alle grønne og rekreative arealer kan medregnes som ikke-bebyggede arealer, da husene på Nye Anes Høj ikke er placeret som Torben ønsker det i relation til det eksisterende Anes Høj. Jeg mener, at dette er en vanskelig argumentation. Der er betragteligt mere grønt/rekreativt areal på Nye Anes høj end på det eksisterende Anes Høj, uanset hvordan dette opgøres i % eller i m2.

- Alle tal og skitser er vist med forbehold for de ændringer, der løbende opstår ifm. kommunens behandling af lokalplanen.

Se landinspektørens rapport og skitse 

Mvh Jens Thor


10. dec. 2020Vi glæder os. Onsdag 9. december var Fabulas-projektet i Alken tilbage på økonomiudvalgets dagsorden. Her blev det besluttet, at ”… der igangsættes en planlægning for udvidelse af Alken mod vest, når planarbejdet for Anes Høj 2 i den nordlige del af Alken er afsluttet.

Vi glæder os over den politiske beslutning, og ser nu frem til en få en konstruktiv, åben og saglig dialog om en udvikling af værdier i praksis, som passer godt ind i både Alken og Fabulas’ bæredygtige værdisæt.

Vi håber at vi i samarbejde med borgerforening (og andre foreninger), samt lokale udvalg, bestående af både lokale borgere samt eksperter i natur- og byudvikling, kan sikre en udvikling, som vil være til gavn for så mange som muligt. Vi har kontaktet borgerforeningen og påtænker at kontakte naturgruppen, for møder og en indledende dialog om projektet. Vi kan som altid fanges på mail og telefon.

Michael Eberhard 

10. dec. 2020 * Tiden må modne tanken. I sidste uge kunne man i Ugebladet læse følgende overskrift: Enig bestyrelse Friplejehjem i Alken opgivet. Jeg er ikke en del af den enighed. Jeg tror stadig, at Alken vil være et godt sted til et friplejehjem, men aner på nuværende tidspunkt ikke, hvor det vil kunne blive. Jeg har indtil videre meddelt bestyrelsen, at de må arbejde videre uden mig i forhold til at finde andre steder i kommunen. Og så håber jeg, at tiden vil modne tanken og planen her i byen. Sig til hvis du får lyst til at støtte op om arbejdet med at gøre det til en virkelighed.
Hilsen Jytte Elleby

9. dec. 2020 * Kære Anne Mette. Jeg har set dit indlæg og må konstatere at jeg har misforstået dig. Det må du undskylde. Glæder mig også over dit indlæg ikke var ment som en støtte til Fabulas. Håber vi fremadrettet sammen kan kæmpe for vores lokale Natur.
Gode hilsner Henri Vivike

9. dec. 2020 * Må man andet end kritisere Fabulas på smalltalken? Hvis man prøver, bliver man let beskyldt for at tale i ond tro og (det værste af alt) støtte Fabulas. Jeg talte ikke i ond tro og jeg talte ikke for Fabulas (som også ligger i min udsigt). Jeg ønskede at informere om, at der er høring om Anes Høj II projektet den15. december. Projektet udstykkes af et firma, E.G.J.- Byg ApS, som aldrig har udstykket grunde før (så vidt jeg kan se) og bygges af et firma, Jakobsen Huse, som aldrig har bygget levefællesskaber før. Det er måske OK, men der er da vigtigt at holde øje med, at det sker på bedste vis, især fordi der er brugt misvisende data om byggeprocent og der ligge interne dokumenter ved kommunen, som kan tyde på, at projektet tager en anden drejning end den, der præsenteres offentligt. Jeg håber, ABAF og alle andre vil sikre, at vi får det bedste ud af Anes Høj II og bidrage til høringen.
Anne Mette Lykke, Anes Høj

 
8. dec. 2020 * Natur og mistænkeliggørelse. Jeg har undret mig over et par af de sidste indlæg her på smalltalken. Anne Mettes agenda er, at man får en mere brugervenlig natur, hvis man siger ja til Fabulas og Nej til Aneshøj 2 og anbefaler, at ABAF på ny skal tage stilling til de to projekter. Som gammel og brugervenlig naturelsker hopper kæden her af for mig. Er prisen for at få en sti omkring en parcelhusbebyggelse el. lign. at man ser bort fra smukke landskabelige værdier, der ligger op af fredningsgrænsen til Mossø? Ser bort fra intentionerne i Mossø-fredningen, hvor disse landskabelige værdier netop beskrives som centrale for selve fredningen? For mig at se får vi med Fabulas mere kedelig natur.
Køber Fabulas smedens gård er der lagt op til, at området åbnes op, sandsynligvis med sti, borde-bænke-sæt, grill standpladser, toilet, bådpladser for nye boligejere mv. Området er ud over Mossø-fredningen Natura 2000 område, hvilket heldigvis nok vil komplicere en mere ekstrem kommerciel udnyttelse. 
Byen har i forvejen Naturstyrelsens areal ved Vædebro som indeholder nogle af de beskrevne faciliteter. Super fint. Men har byen brug for mere af samme skuffe.? Jeg vil da foretrække at kunne gå en tur i dag, langs søbredden på smedens grund uden at blive forstyrret alt for meget af de ovenstående beskrevne faciliteter. 
Med Fabulas Projektet er der også begyndt at komme input udefra til alken.dk. Ja og det er da ok at blande sig, hvis man gerne vil bo i satellitbyen, som jeg tror det bliver, hvis det nu ellers bliver til noget. Men Jørgen Schmidts indlæg kan også vække undren. I stedet for at spørge Michael Eberhard,  om det virkelig kan passe det Johannes Adamsen skriver om Michael E. mener han bare, at Johannes er emotionel og mistænkeliggør Fabulas. Det må stå for Jørgens egen regning.
Michel E. har endnu ikke kunnet tilbagevise Johannes' dokumentation om, at Michael E., på trods af 16 år i byggebranchen indtil nu ikke har bygget et eneste hus , med har derimod fem tvangsauktioner, herunder to tvangsopløste selskaber bag sig. Det er da rimelig stærke sager. Til sidst vil jeg opfordre Michael E. til at dementere ovenstående, ellers vil jeg takke Johannes for oplysningerne. Kan Michael Eberhard ikke dementere ovenstående, vil jeg anmode Michael E. om en kort redegørelse over hver konkurs og ikke mindst de tvangsopløste selskaber.

Tænker det vil være relevant viden i denne sammenhæng.

Henri Vivike


7. dec. 2020 * Det er altså mig. For en ordens skyld: Det er som regel mig, der skriver overskrifter på debatindlæggene - ligesom jeg også nogen gange fremhæver nogle ord eller sætninger for at lette læsningen - især ved de meget lange indlæg. Torbens overskrift her nedenfor har jeg bevaret.
Knud Abildtrup, redaktør

 
7. dec. 2020Kommentarer til Jens Thors indlæg.

Under overskriften Respekt for fakta indleder Jens Thor sit indlæg med, at give indtryk af at de byggeselskaber han arbejder for, er en del af vores landsbyfællesskab; ”Et rum, hvor vi spiller hinanden gode, og i fællesskab kan nå de frugter der ellers ville hænge for højt.”

E.G.J.- Byg ApS fra Hornslet står for udstykningen og byggefirmaet Jakobsen Huse fra Galten bygger husene. Det er begge kommercielle firmaer. Det er der som sådan ikke noget galt med, men de er ikke en del af vores landsbyfællesskab.

Bebyggelsen er planlagt som en massiv hus-klynge, koncentreret på et meget lille areal. I Ansøgning ”Levefællesskabet Det Nye Anes Høj” skal en sammenligning med nuværende Anes Høj, give indtryk af et let og luftigt ny-byggeri.

Jens Thor skriver i sit indlæg, at han har bestilt en rapport fra Landinspektør. Man behøver ikke vente på en rapport for at se, at byggeselskabet koncentrerer de 28 husstande på 2/3 del af det samlede areal (20.620 m2). Klipper man med saks, af den fingernemme slags, området ”Anes Høj” ud og lægger det oven på ”Levefællesskabet”, er det tydeligt, at man påtænker at koncentrere de 28 boliger på ca. 16.000 m2, hvor Anes Højs samlede areal til sammenligning udgør 17.600 m2 og rummer 13 huse.

Jens Thor nævner ”fravær af asfalt”? Den er ny.

Et væsentligt argument for IKKE at pege på ”Emborgvej-løsningen” som vejforsyning, er at en ”fuldt anlagt vej, med asfalt og det hele” er dyrere for byggeselskabet, end at bruge den vej, som beboerne på Anes Høj har anlagt til en værdi af ca 500.000 kr.

Denne ”Anes Høj-løsning” vil lede ca 115-120 biler gennem Alken og over jernbanebroen dagligt. Kommunens administration anslår at ”Emborgvej-løsningen” vil koste 3 mill, ”Anes Høj-løsningen” vil koste 1,5 mill.

Det vil altså koste byggeselskaberne, som projekterer boliger for ca 80 mill., ca 1.5 millioner ekstra, at anlægge vejen til Emborgvej.

Som jeg læser Anne Mettes indlæg, handler hendes forundring over konsulentfirmarets forslag ikke om forurenet regnvand eller rensningsprocesser, som Jens Thor redegør for, men om klimasikring.

Jeg undrer mig over, at kommunen pludselig fraviger nyere anlægspraksis ift regnvandsforsinkelsesbassin. Man er begyndt at lave regnvandsbassiner som en fremtidssikring mod skybrud og lange regnvejrsperioder. Men det mener kommunen, trods tidligere anbefalinger ikke længere at skulle tage hensyn til.

Det er offentlige midler der skal betale de 1,5-2 mill, som regnvandsforsinkelsesanlægget koster, ikke helt billigt. Desuden kræver det også yderligere arealerhvervelse – som byggeselskabet skal bekoste, så måske det er forklaringen på denne kovending?

Jens Thor nævner opvarmningssystemer, selvom det ikke har noget at gøre med det indlæg der svares på. Luft til vand er i dag standard mange steder og ikke nyskabende. Allerede i 2000, da de første huse stod færdige på Anes Høj, var varmekilderne for de fleste varmepumper, masseovne og solvarme. Senere har endnu flere omlagt til luft/vand, så det er såmænd ikke noget unikt for Jakobsen Huse. Om 20 år vil også dele af Jakobsen Huse opleves forældede. Blot som kommentar til sammenligningen.

Der findes to løsninger på Jens Thors lyst til ”at sikre et på naturens og klimaets vegne så ambitiøst bydelsprojekt som muligt”. 

  • Begræns byggemassen, eller udvid arealet.
  • Anvend ”Emborgvej-løsningen, som vejforsyning.

Til sidstnævnte kunne byggeselskabet gå i forhandling om udgiftsdeling, med nogle af de andre byggeselskaber, der ser Alken som vækstområde, fx starte med ”Friplejehjemmet”, som kan anlægges på initiativtageren Bente Andersens egen jord.

Jeg ønsker af hele mit hjerte flere beboere velkommen til Alken og mener at al placering øst for Anes Høj og Alken er den rigtige, under forudsætning af at vejforsyningen ikke belaster landsbyen.

Anes Højs beboere ønsker også et veludviklet sti- og cykelnet, der forbinder byen og naturen og gerne igennem Anes Høj, men her river Jens Thor bemærkningen om ”afspærring af stiforbindelse” ud af kontekst. Som ansvarlig bestyrelse for grundejerne, spurgte vi, under mødet med kommunens administration, til de juridiske aspekter til en ”planlagt sti – fra Levefællesskabet ind på Anes Høj”, samt som ejer, benyttelse af Sandvejen, også i tilfælde af massiv modstand fra de borgere vi repræsenterede.

Ifølge kommunen er reglerne således; ”Når først en sti er etableret, må den således bruges af hvem som helst der er ude og gå en tur. Derimod må man ikke uden tilladelse fra grundejer benytte stien som ”adgangsvej” til ens ejendom, og dermed bevidst lede gæster mv den vej når de kommer på besøg.

Da vi i den grad har gjort os til talerør for, at bruge netop Sandvejen og en evt ”Emborgvej-løsning” til at optimere trafiksikkerheden for Alkens cyklister, virker det tåbeligt, at vi skulle have en interesse i at afspærre stien.

Trafikken på vejstykket vil ikke i sig selv give problemer for Anes Højs beboere, men netop en snak om værdier har spredt massiv opbakning til den alternative Emborgvej-løsning, både blandt Anes Højs beboere, men også blandt øvrige Alkenborgere, der med en massiv bunke underskrifter støttede op om ”Emborgvej-løsingen”.

Vi har stadig byggeselskabernes reaktion til gode.

Jens Thor efterlyser, at beboerne på Anes Høj ”tager en dialog om værdier”. Det kan jeg love, at vi både gør og har gjort. Vi er nået frem til, at værdien af et naboskab handler om, at der tages hensyn til klima og miljø, også når det kommer til trafik og som indpasser deres bebyggelse, så den ikke skæmmer naboernes udsyn og at de indgår i rimelige aftaler om brug af fælles adgangsveje, stier mm.

Mvh Torben Nielsen, Anes Høj 2 – den rigtige nr 2 ;-)


7. dec. 2020 * Faktum forbigået. Jørgen Schmidt fra Adslev betegner på smalltalken d. 5. dec. mit indlæg om Eberhard sammesteds d. 30. nov. med mindre pæne betegnelser. Dertil to ting: 1. Schmidt mener at jeg forsøger at "tegne et billede af Fabulas som et svindlerforetagende". Det er ikke korrekt, jeg har intetsteds bare antydet noget ulovligt, men gjort opmærksom på den praksis at lave planer for noget som først efterfølgende skal lovliggøres.

Det er hverken ulovligt eller svindel, men nok en efter min mening - skal vi sige: uordentlig - praksis (han skaffer sig jo klart fordel i forhold til konkurrenter, der betragter landzone som landzone). 2. Det undrer mig at han forbigår det faktum at Eberhard og partnere i deres svar, eller hvad man nu skal kalde det, ikke korrigerer et eneste udsagn, endsige tilbageviser noget. Fx min konklusion at Eberhard siden 2004 ikke har bygget et eneste hus (hvilket i svaret bliver til at han har "skabt erfaringer" gennem 15 år).

Johannes Adamsen

 


6. dec. 2020 * Husk respekt for fakta - og en landinspektør på banen. Jens Thor har svaret på Anne Mette Lykkes indlæg om Anes Høj 2, og mod sædvane bringes Jens' svar i andre fonttyper end sædvanligt, fordi det giver mening for forståelsen: 

Hej Anne Mette,

Jeg har i dag læst dit indlæg på Alken.dk.

Der er mange tanker, ideer, holdninger og følelser i spil, ifm. "Anes Høj II", som det bliver omtalt i daglig tale. Ligesom der er, og har været, om mange andre projekter i Alken gennem tiden.

Jeg tænker, at det først og fremmest er et billede på engagenemt, virkelyst og omsorg for det fælles rum, som landsbyen repræsenterer.

Et rum, hvor vi spiller hinanden gode, og i fællesskab kan nå de frugter der ellers ville hænge for højt.

I den kontekst var jeg ked af at læse dit indlæg i dag. Ikke indholdet af de spørgsmål du stiller. Heller ikke den konfrontative tone. Men fordi du undlader at referere til de svar jeg sendte dig blot to dage forinden på de selvsamme spørgsmål. Hvor jeg belyser emnerne, og tilbyder større detaljegrad for de enkelte punkter, skulle du ønske det.

Det er - sagt så diplomatisk som muligt - en udfordring, at du fravælger at bringe eller referere til vores dialog og til den information du ligger inde med. Det er at skrive et indlæg i "ond tro". Og at skrive i ond tro, er alle intrigers "fond".

Jeg bringer derfor - uredigeret - mine svar til dig fra mailen i torsdags nedenfor, så Alken.dk's læsere får indblik i skrivets kontekst, og på egen hånd kan erfare, hvor anderledes sagen fremstår, når alle informationer er til rådighed.

Jeg skal undlade at spekulere i, hvorfor du har valgt konteksten fra.

Jeg kan til gengæld med sikkerhed sige følgende. At dialog, menings- og ideudveksling, kritik, ros, spørgsmål etc. er hjørnestenene i en meningsfuld og frugtbar debat.

Og at fundamentet herfor er, at fakta, kontekst og data behandles så ydmygt, sobert og objektivt som muligt - også hvis det ikke tjener til at understøtte ens eget perspektiv. Det er netop en enighed om, og respekten for, fakta, der gør det muligt for os at gå i dialog om de emner, hvor vi ser forskelligt på tingene. Jo sværere emner, jo mere påtrængende er dette behov.

Fakta og kontekst er så at sige vores fælles "anker" i virkeligheden. Begynder vi at "plukke" i emnernes kontekst, og undlade at videreregive relevant viden vi ligger inde med, taber vi den meningsfulde frugtbare dialog. Så er der blot en råbekonkurrence tilbage, hvor alle taler, ingen lytter og intrigerne blomstrer.

--------------------------------

Mail sendt til Anne Mette d. 3. dec.

Hej Anne Mette,

Mange tak for din mail, og også tak for dine spørgsmål på FB.

Jeg tror - som dig - at vi har samme ønsker for Alken og den omkringliggende natur. Nemlig at styrke den samt sikre, at den udvikling der pågår er så ambitiøs som muligt.

Som udgangspunkt er den nye udstykning oppe på den allerstørste klinge ift. bæredygtighed, både hvad angår byggeriet og de omkringliggende arealer. Projektets nuværende form en "sokkeludstykning".

Nogle af de forskelle det giver ift. en klassisk udstykning som f. eks. det eksisterende Anes Høj, er:

- at de grønne arealer omkring og imellem husene flyder sammen uden hække, hvilket åbner mulighed for at tænke kvalitet ind i landskabet, for både beboere og for forbipasserende

- fravær af bede med monokulturer

- fravær af asfalt, der forurener det overfladevand der lander på det og kræver rensning inden det udledes i søer/hav

- tagflader/tagrender/nedløb uden zink og PVC, der afgiver kemi til det passerende regnvand, hvilket betyder at vandet skal kategoriseres som "let forurenet" og derved skal igennem forsyningens regnvandsledninger/rensningsanlæg, inden det kan udledes i søer/hav

- Opvarmning med ren el (luft til vand) som giver et årligt energiforbrug svarende til en regning på kr, 3.500/år for de største enheder, uden udledning af forurening/partikler fra f.eks. oliefyr/pillefyr/brændeovne mv.

Dertil bygger vi som bekendt i naturmaterialer, primært træ, og låser derved co2 i konstruktionen af de enkelte huse + har et helt katalog af fordele for beboere, naboer og vores natur & klima.

Jeg vil nedenfor svare konkret på de punkter du lister op, og du skal ikke tøve med at bede om uddybende info efterfølgende, hvis dette ønskes.

1. Hvordan kan man udelade at lave det forsinkelsesbassin, som er besluttet, og er det klimamæssigt forsvarligt?

Et forsinkelsesbassin har som sådan intet med natur at gøre. Det er derimod et stort landskabeligt indgreb. Et forsinkelsesbassins eneste funktion er at forsinke det afstrømmende overfladevand fra et kraftigt regnskyl, så det ikke overvælder forsyningens regnvandsledninger. Regnvand er som udgangspunkt, helt rent og drikbart, inden det lander på jorden. Man kan sige, at det er grundvand der ikke er nået ned til grundvandet endnu. At lede det gennem kloakker er menneskets opfindelse, ikke naturens.

Husene i den nye bebyggelse har tage, tagrender og nedløb, der er beklædt med et såkaldt "greencoat", som ikke afgiver kemi til det passerende regnvand. Det betyder, at vi kan nedsive regnvandet, præcis som det sker nu, hvor marken ligger brak. På naturens egen præmis.

2. På de nyeste kort ligger husene helt ud til stien (se vedhæftet kort) og og ikke de 2.5 m som de normalt skal. Der ser ikke ud til at være plads til en sti uden at man går tæt langs husmurene. Vi ønsker at sikre os at stien bevares.

Som bekendt er vores oplæg klokkeklart: Vi ønsker ikke blot at bevare de eksisterende stisystemer, men styrke dem, forbinde dem og opmuntre til brug af dem. Jeg ser det som en kvalitet, ja en succes, hvis vores stier bruges så flittigt som muligt af så mange beboere i Alken som muligt. Voksne og børn. Til det seneste møde med kommunen, hvor ejerforeningen (nuværende) på Anes Høj og undertegnede var inviteret til dialog, adspurgte Anes Høj ejerforeningen om mulighederne for at ejerforeningen kunne afspærre stiforbindelsen ved vendepladsen, for at minimere passage for gående og cyklende gennem deres bebyggelse. Dertil tilsvarende på Sandvejen, som ejerforeningen ejer et stykke af. Det er jeg selvsagt imod og uforstående overfor. Og det er en dialog om værdier, jeg tænker at I skal tage internt i ejerforeningen.

Ift. det eksisterende spor langs læhegnet, forstår jeg det sådan, at kommunens skitse skal ses som en principskitse, og ikke en detailprojektering. Jeg forventer, at der i en færdig lokalplan vil være angivet byggefelter, indenfor hvilke de enkelte enheder skal opføres. Og at disse felter naturligvis giver plads til de ønskede stisystemer, fortove osv. Og slutteligt kan man mig bekendt slet ikke nedlægge en sti der er i brug, uden som minimum at erstatte den med en tilsvarende.

3. Slugten har stor naturmæssig værdi i et ellers meget opdyrket område og derfor mener vi at slugten skal bevares. Er natur og miljø afdelingen opmærksom på at de nyeste forslag (vedhæftet kort), som indeholder planer om at lægge vejen igennem denne slugt?

Jeg har været i kontakt med Plan & By som oplyser, at den seneste skitse du refererer til - er udarbejdet af dem ifm. afdækning af problematikken omkring vejens hældning/stigning. Den er således - forstår jeg - en del af det samlede materiale der ligger til grund for afdelingernes videre belysning af løsningen omkring vejbetjeningen. Afdelingen oplyser også, at deres fortrukne løsning er at bevare slugten. Dertil er det ligeledes fortsat vores (nybyggernes) oplæg, at bevare slugten.

Afslutningsvis vil jeg sige følgende: At det bedste for naturen ville være ikke at bebygge arealet. At lægge det brak og evt. hjælpe naturen ved at tilføre en diversitet i planter, der kan understøtte et rigt dyreliv. Det samme kan/kunne siges om den eksisterende beboelse på Anes Høj, der blev udstykket i 00'erne.

Det næstbedste - som jeg ser det - er at sikre et på naturens og klimaets vegne så ambitiøst bydelsprojekt som muligt. Og det mener jeg at vores oplæg repræsenterer, med forbehold for den færdighedsgrad projektet har i dets nuværende fase. Jeg synes, at det vil give god mening, hvis Naturgruppen og de kommende nybyggere sætter sig sammen, og at nybyggerne kan/må hente ideer, viden og inspiration fra naturgruppen, som kan tages med i det videre arbejde med fællesarealer, beplantning mv. Det vil jeg invitere jer til, så snart forløberen for levefællesskabets ejerforening konstitueres.

Som sagt - tag meget gerne fat i mig for uddybelse af de enkelte punkter.

God dag herfra.

Mvh Jens Thor

----------------

Slutteligt kan jeg tilføje, at data omkring byggeprocenter, som dit skriv til refererer til, så vidt vi ved er retvisende. Men på foranledning af Torben Nielsens indlæg tidligere på måneden, og for at sikre at der ikke er forvirring omkring begreber eller tal, har vi bestilt en rapport herom fra en ekstern autoriseret landinspektør. Det forventes at være klar inden borgermødet og vil blive delt her på Alken.dk.

På vegne af nybyggerne,

Jens Thor


 
5. dec. 2020Nye Anes Høj-udspil strider mod den officielle fortælling. Der bliver for-offentlighedsperiode/høringsperiode for Anes Høj II fra d. 15 december 2020 til d. 12. januar 2021.

Den officielle fortælling om Anes Høj II er et projekt med ’hønsegårde, svævebaner, honningbier, hverdagen, whisky-brygning, byggelegepladser, friskopgravede kartofler og bænke i solen’, men på det sidste har vi set en problematisk udvikling i planerne. De interne dokumenter fra kommunen (som kan ses ved aktindsigt) viser et nyt udspil, som strider mod den officielle fortælling:

  • Slugten nord for Anes Høj II forsvinder, idet vejen lægges netop der (selvom planen oprindeligt var at bevare slugten) - se billede
  • Det seneste kort viser, at husene ligger oven i stien langs læhegnet (selvom projektet officielt vil at bevare stien)
  • Bebyggelsen mister klimasikring ved forsinkelsesbassin, selvom kommunen tidligere har beskrevet, at vi skal have den bedste løsning (i form af forsinkelsesbassin) for natur og for at klimasikre
  • Endelig, er der (som tidligere påpeget af Torben Nielsen på alken.dk) fremlagt falsk information om bebyggelsesarealet for Anes Høj I, således at bebyggelsesprocenten for den nye udstykning fremstår mindre.

 

Det er vigtigt at alle, også ABAF, er opmærksomme på begge byggeprojekter i Alken, således at vi får det/de bedste projekt(er), mest ud af det/de projektet vi får og mest mulig god natur og adgang til naturen i de nybyggede områder.

Anne Mette Lykke, Anes Høj 

5. dec. 2020 * Indspark udefra 2. Som udenforstående og interesseret i Fabulas projektet undrer vi os over de voldsomme emotionelle udladninger, som især Adamsens indlæg er udtryk for.
Med en lang række insinuationer forsøges der at strø gift for projektet på en for os at se usmagelig måde. Som en af venteliste-emnerne er vi da naturligvis klar over, at man skal sikre sig juridisk på alle mulige måder, når man binder sig til et entreprenørstyret projekt, som Fabulas jo trods alt er. Men at forsøge at tegne et billede af Fabulas som et svindlerforetagende er måske lige groft nok – til min smag.
Set udefra virker Anes Høj 2 som mere af Anes Høj 1 – bare pakket ind i pæne ord. Det er stadig væk ejerboliger, men nu med fælles jord og fine ord om generationsfællesskab. En andelsboligforening er i vores optik stadig en større garanti for, at de mennesker, der vælger at flytte til Alken, grundlæggende prioriterer fællesskabet.
Jeg har svært ved at se ret meget generations- og bofællesskab i Anes Høj 2 projektet – måske lidt mere end Anes Høj1? Vi er bestemt ikke blinde for, at Fabulas først og fremmest er en byggeentreprenør, hvor der skal tjenes penge på at udvikle projekter, men det er Jakobsen Huse vel også?
En torn i vores øjne er naturligvis, at andelboligforeningen på Fabulas grunden skal ”indkranses” af ejerboliger. Dette for at sikre økonomien i projektet ifølge Fabulas – fair nok – eller er det? Det bliver da uanset en udfordring at skabe et fælles ejerskab over fælleshuset og fælles arealer på tværs af de to ejerformer. Vi får se. Vi følger nysgerrigt processen i tillid til, at flertallet af Alken borgerne har et lidt mere afbalanceret – og naturligvis gerne kritisk – syn på udviklingen fremover.
Jørgen Schmidt

 
5. dec. 2020Jeg svarer gerne igen. Som det fremgår af vores hjemmeside har vi sammen med vores rådgivere udviklet det koncept, som er præsenteret på vores hjemmeside. Som det også fremgår af hjemmesiden har vi ingen projekter som er bygget endnu, de første forventes i 2021, dog ikke i Alken, da der i Alken ikke er noget tidsplan endnu. Dette har også være diskuteret på flere af vores møder i Alken.

Såfremt der er ønske om en uddybning eller anden info er vi som altid til rådighed, både telefonisk og pr. mail.

Med venlig hisen Michael Eberhard

 
 
3. dec. 2020 *  Fabulas svarer. Jeg lytter og jeg lytter. Undskyld mig, men jeg hører ingen svar.

Lad os nu, da vi taler om byggebranchen, kalde en spade en spade og levere nogle konkrete svar.

Det er vel på sin plads at spørge ind til om bygherre har fået opført et hus eller bofællesskab og forvente et konkret svar?

Hvis svaret er nye pdf filer der lover guld og grønne skove bliver jeg mistænksom og distraheret. Det gør, at jeg tænker på H C Andersens eventyr, Kejserens Nye Klæder og det finder jeg ikke konstruktivt i denne sammenhæng.

Alle borgere i Alken, modstandere og tilhængere af bebyggelse mod vest er enige om at Anes høj 2 og Fabulas ikke skal bygges på samme tid.

De Fire Gentlemen fra Fabulas burde lytte til vox pop. Det ville klæde dem at blive i køen og afvente deres tur.

Træde et skridt tilbage og lade Anes Høj 2 blive virkelighed, og så se hvordan landet ligger, når det står færdigt.

Med Venlig Hilsen Michael Schmidt Alkenvej 48


2. dec. 2020 * Fabulas svarer. Michael Eberhard fra Fabulas har sammen med sine tre partnere Michael Sølling, John Haugaard og Tom Deichmann svaret på Johannes Adamsens indlæg om "Den smarte sælger - lidt om Eberhard" - på smalltalken 30. november. I deres fælles indlæg appellerer de til mere konstruktiv dialog om deres konkrete projekter i Alken, foreslår en lokal arbejdsgruppe og har henvendt sig til ABAF om det. Læs indlægget (pdf).
1. dec. 2020 * "Fællesskab, fremtid og glæde". Pernille Benzon har skrevet et indlæg, som mod sædvane kan findes i en pdf-version, fordi det er så langt. Pernille skriver først om en ubehagelig oplevelse, så om byggeplanerne i Alken, visionspapiret fra 2018, om en verden i forandring, om udviklingen i byen, - og om fællesskab, fremtid og glæde.

 
30. nov. 2020 * "Varm luft og vilde ideer". Fra Johannes Adamsen, Emborgvej 82, der vil blive nærmeste nabo til området, hvor Fabulas har byggeplaner, har alken.dk modtaget nedenstående indlæg med overskriften "Den smarte sælger - lidt om Eberhard". Lad det være sagt med det samme: Det er mere end almindelig direkte tale om et firma og en person. Debatten på smaltalken er fri, så længe den ikke er decideret injurierende, men jeg har været i tvivl med Johannes' indlæg, blandt andet fordi der ingen kildeangivelser er på fremstillingen af Eberhards forretningsmæssige forhistorie. (Se tilføjelse nedenfor).
Jeg bringer indlægget, fordi byggeri-
sagen helt oplagt er væsentlig og har afgørende betydning for Alkens udvikling. Så må alken.dk medvirke til at få mest mulig korrekt information frem - også når det er følsomt. Michael Eberhard har her til aften fået besked om indlægget og mulighed for snarest at give sin version. Ligesom alle andre kan blande sig i debatten. 
Knud Abildtrup, redaktør
 
Tilføjelse 2. dec. 2020 * Johannes Adamsen har efterfølgende angivet sine kilder til de oplysninger om Fabulas' forhistorie, han har fundet, som Infomedia, lasso.dk (se under Michael Dyrgaard Eberhard) og evt. Syddjurs Kommune.  

30. nov. 2020 * Den smarte sælger – lidt om Eberhard. I ca. to år har direktør Michael Eberhard fra Fabulas i Risskov haft Skanderborg Byråd og især Alken under pres, idet han i 2018 købte Enggården vest for Alken og ville bygge over 50 boliger ved, dvs. uden for, en landsby med 100 husstande. Eberhard tager ikke et nej for et nej, han taler om dialog og skitser og planer og idealer og naturmaterialer og fællesskab, men det meste af det konkrete er forbløffende ukonkret, hans natursyn ophøjet ligeglad med den faktiske natur, det samme med hans ideer om fællesskab og dialog (han påstår han har 60 personer/familier på venteliste, som om alle straks vil købe – men han er fuldstændig ligeglad med at ¾ af landsbyens voksne befolkning har bedt om lang ventetid inden eventuel beslutning). Priser og nærmere detaljer blæser i vinden. Et mere lyttende menneske ville have stoppet nu, men ikke Michael Eberhard, han fremturer med brev til alle byrådsmedlemmer fyldt med varm luft og vilde ideer. Senest vil han lave Mossøbredden om til et nyt Knudhule/Sdr. Ege! 
Hvem er han egentlig? Michael Eberhard stiftede i 2004 Jysk Boligforening, som nåede to projekter, komplet med grunde og fine arkitektskitser og masser af investorer (sagde han). Han ville bygge et 20 etagers højhus i Fredericia i 2006 og i Aarhus en kæmpe ’landsby i byen’, 2000 eller 1100 boliger, verdensprojekt, helt nytænkende, visionært, grønt – hele verdens blik ville falde på Aarhus. Projektet i Aarhus, i den såkaldt Brendstrupkile vurderedes af administrationen vist som varm luft, og det var imod Brendstrupkilens beskyttede status. Projektet i Fredericia ville skæmme kastellet og blev stoppet endeligt af Kulturarvsstyrelsen. Brendstrupkileprojektet blev droppet af Aarhus Kommune o. 2011. I 2012 blev Jysk Boligudvikling (det lyder flot, men der var reelt kun Eberhard) erklæret konkurs. Han har fem konkurser med sig og var indblandet i to tvangsopløste selskaber, herunder en Boligudvikling A/S.
I 2018 dukker han op igen, nu med firmaet Fabulas, reelt vist også et enmandsselskab. Med to projekter omkring høringsfasen i Ebeltoft og Skanderborg gentager historien sig, nemlig at der er skitser, ukendte investorer, foragt for naturbeskyttelse og en forbløffende aktivitet, både i Alken og i forhold til byrådsmedlemmer. Venstrerådmand, Laura Hay, udtalte i 2011 at sjældent har en mand holdt så mange møder med så mange politikere og embedsmænd, ja han ’forfulgte’ endda Hay til Cannes.
En del ting går igen: 1. Det kan åbenbart kun være i beskyttede eller til byggeri ulovlige naturområder (i Alken er det lodret mod Kommuneplanen; og hvordan var det lige med hans forsøg på to gange at bygge i fredet skov i Gram-Stilling!); 2. Eberhard er umådelig aktiv som lobbyist og løber alle byrådsmedlemmer på dørene; 3. Byrådsmedlemmer på tværs af partifarver tiltrækkes af gyldne løfter om naturmaterialer og nu generationsfællesskab, som administrationen køligt vurderer er uden garanti. 4. Der tales meget om investorer, men navne kan aldrig nævnes. 5. Der altid flotte, men dybest set uforpligtende skitser tegnet af anerkendte arkitektfirmaer. Tricket er tydeligvis at opkøbe jord – eller endnu bedre som i Ebeltoft: at søge på vegne af en lodsejer – i landzonen (Brendstrupkilen, Ebeltoft, Alken), prøve at få diverse kommuner til at godkende store projekter, høste overskuddet og overlade resten, fx naturproblemer, trafikditto og andet, til kommunen. Og fra 2004 til dags dato har Michael Eberhard, så vidt jeg kan se, ikke bygget et eneste hus, endsige bofællesskab. Måske derfor der ikke er et cv på Fabulas’ hjemmeside.
                                                                                                                                Vh Johannes Adamsen, Emborgvej 82, Alken

18. nov. 2020 * Vi er ikke imod projektet. Nu er der heldigvis lagt op til borgerinddragelse ifm ”Det Nye Anes Høj” og derfor skal vi også have en god og åben debat.

Jeg har været ked af gentagne gange at lægge øre til bemærkninger om, at ”dem på Anes Høj” modarbejder projektet øst for Anes Høj – ”Levefællesskabet Nye Anes Høj”.

Faktisk har alle beboere på Anes Høj, fra start været positive overfor de første planer for projektet, ikke mindst af hensyn til Alkens udvikling, skolegrundlag etc. Jeg mindes stadig fremlæggelsen af små Tiny-house-agtige økohuse, som småkårsfolk kunne erhverve for en slik, flot illustreret med PowerPoint og violinmusik. Mange kunne se sig selv i disse planer og deltog sammen med undertegnede i klappekoret ved slutningen.

Flere Anes Høj beboere mener ovenikøbet at Alken er bedre tjent med fremtidig udbygning øst for byen, end fx ved Enggården. Selvfølgelig under forudsætning af, at man laver en langsigtet trafikløsning, med vejforsyning via Emborgvej øst for jernbanebroen. Men det er en anden snak, som jeg gerne tager senere.

Vores betænkeligheder vedrørende ”Levefællesskabets” planer, er vokset i takt med at selve udstykningsplanerne, fra 14 huse, til 18 huse og et seniorfællesskab til nu 29 husstande. Ikke selve udstykningen, men omfanget, ikke mindst da husene, som konsekvens af vokseværket, er blevet presset sammen på den nordligste del af arealet, helt tæt op ad nuværende bebyggelse.

Hvis man læser ”Levefællesskabets Ansøgning” fremgår det, at byggeprocenten på levefællesskabets areal bliver 1,9 % mindre end det eksisterende Anes Høj. Med et hurtigt kig på illustrations-kortet som viser begge områder, virker det bare ikke sandsynligt og det stemmer heller ikke med tallene i ”Levefællesskabets Ansøgning” side 17.

Disse ”fakta” fremstilles i seneste udgave af Ugebladets ”Fakta boks” ifm artiklen om sagen, men også i grundlaget for politiske beslutninger i Skanderborg Kommunes afd for Byg og Miljø, de politiske udvalg etc.

Lige nu sidder man i Økonomiudvalget og behandler en ansøgning der udvider kommuneplanrammen og øger byggeprocenten ift tidligere kommuneplanramme og disse ”fakta” indgår i beslutningsgrundlaget.

Man søger i projektet om tilladelse til at udvide byggeprocenten, fordi man ønsker at bygge helt til kanten af tilladte byggeprocent fra starten.

Jakobsen Huse har medregnet det samlede areal i Levefællesskabets Ansøgning – vejareal, samt fællesareal, inkl. det lavtliggende område, som ikke må bebygges – i alt 20.624 m2 og nået til en byggeprocent på 15,9%. At man medregner et areal, som ikke kan bebygges er bemærkelsesværdig, da det åbner mulighed for at presse al bebyggelse sammen mod nord, men lad det ligge. Udgangspunktet for byggeprocenten er altså 15,9%

Hvis man skal lave et rimeligt sammenligningsgrundlag, skal det også baseres på sammenlignelige tal.

Jeg ved ikke hvordan tallene i ”Levefællesskabets Ansøgning” er fremkommet, men måske er tallene for nuværende Anes Høj fremkommet ved at fradrage vejanlæg og fællesarealer. Det sammenlignelige samlede areal er 17.600 m2 og ikke som anført 12.942 m2. Bruger man sammenlignelige tal er byggeprocenten på Anes Høj 12,8%.

Således er Levefællesskabets (planlagt udnyttede) byggeprocent i virkeligheden hele 2,8 % højere end Anes Højs (tilladte).

I parentes kan det bemærkes at ingen af grundejerne på Anes Høj har udnyttet den tilladte byggeprocent, hvorimod Jakobsen Huse allerede fra starten ønsker at udnytte hver en centimeter. Således bliver byggeprocenten i praksis allerede fra start, ikke bare 2,8%, men 3,1% højere på Levefællesskabets område, end på Anes Høj.

For beboerne på Anes Høj 1, 5, 7 og 11 vil den fremtidige udsigt mod øst blive én massiv mur af husgavle og facader, uden en eneste centimeter grønt areal imellem, desuden helt tæt på deres egne huse og haver.

Vi er altså ikke IMOD projektet, men beder blot om at der vises hensyn og at den åbenhed, som projektet gerne vil kendes på, bygger på fakta.

Mvh Torben Nielsen, Anes Høj 2


11. nov. 2020 * Hvem gider have et 175 cm højt og 110 kg tungt rullebur fra 1989? Det har Bo Martinsen måske tænkt for knap fem år siden, da han ville skille sig af med det. "Buret", som også kaldes et postbur, har opholdt sig i Alken længe, for det fulgte med det hus, Birgitte Borch solgte til Bo. Og vi gad godt have buret, så i 2016 flyttede det et par numre hen ad Emborgvej, hvor det siden er blevet brugt til opbevaring af kvas og optændingsbrænde. 

Men bortset fra os, hvem gider så have sådan en 31 år gammel og 110 kg tung jernkonstruktion? Med træge låger og defekte hjul (det ER nok ikke uden grund, at det daværende P & T har skilt sig af med det)? Ja, det er der åbenbart andre end os, der gør. For da vi kom tilbage fra Købmanden mandag d. 9. november kl. 17, var det væk. Fjernet i løbet af de tre kvarter, vi havde været hjemmefra. Buret var placeret så det næppe var synligt fra Emborgvej, og på grund af de defekte hjul, den store vægt og vores ujævne indkørsel må det have krævet to mand at slæbe det ud til vejen. Og derefter en varebil eller en påhængsvogn til at fragte det væk.

Det her drejer sig altså ikke om tyveri af en lethåndterlig eller værdifuld og let omsættelig genstand, som for eksempel kunne fiskes op af en taske eller fjernes fra et nemt tilgængeligt område. Det drejer sig lidt mere om indtrængen på privat grund, men først og fremmest om, at nogle kan finde på at begå et aldeles uventet – eller måske rettere uforventeligt - tyveri. Uforventeligt, fordi sådan et bur er et stort, tungt skrummel, som man med god grund kunne mene, at de fleste ville betakke sig for at have stående. Et spørgsmål, som derfor trænger sig på, er: når der er gjort en så betydelig fysisk indsats for at bemægtige sig en så stor, så uhåndterlig og nærmest værdiløs genstand - hvad kan man så forestille sig, at man HELLER ikke kan have stående i fred?

Når man vil gøre sig til tyv for et gammelt postbur, vil man gøre sig til tyv for hvadsomhelst. Hvad er skrotprisen på 110 kg jern? For hvad skulle ideen med tyveriet ellers være?

Formålet med dette skriveri er hverken at forsøge at sprede skræk eller rædsel. Det er der næppe belæg for. Men vi deler gerne ud af vores undren. Og giver samtidig en opfordring til lige at kigge efter, om trillebøren er forduftet, og om det gamle skraldesæk-stativ står hvor det plejer... Politiet er naturligvis underrettet.

Maiken Wang Larsen & Thomas Tjørnehøj, Emborgvej109


31. okt. 2020 *  Bevar Bjedstrup skole - Udbyg Bjedstrup skole, f.eks. med en special afdeling - Gør Bjedstrup skole til et eksperiment for Skanderborg kommune/Danmark. En fremtids orienteret skole, i forhold til at være en grøn, udeorienteret naturskole. Bjedstrup skole er allerede meget godt på vej.

Mere end 20.000 af os Skanderborg borgere bor i mindre byer, - i landsbyer - og på landet. Så over en tredjedel af kommunens borgere er påvirket af det forslag byrådet skal tage stilling til. Vi vil ikke være et udkantsområde i kommunen. Derfor har vi foreslået at Bjedstrup Skoledistrikt/Dover sogn, er et center på linje med Hørning, Galten mv.

Da købmandsbutikken i Alken lukkede gik vi sammen om at løse vores problem med liv og fællesskab i landsbyen. Vi byggede som bekendt selv en ny købmandsbutik, for de ca. 500.000,- vi fik indsamlet. Over 100 frivillige arbejdede mange timer på at forvandle en død landsby uden købmand, til et sted med liv og glæde. I dag kører butikken fint, med ca. 20 frivillige der på skift er købmænd. Samtidig besluttede vi at vi ville have Liv i Landsbyerne og sendte et ønske til Skanderborg kommune om at vi gerne ville være et af kommunens centre, i stil med Galten, Hørning osv. Landsbyerne Boes, Illerup, Bjedstrup, Svejstrup og Alken har tilsammen det der definerer et center: Togstation, børnehave, skole, købmandsbutik, kulturhus (Mejeriet i Alken), idrætsforening. Det håber vi meget, at I vil være med til at støtte op om, for det koster jer stort set ikke noget, da vi er ret selvkørende herude. Vi vil meget gerne opfattes som et center med Bjedstrup skole som centrum i landsbyklyngen. Med jer politikeres opbakning, kan vi selv. Derfor beder vi om jeres støtte til at de nævnte faktorer der gør os til et center, overlever. Der skal være Liv i Landsbyerne, som der var i de gode gamle dage, bare på en ny måde. Det liv har båret andelsbevægelsen, efterskolerne, højskolerne. Anders Nielsen fra Svejstrup har ikke levet forgæves her. Det er vigtigt at I politikere i samarbejde med Bjedstrup skole får lavet en plan, så vi ikke behøves at overveje en lukning om 10, 20, 30 år. Bjedstrup skole bør ikke være væsentlig dyre end andre skoler. Men det er en udfordring vi sammen kan løse. Det handler jo meget om, hvor mange børn der går på skolen og den nedad gående kurve for tilgang af børn, er for længst vendt. Eller måske er det en løsning, at der er plads til en special afdeling. Viljen er tilstede her i vores landsbyklynge, til at yde vores for at skolen OG landsbyklyngens center ikke bare overlever men lever, fuld af liv. De planlagte udstykninger i bl.a. Alken vil også få en positiv indflydelse på skoledistriktet. Det må bare ikke gå for hurtigt. Vi skal kunne inkludere de nye i fællesskabet og bevare landsbystemningen. Til slut: Tusind tak for demokratiet. Det vil sige, jer politikeres evne og vilje til at lytte til borgerne i kommunen. Det giver virkelig håb for fremtiden at I som byråd, har været i stand til at lytte og ændre holdning til skolelukning. Det er ikke os mod jer eller jer mod os, men noget vi udvikler sammen. Af hjertet tak for det.

Peter Gregersen, Alkenvej 167

 
26. okt. 2020 *  Selvforstærkende effekt. Høringssvar på vegne af bofællesskabet Kirstinelund:

I bofællesskabet Kirstinelund, som ligger i landsbyen Bjedstrup, bor vi 45 mennesker i alt, børn og voksne. Man kunne måske tro at det var nok for os – at vi har nok i vores eget, lille fællesskab og ikke behøver at interessere os for omverdenen, men sådan er det på ingen måde. Vi er fuldstændigt klar over hvor vigtigt det er at være en del af et levende lokalsamfund.

Bjedstrup skoledistrikt har altid været et dejligt område at befinde sig i, men i en årrække var det et sted hvor det var småt med tilflytningen, især af unge mennesker, og vi har ikke altid haft let at finde nye beboere til bofællesskabet. Det har så ændret sig, temmelig markant, i de seneste fem-seks år, hvor folk i 20’erne og 30’erne er begyndt at strømme til området. Der er naturligvis tale om en selvforstærkende effekt, hvor unge mennesker flytter til fordi andre gør det – men hvis folk ikke havde muligheden for at lade deres børn gå i daginstitution og skole lokalt i området, var der næppe så mange som ville vælge at komme hertil. Den positive udvikling kan hurtigt vendes.

Vi, der bor på Kirstinelund, tager del i det lokale liv på mange måder, og langt de fleste af disse er på en eller anden måde knyttet til skolen. Der findes enkelte andre samlingspunkter i området, primært Mejeriet i Alken, men Aken har den fordel at være stationsby. De andre landsbyer i området har først og fremmest skolen. Her har gymnastik- og rollespilsforeningen deres egne lokaler, og mange andre foreninger afholder møder og arrangementer på stedet. Der er højskoleaftener og koncerter, og borgerforeningen i Bjedstrup byder til fællesspisning eller fest. Skolen er vores beboerhus. Den er stedet hvor børnene går op og står på rulleskøjter og skateboard i weekenden. Hvor man kan bruge legepladsen, boldbanerne og skoven udenfor skolens åbningstid. Og omvendt bruger skolen og børnehuset også os. Man hører tit lyden af børnestemmer når udeskolen eller børnehaven går tur gennem vores grund, høster pil fra vores pilemark eller hilser på vores får, høns og heste. De ved at de kan bruge os, ligesom vi bruger dem. Det er det som skaber et lokalsamfund: At man kender hinanden, besøger hinanden, hjælper hinanden og laver ting sammen.

Uden Bjedstrup Skole ville Kirstinelund være en helt anden form for bofællesskab. Selv med den bedste vilje ville vi ikke kunne opretholde den form for gensidig åbenhed overfor lokalsamfundet som findes nu. Og selvom vi er glade for vores eget, lille fællesskab, så er det kun som det er i kraft af det større fællesskab. Vi betegner os som et økosamfund, og det vil man måske i første omgang forbinde med naturlige byggematerialer, selvforsyning og alternative opvarmningsløsninger. Men hvis man skal tale om bæredygtighed, må man først og fremmest tænke i sammenhænge. Det nytter ikke noget at lukke sig inde i en boble af selvretfærdig økologisk livsstil, 45 mennesker nede ad en grusvej – og det har vi heller ikke lyst til.

Bjedstrup skoledistrikt er et område med virkelig gode forudsætninger for at udvikle sig bæredygtigt. Bæredygtighed er et ord som kan bruges om natur og klima, men selvfølgelig også om økonomi – og vi er helt klar over at økonomien også er en faktor. Men hvis man kun forholder sig til økonomisk bæredygtighed ved at skære ned og centralisere, undergraver man enhver mulighed for at landsbysamfundene kan blomstre. Som alle andre her i området er vi på Kirstinelund afhængige af at politikerne ser landområderne som et sted hvor folk skal leve deres liv – ikke bare et sted hvor man til nød kan flytte ud og bo fordi det er billigt. Vi vil være en del af et levende samfund, som vi er det lige nu. Sådan bliver det ikke ved med at være hvis Bjedstrup Skole lukker.

Jane Mondrup, Kirstinelund, Bjedstrup



 



22. okt. 2020 * Femten huse. Ja, det lyder måske ikke af så mange. Særligt ikke hvis man bor i en by som Skanderborg. Men her i Svejstrup er 15 huse mange. Det er over en fjerdedel af hele den samlede landsby. Femten huse og grunde er blevet handlet på de sidste fire år i Svejstrup. Og der har været tale om et regulært generationsskifte, hvor det primært er pensionister, som har taget afsked med landsbyen, mens børnefamilier er kommet til. Vores landsby er blevet beriget med 32 børn i skole- og førskolealderen svarende til mere end en fordobling af børnetallet.

Et lignende billede tegner sig i de omkringliggende landsbyer, der, ligesom Svejstrup, er en del af Bjedstrup Skoles distrikt. Det er ressourcestærke familier. Mange er udflyttere fra Århus, ja endda helt fra København. Unge familier som ønsker en hverdag med et stærkt lokalt fællesskab placeret midt i naturen. Der købes, bygges og renoveres huse til den store guldmedalje. De lokale, økonomiske hjul er i den grad i sat i sving, og det bør klinge lystigt i kommunekassen. Det medfører naturligvis også udfordringer for kommunen, hvor man er presset i forhold til at følge med på institutions- og skoleområdet. Det mærker vi også helt lokalt, hvor den nystartede naturbørnehave i Bjedstrup, som fik to år til at vise, at den kunne tiltrække børn, allerede her syv mdr. efter åbningen er fyldt og endda har venteliste. Vi har også mærket det på den massive efterspørgsel, der i længere tid har været for at åbne vuggestuepladser i Bjedstrup Børnehus, hvilket til vores store glæde for nylig blev bevilget. Vuggestuen har ligeledes fået en flyvende start, hvor syv af 10 pladser allerede er besat halvanden måned efter åbningen.

Udover den massive søgning og opbakning til de to børnehaver og vuggestuen i Bjedstrup, ligger også den lokale tilslutningsprocent til skolen blandt kommunens højeste på knap 90%. Det er derfor med måben, vi følger med i planerne om at lukke skolen. Det er jo netop Bjedstrup skole med den stærke naturprofil og det høje trivselsniveau, der gør, at de mange, mange børnefamilier, som strømmer til i disse år, vælger lige netop dette område. Der er en grund til, familierne vælger at slå sig ned i landsbyerne og ikke f.eks. nogle kilometer herfra i nybyggerkvarteret Kildebjerg i Ry.

Mennesker møder mennesker. Det er overskriften på Skanderborg Byråds vision. Og det er nemlig rigtigt. Mennesker møder mennesker, og herude i Svejstrup sker det blandt andet til sommerrestaurant på præstegården. Det sker til Skt. Hans, landsbyens årlige forskønnelsesdag, fastelavn, juletræstænding og mange flere sociale arrangementer, som vi sætter i søen fra borgerforeningens side. Derudover er det på Bjedstrup Skole, det i den grad også sker! Børnene møder hinanden på tværs af aldersgrupper, når 3. klasse læser højt for dagplejebørnene i gymnastiksalen. Eller når et par af de store piger sammen med en forælder afvikler det ugentlige gymnastikhold for de 4-5-årige i den lokale gymnastikforening, som også har til huse på skolens område, og hvor forældrene senere samme aften mødes til fodbold, bordtennis, yoga og lignende. I weekenderne er det ligeledes på skolens område, alle aldre mødes, når rollespilsforeningen, Fafner, byder til kamp. Alt sammen drevet af lokale kræfter.

En helt naturlig konsekvens af skolelukningen vil være, at den stærke sammenhængskraft, som lige nu opleves mellem landsbyerne Illerup, Alken, Bjedstrup, Boes og Svejstrup, langsomt risikerer opløsning. Det vil være et kæmpe tab ikke kun for os, som bor herude, men også for Skanderborg Kommune som helhed, der netop har en solid profil udadtil med de sunde landsbyfællesskaber, en stærk naturprofil og samtidig adgang til et blomstrende kulturliv og større byer lige i nærheden.

På vegne af Svejstrup Borgerforening fremsendes dette høringssvar derfor med vores kraftigste anbefaling om at skrive lukning af de små landsbyskoler ud af forslaget til strukturændringer i folkeskoletilbuddet i Skanderborg Kommune.

De bedste hilsner Svejstrup borgerforenings bestyrelse
Jesper Damtoft, Hans Alexandersen, Kasper Najbjerg, Andreas Bech, Eva Boysen Fynboe Ebert


20. okt. 2020 * Bæredygtig trafik i Alken og Svejstrup, eller 130 flere biler dagligt? ”Nye Anes Høj” bør have vejtilslutning fra Emborgvej, ca 80 meter øst for jernbanebroen, som lovet under kommuneplansvedtagelsen i 2008. Et nyt kommuneplanstillæg hvor vejforsyningen i stedet går fra Alkenvej, via Anes Høj, vil snart komme i høring. Levefællesskabet ”Nye Anes Høj”s ansøgning angiver 29 husstande. Bebyggelsen vil, jf COWI´s trafikvurdering fra 2018, medføre 130 ekstra kørsler dagligt. Det er en forøgelse på 35 % – heraf ca. 30 % gennem Alken, 5% gennem Svejstrup.
En stor del vil desuden passere jernbanebroen på Emborgvej – cykelvejen til landevejen, Bjedstrup Skole og idrætsanlæg. H
vis udstykning ved Enggården droppes, vil kommende udstykninger sandsynligvis, og med god grund, placeres øst for ”Nye Anes Høj”. Vi foreslår at man, i forbindelse med ”Nye Anes Høj”, anlægger et billigere vejanlæg, som kan optimeres i takt med kommende udstykninger mod øst. ”Emborgvej-løsningen” en bedre løsning fordi: 

 man vil undgå øget trafik gennem Alken og Svejstrup, da man i stedet ledes direkte til landevejen, der er dimensioneret til mængde-trafik.
 cyklister kan undgå jernbanebroen ved at benytte Sandvejen og den nye tilkørselsvej.
 man minimerer strækningen (og økonomien), hvor en fremtidig cykelsti på kun 700 meter kunne forbinde landevejens cykelsti med Alken centrum.
 flere vil kunne cykle trygt til skole og til Dover Idrætsforenings aktiviteter.
 CO2 udledningen ikke øges.
 mere trafik gennem landsbyen, blot vil øge krav om trafiksikring i Alken by, cykelsti, bredere fortove og vejbump, hvilket er økonomisk urealistisk i de kommunale budgetter.
 bredere fortov og cyklesti alene, bare vil øge bilernes hastighed.

Kommunens byplanlæggeres bekymringer ved vores forslag:
 Man skaber ”satellitområder” ved ikke at lade trafikken gå gennem byen.
o Bliver ”satellitområder” defineret af biltrafik i en landsby med Alkens størrelse?

 Man skal i planlægningen sikre at byen bindes sammen.
o Vil stisystemer, fra ”Nye Anes Høj” via Anes Høj, samt fra ”Nye Anes Høj” via Sandvejen, ikke lede lige så mange fra landsbyen til Købmanden, til Mejeriet, til stationen, eller til byens legepladser, fælleshave og fællesarealer?

 Biltrafik vil styrke lokalhandelen.
o Købmanden åbner kl. 16 på hverdage. Hvilken handel vil blive berørt af manglende biler?

Torben Nielsen, Erik Overgaard, Lone og Lars Brunsø, Lone og Johannes Adamsen og Isabelle Mogensen


11. okt. 2020 * Jeg har indstillet Mie til Politikens Pædagogpris 2020. I min indstilling har jeg prøvet at formidle nogle af alle de positive ting, som jeg selv synes kendetegner Mie, men som også mange forældre og kollegaer har tilkendegivet overfor mig.

Om pædagogen: På en lille skole kan ildsjæle få lov at tage føring på egne ideer og tænke stort. Sådan en ildsjæl er Anne Marie (Mie), som sidste år kunne fejre sit 25 års jubilæum på vores lille landsbyskole, Bjedstrup Skole og Børnehus i Skanderborg.

Mie er dén slags “bedstemor”, med sit viltre, grå hår og store kjoler, som alle os forældre ville ønske vi stadig havde, og som med alle sanser varmes ved at mærke, at hun er én vores børn altid søger hen imod, føler sig trygge ved, føler sig hørt af.

Mie er uddannet pædagogisk assistent, og gennem sit virke som pædagog i fritidsklubben og den primære voksne i Indskolingen for 0-2 klasse, er hun det naturlige, faglige og sociale bindeled mellem Børnehaven og Skolen/SFO’en.

Mie er én af drivkræfterne bag, at Bjedstrup Skole i 2019 blev den første folkeskole som er “Vild Med Vilje”. Det betyder, at børnene aktivt engageres i, hvordan skolens arealer kan bidrage til øget biodiversitet.

Eksempler fra den pædagogiske praksis: Mie er alsidig og nysgerrig af natur, og veksler i hendes virke i alt fra “svedige” skaterbaner til “isnende” vinterbadning. Med sin videreuddannelse som Ildfugl (den særlige naturformidleruddannelse), er hendes pædagogiske praksis naturligvis centreret omkring det bæredygtige fællesskab. Hendes hjerte har dog altid brændt for demokratiet, børnenes frie leg og ret til medbestemmelse. Hun har en sjælden evne til at få alle børn til at føle sig som en naturlig del af noget større, og formår gennem sit rolige gemyt og toneleje, at fastholde børnenes fokus i mange timer af gangen. 

Mie er både en dygtig starter og afslutter i projekter med børnene, og har et empatisk øje for at initiere både medindflydelse og medansvar ud fra det enkelte barns kompetencer. Projekter hvor “det færdige produkt” ikke er målet i sig selv, men mere forberedelserne, som kan løbe over lang tid, og som indarbejdes i øjenhøjde med børnene gennem små arbejdssedler, gruppeopdeling og samtaleforum. 

Jeg håber SÅ meget at Mie vinder. Det har ikke bare hun fortjent, men også hele 
Bjedstrup Skole og Børnehus i deres konstante arbejde med "mod til levende læring".

Nikolai Lander 

11. okt. 2020 * Sørg for at finde et sted med en skole. I året 2005 var vi med til at starte rollespilsforeningen Fafner. Det var en af vores naboer, moren til en 10-årig dreng, der spurgte om vi måske havde lyst til at starte et eller andet for de børn i området som ikke lige var så meget til fodbold, og som ville have godt af at komme væk fra computeren.

Det gjorde vi så. I begyndelsen var det en lille flok nørdede unger, men det bredte sig hurtigt. På Bjedstrup Skole så man potentialet i rollespil, og årets projektuge kom til at tage form af et stort spil med titlen By nr. 3. Kort efter deltog fire drenge fra rollespilsforeningen i Hvem vil være millionær – og de fik faktisk en hel million hjem til foreningen. Det er på en måde en anden historie, men det viser måske lidt om at børn fra Bjedstrup Skole får en bred horisont. De fire drenge imponerede i hvert fald alle med deres viden og evne til at samarbejde.

Hele vejen igennem har foreningen kunnet benytte sig af skolens område. Vi har afholdt workshops for bl.a. våben, kostumer og sminke i skolens værkstedslokaler og benyttet udearealerne til adskillige spil og andre aktiviteter. Området nedenfor skolen kendt som Granskoven har dannet ramme om eventyr så forskellige steder som på den afrikanske savanne, i atomødemarken og i de nordiske guders verden. Samtidig har fritidsklubben deltaget aktivt i de fælles spil for klubber i Skanderborg kommune og været med til at gøre Store Rollespilsdag i Bøgeskoven til noget helt særligt. I januar 2015 flyttede foreningens ”HQ” også op i to pavilloner på skolen, som vi siden har haft fri råderet over.

Rollespil er først og fremmest sjovt. Det er leg, udklædning og historiefortælling i realtid – et rum for fri fantasi for både børn og voksne. Men det er også en fysisk aktivitet for børn som måske ellers ville opsøge det mere stillesiddende, og det rummer store pædagogiske muligheder. Indenfor rammerne af nogle let forståelige regler kan man øve sig i mange former for interaktion. Og i modsætning til mange andre holdaktiviteter har rollespil en logik der siger at det er helt og aldeles ligegyldigt hvem der ”vinder”. Der vil næsten altid være kamp mellem grupper, samt missioner der skal løses, men det hele har ét og kun ét formål: At alle har det sjovt.

Rollespil kan noget helt særligt – og på Bjedstrup Skole har rollespillet haft særlig gode betingelser. Det er næppe helt tilfældigt at rollespilsforeningen Fafner stadig lever, i en tid hvor rollespil ikke længere er helt så populært som det var for 10-15 år siden. Det skal nok komme igen, og Fafner er med til at holde idéen i live. Det er muligt fordi Bjedstrup Skole bakker op og giver plads for foreningens aktiviteter. Foreningsliver og skolen befrugter hinanden, i dette som i så mange andre tilfælde.

Vi har boet på Kirstinelund i Bjedstrup i 17 år. Rollespilsforeningen Fafner er ét af de initiativer som vi selv har været med til at sætte i gang, med skolen som ramme. Der har været utallige andre. Da vi dengang for 17 år siden ledte efter et sted på landet at slå os ned, sagde én af vores venner som selv er vokset op landet: Sørg for at finde et sted med en skole. Landsbyer med skoler har altid det bedste lokalmiljø. Det havde han i høj grad ret i.

Johan Harding Sørensen, klubmedarbejder på Bjedstrup Skole og formand for Fafner, og Jane Mondrup, forfatterbl.a. af adskillige rollespil


10. okt. 2020 *  SF ønsker at bevare landsbyskolerneForslaget til ny skolestruktur i Skanderborg er lige nu i høring. Det er en vigtig høring, hvor kommunens borgere kan komme til orde med holdninger og forslag. Der er allerede nu kommet mange velbegrundede kommentarer og forslag, som vi i SF mener bør indgå i en endelig aftale om ny skolestruktur, hvor landsbyskolerne kan fortsætte.

Vi erkender, at det kan være en udfordring med få elever i klasserne på nogle af kommunens landsbyskoler. Det kunne løses ved at lukke fx Bjedstrup og Hylke skoler, som samtidig vil give de øvrige skoler et tiltrængt økonomisk løft.

Vi foreslår, at vi går en anden vej og finder en løsning, hvor landsbyskolerne kan overleve, samtidig med at de større skoler får flere penge til bedre kvalitet.

Landsbyskolerne er mange steder det kit, der binder det gode liv sammen i de mindre byer. Derfor kan man ikke se på økonomi og klassekvotienter isoleret - det handler om, at have en helhedsbetragtning for, hvad der sker i landsbyerne , hvis man lukker deres skoler. Der er ingen tvivl om, at det vil have alvorlige følger for landsbyerne.

Det bør være muligt ved næste års budgetforhandlinger at finde penge til at give skoleområdet et tiltrængt økonomisk løft. SF vil gerne være med til at finde pengene, selvom det ikke bliver let.

Nogle af høringssvarene peger på, at de kommende års indskrivning på nogle af landsbyskolerne er højere end forventet, hvilket tyder på, at der kommer flere elever i klasserne. Det er godt for landsbyerne og skolerne. SF mener, at det bør være et af argumenterne for at stille planerne om skolelukning i bero.

Det er foreslået, at landsbyskolerne kan indgå i et forpligtende samarbejde med de større skoler om at åbne op for elever, der trænger til en overskuelig ramme og mere tryghed i deres hverdag. Det kan give flere elever i klasserne og samtidig hjælp nogle elever til en bedre hverdag, som måske kan forhindre at de senere ender i et specialtilbud. En genial måde at løse flere udfordringer på, som SF mener vi skal gennem- og indarbejdet i fremtidige aftaler mellem skolerne.

Landsbyskolerne kan måske udnytte deres bygninger og arealer bedre ved at udnytte lokaler og jord til undervisningforløb for kommunens øvrige skoler - fx natur- og klimaundervisning.

Endelig vidner landsbyernes store engangement for at bevare deres skoler, om alt det en kommune kan drømme om ift sammenhold og vilje til at arbejde for det gode liv i lokalsamfundene. Sammenholdt med de øvrige argumenter for at bevare landsbyskolerne, tæller det også rigtigt meget.

Vi lytter gerne til flere gode høringssvar, men for SF er det allerede nu klart, at vi vil arbejde for en løsning, hvor landsbyskolerne kan overleve. En løsning, hvor vi også vil arbejde for at flest mulige af byrådets partier er med i en endelig aftale.

SF’s byrådsgruppe, Søs Elmstrøm og Claus Leick


26. sep. 2020Til Skanderborg Kommune Fra Alken Borger- og Aktivitetsforening (ABAF)

Høringssvar vedr. ”Ny struktur for skoler og dagtilbud”

Byrådet i Skanderborg Kommune har sendt et forslag til en ny skolestruktur i høring. Forsalget indebærer blandt andet en lukning Bjedstrup Skole. Landsbyen Alken og oplandet omkring den er en del af Bjedstrup Skoledistrikt. I dette høringssvar fremlægger bestyrelsen for Alken Borger- og Aktivitetsforening derfor sin vurdering af de konsekvenser, som en lukning af Bjedstrup Skole vil medføre.

Alken indgår i et landsbyfællesskab med de nærliggende landsbyer Boes, Svejstrup, Illerup og Bjedstrup. Limen i det fællesskab er skolen. Uden skolen vil hver familie i hver landsby vende blikket mod enten Skanderborg eller Ry.

Vores landsbyfælleskab er fundamentet for meget af alt det, som borgerforeningerne og vores medlemmer hver dag gør på egen hånd for at skabe aktivitet, liv og glæde på landet. Uden landsbyfællesskabet vil den frivilligdrevne Købmanden i Alken ikke kunne køre rundt, uden landsbyfællesskabet ville vi ikke kunne samle fulde hus til vores mange kulturarrangementer på Mejeriet og uden landsbyfælleskabet vil vi ikke kunne samles om fritids- og idrætsaktiviteter i vores lokale idrætsforening.

Når man lukker en skole, så er det altså ikke kun skolen, der lukker. I stedet er det som at hive bundproppen op på et skib. Skolen lukker, vandet bobler ind, og sådan begynder fem velfungerende landsbyer at synke.

Det vil selvsagt være forfærdeligt for os der bor her. Men det vil i sandhed også være et kæmpe tab for Skanderborg Kommune som helhed. Se på hvad virkeligheden fortæller os lige nu. Alken og vores søsterlandsbyer er bragende succeshistorier. Gennem de sidste mange år har lokale ildsjæle med gode ideer, initiativer og flid skabt liv og aktivitet. Sidste skud på stammen er et frivilligdrevet bageri i tilknytning til Købmanden i Alken. Og nu strømmer det til med unge familier fra København og Aarhus. De vil være med! De engagerer sig i fællesskaberne og nye ideer tager form.

Landsbyerne trækker ikke bare vejret. De løber og bobler af virketrang, mens de fyldes af børnestemmer. Men alt det, det kræver altså en skole! Så uanset om der kan spares 2,3 eller 4 millioner på at lukke Bjedstrup Skole, så er det Alken Borger- og Aktivitetsforenings ydmyge håb, at beslutningstagerne gør sig alt det klart, der samtidig vil synke.

Ved spørgsmål er både forvaltning og byrådspolitikere velkommen til at kontakte Julie Abildgaard, formand for Alken Borger- og Aktivitetsforening, på tlf.: 2077 0623 eller e-mail: julieabildgaard@gmail.com.


26. sep. 2020 * Hvordan styrker vi samarbejdet mellem Liv i Landsbyerne (LiL) og foreningerne i vores landsbyklynge.

Der er generalforsamling i LiL søndag 4. okt. Jeg er desværre forhindret, men jeg håber at der vil komme mange. Allerførst for at sige tak for den store indsats de har udført, i vores allesammens kamp for bevarelsen af Bjedstrup Skole.

Men også fordi, LiL er de 5 landsbyers samlings organ, altså er det igennem LiL vi kan udvikle vores landsbyklynge, vores aktiviteter og udveksle erfaringer. Jeg har haft svært ved at finde denne tråd, og derfor har jeg sendt ændringsforslag til vedtægterne i LiL, med håb om at det vil give en god dialog, En snak om hvordan vi kan udvikle et gennemskueligt system, med LiL som er et nyere samlende organ kontra alle foreningerne i de enkelte landsbyer.

Se mit brev med ændringsforslagene her:

Til Generalforsamling i Liv i Landsbyerne (LiL)

Dette skrift bliver måske på må og få, da jeg ikke er på facebook, og ældre informationer fra LiL på Alken.dk ikke er tilgængelig lige nu - skidt-pyt, kampen for Bjedstrup skole det allervigtigste.

Allerførst vil jeg sige, at jeg oplever et utroligt engagement, kreativitet, kampvilje og fællesskab fra alle sider også, hvilke jeg nyder og glædes over at se, og derfor skal dette ikke opfattes som en kritik af, hvad der sker i vores område.

Jeg er desværre forhindret i at deltage i GF, derfor skriver jeg til jer, da jeg har ændringsforslag til vedtægterne.

For mig handler det om at have et gennemskueligt system, som fortæller hvem der gør hvad, og hvordan kan dette gøres så demokratisk som muligt, så flest mulige får en stemme i vores landsby klynge - her tænker jeg: LiL, som er et nyere samlende organ kontra alle foreningerne i vores område i de enkelte landsbyer.

For mig er den demokratiske proces en meget vigtig værdi, og lige præcis i et mindre samfund som vores klynge, ser jeg mulighed for at udforme et godt system.

Når man læser formålene hvor jeg sidder - Alken Borger- og Aktivitetsforening´s (ABAF) og formålene for LiL´s, kan det være svært at se hvad forskellen er, udover at LiL styrker sammenhængskraften i området, men jeg oplever at det mangler i vedtægterne. Hvor er forskellen på om det er ABAF eller LiL der har den overordnede stemme for landsbyen.

Vedtægterne giver i princippet mulighed for, at alle 5-9 bestyrelsesmedlemmer kan være fra samme landsby, og alligevel står der intet om forpligtende samarbejde/information til foreningerne i resten af landsbys klyngen.

Derfor er mit forslag til vedtægtsændringer:

Paragraf 7 stk 8 ændres til:

Ved personvalg er den person valgt, som har opnået det højeste antal stemmer fra hver af de landsbyer der har en person opstillet, derefter fordeles de resterende pladser til dem med flest stemmer.

Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved lodtrækning, både ved den første runde hvor hver landsby kan få en plads, og efterfølgende til de resterende pladser.

Dette vil sikre, at så mange landsbyer som muligt, vil blive repræsenteret i bestyrelsen.

Paragraf 9 stk 2 tilføjelse:

efter Suppleanterne: “og repræsentanter fra foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt” kan deltage i bestyrelsesmøderne ….

Dette vil give mulighed for, at foreningerne kan være med på møder, hvis de mener der er emner som berører foreningen arbejde.

Paragraf 9 stk 3 tilføjelse til slut:

“Punkter til dagsorden sendes til foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt”

Dette vil give mulighed for, at foreningerne kan vælge at deltage på møder samt evt. at forberede sig, hvis de mener der er emner som berører foreningen arbejde.

Paragraf 9 stk 4 til slut:

“samt sendes til foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt”

Paragraf 9 stk 5 (nyt)

Bestyrelsen indkalder foreningerne i Bjedstrup skoledistrikt til et årligt møde, med henblik på udveksling af erfaringer samt udvikle samarbejde mellem foreningerne internt og med LiL.

Dette vil styrke sammenhængskraften i landsby klyngen, samt give muligheder for at udvikle endnu mere og give tilbagemeldinger m.m.

Dette var mine ord, her midt i vores vigtige kamp for Bjedstrup Skole, men da jeg ønsker at tro på, at vi kan ændre den beslutning, ser jeg gerne fremad og derfor ønsker jeg meget, at der på LiL´s GF bliver talt om synlighed, så vi alle kan være med til at udvikle og vores fantastiske landsbyklynge.

VH

Karin Fosdal, Alkenvej 67c, 61317237, alken67c@gmail.com


24. sep. 2020 * Hvorfor er en Bjedstrup skole vigtig for Købmanden i Alken?

Vi er en gruppe på ca. 30 frivillige, som arbejder i Købmandsbutikken i Alken. Vi frygter, at hvis Byrådet i Skanderborg Kommune lukker Bjedstrup skole, vil de børnefamilier der har valgt at flytte til området, for at deres børn skal gå i en landsbyskole søge andre steder hen.

Det betyder at vi mister kunder. Dertil vil vi ikke længere være en attraktiv landsby for børnefamilier, idet det kræver både skole, daginstitutioner, butik, offentlig transport, arbejdspladser i rimelig nærhed.

Alken er en landsby på ca. 230 mennesker. Tilbage i 2011 lukkede vores lokale købmand, byens uformelle samlingspunkt, og der blev ganske stille i gaderne. Vi blev en af de landsbyer man kunne køre igennem uden at møde nogen mennesker på gaden. Der var ingen gående eller cyklende, der lige skulle købe ind, ingen uformelle møder på gaden og i butikken, hvor ideer og kreativitet opstod, ingen ærinde for lige at betale til indsamlinger til fester og begravelser osv. Uden købmand ingen liv i gaderne.

Vi frygtede, at hvis vi ikke gjorde noget ville vi blive en sølvbryllupslandsby, - uden skole og trinbræt, - og det gamle mangfoldige Alken være en saga blot. En stille afvikling. Så vi stiftede foreningen Liv i landsbyerne, Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Første mål var en købmandsbutik.

Det lykkedes. I 2013 åbnede Købmand i Alken og kører nu på det syvende år. Og der blev liv i gaderne. Børnefamilier begyndte at flytte til. I dag kommer en broget flok kunder og køber ind, og hygger sig i caféen. Børnefamilier, børn, unge, de gamle, dem midt i mellem, turister, vandrere, cyklister, sommerhusgæster, folk fra nabolandsbyerne mødes i butikken.

Bjedstrup Skole ligger på en bakketop i landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Skolen skaber liv. Skolen er fælleden på landet. Det er her børn og voksne mødes, lærer hinanden at kende, og drager omsorg for hinanden. Man mødes på vej til og fra skole og daginstitution. Børn lærer hinanden at kende på tværs af alder, børn og voksne mødes i Dover Idrætsforening, til sportsfest, til Fafner, til teater, de voksne går til foredrag, koncerter, her samles børnehavebørn og sfo-børn til aktiviteter, dagplejebørn til gymnastik. Skolen og Børnehuset gør at børnefamilier vælger at slå sig ned i området.

Hvis I vælger at lukke skolen, frygter vi, at der igen bliver stille. Stille i hele landsbyklyngen. Ikke en god og afslappende stilhed, men en mere ligegyldig stilhed. Vi vil ikke længere mødes naturligt i hverdagens aktiviteter. Skolen og alle fælledens aktiviteter flyttes til Ry og Skanderborg. Og da det er i mødet, at fællesskab og udvikling sker, er frygten at alt det smukke som et landsbysamfund kan byde på afvikles. Nemlig det smukke i at man ikke kun mødes med vennerne, men man mødes med alle på kryds og tværs i forskellige sammenhænge i et overskueligt miljø. Det giver et godt levested for børn såvel som gamle, det giver en mangfoldighed af aktiviteter til glæde for både folk i klyngen og folk udefra. Mister vi alt dette, vil det også påvirke købmanden i en negativ spiral, og vi kan frygte at også købmandens samlingspunkt forsvinder.

Vi vil derfor opfordre jer til at bevare Bjedstrup Skole, for at bevare det unikke ved landsbyerne, og derved bevare mangfoldigheden i Skanderborg kommune.

Bedste hilsner fra de frivillige ved Købmanden i Alken.


16. sep. 2020 * Kære SF, I er mit parti. Fordi jeg er opdraget med, at de stærke hjælper dem, som er knap så stærke. Jeg har i den sammenhæng altid set mig selv som en af de stærke! Men lige nu har jeg faktisk brug for jeres hjælp.

I sommeren 2017 flyttede min mand og jeg nemlig til Svejstrup. Vi havde ellers slået os ned og købt hus indenfor Ringvejen i Aarhus. Men så blev vi forældre, og pludselig var det ikke længere så vigtigt, at man kunne nå midtbyen på en 7 minutters cykeltur. Nu var det mere natur, mere plads, mindre trafik og et tættere naboskab, der trak. Ikke mindst blev vi opmærksomme på, hvad det egentlig var for en skole, vi tilhørte. Et landsbyfællesskab a la det vi begge er vokset op i, gav pludselig mere mening end livet i “storbyen”.

Vi forelskede os først i en skøn ejendom ved Lading (Favrskov kommune). Der var tilsyneladende alt hvad vore hjerter begærede. Lige indtil vi begyndte at kigge på de lokale skoler. Det viste sig nemlig, at husets placering ville betyde 10 km med skolebus - hver vej - for vores børn. Som sagt er vi begge selv fra landet, og vi ved dermed, hvilken betydning det har for et børneliv, at venskaber og fritidsaktiviteter afhænger af busruter og kørevillige forældre. Derfor gav vi slip på drømmehuset.

Men så fandt vi heldigvis Svejstrup. Med Bjedstrup Skole og Børnehus lige nedenfor bakken, trinbræt og købmand i Alken, den fantastiske natur i søhøjlandet. Vi følte os SÅ heldige! Vi var klar over, at Bjedstrup skole størrelsesmæssigt kunne være i farezonen mht. lukning. Men jeg deltog i et lokalt vælgermøde på Alken Mejeri, hvor jeg blev forsikret (af bl.a. Claus Leick, hvis jeg husker rigtigt?) om, at de lokale politikere var klar over, at landsbyfællesskabet omkring Bjedstrup Skole var noget ganske særligt. Det var noget, man i kommunen var villig til at prioritere højt og værne om. Og man forstod at skolen var et vigtigt omdrejningspunkt for lokalmiljøet. Jeg følte mig tryg!

Men nu er den tryghed desværre truet. For politikerne har tilsyneladende glemt alle forsikringerne fra valgkampen i 2017. De har åbenbart glemt, at landsbyfællesskabet kan noget ganske særligt. De har glemt, hvor stærkt et lokalmiljø, vi har ude ved Bjedstrup skole, hvilket de ellers for bare 3 år siden anså som noget ganske ekstraordinært. Og jeg må med måben se på, at det er de blå partier, der kæmper på min side. Jeg ville ellers til enhver tid have svoret på, at det var SF som skulle stå forrest i kampen for det nære, for fællesskaberne, for de værdier som kan være svære at placere i et excel-ark.

Kære SF. Vær søde at vise mig, at jeg tager grumt fejl, når jeg overvejer, om mit kryds til næste kommunalvalg for første gang nogensinde skal være blåt frem for rødt. I har faktisk muligheden for at gøre en verden til forskel lige nu! #BevarBjedstrupSkole!

Håbefulde hilsner Eva Boysen Fynboe Ebert, mor til 2 - snart 3, Svejstrup


16. sep. 2020Kære SF Skanderborg. Hvad sker der lige? I driver mig i armene på Venstre og DF, med jeres medvirken til lukning af Bjedstrup og Hylke skole.

I 43 år har jeg stemt SF, både i byrådet og Folketinget (ahh, de først gange var det godt nok VS. :-) Jeg er SF’er og en del af jeres bagland.

For at droppe de lange forklaringer, vil jeg bare sige tusind tak til dig Ole Juhl Jeppesen for dit indlæg i Ugebladet Skanderborg (her på smalltalken 11. sept.). Det er grunden til jeg stadig kan føle mig som SF’er her i Skanderborg. Du siger det meget præcist i forhold til Bjedstrup skole, som er livsnerven i vores landsby fællesskab.

Da købmandsbutikken i Alken lukkede gik vi sammen om at løse vores problem med liv og fællesskab i landsbyen. Vi byggede som bekendt selv en ny købmandsbutik, for de ca. 500.000,- vi fik indsamlet. I dag kører butikken fint, med ca. 20 frivillige der på skift er ”købmænd”. Samtidig besluttede vi at vi ville have Liv i Landsbyerne og sendte et ønske til Skanderborg kommune om at vi gerne ville være et af kommunens centre, i stil med Galten, Hørning osv.

Landsbyerne Boes, Illerup, Bjedstrup, Svejstrup og Alken har tilsammen det, der definerer et center: Togstation, børnehave, skole, købmandsbutik, kulturhus (Mejeriet i Alken), idrætsforening. Det håber vi meget, at I vil være med til at støtte op om, for det koster jer stort set ikke noget, da vi er ret selvkørende herude.

Vi er meget enige om at det er ikke ok, at Bjedstrup skole er væsentlig dyrere end de andre skoler. Men det er en udfordring vi sammen kan løse. Det handler jo som Ole JJ er inde på om hvor mange børn der går på skolen. Vores landsbyfællesskab er heldigvis blevet utrolig populært, og der kommer unge børnefamilier fra København, Aarhus, osv.

De optællinger af børn til Bjedstrup Skole, der er lavet herude, ligger langt over kommunens prognoser. Derudover bygges der meget nyt, fx to store tiltag i Alken. Jeg håber snart vi skal have ventelister i Bjedstrup skole, for den nedadgående elevtilgang er vendt for flere år siden.

Jeg håber meget I vil støtte op om vores livsnerve til Liv i Landsbyerne. Jeg håber lige så meget jeg får lov til at beholde min identitet som SF’er i Skanderborg , og der er det Ole JJ, der har vist vejen.

SVAR fra Ole: Jeg kæmper på lige fod med jer, for at bevare Bjedstrup skole. Desværre også internt i partiet. Jeg har sat mit partitilhørsforhold ind på bevarelsen. Det ER hjerteblod! De bedste hilsner. Ole SF

SF Skanderborg har aftalt møde på Bjedstrup Skole onsdag, skrev Claus Leick og Pia Palm tilbage.

Peter Gregersen, Alken

 


15. sep. 2020 *  Det støvregner. Sørensen løber med lange skridt fra sin tjenestebolig over gruset i skolegården. Beige sokker i sandaler, beige rullekrave og brune bukser med pressefolder. Han har travlt, for morgensang starter nu. Børnene står parat i gangen uden for deres klasselokaler. Skolens store gang. Lærerne er der. Vi er der alle sammen. Vi synger ’Op al den ting’ og måske en mere rytmisk sang efter beskederne. Måske ’Æbler lyser rødt’. Så er der fadervor. Det gør ikke noget. Det er rart, og vi kender det. Vi kender alle sangene i den røde sangbog. Vi synger højt, og vi er sammen i et vidunderligt øjeblik. Sangene siger mig noget og giver mig en stemme. De rammer en streng indeni af sorg og glæde blandet sammen. De siger mig, at jeg ikke er alene. Jeg forestiller mig alle konger på rad, der prøver at sætte et blad på en nælde.

Vi er i starten af 80’erne, og jeg går i Bjedstrup skole.

Hver morgen startede sådan. Jeg elskede er at gå i skole. Jeg kendte alle lærerne. Bodil, der kunne spille alle sangene i både den gule og blå sangbog på det gamle opretstående. Senere fik vi Pip som musiklærer. Hun kunne rappe og havde en dag et keyboard med. Vi havde aldrig set noget lignende. Hun komponerede sange til os til blokfløjteundervisningen. Min hed ’Signe’ og gik op og ned ligesom mit humør. Det sagde hun. Anders, vores dansklærer, var - sammen med Bente - en af de unge, som man godt kunne overtale til en gang stikbold. De to kørte sammen til skole, så vi sagde at de var kærester. Selvom vi godt vidste at Anders havde Bitten derhjemme. Bente var en streng og dygtig lærer, og vi piger sukkede efter at have langt lyst hår som hendes. Så ville vi crepe det eller flette det, så det fik bølger. Hun kunne godt gøre lidt mere ud af det, syntes vi.

Sørensen vogtede over sit kartotek på skolebiblioteket. Han insisterede på, at ordet ’pony’ i bogen ’Ponyen Lille Lyn’ skulle udtales med langt og lukket ’o’, da det ikke efterfulgtes af dobbeltkonsonant. Når jeg sagde det rigtigt, kunne jeg låne bogen. Han var en reglernes mand – det kunne vi regne med. Han kunne også skråskrift. Karen-Margrethe i børnehaveklassen bandt os med et smil fast til bordet ’så vi ikke løb nogen steder’, og så vi kunne knytte en klokkestreng i julegave til vores mor og far. Kalle var skolens pedel, og han spillede op til dans på sit stueorgel i gymnastiksalen til den årlige skolefest. ’Tyv, ja tyv, det skal du være’ og ’Ris, Ras filijongonggong’. Alt imens de voksne spiste ostemadder med grøn peberfrugt og røg cigaretter inde i klasseværelset ved siden af.

Man kan kalde dette indlæg patetisk. Man kan sige, at det taler om en skole, som for længst er væk og borte. Og det er rigtigt. Bjedstrup Skole har ændret sig en del, siden jeg gik der. Men min pointe er, at jeg husker Bjedstrup skole helt tydeligt. Jeg vil altid huske den. Bjedstrup skole er gammel og hviler på traditioner, som har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Mig og mange andre. Skolen var for mig en tryg ramme, som jeg hver dag kunne regne med. Alle kendte alle, og lærerne gav af sig selv - udover bare det professionelle. Vi følte os set og anerkendt. Vi var stolte af vores skole. Det var netop VORES skole og vi var alle vigtige brikker her. Vi havde en god ballast af værdier, som vi slet ikke satte spørgsmålstegn ved, når vi skulle flyve fra reden og ind på den store Mølleskole i Ry. Vi lærte samhørighed og at være gode ved hinanden. Vi så, at alt hvad vi gjorde, havde en indflydelse og en indvirkning på andre mennesker. Vi blev poetiske mennesker, der i hjertet vidste, at vi havde fat i noget helt essentielt. Vi mærkede autenticitet og sammenhængskraft.

Så kære politikere: Det er med stor sorg, at jeg ser, at vi er så tætte på en lukning af Bjedstrup skole. I dag, hvor jeg arbejder med udvikling af uddannelse, ved jeg, at de studerende vil have samhørighed. De vil anerkendes, og de vil have tydelige forbilleder og en tydelig kultur. Det har direkte indflydelse på deres trivsel og gennemførelse af uddannelsen. Jeg har i mange år boet i Aarhus og København, men er nu flyttet tilbage til mit ophav med mine to piger. I de store byer søger alle det, der er småt. Hvis Bjedstrup skole lå på Nørrebro, ville den være stopfuld. Det store er yt. Ingen gider det. Det er så håbløst umoderne, bonderøvsagtigt og fremmedgørende at tænke i sammenlægninger, centraliseringer og et hæsblæsende liv. Boxen i Herning, store biler, store huse. Krom og sort. Det er - for min del - og mange andres – ikke det jeg er flyttet tilbage på landet efter. Så jeg siger: Vær visionære, vær dem der tør tro på det der syner småt, men er stort. Dem der tør være autentiske og føre politik med hjertet. I bliver husket. Vil I ikke være dem, der bliver husket for at sætte en ny trend med kvalitet i højsædet (ligesom Holbæk Kommune)? Vil I ikke være foregangsfolk og vise andre, at hvor der er vilje, er der vej? I kan stadig nå det. Stop med at nisse rundt og flytte stolene på dækket af Titanic. Stå i stedet forrest i ægte og bæredygtige forandringer. Hvis skolen først lukker, kan I ikke sætte bladet på nælden igen. Så er der sket et svigt, et brud på historien, som ikke kan gøres ugjort.

Tro, håb og kærlighed, Signe Marie Viborg


15. sep. 2020 * Bjedstrup skoledistrikt er et stærkt erhvervsområde. For at retfærdiggøre lukningen af Bjedstrup Skole henter fortalerne argumentation i en tvivlsom konsulentrapport. En rapport, der viser en årlig besparelse på 1,8 mio for kontraktholder og fast tilskud til Bjedstrup Skole. Man regner også med årlige driftsbesparelser på 2 mio kr. ved sammenlægning med endnu en skole i Ry.

Disse forholdsvis små besparelser går hurtigt gå tabt, når kommunen går glip af en række andre afledte effekter. En meget væsentlig af disse afledte effekter er, at Bjedstrup skoledistrikt også er blevet et stærkt erhvervsområde.

Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere.

At Bjedstrup skoledistrikt er et stærkt erhvervsområde, er et af de forhold, man glemmer i de forsimplede beregninger. I Bjedstrup skoledistrikt er der registreret knap 200 virksomheder med egne CVR-numre. Dertil kommer de musikere, artister og andre freelancere, der også driver selvstændig virksomhed. Dette betyder at Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere

Alene inden for byskiltene i Svejstrup er der registreret 37 virksomheder fordelt på byens 60 adresser! Til sammenligning er der registreret 110 virksomheder i hele området på Kildebjerg i Ry. (Kilde: virk.dk). Mange af virksomhederne i Bjedstrup Skoledistrikt er soloselvstændige og mikrovirksomheder. 

Netop disse typer virksomheder stod for 70 % af vækst i arbejdspladser i 2018 (Kilde: Dansk Byggeri). Der er mange nystartede eller nytilflyttede virksomheder i skoledistriktet – og mange af disse virksomheder drives af virksomhedsejere, der selv har børn på Bjedstrup Skole. Uden skoletilbud i Skanderborg kommunes landdistrikter vil selvstændige udflyttere fra Aarhus og København,  der søger work-life balance, måske vælge omkringliggende kommuner med bedre betingelser for familielivet.

Netop denne balance mellem arbejdsliv og familieliv er, ifølge undersøgelser blandt den landsdækkende interesseorganisation Danske Soloselvstændiges medlemmer, motivationen for mange nyslåede virksomhedsejere. (Kilde: Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige).

En væsentlig forudsætning for valg af bosted for erhvervsdrivende børnefamilier skønnes at være nem adgang til skole og fritidstilbud. Derfor er der også stor interesse for hussalg og nye udstykninger i skoledistriktet.

Kan Skanderborg kommune ikke tilbyde gode betingelser for ”livet på landet”, kan kommunen gå glip af den vækst, der naturligt følger med tilflytning af den nye type virksomhedsejere.

Landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup er et af de mest driftige og velfungerende landsbyområder i Skanderborg Kommune.  Ved at bevare Bjedstrup Skole kan denne udvikling fortsætte med en vækst i erhvervslivet som en meget væsentlig afledt effekt.

Med venlig hilsen Peter Dalsgaard
Virksomhedsejer samt medstifter af - og talsmand for - interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Hannesvej 3, Svejstrup, 8660 Skanderborg



14. sep. 2020 *  En afgørende faktor for læring, at barnet er trygt. Jeg har skrevet følgende brev til SF, da jeg synes, der mangler fokus på børnenes trivsel i debatten:

Kære Socialistisk Folkeparti. Jeg er en frustreret forældre, der ser til fra sidelinjen, mens der træffes uforståelige beslutninger om mine børns fremtid i form af indstillingen til lukning af Bjedstrup Skole. Foruden at være frustreret forældre er jeg også psykolog, der arbejder med blandt andet specialpædagogik i det daglige. Jeg beskæftiger mig med, hvilke relationelle døre, der skal åbnes for at danne gode forudsætninger for læring og særligt læring for de børn, som ikke trives. I skoledebatten hører jeg først og fremmest argumenter, der går på økonomi. Men hvor bliver snakken om barnets trivsel af? Trivsel eller tryghed som er forudsætningen for at kunne bruge sin energi på at lære. Jeg har endnu ikke fået øje på den faglige vinkel i debatten og jeg håber at I, som ”bekæmpere af undertrykkelse og ulighed” (https://sf.dk/om-sf/), vil hjælpe med at bringe fagligheden med ind, når der træffes så vigtige beslutninger som skolelukning.

Helt grundlæggende er en afgørende faktor for læring, at barnet er trygt. Et trygt barn har overskud til at fokusere på læring fremfor overlevelse – fokusere på matematiske formler fremfor frygten for næste frikvarter, som kan stå på ensomhed eller mobning. Hvad er så tryghed i en skolesammenhæng? En tryg skolegang er fravær af angst – at nogen ser mig, når jeg har det dårligt, at der er nogen, der får øje på mig. I 2008 gennemførte DPU en stor undersøgelse med det formål at afdække, hvilke kompetencer en lærer eller pædagog skal have for bedst at fremme barnets læring. En af de vigtigste faktorer i denne undersøgelse var en social relation til den enkelte elev. Det er svært at have en social indgående relation til hver enkelte elev, hvis elevtallet i hver klasse er op mod 28. For ikke at nævne besværet ved at kende alle eleverne på skolen, når elevtallet når op på tusind. Hvordan skal vi få øje på hinanden og hvordan kan vi være sikre på, at der er en god skolegang for dem, der går under radaren? Dem, der ikke trives på de store skoler, dem, der lider i stilhed. Der skal være en skole for alle.

På Bjedstrup Skole har elever, der har haft svært ved at finde deres plads på andre skoler, fundet en meningsfuld skolegang. Når elevtallene er færre og pladsen større, er der bedre forudsætninger for at skabe sociale relationer. Netop sociale relationer – på tværs af årgange, vel at mærke, - er noget af det, der kendetegner Bjedstrup Skole og tallene for børnenes trivsel ligger over landsgennemsnittet (https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/skoletal)

Kære Socialistisk Folkeparti. Skal det være økonomi, der afgør, om en skole, som formår at tilbyde en tryg læringsbase for vores børn, skal leve eller dø? Eller lever ideologien om, at ”den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både målet og midlet for hele samfundets udvikling” (https://sf.dk/om-sf/) stadig?

Kærlig hilsen Line Sangild Thimmer


14. sep. 2020 *  Hermed et lille bidrag til høringen om skolelukninger: Skanderborg kommunes visioner og skolelukninger

Det er for mig et paradoks. Skanderborg Byråd har en vision ”når mennesker møder mennesker”, der handler om fællesskaber, om at udvikle sammen, om at bringe flere resurser i spil, med plads til alle. De selvsamme byrådsmedlemmer er i færd med at lukke udviklende fællesskaber, nemlig i form af skolelukninger.

Tilbage i 2011 lukkede købmanden i Alken, det gik trægt med salg af huse, og børnetallet i skolen var dalene. Så vi måtte gøre noget. Det var vigtigt, at tænkte stort og inddrage hele skoledistriktet. Så vi stiftede Foreningen Liv i Landsbyen, Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup med med det formål at få mere liv i landsbyerne og bevare skolen. En skole som er grundlæggende nødvendig for en landsby. En skole som både underviser børn og er kulturhus, et fælled, et samlingspunkt for landsbyerne.

I 2013 åbnede købmanden i Alken, båret af frivillige kræfter. Det kostede mange arbejdstimer, det tog tid, det gav resultat, det gav flere udviklende fællesskaber og liv. Husene sælges igen hurtigt. Det er attraktivt at bo i området. Børnetallet i skole og børnehus er stigende, der er sågar oprettet vuggestue og udebørnehave.

I dag er der Liv i alle Landsbyerne i Bjedstrup skoledistrikt, et væld af nye tilflyttere i alle aldersgrupper, og specielt børnefamilier er flyttet til. Der er kommet virksomheder, nye initiativer fra biodiversitet til sommer resturant, børnegrupper, foreninger på kryds og tværs og meget mere. De gamle foreninger Dover Idrætsforening, Fafner, byfesterne m.fl. blomster op. Der er liv på legepladsen og der høres børneleg rundt omkring i hele området.

At det lykkes at genskabe Liv i landsbyerne er fantastisk. Det skaber glæde. Der er mennesker der vil dette sted. At det så samtidig skulle gensvares fra kommunens side med indstilling til at lukke Bjedstrup skole, ligesom det er lykkedes at få liv i landsbyerne, virker absurd.

Hvad vil der ske hvis man bevarer Bjedstrup Skole? Hvad nu hvis man anerkender hvor meget skolen rummer i både skoletiden, men også udenfor skoletid? Hvad nu hvis man understøtter det store engagement? Anerkender de mange tiltag og den historik som gør Bjedstrup skole og Børnehus speciel, bl.a. ved haver, udeundervisning, fleksibilitet og mangfoldighed. Hvor biodiversitet og bæredygtighed allerede er levende. Hvad nu hvis børn, forældre og lærere fik ro og ikke skulle være utrygge ved om deres skole lukker?
Hvad nu hvis Landsbyklyngen i fred kunne fortsætte den gode udvikling, hvor mange ting klares i det lokale miljø?
Hvordan kunne det understøtte Skanderborg kommunes visioner?


Estrid Bek

 


11. sep. 2020 * En Kære SF Skanderborg. For en måned siden startede min søn på Bjedstrup Skole. Hver eneste dag siden, har jeg været ramt af en overvældende taknemmelig for, at han landede lige præcis her. Samtidig har jeg været fyldt af en stor undren og ked-af-det hed når jeg har tænkt på, at gulvtæppet kan blive rykket væk under os lige om lidt – hvis et flertal i byrådet beslutter, at dreje nøglen om på denne fantastiske skole.

Professionelt er jeg psykolog, og har arbejdet indenfor skoleområdet i flere år, bl.a. som PPR psykolog samt på VIA- eftervidere uddannelse i afdelingen for Pædagogik, børn og unge. I mit arbejde har jeg været meget optaget af, hvordan man som skole kan skabe rammerne for stærke børnefællesskaber, hvor børnene oplever en grundlæggende tryghed, der giver dem mod på at udforske verden og suge læring til sig. Mange børn i Danmark bruger flere vågne timer i skole og SFO end derhjemme, og skolen har derfor en fuldstændig afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel på kort -og langt sigt. Derfor er det skræmmende at tænke på, at Skanderborg Kommune er en af de kommuner i landet, der bruger alle færrest penge på skoleområdet generelt, og derfor stemte jeg SF til sidste valg, da dette parti de sidste mange år har kæmpet benhård for skole- og dagtilbudsområdet.

I min optik, er Bjedstrup skole et eksemplarisk eksempel på, hvad SF kæmper for: Bjedstrup er en progressiv skole, der tør eksperimentere uden at ofre trygheden. På Bjedstrup skole er der rullende opstart i 0. klasse - tre gange om året. Da vores søn startede i august, var en tredjedel af den kommende 0. klasse derfor allerede startet i april. Dette skabte en helt særlig ro, fordi der allerede var etableret en god klassekultur, som var nem at hoppe ind i. Samtidig gjorde det, at børnehaveklasselæren havde tid og overskud til at etablere en tryg relation til hver eneste ny elev i klassen. Til november kommer den sidste flok, og klassen lander på 18 elever – en normering, der stemmer godt overens med SFs fokus på mindre klassekvotienter.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tage jer med vores søn i skole en helt almindelig regnvejrsmandag. Men lad mig prøve ydmygt at beskrive den hverdag og ånd, som han hver dag mødes af: Om morgenen summer skolegården af en helt særlig energi. Forældre mødes på kryds og tværs af landsbyer – og børnene oplever trygheden ved, at alle kender alle. En stor flok børn kommer selv med skolebus, og man kan se deres stolthed over selv at tage i skole. Hver morgen starter børnene dagen i morgenbånd, hvor 0,1 og 2 klasse er sammen på tværs i tre grupper med hver deres kontaktlærer. En grundlæggende værdi er nemlig, at dagen skal starte roligt og trygt – og der bliver opbygget et stærkt børnefællesskab på tværs af aldre og køn. I morgenbånd vender man stort og småt, spiller spil eller løser opgaver i ro. Herefter er der morgensamling for hele skolen, for at styrke det store børnefællesskab. Her øver børnene sig i at præsentere beskeder for en stor flok – og så bliver der sunget igennem– hvilket vi har mærket herhjemme, hvor sangen fortsætter i vilden sky. Næste punkt på skemaet er dansk eller matematik. Tre gange om året er der mulighed for at rykke op i niveau, og dette skaber en ramme for at kunne tilbyde eleverne differentieret undervisning.

Efter kl. 12 er der kreative fag eller idræt på tværs af årgange. Og så har jeg helt glemt at nævne frikvartererne – de tilbringes i naturen. Fx har vores søn pt. gang i et stort huleprojekt inde i den lille skov som er en del af hans skolegård. Hver onsdag tilbringes hele skoledagen ude – Bjedstrup skole er nemlig en af de skoler i landet, der har den længste tradition for udeskole – og er den eneste skole i landet, der er certificeret "vild med vilje skole". Det er altså en skole, der har et målrettet fokus på biodiversitet, bæredygtighed og klima. Samtidig skaber udeskolen et element af eventyr, der står i kontrast til den struktur og forudsigelighed som der værnes om de andre dage.

Når skoledagen er slut fortsætter livet på skolen. Faktisk summer der af liv både eftermiddag, aften og i weekenderne. Her er både rollespilsforening – samt en idrætsforening med alt fra familieyoga til fodbold og dans for alle aldre. Det er forældrene der træner børnene – og det giver et helt særligt kendskab til hinandens børn – hvilket igen styrker den grundlæggende tryghed, som stedet summer af.

Kære SF. I er mit parti, fordi I hver dag kæmper for børnene og folkets skole. I Skanderborg kommune findes der minimum ét eksempel på den folkeskole – som I hver dag kæmper for. En folkeskole, der endda har massiv lokal opbakning og fyldte klasselokaler de næste mange år, når man kigger på de reelle prognoser. At kæmpe for at bevare Bjedstrup skole er ikke ensbetydende med, at vi skal glemme de store skoler. Men det er samtidig nemt at regne ud, at de få penge man kan sparre på at lukke Bjedstrup -og Hylke skole på ingen måde kan løfte de store skoler – dette kræver, at dagtilbud -og skoleområdet generelt opprioriteres til budgetforhandlingerne så Skanderborg kommune i det mindste nærmer sig landsgennemsnittet. Hvis I lukker vores skole bliver vi tvunget til at starte en friskole, da vores blomstrende landsbyfællesskaber ikke kan overleve uden en skole der binder os sammen. Dette er hverken vores eller jeres ønske – Så giv os troen tilbage på, at jeres hjerte fortsat banker for den stærke og inkluderende folkeskole – og at I om nogen er børnene -og familiernes parti!

De bedste hilsner Sivi Svenning, Alkenvej 63

11. sep. 2020 *  Ovenpå et ret kaotisk byrådsmøde i onsdagsSkole-struktur-forslaget. Bjedstrup, Ejer Bjerge, Herskind, Hylke, Låsby, Skovby, Stjær, Tulstrup,Tørring, Veng, Voerladegård. Her imellem er mange mindre landsbysamfund i Skanderborg Kommune. Stærke, velfungerende, men alligevel sårbare lokalsamfund, der i over et halvt år, har gået med en begrundet frygt for at miste deres samlingspunkt, - deres livsnerve.

Skrækscenariet var for nogle byer skolenedlæggelser - for andre en varslet nedlæggelse af en helt uundværlig overbygning på den lokale skole, - endelig var der skoler der simpelthen skulle flyttes! - Politikerne ønskede at finde ”kloge kvadratmeter”- Nu foreligger så det endelige skolestruktur forslag, - og høringsfasen kan begynde!

Jeg deltog på mødet i Herskind, og på mødet i Stjær. Skulle også have været til det Corona-aflyste møde I Veng. Og som mange andre satte jeg sko/Waders, da strukturarbejdet var på dybt vand. Hold da op en kampgejst, og et imponerende engagement, jeg har mødt. Fra elever, forældre, lokale ildsjæle, skolefolk, eksperter udefra, alle sammen deltagere i nogle yderst veltilrettelagte møder. Mere end 20.000 af os Skanderborg borgere bor i mindre byer, - i landsbyer - og på landet. Så over en tredjedel af kommunens borgere er påvirket af det forslag byrådet skal tage stilling til.

Som tidligere SF byrådsmedlem, har jeg i mange år, og til mange budgetforhandlinger, foreslået en skatte forhøjelse. Jeg betaler selv gerne mere i skat, - for at kunne have råd til en ordentlig service og velfærd til os, - kommunens borgere, så der er råd til velfungerende, velnormeret børnepasning, skoler og plejehjem, og vi kan få stoppet de årligt tilbagevendende, politiske sparekataloger, og derved undgå at skabe al den unødvendige bekymring i vore lokalsamfund. Borgerne, kommunens administration og politikerne bruger oceaner af tid og kræfter på at forholde sig til sparescenarier, - hvert år! Kræfter der med fordel kunne bruges på langt bedre formål.

Bjedstrup skole er et meget tydeligt eksempel på alt det ovenstående: I Bjedstrup er der af lokale ildsjæle, gennem årene, etableret et sandt smørhul i kommunen. Skolens bygninger, er det naturlige samlingspunkt. Bygninger, hvoraf nogle endda er tegnet af en lokal arkitekt. En grøn, og udeorienteret naturskole med finsk masseovnsopvarmning. En, på mange måder, fremtids-orienteret skole. En skole, der på flere områder, ligner den natur- og klimaskoleordning, vi i SF Skanderborg, i øjeblikket arbejder på at udvikle og få indført.

Bjedstrup skole er nu, ikke desto mindre, eksistenstruet. På baggrund af en elevtalsprognose, der for mig, pænt sagt, forekommer mangelfuld. Er det virkelig, hvad Skanderborg Kommunes skolevisioner rækker til.

For flere år siden, foreslog jeg i byrådet, at indtænke Bjedstrup Skole, med de daværende skoledistrikts-grænser, i.f.m. nybyggerierne ved Kildebjerg ud omkring golfbanen til Firgårde, - desværre uden held. Dette på trods af, at mange fra området pendler lige forbi Bjedstrup, på vej til motorvejen. Nu kan Bjedstrup så godt bruge flere elever, og Mølleskolen har alt for mange! Ja man påtænker endda at bygge ny skole i Ry. Tæt på Knudsøskolen og Bjedstrup! - At nedlægge en eksemplarisk skole, - og så bygge en ny, få km. væk. Er det kloge kvadratmeter?

Kendsgerningerne er, at kommunen får mange flere elever de kommende år.

Lad os derfor beholde vore nuværende skoler, og sammen finde pengene til vores fælles fremtid.

Tidligere byrådsmedlem for SF Ole Juhl Jeppesen. 

5. sep. 2020 * En tale for fællesskabet.

Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke. Disse to skoler - vores skoler - er blevet udset som syndebukkene i Skanderborg kommunes forsøg på at skabe et økonomisk fundament for folkeskolerne i kommunen. Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke - til gavn for det fælles bedste. Men hvad er det vi er fælles om, som vi vil det bedste?

1/3 af kommunens borgere bor i landsbyer, på landet og alt derimellem. Er det denne 3. del af kommunens borgere, som byrådet vil det bedste? Min familie og jeg bor i Boes, en landsby sådan rundt regnet midt imellem Ry og Skanderborg. Vi flyttede dertil fra Aarhus for 11 år siden, med en tilknytning til Ry, men ikke til Boes.

Vores børn har alle gået i Børnehuset og skolen i Bjedstrup, og i løbet af et par måneder skal den yngste også starte i skolen. Vi har rigtigt mange gode venner og bekendte i Boes, Alken, Svejstrup, Bjedstrup, Illerup, Overmarken, Firgårde, Nygårde, Hemstok og alt der måtte ligge derimellem, som jeg ikke har nævnt.

Vi laver gymnastik, vi spiller fodbold, vi går til rollespil, krea-klub og andre ting, med udgangspunkt i livet i og omkring landsbyerne. Det havde vi ikke gjort, havde det ikke været for skolen og det fællesskab som skolen er et omdrejningspunkt for.

Det fællesskab er nu truet - til gavn for det fælles bedste? Børne- og Undervisningsudvalgets forslag om lukning af Bjedstrup og Hylke skoler, vil betyde at vi mister omdrejningspunktet om det fællesskab, der er så stor en del af så mange menneskers liv.

Men hvad er et fællesskab? Og er det overhovedet vigtigt? Et fællesskab handler om at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed, et sammenhold. Det er dagen i dag et godt eksempel på.

Fællesskaber får os til at leve længere og bedre -og vi risikerer at miste os selv, hvis vi mister fællesskabet - Vi vil ikke miste vores landsbyfællesskaber. De lokale fællesskaber sikrer, at man får nærvær og samvær med andre mennesker, at man er med til at skabe og være en del af et fællesskab, og at vi rykker tættere sammen som mennesker.

Svend Brinkman har skrevet at der skal to ting til et godt fællesskab, nemlig solidaritet indadtil og udadtil. Vi håber og tror at alle fællesskaberne i Skanderborg kommune er solidariske med landsbyfællesskaberne.

Skanderborg Kommune erkender fællesskabernes betydning, ved helt konkret på deres hjemmeside at møde os som borgere, en virksomhed eller igennem fællesskaber. Det går ganske godt i tråd med Tor Nørretranders udtalelser i forbindelse med en nylig konference om fællesskaber og mødesteder:

”Kommunen kan tænkes som en platform for borgernes samvirke. Kommunen laver veje, kulturhuse og andre ting, som gør, at folk har en chance for at møde hinanden.”

Det vil vi, og mindst 2.484 borgere i Skanderborg kommune, holde vores politikere op på. De 2.484 borgere har skrevet under på vores Borgerforslag om ikke at lukke landsbyskolerne i Skanderborg Kommune - for at bevare de lokale fællesskaber - til gavn for det fælles bedste.

Her på Fælleden - området som ingen ejer, men alle har adgang til - sidder politikerne og skal tage beslutninger. Hvis forslaget om at lukke Hylke og Bjedstrup skoler gennemføres, ja så vil jeg, og sikkert mange andre, stille sig selv spørgsmålet hvilken skole, hvilket fællesskabe, hvilken landsby, der næste gang står for - til gavn for det fælles bedste - eller måske for Fælledens bedste?

Vores politikere har lagt op til at vi ikke skal være en del af folkeskolens fællesskab - vi har fået ”tilbudt” at lave vores eget private friskole fælleskab. Det er vi ikke interesserede i!

I en rapport om sammenhængskraften i Danmark fra 2018, skriver forfatterne bl.a. at ”.. En mere lige fordeling af børn i folkeskolen efter deres socioøkonomiske baggrund kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster og en mere ligelig indkomstfordeling…” - se det er til gavn for det fælles bedste.

Vi vil det fællesskab for alle der bor i vores skoledistrikt, ikke kun for dem som har råd og overskud til at melde deres børn ind i en privatskole.

Jeg tror at det fælles bedste er at vi skaber et samfund - og en kommune - hvor der er plads til mange slags fællesskaber - også landsbyernes. Det er jeg overbevist om er til gavn for det fælles bedste.

I dag vil vi fejre fællesskabet - alle de mangfoldige fælleskaber vi har i hele Skanderborg kommune - hvoraf nogle er truet.

Det havde måske været oplagt at synge ”I kan ikke slå os ihjel!”, en slagsang fra et helt andet fællesskab. Problemet er bare, at hvor sørgeligt det end lyder, så sidder der 29 politikere her på Fælleden, som netop kan slå vores fællesskaber ihjel - det har de foreslået skal ske - til gavn for det fælles bedste.

Men det skal blive løgn, for vi vil kæmpe alt hvad vi har lært for vores fællesskaber - og vi vil hylde og fejre dem til vi sejrer - så til gavn for det fælles bedste.

Lad os råbe hurra for fællesskaberne omkring Hylke, Bjedstrup og alle andre landsbyskoler i Skanderborg Kommune. Tre korte og det længste og højeste nogen nogensinde har hørt:

Fællesskabet længe leve!!!

Mikkel Mørk Hegnhøj, Boes

 

5. sep. 2020 * Lad Væksten Gro – Livet bliver til hvor det gror.
 
Som Alken borger siden 1991, er jeg skeptisk overfor den Tsunami af huse, der som en film vælter ned over
byen. I min optik er det en trussel mod landsbyen og fællesskabet.
 
Mange roser Alken for at være et godt sted med et specielt fællesskab og samme fællesskab er som et
ægteskab, noget der dagligt skal holdes i live og det er ikke muligt hvis byen på få år fordobles fra 100 huse
til 200 huse + Friplejehjem. Det splitter byens fællesskab og skaber en forstad eller nærmere to byer med
en eng imellem.
 
Livet bliver til hvor det gror.
 
Vi lader væksten gro, først bygger vi en Købmand og finder så ud af, at der også er overskud til at bygge et
Bageri.
 
Anes Høj II er først i køen og når de nye boliger står klar, så kan Fabulas Projektet byde ind med hvad de har
af visioner, men først da.
 
Friplejehjem er også en mulighed, men Alken er som sagt ikke klar nu, lad Svejstrup eller Bjedstrup få
denne mulighed, det hjælper også på balancen mellem landsbyerne.
 
Hvad angår Skanderborg Andelsboligforening må de i sagens natur vente i køen, hvis vi skal være tro mod
hvad landsbyen Alkens fællesskab er bygget af, at livet bliver til hvor det gror, vi lader væksten gro!
 
Jeg ser som landet ligger ingen grund til at lade Tsunamien oversvømme, vi har nok at gøre med processen,
at lade væksten gro og holde hinanden og Bjedstrup Skole i live samt Mossø i ave.
 
Så hvis der også skal være plads til nye ideer og godt humør er det hvad Alken kan rumme.
 
Michael Schmidt Alkenvej 48

 28. aug. 2020Åbent brev til Enhedslisten Skanderborg.

Kære Enhedslisten… Hvor er I henne?

Jeg er ked af det og fortvivlet. Det er jeg, fordi et flertal af byrådsmedlemmerne i Skanderborg vil lukke Bjedstrup Skole. Den skole hvor min søn for under én måned siden havde sin første skoledag. Samtidig begynder jeg at føle noget, der er stærkere end fortvivlelse. Det er følelsen af magtesløshed og måske endda vrede. Det skyldes mere end noget andet, at jeg simpelthen ikke begriber, hvorfor I vil lukke Bjedstrup Skole.

Jeg har læst og læst. Socialdemokraterne og De Radikale har forklaret sig. For dem handler det om økonomi. Alene økonomi. En forsvindende lille besparelse er for dem nok at retfærdiggøre en kniv i hjertet på et ellers stærkt, sprudlende og bæredygtigt lokalsamfund. Tilflyttere strømmer ellers til, og børnetallet har sprængt de prognoser som forslaget om ny skolestruktur bygger på. Lokalsamfundet buldrer af vilje og virketrang. Initiativer og fællesskab opstår i kølvandet på hinanden. Med skolen i centrum vises vejen til bæredygtige liv på landet og i landsbyerne. Men alt det vejer tilsyneladende så godt som intet i vægtskålen for Socialdemokraterne og De Radikale.

SF har også været i pressen. Hos dem koges forklaringen også ned til, at det er nødvendigt at bruge kommunens penge anderledes. Men hør, skolelukninger er altså en ubegribeligt dyr måde at spare lidt penge på. I spareiveren glemmes nemlig alt det, der løber ud mellem fingrene på den ene hånd, mens der stables mønter med den anden. Og nåh ja, så vil SF arbejde for, at der både vil blive bygget klogt, grønt og fleksibelt, når de nye skoler skyder op af jorden. Vorherre til hest. Det er flotte ord – men helt ærligt – hvor efterlader det os?

Alternativet har meldt rent ud. De kan ikke bakke op om skolelukninger.

På den røde side er der så Enhedslisten tilbage. Jer har jeg stort set intet hørt til efter forslaget om skolelukninger blevet præsenteret. Men jeg kan alligevel forstå, at Enhedslistens byrådsmedlem, Peter Kjær, bakker op om skolelukninger. Det undrer mig grænseløst. For når jeg læser om Enhedslistens landdistriktspolitik fremgår det helt tydeligt, at Enhedslisten vil arbejde for at det også er attraktivt og tilgængeligt at bo i landsbyer og på landet. Det er meget svært at få øje på nu. Og på Enhedslistens hjemmeside kan jeg endda læse, at Enhedslisten arbejder på at få genindført lokale folkeafstemninger om skolelukninger, netop fordi en sådan beslutning har så gennemgribende og vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og for lokalsamfundet for helhed.

Men kære Peter Kjær og bagland, tiden er ikke til at lege struds lige nu. Ud af busken! Uret tikker, men det er ikke for sent. Kom ind i kampen for landsbyskolerne.

Lad jer ikke kyse af borgmesterens slet skjulte trusler om, at det vil få konsekvenser for indflydelsen på budgetforhandlingerne, hvis et parti bliver klogere og ikke længere bakker op om alle elementer i forslaget til en ny skolestruktur. Det er spørgsmålet om skolelukninger simpelthen alt for vigtigt til.

Og lad for alt i verden ikke snæversynet kassetænkning og rationalistiske forsimplinger vinde over troen på alt det, som det er svært at sætte kroner og øre på. Plads til mangfoldighed, nærhed og fællesskab – det er rammen det bæredygtige liv på landet og landsbyerne. Og i centrum af alt det, der er skolen.

Så kammerater, ses vi på barrikaderne?

Med venlig hilsen Asmund Bertelsen


28. aug. 2020 *  Kære Jacob Mark. Først og fremmest kæmpe respekt for dit arbejde. Det er godt gået. Jeg skriver til dig på baggrund af den nye AE-analyse, der påviser et stadig større skel mellem rige og fattige børn som konsekvens af, at elitens børn bliver sendt på privatskole, mens de mindre bemidlede børn bliver i folkeskolen. Jeg har bidt mærke i, at du i den forbindelse har udtalt til Berlingskeat det er en tendens, som SF gerne vil til livs. Problemet er, at mens du arbejder for mindre ulighed mellem børn på nationalt plan, arbejder SF Skanderborg (Søs Elmstrøm og Claus Leick) i en diametralt modsat retning. De har netop fremlagt en indstilling (sammen med S, EL, Konservative og Radikale), hvor de for at spare penge vil nedlægge to velfungerende folkeskoler på landet og i stedet opfordrer forældrene til at oprette friskoler.
At lukke folkeskoler for at spare penge og tvinge forældrene til at oprette friskoler er årsagen til den tendens, AEs analyse viser - især på landet. Forældrene herude vil ikke have en friskole, de vil have en folkeskole, som kan rumme ALLE børn. Men SF og resten af flertalsgruppen vil det modsatte. For friskoler er primært statsfinansierede, og ved at nedlægge folkeskoler og omdanne dem til friskoler kan kommunen (der i forvejen ligger på en fjerdesidste plads ift. til, hvor mange penge de bruger per elev) spare penge. 
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan SF kan bidrage til folkeskolens afvikling i det omfang det i øjeblikket sker i Skanderborg Kommune. Og jeg håber, at I vil løse problemet.

Ditte Jensen

 


27. aug. 2020 * Overordnede politiske målsætninger bør have sammenhæng med konkrete beslutninger i det kommunalpolitiske arbejde. Jeg har respekt for den økonomiske ramme kommunen har og det svære i, at det stort set er umuligt at spare på noget i de kommunale kerneopgaver, uden at det går ud over velfærden for borgerne. Den fornuftigste løsning er forøgelse af skatterne.

Konkret betyder det, at hvis man overordnet politisk ønsker at udvikle de små lokalsamfund, kan man ikke samtidig beslutte at nedlægge områdets folkeskole. Og hvis man overordnet politisk (begrundet i sparekrav) ønsker at nedlægge de små folkeskoler, kan man ikke samtidigt satse politisk på at ville udvikle de små lokalsamfund.

 
Konkret betyder det, at mit vigtigste spørgsmål til kommunalpolitikerne i Skanderborg Kommune er hvorvidt man ønsker at udvikle/ sørge for udbygning med flere boliger/ skaffe flere arbejdspladser i Alken eller man ikke ønsker dette. Denne beslutning bør derefter have sammenhæng med, hvorvidt man vil nedlægge Bjedstrup Skole eller ej. Hvis I fastholder at ville understøtte nye byggeprojekter i Alken for at udvikle nærområdet og samtidig fastholder beslutningen om at lukke Bjedstrup Skole, så er jeg bange for, at I ikke har forstået hvilken betydning en skole har for sammenhængskraften i et mindre landsbymiljø.

Venlig hilsen Inge Nørgård, Emborgvej 104


26. aug. 2020 * Et lille indspark udefra. Vi opdagede forleden projektet med et bofællesskab (Fabulas) på Enggårdens arealer, og blev straks forelsket i ideen om at bo i Alken. Det opfylder alle vores ønsker til et nyt bosted efter 20 år i parcelhus i Adslev (også et vidunderligt sted). Så er det imellemtiden gået op for os, at det er et meget omstridt projekt. Det kan vi på den ene side rigtig godt forstå. Vi har selv kæmpet mod en næsten fordobling af Adslev engang for en del år siden. Men på den anden side havde vi hverken butik, kollektiv trafik eller institutioner at kæmpe for. Og så virkede det helt barokt at udvide landsbyen med et parcelhuskvarter. Men Alken har (endnu) både butik, skole og trinbræt. Og så oveni dette et fantastiske fællesskab. Det er så vel det nogen frygter kommer til at lide under en voldsom udbygning? Helt forståeligt.
Vi blev så opmærksom på Aneshøj 2, der er betydelig længere fremme. Men for os ligner det mere et parcelhuskvarter pakket pænt ind med ideer om en fælles have m.m. Omvendt virker andelsboligdelen af Fabulas projektet meget mere som et forpligtende fællesskab med fælleshus og det hele. Og Andels strukturen er også i sig selv mere forpligtende end en ejerforening, der skal tage sig af lidt fælles have. Aneshøj 2 virker ikke helt som det vi drømmer om.
Umiddelbart tænker jeg, at andelsboligforeningen Fabulas virker som meget mere egnet til at tiltrække den slags mennesker, som der i forvejen er rigtig mange af i Alken? Dem der vil indgå i landsby fællesskab, som drømmer om en mere bæredygtig fremtid, og som ser humane og åndelige værdier som mere væsentlige end målstyring med Excel? Begge steder er der nogle grundejere og projektmagere, der gerne vil skabe sig et levebrød eller mere ud af det – sådan er mekanismerne jo i vores verden. Kunne man starte hele processen forfra, så kunne man jo starte en såkaldt selvgroet andelsboligforening og købe grunden – men det er jo næppe realistisk.
Uanset hvad det hele ender med, så har vi fået øjnene op for et dejligt sted, et sted som vi har lyst til skal danne ramme over vores liv i fremtiden. Vi får se om det flasker sig på den ene eller den anden måde – andelsbolig eller parcelhus i Alken. Men alt godt med processen og diskussionerne i Mejeriet og alt det andet.

Jørgen Schmidt, Bjertrup Skovvej, Adslev


26. aug. 2020 * Lad udviklingen modne i et roligt tempo.  Tanker om Friplejehjem, Fabulas og Nye Anes Høj. I aftes blev der afholdt dialogmøde på Fælleden om forslaget til projektering af et friplejehjem i Alken på Fabulas´ jord. Kommentarerne var mange og fokus gled fra friplejehjem til en overordnet diskussion om udviklingen i Alken og i Landsbyklyngen.

Der er gang i byggeriet i Danmark. På grænsen mellem eksisterende landsbyer og det åbne landskab, skyder nye villakvarterer op med høj fart. På havneområder der før husede tung industri, udvikles der helt nye bydele til erhverv og boliger. De erfaringer der høstes her, kan vi med fordel gøre brug af i Alken.

Når et nyt boligprojekt skyder op, er det oftest i form af et konventionelt modrene villakvarter, der med de traditionelle typehusfirmaer i spidsen resulterer i store, monotome, CO2-tunge metervareprojekter, der ikke har ambitioner om andet en et hurtigt salg.

Projekterne er ofte afhængige af en gammel, kringlet, hyggelig bykerne, et eksisterende fællesskab eller et stykke unik natur, for at kunne trække beboere til.

Projekterne har ikke i sig selv indlejret en kvalitet, der gør dem kommercielt bæredygtige. Med andre ord 'nasser de' på det eksisterende, skæve, urentable miljø der er skabt i årtierne forinden, uden selv at have noget med til festen.

Den 'gamle by' i Alken ér byens fortælling. Byens anker. Mejeriet, trinbrættet, murermestervillaerne og de omkringliggende gårde. Enggården er en del af denne fortælling. Tidligere med kvægdrift og nu med blomstrende lokalforankret tømrervirksomhed.

Når Fabulas projekterer videre, skal Enggården og Alken Have bevares. For alles skyld. Ikke mindst de nye beboere i Fabulasprojektet. Det er netop levende, åbne og samlende miljøer som det nuværende Enggården, der giver naboskaber værdi.

Lad os få shelterpladsen flyttet ud fra sin underfundige placering på fællespladsen, og ud af folks baghave. Måske der kan findes plads nær det nye naturareal vest for Fabulas-bebyggelsen? Og måske pladsen herunder kan indgå i naturformidling for skolebørn og andre interesserede?

Skolen er truet af lukning. Lidt overraskende for det fleste, tror jeg. Mig selv inklusiv. Den storm der efterfølgende som en tsunami har rejst sig af indignation, vilje og hjertevarme på tværs af politiske ståsteder, tror jeg til gengæld har overrasket vores politikere.

Vi forstår, at vores lokale folkeskole – Folkets Skole – er der hvor vores børn på tværs af sociale skel, forældrenes baggrund og indkomstlag mødes. Børnene fra gårdene, børnene fra byerne og alle derimellem. Vi har skabt folkeskolen sammen. I den indsigt, at den har størst værdi – også for os selv – hvis den favner alle, og baserer sig på åbne demokratiske principper.

I samme ånd bør vi drive vores hospitalsvæsen, brandvæsen, ældrepleje osv…. I fællesskab. Og derfor kan jeg ikke tilslutte mig, at Alken skal lægge byrum til et privat plejehjem. Ej heller et privathospital eller lign., skulle det en dag komme på tale.

Til gengæld er en debat omkring vores eksisterende offentlige strategi for midler til vores sygeplejersker, plejehjem, børnehaver, offentlig transport etc. mere end tiltrængt, efter mange år med nedskæring på nedskæring. Lad os tage dén! Gerne i plenum.

Et emne der fylder meget i den overordnede debat om byens udvikling, er det tempo hvormed byen hensigtsmæssigt kan rumme nye indbyggere. Her tænker jeg, at det er vanskeligt at bringe empiri til diskussionen, uanset hvilket standpunkt man har.

Derimod er der masser af eksempler på hvad der kan ske, når udviklingen går så hurtigt, at der ikke bliver tid til evaluering og vidensopsamling undervejs.

Af store kendte projekter i nyere tid, kan man kigge på udviklingen af de gamle industriområder i Københavns Havn. De bedste og dygtigste arkitekter tegnede så det var en fryd. Og da de nye bydele stod færdige, var gaderne mennesketomme efter kl. 16. De bænke der var sat op stod ubrugte grundet slagskygge og vindens susen mellem bygningskroppene.

Da udførelsen foregik i ét hug for at imødekomme investorer og banker, blev fejlene systemiske, og gentaget gade efter gade. Plads efter plads.

Alken har også allerede høstet erfaringer med en større udvidelse. I 00’erne blev der på det nuværende Anes Høj etableret en udstykning på 13 grunde. Processen og resultatet heraf, skabte dengang som i dag heftig debat med overskrifter som manglende inddragelse, fravær af dialog med eksisterende Alken-beboere, udfordringer med gensidig integration imellem 'det/de gamle' og 'det/de nye', manglende krav for byggeriets karakter i kontekst af det omkringliggende landskab mv.

Summen af den erfaring, som dengang blev høstet af både 'de nye' og 'de gamle', er fundamentet for oplægget til Nye Anes Høj (eller Anes Høj II som udstykningen også kaldes i daglig tale). Det har været fuldstændigt uvurderligt at få adgang til den viden, som blev realiseret i et fysisk projekt dengang.

Netop fordi der er gået en god håndfuld år siden det sidste hus stod færdigt på det eksisterende Anes Høj, kan Nye Anes Høj stå på skuldrene af det gamle. Træffe oplyste valg. Spille sikkert på grundlæggende kardinalpunkter, og udfordre normerne på andre, så vi sikrer, at bydelen 'har noget med til festen', at den giver Alken bredde, melder sig ind i det eksisterende fællesskab og hæver ambitionsniveauet for fremtidigt byggeri og for nye byrum. For alle beboere. Nye som gamle.

Jeg tror at det bliver en ret fantastisk plet. Jeg tror vi vil ramme rigtigt på mange ideer. Og blive overrasket over værdien af det der opstår undervejs, som ikke er tænkt ind i en drejebog.

Jeg ved også, at vi kommer til at lave fejl. At et greb der var tiltænkt en kvalitet på papiret, ikke fungerer ude i virkeligheden. Og at der bliver elementer i snitfladen mellem Nye Anes Høj og det eksisterende Alken, som i perioden efter at nybyggerne er flyttet ind, vil kalde på justering og forandring.

Hvor vil det være fint, hvis de erfaringer vi som landsbysamfund høster fra Nye Anes Høj, kan gives videre til Fabulas, inden dette i samråd med Alken-borgerne færdigprojekteres. Så Fabulas kan stå på skuldrene af både det gamle Alken, det eksisterende Anes Høj og Nye Anes Høj.

Det vil af Fabulas og Skanderborg Kommune kræve et aktivt og artikuleret valg om at lade udviklingen modne i et roligt tempo over en årrække.

Hermed en opfordring :-)

Jens Thor

 
 
24. aug. 2020 * Alkens tornerosesøvn. På mødet om muligt friplejehjem 12. august ymtede konsulent Jon Pugholm noget om tornerosesøvn – Alken tydelig underforstået. Flere har klart angivet, at Alken sover og udviklingen løber byen forbi. I den anledning:
1. De sidste ca. 40 år er der i Alken bygget 35-40 huse, flest parcelhuse, men også nogle rækkehuse. Ifølge Krak er der i alt 113 adresser, fordelt på godt 100 husstande. Anes Høj 2 projekterer nu 19 boligenheder med plads til 29 enheder (enlige, par, familier). Når det om formentlig få år står færdigt, vil der på under 50 år være sket en fordobling.
2. Udviklingen er ikke gået Alken forbi: I samme tidsrum er der nemlig forsvundet en købmand (på en måde to), et brødudsalg og en slagter, ja selv postkassen er fjernet. Tilbage er der blevet et togstoppested, og få år endnu – hvis ikke noget drastisk sker – en lokal skole! Når der endnu er skole og togstoppested skyldes det at mange Alken-borgere har kæmpet.
3. Samme Alken-borgere har også frivilligt fået, lavet og drevet beboerhus, købmand, bageri (snart), bryghus, bordtennis, bibliotek, yoga, løbeklub, kor, borgerforening, hjemmeside (alken.dk!), biodiversitetsgruppe, fællesspisning, kultur- og musikarrangementer, revyer, kvindefester, stigruppe – og en hel del mere, inkl. byfest.
4. Hvad man end mener om friplejehjem, faktum er, at det er bundet sammen med Fabulas-projektet, bestyrelsen har forlovet sig med det. 
Derfor: Ifølge kommunens administrative screening af området bør Enggårdens jorde ikke indgå i videre arbejde med bebyggelse, da det 'ligger i et sølandskab af særlig landskabelig interesse og geologisk rammeområde', s. 34. I kommuneplanen fra 2016 hedder det om landskabelige interesser under Det åbne land at 'I områder af særlig landskabelig interesse kan der kun i ganske særlige tilfælde ske inddragelse af areal til ikke-landbrugsmæssigt byggeri, byudvikling, større veje…' Hvordan fortolker økonomiudvalget kommuneplanen? Er en investors interesse virkelig ’særlig’? Vi har alle oplevet en udvikling som nr. 2. Det skal angiveligt modvirkes af nr. 4. Medens reel vækst, nr. 1, og en reel udvikling som nr. 3 negligeres eller fortoner sig, især fra politisk hold. Nogle gange kan udvikling måske mere opleves som den onde fe, som forbander, end som prinsen, der befrier? 
Johannes Adamsen

23. aug. 2020 * Der er ingen kapitalisme i et friplejehjem. Vi er blevet opmærksomme på, at der løber nogle rygter rundt i Alken, som er totalt forkerte og vil gerne mane disse misforståelser i jorden. Det siges, at personalet ikke tør melde sig syge, fordi de ikke er fagligt organiserede. Det er helt forkert. Vi ser helst, at de er fagligt organiserede, ikke mindst for deres egen skyld. Når vi vi siger, at sygefraværet er mindre på et lille plejehjem, skyldes det, at der er bedre trivsel.
Det siges, at man ikke kan se, hvordan omgivelserne kan bidrage til samvær med plejehjemmet. Til det må vi sige, at det afhænger af om man (Alken)vil bruge parkanlægget, som plejehjemmet vil lave, stier, blomster, sansehave, rislende vand, dyrehold osv. Om man vil deltage i arrangementer, som plejehjemmet afholder. Alle er velkommen. Der er ingen kapitalisme i et friplejehjem. Det er en selvejende institution, der drives af en frivillig bestyrelse, som ikke får vederlag. Eventuelt overskud indgår i driften og til forbedringer for beboerne.

Tak til Bendt Nielsen i Alken for et godt og sagligt indlæg på smalltalken 22.august.

Med venlig hilsen Jan Ove Lihn, Alken Friplejehjem


23. aug. 2020 * Livet bli'r til hvor det gror. Når jeg bruger begrebet, at lade væksten gro, tænker jeg som tidligere skrevet i smalltalken, at der bygges huse i en rytme, der matcher Landsbyen Alken. Et digt af Sydney Carter fortæller hvordan.

LIVET BLI'R TIL, HVOR DET GROR

Der nynner en ny lille sang i mit sind,

som et spirende løg under frosthård jord

for livet bli'r til, hvor det gror.

En rytme, der banker, et hjerte der slår,

en kilde der vælder, det sætter sig spor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Vi er, hvad vi gør, og vi gør, hvad vi er,

vi skabes og skaber, er barn og er mor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

For sangen der nynner, og hjertet der slår,

er summen af dagens brusende kor,

for livet bli'r til, hvor det gror

Nyn med på den rytme, syng med på den sang,

vær med til at optø den bundfrosne jord,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Med venlig hilsen, Michael Schmidt Alkenvej 48


22. aug. 2020 * Småt er godt! Som nytilflytter til byen i revisorens hus ønsker jeg at give min mening til kende. Jeg og min familie nyder på andet år at bo i Alken og at være en del af fællesskaber af mange forskellige slags her. Det er en fantastisk by og dejlige mennesker, som folder alt muligt ud. Det er jeg taknemmelig for og vil gerne byde ind i med den energi, muligheder og ideer, som lige præcis jeg har. Ligesom alle andre gør det på deres måder med det, de ønsker. 

For hvem skal definere, hvad der er udvikling for vores landsby? Der har nogle deres legitime forslag og projekt-ideer om, at det består i Fabulas-projekt og Friplejehjem på Enggården. Jeg ser det anderledes.
Til borgermødet om Friplejehjemmet - tak til bestyrelsen for at I inviterede - så jeg et nyt perspektiv på Alken som en del af Liv i Landsbyerne. Jeg hørte ordet skævvridning blive formuleret. Det vil sige at der er mange aktiviteter og projekter i Alken, men færre i de andre landsbyer. Vi har i Alken allerede en udvidelse i gang med Aneshøj 2, der har udviklet sig i en social retning med fællesskab i højsædet. Det tror jeg lover godt for, at det vil være beboere, der vil gå ind i Alkens fællesskab på lige fod med os, der er her nu. Det bliver dejligt at tage imod dem, der flytter ind i de mindre boliger, som måske får en børnefamilie- eller pensionistvenlig pris.
Jeg ser behov for at modvirke skævvridningen og ser mulighed for, at de øvrige mindre landsbyer kunne få mere glæde af en udvidelse; hvis det er det, de ønsker. Det kunne være både Friplejehjem og generationsfællesskaber eller andet. Derved vil skævvridningen i vores landsbyklynge blive rettet op i stedet for, at vi lægger op til endnu mere tyngde og udvidelse med omkring 50 pct. flere beboere i Alken og en større arbejdsplads.
Som psykolog med speciale i gruppeprocesser vil jeg argumentere for, at det er en risikabelt stor udvidelse, det ville bringe over kort tid i Alken. Alle vil være fine mennesker i sig selv, men det vil blive for svært for os at få tilstrækkeligt kendskab og kontakt med hinanden i den udvidelse, det er lagt op til. Risikoen er, at sammenholdet brister. For nogle vil det sikkert være helt i orden; andre vil miste noget værdifuldt, som de har været med til at bygge op over mange år.
Så hvad er det så jeg sætter pris og ser som en værdifuld udvikling i Alken?
Jeg synes det er skønt med nytilflyttede unge familier. Lad os få flere af dem og sikre trafikforhold i landsbyen og nem adgang til gode skoler. Og så sætter jeg pris på naturen og det åbne land; på biodiversitet, økologi og fællesskab. Her vil jeg gerne tillade mig at fremhæve Eberhardts lejere på Enggården. Det er for mig at se dem, vi skal takke for, at de bringer en tømrervirksomhed til byen, for at de lejer jord af Nesborg til Alkenhave og inviterer til fællesskab og jord der, og at de bygger Tiny House-modelhuset. Sådanne initiativer ligger lige i kernen i de værdier, Alkens ’gamle nybyggere’ har skabt.

Jeg tillader mig her at minde om den vurdering af Enggårdens marker, som kommunens Teknik og Miljø skrev juni 2019: ’Området er udpeget til potentiel natur, og ligger i et sølandskab af særlig landskabelig interesse samt geologisk rammeområde....’
Hvis Enggårdens arealer skal udvikles, så kunne det være med etablering af skov og natur på jorden og fremme biodiversitet fremfor parcelhusenes og de mange huses fremmarch. Jeg sætter pris på, at markerne omkring Enggården aktuelt drives økologisk. Desværre har jeg i min korte tid i Alken erfaret, at landbrug i sin konventionelle form kan komme til at tromle henover majgøgeurt, kildevæld og gamle skolestier. Jeg vil udtrykke min taknemmelighed for naturgruppens arbejde for at tage vare på disse værdier og samarbejde med jordejerne omkring os.

Jeg kan godt undvære min udsigt til en kornmark for i stedet at se og glædes over en tømrervirksomhed som nu og et mindre ’bofællesskab’ ude på marken på den anden side af Enggården. Placeret ind i respekt og samklang med områdets "naturlige natur" i et sølandskab af særlig landskabelig interesse, hvis det kan gøres nænsomt.

Min klare mening er, at det skal være småt for at være godt her i Alken. Hvis der skal bygges, så gør det i en form, så det lægger op til, at de mennesker, der vil købe en bolig der, har lyst til at indgå i fællesskaber i stedet for at skabe deres eget. Og for at tage vare på ældre medborgere i landsbyklyngen, så blev der på mødet i Mejeriet d. 25. nævnt en ide om 5-6 ældreboliger. Det kunne da være herligt, hvis vores kommune ville sørge for det. Så kunne det være en del af en natur-bofællesskabs-klynge. Og måske kunne det også være for yngre borgere med behov for plejebolig ligesom på Lynghoved i Ry.

En sådan udvikling ser jeg som værdifuld og respektfuld overfor Alkens stærke fællesskab. Og det er værd at værne om.

Men kan kommunen forsvare at lægge boliger uden sammenhæng med landsbyen på Enggårdens marker, hvis de ikke ønsker at skabe præcedens for, at andre investorer kunne købe en mark og bygge på, hvis de skulle få lyst?

Måske er alligevel sådan et projekt det bliver til i sidste ende.... Det vil jeg overlade til kommunen at vurdere, når vi har haft høringen om Fabulas og Friplejehjemmet. Jeg håber kommunen tager vare på naturen og områdets særlige landskabelige værdi og som grundvandsområde i deres beslutning.

Og nu hvor kommunen har besluttet at lukke Bjedstrup Skole, så er der vist ikke så gode odds for, at mange boliger vil sikre, at den kan bevares som folkeskole? Og hvis der bygges mange nye boliger i Alken, så vil skævvridningen i landsbyklyngen blive endnu større.

Med de engagerede mennesker, der bor i Alken er jeg forvisset om, at vi ikke er i afvikling. Lad os diskutere åbent og legitimt, hvad vi ser som en kvalitativ udvikling i vores landsby med respekt for forskellighed i perspektiverne.

Venlig hilsen Lone Adamsen


22. aug. 2020 * Kære Alkenborger. Jeg bliver trist af at læse smalltalken i forhold til Fabulas-planer, for i bund og grund vil vi fleste gerne det samme for vores by: Udvikle endnu mere på det fantastiske fællesskab vi har, og som er ved at blive udbygget til de andre landsbyer.
Prøv at læse den store underskriftsgruppes indlæg fra sidste år, der står ingen steder, at vi ikke vil udbygning. Se side 82-84 her.
Jeg behøver ingen wake up call, jeg er vågen og klar på, hvad jeg tror på, og det er at bygge op og udvikle fra bunden, i et tempo, hvor vi har flest med, for det giver ejerskab for alle.
Skal vi ikke gå ind til mødet på tirsdag og give hinanden lov til, at have forskellige holdninger til sagen.

Karin Fosdal

 


22. aug. 2020 * Det er ikke blot en skole, der lukkes. Sikke en besked at få lige efter en dejlig sommerferie, hvor man kunne mærke at børnene glædede sig til at komme tilbage til deres skole og en normal hverdag, efter et forår som var præget af Covid-19. Jeg tænkte, det kan da ikke passe, en skole der har været her mere end 150 år, som har så fantastiske rammer både ude og inde, den kan man da ikke lukke.Det er jo ikke blot en skole der lukkes, det er hjertet i det at være barn i vores lille samfund.

Et samfund, hvor man kan starte som helt lille i dagpleje, en dagplejer som ugentlig er på besøg på skolen og i børnehave. Så som helt lille bliver man allerede vænnet til at have sin gang på Bjedstrup Skole, allerede i så tidlig en alder er man en del af et integreret samfund, hvilket betyder at når man overgår fra dagpleje til børnehave, er det ikke et stort skridt ud i livet, men blot et lille skift til et nyt sted, hvor man allerede kender personalet, rammerne og ikke mindst de andre børn.

I børnehaven er man stadig en del af skolen, da SFO'en ligger i samme bygning som børnehaven, man er med til fællessamlinger, fælles arrangementer og de små skolebørn læser for børnehavebørnene, så man allerede her opbygger relationer og venskaber på tværs af alder.

Når så den store dag oprinder og man skal begynde i skolen. Ja så er det jo igen blot et lille skridt for et lille barn videre i de trygge rammer som er så velkendte, sammen med de lærere og pædagoger, som man jo allerede har skabt relationer til i børnehaven. Den nærhed, tryghed og samhørighed det skaber for vores børn, det vil man nu tage fra dem. Det kan man ikke være bekendt.

Jeg startede selv på Bjedstrup skole for ca 40 år siden og da jeg fik mine børn var jeg ikke i tvivl om at de selvfølgelig skulle have den samme trygge opvækst, som jeg selv har haft. Den ånd der var der dengang, tænk sig, den har man faktisk formået at bevare. Det er stadig kulturen på Bjedstrup at man værner om det nære, det trygge, man skaber rammer som gør at der er plads til alle, der bliver taget hånd om det enkelte barn og man får dannet relationer på tværs af alder, da man fra helt lille lærer at hjælpe hinanden. Som børnene så fint siger, vi spørger lige en ven inden vi spørger en voksen.

Se det er en helt naturlig DNA i Bjedstrup-børn. En DNA der følger dem videre ud på livets vej, så når de når til 6 kl. og er klar til at skifte til Mølleskolen, så er det nu som for 35 år siden, så føles skridtet ikke så stort, for man ved at der er nogle af de større Bjedstrup-børn derinde, som nok skal tage hånd om en.

Så kære politikere, det er nu, I i skal leve op til jeres ansvar og lade Bjedstrup skole overleve. I og vi vil vel i bund og grund det samme – udvikling i landdistrikterne i stedet for afvikling.
Winnie Pohle

 
22. aug. 2020 * De gamle i byen trænger til et wake-up call. Kære Alken

Jeg kom for til Alken første gang for 36 år siden. Som studiepraktikant på rådhuset i Ry arbejdede jeg med, hvordan kommunens bysamfund var opstået, og hvor man kunne placere ny bebyggelse i kommuneplanen. Kilderne om kommunens natur- og kulturhistoriske udvikling var få, men jeg gennemtrevlede lokalhistorisk arkiv og fandt historier om klostergods, ryttergods, selvejet, andelsbevægelsen etc.

Alken fik fæstnet sig i min bevidsthed. Fra snakke i området fik jeg historier om de mange tilflyttere, som havde bosat sig og var ved at forandre lokalsamfundet. Det var 'de gamle' noget skeptiske over. Men Alken havde et drive, som var stærkt. Det kunne næsten måle sig med 'pædagogerne i Alling', blev der hvisket i krogene på rådhuset. Alken blev emnet for mit afgangsprojekt på arkitektskolen, og jeg begyndte at arbejde med Illerup Ådal, Alken Enge, byudvikling m.m.

Nogle år senere fik jeg arbejde på rådhuset som planlægger og skulle tjekke, om projekter med udstykning og boliger var i overensstemmelse med kommuneplanen - og med hørte også alle klagerne. Debatlysten var muligvis blevet større og større i takt med, at tilflytterne overtog byens kernefunktioner? Der kom et strejf af 'de gamle passive' og 'os aktive tilflyttere'.

Alken og omegn har mange gange stået sammen og kæmpet kampe - for skolen, for omfartsvejen omkring Bjedstrup, for sikker trafik gennem byen, købmanden, trinbrættet, adgang til Mossø m.v. Et udviklingsprojekt blev også afvist til glæde og begejstring i Herskind, hvor Hertha nu ligger og beriger lokalsamfundet.

Nu har Alken igen fået mulighed for udvikling bag Aneshøj og på Enggården. Store projekter med bæredygtigt byggeri, små og store huse, friplejehjem etc., som på hver sin måde kunne passe ind i byens kollektive selvforståelse som et sted, hvor 'vi kan og vil selv'.

Et udviklingsorienteret og aktivt lokalsamfund ville tage imod med begejstring og involvering for at få det bedste af det bedste ud af mulighederne. Men hvad sker der for Alken? Man organiserer sig i modstandsgrupper, der sender skrivelser til kommunen om kapitalister udefra, trafikalt helvede eller landsbyens totale undergang og forvandling til forstad - i håb om, at politikerne ved kommuneplanens næste revision neddrosler 'de udefrakommendes' mulighed for at skabe udvikling. Men NEJ, tænker jeg! Det er vores egen mulighed for udvikling, som vi lukker af for.

For tiden forfærdes vi over snakken om skolelukning. Prisen pr elev på Bjedstrup skole er høj sammenlignet med større skoler, og alternative tanker rejser sig i hovederne på de lokale politikere. Det er jo deres opgave at få mest ud af vores skattekroner.

Det højlydte lokale svar på politikernes varsel om en omstilling af skolen er især de nye børnefamiliers initiativ med underskrifter, argumenter om lokalsamfundets bæredygtighed og udfordring af kommunens beregninger. Men hvorfor har 'vi gamle' ikke argumenteret mere med det allermest nærliggende – nemlig at fremsætte krav om at sikring af en generel udvikling af lokalsamfundet. Især i Alken, hvor vi har plads og projekter på sandjorden uden for de fredede arealer. Her er vi vel nærmest forpligtede?

'Vi gamle' burde have arbejdet intenst for at sikre en mobilitet i bosætningen, så børnefamilierne bydes velkommen i de store huse, og vi flytter over i nogle mindre? Og når vi bliver rigtigt gamle eller får brug for professionel omsorg, kan vi endda håbe på en plejehjemsplads i lokalsamfundet. Allerede i dag ved vi, at der er beboere i Alken og omegn, som vil blive glade for tætte relationer til en plejehjemsplads for ægtefællen eller familiemedlemmet. En utrolig sympatisk tanke.

Hvilke andre lokalsamfund af Alkens størrelse vil kunne tilbyde alt dette? Fra mit arbejde i andre landdistrikter kan jeg hilse og sige, at hvis nogen udefra kom og ville lave en tilsvarende udvikling i ”deres landsbyer”, så ville der blive opsat flagallé og holdt byfest.

Skal vi så være bange for, at byen på grund af vækst mister sin identitet? Øhh, hvilken identitet? 'De gamle' i byen, som var unge, da de kom og reformerede stationsbyen, trænger vist til et wake-up-call. Kom nu op på hesten. Kig på mulighederne og bland jer i debatten, men giv projekterne medvind – det er ikke for sent endnu, selvom der lige nu hænger skilte ved indgangen til Alken med advarsel om 'landsby i afvikling'.

Det er vores egen skyld, hvis advarslen bliver til sandhed! Der er borgermøde på tirsdag, hvor vi alle bør vise politikerne, at vi VIL udvikling i Alken! Jeg kan desværre ikke selv komme, da jeg samme aften skal støtte en landsby, som har det værre end os, så jeg må stole på, at fællesskabet findes et sted i Alken og vil synliggøre sig.

Jeg siger ikke, at man skal tage imod al udvikling ukritisk, men jeg tænker, at en konstruktiv tilgang til at påvirke de nye initiativer i gunstig retning vil sikre lokalsamfundets fortsatte sociale og økonomiske bæredygtighed. Mens en afvisning af udvikling blot vil føre til en stille landsbydød.

Da jeg flyttede til Alken for nogle år tilbage, blev jeg mødt med udsagnet 'al magt til de aktive'. Jeg har selv deltaget lidt på forskellig vis … adgang til Vædebro, vandprisen er faldet, Fællespladsen har på ABAF’s initiativ fået en overhaling, naturgruppen/stigruppen har fået opbakning fra positive lodsejere, Bente og Karl Ole og Michael, til at renovere sporet og udvide det, og Store Hede er ved at blive genskabt ved en frivillig indsats.

Jeg håber for Alken, at 'vi gamle' om nogle år atter har bidraget til det gode eksempel for landdistriktsudvikling. Med friplejehjem, skole, station, velpolstret købmand, bæredygtige boliger i alle afskygninger, naturvuggestue, vandre- og cykelstier til vores nabolandsbyer og ud i landskabet, blomster til bierne, fælleshaver og værdifuld natur og smil på læben, når vi med vores rollator fra fortovene langs Emborgvej og Alkenvej i sikkerhed hilser glade på bonden på den store eldrevne traktor gennem byen.

Come on Alken!

Kærlig hilsen Bendt Nielsen


22. aug. 2020 * Bevar muligheden for tryg opvækst i et nærmiljø. Strøtanker efter demonstration på Fælleden 19 august 2020. I 1981 startede jeg min skolegang i børnehaveklassen på Bjedstrup skole, under kyndig,respektfuld og kærlig "ledelse" af Karen Margrethe. Dengang som nu, var det et miljø, hvor der var plads til det enkelte individ, hvor vi hver især blev værdsat, som nøjagtigt det unikke væsen vi hver især var. Årene på Bjedstrup løb af sted, men minderne om en tryg opvækst står stadig i erindringen, hvor nøgleord som tryghed, respekt og ikke mindst en af Skanderborg kommunes nuværende værdiord "ordentlighed" var ligeså naturlig som madpakken i skoletasken.

Vores klasse havde overskud, og op igennem årene på Bjedstrup, fik vi ind imellem tilgang af elever fra Mølleskolen, der ikke liiiige kunne rummes i specialklassen (skrækkeligt ord for øvrigt). Da vi skulle i 6.klasse blev de overskuelige rammer udskiftet med Mølleskolens større og dermed mindre nærværende "familiære " mursten.

På sin vis trængte jeg til at komme ud af den beskyttende osteklokke på Bjedstrup skole, men skridtet ud i den nye verden var alligevel enormt. Pludselig følte du dig mere som et nummer, frem for et barn, hvor lærerne kendte dig ved navn, og ikke blot som 'dig i den grønne trøje', hvis du trådte ved siden af i skolegården.

Min skolegang på Mølleskolen var god, jeg landede i en homogen klasse, men de helt dybe og personlige minder er sværere at kalde frem i hukommelsen.

Da jeg næsten 40 år efter min første skoledag, stod på Fælleden i Skanderborg og observerede mine skønne niecer, og de andre søde Bjedstrup unger kæmpe deres sag, ramte det mig. Tænk sig, at man kan finde på at lukke øjnene for den styrke, en tryg opvækst i et nærmiljø har, med risiko for at slukke lyset i de glade børneøjne. Jeg værdsatte i den grad måden børnene kæmpede på og mindede mig om, at begrebet ordentlighed ved selvsyn stadig huserer hos børnene deroppe i Bjedstrup. Jeg har et håb om, at politikerne lyttede med bag de tykke mure, så de også formår at leve op til dette væsentlige værdiord.

Som afrunding vil gerne skrive, at jeg næsten arbejdede 19 år som pædagog på Veng skole, efter jeg fik kickstartet min uddannelse indenfor faget igennem et medhjælperjob på Bjedstrup. En skole der i menneskesyn og indfaldsvinkel til børnesynet har mange paralleller til Bjedstrup. Da jeg søgte andre græsgange, endte jeg på en væsentlig større skole, med de ændrede udfordringer til medfører. Som afslutning på mine strøtanker vil jeg gerne fastslå, at mit hjerte brænder for de mindre og overskuelige skoler frem for store upersonlige enheder. Jeg har været begge steder både som barn og voksen, og ved derfor, hvor mit hjerte ligger.

Med venlig hilsen Max Pohle


15. aug. 2020 * Vi har en stemme. Forleden var jeg forbi Alken Mejeri til en orientering og debat om et muligt friplejehjem i Alken ved Enggården. Jeg kunne desværre ikke blive og høre hele debatten, men det gav alligevel anledning til et par refleksioner - også i forhold til det kommende møde på Fælleden den 25. august.

Mine første tanker var, at det er dejligt, der er kræfter i og omkring byen, der vil arbejde for at man kan blive i området, selv om man ikke længere kan klare sig selv. Det giver rigtig god mening og behovet og ønsket er der, kunne man høre.

Det andet, der fyldte, var infrastruktur - vil det give mere trafik til byen? Det vil det jo nok. Der var også snak om behovet for, at børnene kan cykle sikkert på Emborgvej/Alkenvej og om vi som landsby kan rumme flere beboere - her kom de to nybyggerier i byen også i spil.

Alle indlæg, jeg hørte, var relevante og afspejlede både de personlige og almene interesser, vi har i byen.

Behovet for at kunne færdes sikkert på cykel har for mig eksisteret i alle de 18 år jeg har boet i byen. Den belastende trafik har, som jeg ser det fra min ende af Emborgvej, ikke så meget været fra folk i byen, men fra Gl. Rye og den vej hvor der skydes 'genvej' gennem Alken for at komme hurtigt til motorvej mod Kolding og Aarhus

Når jeg om morgenen går tur med min hund ud mod Dakbjerg kommer bilerne 'flyvende' med ganske god fart og lastbilerne med. Så en indsats for mindre trafik gennem byen kunne måske starte med at forsøge at mindske trafikken til og fra, når vi bliver brugt som gennemfartsby.

Det andet er cykelsti. Det ville være så dejligt. Min dreng fik heller ikke lov at cykle på Emborgvej/Alkenvej, før han var ret gammel. Jeg er heller ikke selv tryg ved det. Men vejen er meget smal, så det ville kræve, at vi som boligejere gav lov til, at der blev etableret cykelsti på vores egne grunde. Fint med mig
- jeg stiller gerne mit rosenbed til rådighed, men ved ikke om alle har det sådan.

En anden mulighed er vel netop at kunne etablere et stykke cykelsti ved Enggården, og på skolesti-arealet. Her synes jeg i forvejen både Michael Eberhardt og Bente Andersen har vist stor åbenhed for at færdes på deres jord. På Bente Andersens jord er der etableret en flot sti hele vejen til Bjedstrup, og et stykke, man må gå på, så man kan komme fra den til grusvejen ned mod Alken. Så i princippet kan man undgå at komme ud på Emborgvej på dette stykke, hvilket er super rart.

På Michael Eberhardts jord er der også givet lov til stisystem, insekthotel, haver, tømrerværksted og udstilling af Tiny House. Så jeg synes, der er kæmpe velvilje fra de mennesker, der ejer jord i området, at der kan laves aktiviteter og stier der er til glæde for alle. Jeg synes vi skal huske at sige tak for alle de gode muligheder, der bliver givet os der.

Så vil der være nogle, der i dag har udsigt til mark og gård, der vil få udsigt til noget andet hvis der kommer flere boliger og plejehjem. Det er det jeg kalder de personlige interesser, og det hører jo til hos den enkelte. Ingen af os kan forvente, at byen altid forbliver uforandret selv om vi kunne ønske det. Det er heller ikke alle forandringer, jeg synes har været skønne gennem årene, men vi er en by, hvor vi også kan lide at bo tæt- så må man tage det andet med.

I debatten om hvorvidt vi har plads til flere, og vi kan rumme det, har jeg et par gange givet mit besyv med om, at det tænker jeg vi har - men mere i den retning vil jeg ikke komme ind på her. Blot vil jeg i relation til mødet den 25. sprede en tanke. Jeg tror, der vil blive lyttet til politisk, hvad flertallet af dem der møder op siger. Giver vi udtryk for vi ikke ønsker udvikling, så kan det nok potentielt set lukke for alt byggeri i byen - både i den ene og anden ende. Jeg tror der er mange andre små landsbyer i kommunen, der rigtig gerne vil udviklingen, der så får mulighed istedet. Så jeg tror vi skal regne med vi har en stor stemme i henhold til dette.

Giver vi nok modstand og får lukket alt byggeri, så bevarer vi vores landsby i størrelse, og de mennesker der er der. Så tror jeg politikerne ved, at vi ikke ønsker udbygning i byen, og så bliver det placeret et andet sted i kommunen. 

Siger vi nej til udvikling, kan/vil det også have betydning på langt sigt i forhold til bevarelse af skolen, banen, købmanden m. m. - alt dette kræver kunder/mennesker. Får de ældre i byen ikke mulighed for at flytte i mindre/billigere boliger, forlader de byen .. det vil have betydning for arbejdet i købmanden og mejeriet .... Så alt har en betydning.

Til debatten på mejeriet var der også lidt stemmer om hvorvidt Alken er en by der er attraktiv for unge eller ældre. Jeg synes, det er en by der skal være attraktiv for alle med boliger i mange prisklasser, børn og gamle sammen, plads til forskelligheder og forandringer.

Til sidst vil jeg sige at det var hyggeligt på mødet at se så mange af byens nye beboere. Ganske mange er folk, der er flyttet til indenfor de sidste par år, som gerne vil være med til at bevare Alken som en by i vækst og ønsker erhverv mm. Det er godt at se.

Om vi bliver færre eller flere i byen - Alken er stadigvæk et godt sted at bo - sø, skov, marker, købmand, fælleshus mm. Vi har selv været med til at vise omverdenen, at det er rart, så de nye i byen har haft lyst at komme og bosætte sig her. Det håber jeg, vi bliver ved med.
Pernille Benzon

 
14. aug. 2020 * Nu spirer kærnen i dit spor. Det er med stor interesse, jeg har fulgt med i den til tider ophedede debat om Anders Nielsens mindelund og kan med lettelse glæde mig over, at det ikke er kommet til væltede monomenter eller overhældning med rød maling.

På mine ture på Skanderborgvej, har jeg glædet mig over dette lille naturfristed og tænkt, hvor er det dog fint, at denne lille plet, har fået lov til at blive skånet for plov og sprøjte og hvor burde der være mange flere af disse små naturoaser i landskabet. Det har jeg tænkt uden tanke for hvilken virksom og visionær person, denne lille lund er til ære for.

Efter på skift at have været enig med næsten samtlige debattører er jeg nået frem til, at man bør bevare denne lille mindelund og i stedet for at flytte disse gamle sten, burde rejse et mere tidssvarende mindesmærke for Anders Nielsen på Vestermølle. Det behøver ikke at være i stil med Festiwalther, men et fint monument skabt af lokale kunstnere og med behørig indvielse. Skulle der være fondspenge tilbage, kunne man købe lidt vokaler og konsonanter i sølv og bronze, så Anders og Kirstines gravstene igen kan læses korrekt.

Det betyder ikke, at det gamle mindesmærke skal gå til i glemsel, tvært imod bør man lette adgangen til denne mindelund. Der bør laves en Anders Nielsens mindesti, der går fra hans gamle gård over hans tidligere agre, hen til mindelunden og videre til kirken, hvor han og Kirstine ligger begravet. En sådan sti ville være en fin måde, at få indblik i Anders Nielsens liv og virke. Her kunne almuen opleve valmuen og stien ville tjene som en fin erstatning for de skolestier, kirkestier, markveje og kongeveje, der gennem tiden er blevet sløjfet. Stien ville give Svejstrupborgerne adgang til kirken og til en skov, som de aldrig selv nåede at spare sammen til.

Mindestien burde have en afstikker til den ligeledes bevaringsværdige Bjedstrup Skole. Børnene kunne lære om andelsbevægelsen og mindelunden er ikke bare et godt sted til trafiktællinger, men også til at observere og studere naturlivet. Børnene kunne sætte selvgjorte fuglekasser op med navne som andelskassen og lurpakken. Der kunne skovens mejser og spurve søge ly, mens uglen fra sin kasse kunne holde et vågen øje med markmusene, mens tårnfalken fra den anden side kunne jage grøftekantens gnavere. Der er ikke brug for at sætte areal af til en parkeringsplads, dem er der nok af og skulle der komme en turistbus forbi, kan den holde oppe ved kirken og her kunne folk starte med at besøge familiegravstedet. Arealet burde i stedet bruges til, at der rundt om mindelunden blev sat en bræmme af til at skovbrynet og markens vilde blomster kunne brede sig.

Jeg forestiller mig, at den gamle patriark ville være ganske godt tilfreds med at blive mindet to steder og ville nok også være klar til, at give lidt af sin jord tilbage til den natur som han og hans bevægelse i den grad har sejret over. Dengang lød det: 'Vejen til dansk landbrug går over Svejstrup Østergård' - hvem ved, måske vil Svejstrup Østergård atter vise vejen til et bæredygtigt naturvenligt dansk landbrug og måske vil dette engang med tiden give anledning til endnu et mindesmærke.

Indlægget har også været bragt i Uge-Bladet Skanderborg

Thorbjørn Herrik


12. aug. 2020 * Bekymrende at friplejehjem bliver murbrækker for Fabulas. Jeg er desværre forhindre i at deltage i mødet omkring friplejehjem på onsdag i mejeriet. Så derfor dette lille indspark i stedet for. Synes det er en rigtig god ide at vi får et friplejehjem i området og også gerne ved Alken. Det bekymrer mig dog at bestyrelsen for fripjejehjemmet har indledt et samarbejde med Fabulas om evt. Køb af jord ved Enggården. Med placeringen af plejehjemmet der, tænker jeg det er oplagt for Fabulas, at bruge det som murbrækker til at få realiseret deres store byggeprojekt på Enggården, som mange lokale er imod. Jeg vil derfor, i denne sammenhæng, opfordre bestyrelsen for fripjejehjemmet til grundigt, at overveje om det er klogt, at købe jord af Fabulas på Enggården. Skal fripjejehjemmet ligge ved Alken vil en placering øst/nordøst for Alken være oplagt. Vejføringen til og fra plejehjemmet kan der ske, med en ny vejtilslutning mellem Skanderborgvej og viadukten på Emborgvej. Trafikken til og fra plejehjemmet vil blive stor. Det er derfor væsenligt at trafikken ikke kommer til at gå igennem byen, hvilken kan undgås med den den placering. Ligeledes vil det være oplagt at en fremtidig udvidelse af Alken bliver placeret øst/nordøst for byen.                                                                                                                                                  Bh. Henri Vivike

29. juni 2020 * Hvad med 20 til Aneshøj 2 og 20 til Fabulas? 

Det er et stykke tid siden jeg havde et indlæg på alken.dk om de mulige nye byggerier i byer. Mit indlæg dengang handlede meget om hvordan jeg selv havde følt det da jeg for snart 18 år siden kom til byen - direkte fra København:-) Den modtagelse jeg og min familie fik dengang gjorde det meget nemt at gå direkte ind i de mange fællesskaber, og det har betydet, at Alken er det sted i mit liv hvor jeg har boet længst. Det er et sted hvor det har været rart og trygt at være, og hvor der har været mulighed for at være en del af noget meningsfuldt.

i Alken har vi også været gode til at dele de gode historier om byen udadtil. Det tror jeg vi har gjort fordi vi er stolte af vores by og fællesskaberne, og fordi vi har tænkt, at andre kunne have glæde af vores erfaringer. Vi kan lide at dele. Det har så betydet at mange har læst og hørt om os- og ja....ønsket at komme hertil og blive en del af det hele..

Da jeg flyttede til i 2002 var Aneshøj byggeriet lige påbegyndt, men i løbet af relativ kort tid blev et til mange huse af forskellige størrelser og udtryk, nye mennesker kom til- nogle for blot at bo et smukt sted lidt uden for de større byer, andre med ønsket om at blive en del af byens fællesskaber. De nye beboere bragte børn med, der fyldte op i skolen og børnehuset, og havde nye ideer om hvordan man kunne lave nye tiltag i byen til glæde for alle.

Som nu var der dengang blandede meninger om hvorvidt det nye var godt eller skidt, men sådan er det jo, og hvis der er noget jeg kender min dejlige by på er det at vi kan tage en diskussion så det runger i mejeriets vægge, men det er altid ok. Vi må godt se forskelligt på tingene, og kan alligevel godt dele en flaske vin til næste fællesspisning. Så forskelligheder er også et plus her i byen.-)

Egentlig havde jeg ikke tænkt at bidrage mere til snakken om nybyggeri, men så skrev Mark (ny potentiel Alken-beboer) sit indlæg, og så fik jeg lyst til lige at give et lille pip mere med.

Idag har vi to nye potentielle nybyggerier i Alken. Jakobsen Hus og Fabulas. Som Mark skriver startede Jakobsen Huse ud med et meget anderledes koncept end det nuværende.

I Dag tænker jeg de to projekter - Fabulas og Aneshøj 2- ligner hinanden en del i grundtankerne med bæredygtigt byggeri, høj grad af fælles faciliteter, haver, stier, fælles husdyr, delebil m.m. Begge er "levefællesskaber". Aneshøj 2 bliver ikke huse på egen grund længere, og husene bliver mere ensartede, hvor Fabulas bliver en blanding af leje, andel og mulighed for at bygge på egen grund. (som jeg har forstået det). Byggeriet på Aneshøj har været længst tid i gang, men har nu ændret så meget karakter så man nok med rette kan sige, at det er startet helt fra bunden igen. Debatten er så stadigvæk ongoing i Alken og omegn mht. om byen kan rumme så mange nye beboere- og samtidig er der politiske vinde, der peger mod at vil vi ikke fremdrift, så kan det potentielt set betyde at skolen lukker (for få børn). Så der er mange ting i spil- også flere end dem som er nævnt her.

Jeg favoriserer hverken det ene eller det andet byggeri, men jeg ønsker rigtig meget at modtage nye til Alken på samme gode måde som jeg selv blev modtaget i 2002 - og jeg kan godt forstå at folk langt hellere vil investere i et nyt bæredygtigt byggeri end et gammelt. Så det kunne da helt klart også være spændende hvis Alken også indeholdt mulighed for det, og for deleordninger om elbiler m.m. Jeg synes jo også, at jo flere der kommer til, jo flere børn kommer der til skolen, makkere til købmanden, hænder til fællesspisningen og fødder til at danse til de mange gode koncerter i mejeriet. Så jeg er ikke særlig nervøs for at åbne byen for flere....om det så skal være 70 på en gang eller 30...Jeg prøvede at tælle lidt på hænderne på hvor mange nye der er kommet til de sidste tre-fem år. Det blev til en 25-30 stykker. I de gamle huse der har været til salg, men alene nye mennesker, der er flyttet til fordi de vil bidrage til fællesskabet. og har fundet en naturlig og god vej ind i det. Så der er allerede kommet mange nye til, og ingen af dem har ødelagt noget for det der var - tværtimod.

Der kan være mange årsager til, hvorfor man ikke ønsker nybyggeri på Aneshøj eller Fabulas grunden, men jeg tænker helt sikkert, at jeg skulle kende min by dårligt hvis den ikke - uanset hvad der sker- vil byde nye velkomne med åben arme.  En tanke - hvis man ønskede at dele sol og vind lige; Både Fabulas og Aneshøj 2 er nye projekter: Det ene kan være lige godt som det andet da de begge bygger på mange af de samme principper. Del derfor nybyggeriet op i to faser, hvor der f.eks. først bygges 40 enheder- som fordeles med 20 til Aneshøj 2 og 20 til Fabulas. Hvis det går godt kan man efter et par år udvide med 15 mere begge steder. Så får Alken både nye bæredygtige byggerier, skolen og foreningerne får nye "medlemmer" og vi kan blive ved med at byde nye velkommen til fællesskabet og holde byen levende.

Og så stort velkommen til jer Mark - jeg håber I stadigvæk har lyst til at slå jer ned i Alken og blive en del af vores dejlige by. :-)

Pernille Benzon


28. juni 2020 * Lad Væksten Gro.

Kære Mark Blumenkranz.

Som Alken-borger deler jeg ikke din formodning om modstand mod nye ansigter i byen. 
Vi elsker det generationsskifte, der sker i disse år.

Derimod er der modstand mod 50 nye boliger, inden Anes Højs udbygning er begyndt.

Vi lader væksten gro, først bygger vi en Købmand og finder så ud af, at der også er overskud til at bygge et Bageri.

Når Anes Højs nye boliger står klar, så kan Fabulas bygge 10 – 15 huse og ikke 50 huse, som Eberhard fortsat ansøger kommunen om.

Håber du kan vente eller købe anden ledig bolig i Alken, du og din hustru er naturligvis og selvfølgelig velkommen.                                          

Sommerhilsen
Michael Schmidt, Alkenvej 48.

24. juni 2020 * Om at være velkommen i Alkens fællesskab. For over 3 år siden skrev min kæreste og jeg os op til en grund ved udstykningen på Anes Høj. Vi fandt faktisk byen ved et tilfælde, men det føltes rigtigt fra første øjeblik.

Vi havde tidligere overvejet at flytte til et levefællesskab, men havde ønske om en boform, hvor fællesskabet var et tilvalg. I Alken fandt vi et stærkt lokalt sammenhold, mens vi samtidig kunne have vores egen private sfære med hus og have. Derudover var der en fantastisk udsigt, en togforbindelse til Aarhus og indkøbsmuligheder i byen. Vi skrev os op med det samme.

I de følgende år blev Ny Anes Høj forsinket flere gange, og senest har det ændret karakter, så det ikke længere kan opfylde vores drøm om at selv at bygge hus og dyrke (egen) have.

Efter denne ændring kiggede vi på Fabulas-projektet, og skrev os op. Nu er vi på ventelisten, og kan forhåbentlig bygge på en af parcelhusgrundene, hvis projektet bliver til noget. Og det er så spørgsmålet; Bliver Fabulas-projektet til noget?

Jeg fornemmer ret meget modstand. Flere er bange for, at de potentielle nye landsbyboere ikke bliver integrerede i det eksisterende fællesskab. ”Os” og ”Dem”. Det gør mig ked af det. Hvem er det ”Dem”, der repræsenterer truslen udefra?

På det helt konkrete plan, repræsenterer min familie og jeg jo ”Dem”. Men er der beboere i Alken, som specifikt har noget imod, at vi kommer til? Det er der jo nok ikke… Snarere er ”Dem” nok en imaginær konstruktion, der består af 50 ansigtsløse fremmede.

De folk der er modstandere af projektet, er modstandere af de ansigtsløse. Det er en nem holdning at have, for den er teoretisk. Men bag konstruktionen findes der 50 ”rigtige” familier. Det synes jeg, at modstanderne skal huske på.

Min hustru og jeg drømmer om at flytte til Alken. Vi søger aktivt fællesskabet, og håber at vi kan blive en del af jeres. Jeg er sikker på, at mange af de andre ”rigtige” familier i Fabulas-projektet har det lige sådan.

Mvh Mark Blumenkranz, måske kommende beboer i Alken


21. juni 2020 *  Et selvmord alt for tæt inde på livet, som nu efterlader os og hans nærmeste i en choktilstand. For alle os på Eagleroad og for hans kæreste og nærmeste har det sat et virvar af følelser i gang og fokus på store essentielle spørgsmål i livet.

At blive involveret i et selvmord efterlader så utrolig mange spørgsmål, og en tung tung skyldfølelse og 1000 tanker om at hvis nu vi havde gjort x eller sagt x, så måske kunne vi ha...
Som vært og medmenneske, hvor ønsket om at løfte og hjælpe folk i krise, er så essentielt en del af mig, er magtesløsheden og skyldfølelsen over ikke at have reddet ham, er nærmest ubærlig. Jeg veksler mellem af se det i et større lys og så følelsen og skammen over ikke at have kunnet trænge igennem og hjælpe ham. 

Og måske ønskede han ikke at reddes, men blot at finde den ultimative fred. Hans kæreste og nærmeste har været her, og ved søen de seneste dage og vi har stille talt os ind i større forståelse og klarhed for hvad der kunne ligge bag en sådan definitiv handling til trods for de mange livliner der var til rådighed. 

Vi håber med tiden at finde mening og fred. 
Og så valgte han et af Danmarks smukkeste steder at rejse herfra. Mossø. Vi er alle dybt berørt af situationen og håber inderligt, at han har fundet den fred han søgte.

Ære være hans minde.

Lidt uddybende: Forrige lørdag fik vi besøg af en frivillig workawayer. En ung mand der bar en dyb sorg, en rodløshed og med et fint og sårbart hjerte. Et rart og empatisk menneske der havde valgt at komme her på vores sted. Muligvist bevidst som en sidste del af hans rejse.

Efter ankomst viste han sig at have meget lidt overskud og gav udtryk for at han havde det svært. Han tumlede med personlige udfordringer og havde svært ved at sove om natten, og som medmennesker er stedet her rummeligt og med smuk natur og mulighed for rekreation.

Vi blev hurtigt opmærksomme på at han havde det svært og tilbød vores hjælp og fritog ham for at han skulle føle sig forpligtet til at hjælpe, men blot sørge for at finde fodfæste. Vi har alle her på stedet taget os tid til at snakke med ham i løbet af dagene. Tilbød at køre ham til krisehjælp og vi insisterede på at han ikke skulle arbejde og bare finde ro. Han var også i daglig kontakt med sin kæreste.

Uden at vi med sikkerhed kan sige det, har vi en følelse af at han havde valgt at bruge stedet her til at blive afklaret med sin afgang fra denne verden, men præcis hvad der har været årsag, kan vi kun gisne om.

En work-away’er er et populært, verdensomspændende fænomen, som kort fortalt handler om mennesker, der ønsker at opleve verden og derfor rejser ud og arbejder for kost & logi.

Eagleroad har på denne måde gennem mange år haft besøg af utallige gode mennesker fra det meste hele verden. Denne gang var det en umådelig venlig skotte, som var bosiddende med sin danske kæreste på Fejø. Han beskrev sig selv på workaway.dk som en fyr med forkærlighed for naturen og havearbejde. 

Sidste fredag tog han på weekendtur i Søhøjlandet - kombineret med en enkelt tur til Aarhus. Han kom tilbage søndag i godt humør, og vi spiste aftensmad med ham, snakkede og spillede musik sammen. Ud på aftenen gik han i seng, og det blev sidste gang vi så ham. Politiet fandt ham tidligt onsdag morgen. Han havde skrevet afskedsbrev og gjort alt klart. 

Jeg ønsker ikke at tale en masse og få en masse henvendelser, da vi helliger os at finde roen og sætte ting i perspektiv. Ligeledes er vi ikke lige indstillede på spontane besøg i disse dage.

Tak for jeres forståelse.
Johanne Eagleroad, Krogdalsvej 10.


20. juni 2020 * Hvad kæmper vi for i Liv i Landsbyen? Liv i landsbyen (LiL) har til formål at etablere et social-økonomisk projekt, der 

· udvikler og styrker fællesskabet i Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup, Svejstrup og omegn
· forbedrer livskvaliteten for udsatte borgere.

Det er ikke foreningens formål, at foreningens projekter skal give medlemmerne økonomiske fordele. 

Mange af os er medlemmer og støtter LiL, men hvad kæmper vi for:

Kamp mod nedlukning af Bjedstrup Skole. Klart, skolen udvikler og styrker fællesskabet.

Kamp mod flytning af mindesten (via Hans Alexandersens indlæg på vegne af LiL i Skanderborg Avis)
Her fremhæves det, at flytning af Anders Nielsens mindesten fører til historieløshed (som formuleret af Peder Porse).

Der er næppe en generel holdning i LIL om, at fællesskabet udvikles og styrkes af en bevarelse af mindestenen i Svejstrup. Hvorfor kæmper vi for den sten?

Fremskyndelse af udstykning af Anes Høj II (via henvendelse fra LiL bestyrelsen til kommunen)

Det er tvivlsomt om nybyggeri udvikler og styrker fællesskabet, især fordi interessen (også den økonomiske) afhænger af, om man er nabo, bygmester eller interesseret køber.

Henvendelsen til kommunen er ydermere imod Lils formål om ’at projekter ikke skal have økonomiske fordele for medlemmer', da flere bestyrelsesmedlemmerne har personlig interesse i og står til at tjene penge på en fremskyndelse nybyggeriet. Hvorfor kæmper vi for en sag, som er problematisk på flere måder?

Nybyggeri ved EnggårdenDet vides vist ikke om LiL vil være konsekvent og aktivt promovere fremskyndelse af nybyggeri på Enggården, om LiL vil forhale nybyggeri denne gang eller bare være neutral og informere om nybyggeriet.

Det er skønt at have en aktiv forening med kompetente folk som medlemmer og bestyrelse, men hvis foreningen skal bevare den brede opbakning, skal der fokuseres mere på sager, som virkelig kan udvikle og styrke fællesskabet, og tages mindre stilling i sager som bygger mere eller mindre på personlige og økonomiske interesser. LiL har arrangeret rigtig gode informative oplæg om diverse sager, hvilket meget gerne må fortsætte, så det kan blive klart hvad vi kæmper for og hvorfor.

Vh Anne Mette Lykke, Anes Høj 

 

31. maj 2020 * Jeg troede, at man kunne gå ad en sti fra Gl. Alken til Bjedstrup? Jeg har længe gerne ville prøve at gå fra Alken til Bjedstrup ad stien fra Gl. Alken, jeg har en fin brochure fra Spor i Landskabet, hvor der er en afmærket vandresti, som jeg ville følge. Jeg vidste godt, at seljerønstien er flyttet lidt vestpå, men regnede med, at det bare betød, at turen blev en smule længere. Så jeg drog af sted og nåede toppen af bakken over Gl. Alken - sikke udsigter undervejs! Lidt efter toppen var der en 'sidevej' til højre, som jeg havde regnet mig, men efter at jeg havde fulgt den i nok 10 minutter, stoppede den simpelthen, og der var afgrøder overalt, undtagen på stien bag mig. Ved nogen om jeg gik en forkert vej eller om stien til Bjedstrup er nedlagt? 

Hilsen Ulla Helm-Petersen, Emborgvej 90.

 


23. maj 2020 * Man vil flytte mindesmærket over Anders Nielsen, Svejstrup Østergård. Mindestenen over andelshøvdingen Anders Nielsen, som står ud til Skanderborg vej tæt på Dover Kirke vil man flytte til Vester Mølle, øst for Skanderborg. Anders og Kirstine er begravet på Dover kirkegård. Skanderborg Kommune har tilsyneladende ikke råd til at vedligeholde anlægget. Det bliver fortalt at det er nærmest umuligt at ændre på Mindelunden, hvor mindestenen er placeret. Jørgen Lund Christiansen, ildsjælen på Vestermølle, har længe ihærdigt arbejdet for at mindeanlægget skulle bringes tilbage i samme fine skikkelse som det var frem til 1959. Hertil har han ansøgt om midler via fonde med sædvanlig succes. Målet har været at gøre mindestenen mere synlig og sikre en ordentlig renholdelse. Ligeså har målet været at det skulle være muligt at parkere med en bus og nogle biler, og det skulle være muligt at samles i mindre grupper af tilhørere, hvor man skulle kunne få fortalt historien om Kirstine og Anders Nielsen. Det dygtige landmandspar og organisations par. Vi havde glædet os til at få historien fortalt i de omgivelser som vi ved Kirstine og Anders holdt så meget af. Mange lokale anekdoter kunne krydre fortællingerne. Søhøjlandets Egnsspil levende gjorde fortællingen om Anders og Kirstine Nielsen i 2002. Hele fem forestillinger blev det til. Mere end 1200 mennesker så forestillingen. Vi mener det er vigtigt, at have sådanne fortællesteder ude i lokalt. Med en rigtig tilgang, vil den enorme betydning Kirstine og Anders har haft for alle os danskere også kunne fortælles på det sted, hvor mindestenen står i dag. Anders Nielsen holdt af hjemmet på Svejstrup Østergård. Han har flere gange brugt vendingen: ”mit hjem er min fæstning”. Det gjaldt ikke blot i fysisk forstand Svejstrup Østergård, men beskrev også den personlige reservation Anders Nielsen havde i forhold til omgivelserne. Undertegnede har tilbudt uden modydelse at stille et areal til rådighed for parkeringsareal ved siden af mindeanlægget. Det gælder fortsat.

Vi vil opfordre Skanderborg Byråd til at genoverveje beslutningen om at flytte Mindestenen. Det bliver aldrig det samme når man flytter mindestenen over det menneske, der har haft så uendelig stor betydning for det danske samfund. Vi medgiver at der kommer mange mennesker til Vestermølle, men det var ikke der befolkningen rejste stenen. Det er ikke der, stenen hører til.

Venlig hilsen Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård


 

11. maj 2020 * Tanker omkring Michael Eberhardt og hans Fabulas udstykning. Jeg minder mig selv og andre om, at vi alle hver især i sin tid er flyttet til en landsby, og vi er blevet hængende, netop fordi det er en landsby. Vi har lært at værdsætte, at alle kender alle, og der er et ansvar forbundet hermed. Jeg tænker vi skal værne om landsbyens liv og lade være med at lave en succes til en forstad.
Forårshilsen Michael Schmidt

2. maj 2020 * Kommentarer og indspark velkomne. I og med at Skanderborg Kommune indkalder til borgermøde med udgangspunkt i den beliggenhedsplan der forligger, er det samme skitse (som offentliggjprt på alken.dk) som Fabulas præsenterer på borgermødet. Både inden, og på selve mødet, modtager jeg gerne alle kommentarer og indspark omkring ændringer til den omtalte skitse, som er præsenteret for Skanderborg Kommune. Efter borgermødet kan Fabulas tilrette og fremsende en revideret plan til kommunen, såfremt dette er resultatet af borgermødet, hvilket er forventeligt.
 Med venlig hilsen Michael Eberhardt

14. apr. 2020 * Landsforening mod svinefabrikker hedder en nystiftet forening, der er dannet som modvægt til den voksende svineindustri. Kommmunerne har meget lidt indflydelse på landbrugsudvidelser lokalt, efter den blå landbrugspakke blev indført i 2017. Se landmodsvin.dk
Venligst Lise Kirketerp, Søbjergvej.

 
 
1. sep. 2019 * Omkring 100.000 kr. på kontoen. Tak til Thorbjørn for et indlæg, der på en rigtig fin måde sætter spørgsmålstegn ved, om vi som lokalsamfund næste år skal rydde op efter de festende gæster til Smukfest. Jeg synes, vi skal blive ved. Jeg mener, det vil være et tilbageslag for vores muligheder for at udvikle vores gode fællesskab, hvis vi afskærer os fra en sikker indtægtskilde af ikke-øremærkede penge. Penge som vi helt selv kan bestemme over. Det er også værd at bemærke, at kommunens puljer ofte er baseret på krone-til-krone princippet. Derfor vil pengene ofte være dobbelt så meget værd. Som aktiv i Liv i Landsbyerne anerkender jeg dog også, at det ikke er tydeligt, hvad vi får ud af pengene. Det er nok også her, årsagen til den vigende tilslutning skal findes. Jeg er selv i tvivl om, hvordan pengene på den bedste måde kan bruges, så de udvikler vores fællesskab i området. Liv i Landsbyerne har vel omkring 100.000 kr. stående på kontoen. Det er godt, at vi som lokalsamfund har penge til at realisere vores drømme, men det er jo ikke meningen, at vi skal opbygge en større opsparing. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil deltage i Liv i Landsbyernes workshop søndag 22. september kl. 10-13 på Mejeriet (link til tilmelding nedenfor). Workshoppen handler om Landsbypuljen, men vores egne midler vil naturligt også indgå i overvejelserne. Vi håber, at vi sammen kan finde de(t) rigtige projekt(er), og der er masser af muligheder – ikke mindst fordi vi har ryddet op på Smukfest og derfor selv har penge at kaste i projekterne. Jeg hører flere gode forslag i krogene: Kajakker og kanoer ved Mossø, multibane ved skolen, naturlegeplads ved Sporet, bedre adgang til naturen i form af gode stier, en landsbyernes festival, cykelstier osv. osv. Jeg håber, de gode folk, der er ansvarlige for oprydningen, har energi til mere – jeg står i hvert fald til rådighed næste år med handskerne på og sækken klar 😊 Læs mere og tilmeld dig: 'Workshop om Landsbypuljen' på https://livlandsbyerne.nemtilmeld.dk/1/.
                                                                                                                              Mange hilsner Mikkel Schwab


25. aug. 2019 * Var det det? Er det nok nu? Eller kan det lykkes at blive mange, mange flere og i så fald, hvad skal pengene gå tilSå lykkedes det endnu engang, at omdanne noget der lignede en i hast forladt flygtningelejr, til en næsten uberørt skoveng. En lejr der var af en sådan beskaffenhed, at man fra Lesbos havde frabedt sig at få den pakket ned og tilsendt. Der var nu alligevel muligheder for at gøre interessante fund. Der blev indsamlet dåser og fusel nok til områdets byfester lang tid frem. Der blev også sikret et lager, så paraboldklubben igen i år kan dyrke bananfluer nede i kælderen og kan bruge halvlegen til at forundres over både de vingede og de uvingede individer.

Der blev også samlet telte ind til ungdommen, så de også næste år, har noget de kan efterlade. Vi forældre, der ugen igennem havde kørt i pendulfart
til ’Kald det lige hvad du vil’, med friske kolde forsyninger til vores tørstende poder, var nu i fuld gang med at rydde op efter deres efterladenskaber. Ungdommen så vi ikke meget til under oprydningen. De var hjemme og sove rusen ud og samle kræfter, så de kunne være klar til næste klimaskolestrejke.

Da det sidste skod var samlet op og det sidste stykke pizza var spist, gik snakken livligt, spørgelysten var stor, men svarene var få:

- Det er fantastisk, hvad man på to døgn kan udrette ved hjælp af moderne teknologi som kompressorvogne, containere, kraner, ladbiler, hapsere, græsriver og så lidt knofedt.

- Det er nu en fin måde, at få betalt aflad for alle de andre mange arbejdsopgaver i lokalområdet, man ikke lige får deltaget i.

- Det er nu egentlig meget hyggeligt, at kravle rundt på knæene sammen med sine landsbyboere og samle kapsler og snus en sen tirsdag aften, men man kunne nok også finde på noget andet at give sig til

- Hvis det var blevet bare lidt senere, skulle vi have haft pandelamper på, for det er kun konfettien, der er selvlysende.

- Hvorfor rydder folk ikke bare op efter sig selv og tager deres ting med sig hjem?

- Hvorfor gør vi det her?

- Har vi ikke penge nok?

- Hvad går pengene egentlig til?

- Er det ikke til et borde-bænke-sæt til Illerup ?

- Hvorfor Illerup, når de slet ikke gider at deltage, og de sikkert endnu mindre gider, at have et borde-bænke-sæt ?

- Måske skulle pengene gå til noget, der virkelig kan samle folk, så som en købmand, en multibane, et mejeri eller en byskov.

Der var mange flere betragtninger til denne smukke oprydning på Skovlunden, men fakta er, at der år for år bliver færre og færre af de gamle opryddere, og at der ikke i samme grad kommer nye til, til at gøre det beskidte arbejde.

Smukfest skal inden længe have bindende svar på, om vi også næste år vil rydde Skovlunden for 35.000 kr. Det kunne være fint at få nogle synspunkter, tilkendegivelser og ideer til hvad vi skal svare Smukfest, om vi skal sige, at det var det, og nu er det nok, eller om det kan lykkes, at blive mange, mange flere og i så fald, hvad skal pengene gå til.

Tak for en smuk indsats Thorbjørn


14. aug. 2019Kære Alkenborgere. Nu er skoleåret startet, og der er mange børn i byen, der går selv til og fra skolebussen. I denne anledning og for at sikre, at vi alle - tobenede, firbenede, barnevogne og rollatorer - kan komme sikkert rundt på byens fortove, vil jeg gerne opfordre alle til ikke at parkere på fortovet, klippe hækken tilbage til skel og lige tjekke, om fodgængere kan komme sikkert forbi vores forhaver. Mange tak. 

Marianne Damholdt


2. aug. 2019 * Tusind tak til Stigruppen for at have fundet/opfundet/opført endnu en vidunderlig sti i vores område.
August- hilsen Gitte 'Trudi' Møller Madsen

19. juni 2019 * Signaler mod højreradikalisme. Vi vil gerne signalere åbenhed og respekt for andre mennesker, uanset køn, hudfarve, seksuel overbevisning, religion eller politisk holdning, når højreradikale kommer igennem Alken på vej til Mosbjerg Folkefest i weekenden. Muligvis kan der også forventes opmærksomhed fra pressen og offentligheden, derfor synes vi det er vigtigt at markere, at vi er nogle i området, som tager afstand fra fremmedhad og højreekstremisme. Vi vil markere vores holdning med skilt ved vejen og måske pynte med nogle farver og flag - vi håber, at andre har lyst til at gøre det samme. Vil du være med til at lave et skilt, som du kan sætte op foran din matrikel? Kom til 'workshop' hos os i morgen, torsdag ml. 16.30 og 20.00 (vi bestiller pizza el.lign.). Giv lyd først på +45 60 70 40 68 eller +45 40 97 63 17. Hilsner fra Marlies og Kristen fra Ledvogterhuset.

28. maj 2019 * Til Pernille Benzon: Tak for spørgsmålene til Liv i Landsbyernes rolle i forhold til udvikling i landsbyerne og Fabulas-projektet.

Vi anser processen omkring Fabulas-projektet for først og fremmest at være et anliggende for Alken, og vi har aldrig ønsket at være en aktør i projektet. Vi takkede ja til mødet med Michael, da vi hørte om projektet, men det stod hurtigt klart for os, at det var ABAF og borgerne i Alken, der burde være inde over processen. Derfor tog vi initiativ til borgermødet.

På trods af, at vi aldrig har været en aktør i Fabulas-projektet, har vi i den sidste tid måttet lægge øre til lidt af hvert. Nogle mener, at vi kører hetz mod Fabulas, og andre mener modsat, at vi løber Michael Eberhards ærinder.

Virkeligheden er, at så længe vi i bestyrelsen har en oplevelse af, at udviklingen sker i dialog med borgerne i de byer, hvor udviklingen finder sted, og lokalområdets stemmer bliver hørt på Fælleden, så skal Liv i Landsbyerne ikke gøre sig til dommer over om et projekt bør realiseres eller ej.

Vi er landsbyklyngens talerør til kommunen, og hvis der bliver brug for et sådant talerør, står vi selvfølgelig til rådighed.

Et eksempel: I forbindelse med Jens Thors projekt på Anes Høj havde vi anledning til at tro, at kommunen pga. bemandingsproblemer ville udskyde behandlingen af sagen. I denne situation gik vi i dialog med ABAF, og vi underskrev sammen et brev, hvor vi opfordrede kommunen til at prioritere mindre lokale projekter, så kommunen ikke kom til at fremstå som en barriere for den lokale udvikling i de små lokalcentre, som de ellers giver udtryk for at ville vægte så højt. Skulle noget lignende ske i forbindelse med andre udviklingsprojekter, så vil vi meget gerne hjælpe.

I forhold til om kommunen ønsker udvikling eller ej og i hvilke områder er måske lidt for tidligt at konkludere på. Som vi forstår det, så er det først i juni måned, at den første politiske behandling af Plan og Byudviklings indstilling skal finde sted.

I forhold til mødet i onsdags var det ikke et møde om Fabulas-projektet. Mødet var en generel orientering om alle de områder, som Plan og Byudvikling, på baggrund af bl.a. Liv i Landsbyernes visionspapir, laver indstillinger om.

Fabulas-projektet er imidlertid i et af områderne, som Liv i Landsbyerne har foreslået som steder for udvikling. Derfor inviterede vi Alken Borgerforening med til mødet. Dette gjorde vi først tirsdag, og det var for sent. Den kritik tager vi på os. For at være meget konkret og spille med helt og aldeles åbne kort, så havde undertegnede overset en mail fra Inger Juul fra Plan og Byudvikling. Hun ringede til mig tirsdag, og spurgte om Liv i Landsbyerne ikke var interesserede i at blive orienteret om Plan og Byudviklings arbejde med vores visionspapir. Det var derfor med noget røde ører, at jeg i sidste øjeblik fik fat i en repræsentant fra Liv i Landsbyerne og ABAF, der kunne tage til mødet.

Vi er glade for den store inddragelse i den lokale udvikling, men det er i sidste ende kommunen, der træffer afgørelserne, og det tror jeg, vi alle skal huske. Vi risikerer at bruge for meget energi på at stille spørgsmål til hinandens frivillige indsatser i forskellige fora og glemme, at det i sidste ende er byrådet, der træffer afgørelserne.

God debat! 
Mikkel Schwab, Liv i Landsbyerne

 


28. maj 2019 * Tak til jer der har evnet at skrive positivt i forhold til Fabulas-projektet. Jeg deler meget jeres tanker om de gode muligheder i projektet og i de muligheder for mere liv, som flere mennesker vil betyde. Jeg er meget mere bange for konsekvenserne, hvis der sættes en stopper for projektet. Bange for, at Fabulas vælger at sælge, og så er der måske en ny ejer, der ikke er åben for dialog, som ikke tænker i bæredygtighed og økologi, som bare går sine egne veje med området. 

Mvh Jytte Elleby


27. maj 2019 * Hvem gør hvad – det hele er lidt uklart. Dialogen om ’byggeriet’ i Alken har foregået et stykke tid nu- ved dialog møder faciliteret af Liv i Landsbyerne og ABAF, men også på alken.dk under smalltalken. Jeg har selv været med til at bidrage, fordi jeg synes at det er vigtigt at så mange som muligt giver deres mening til kende. I dag læste jeg på forsiden af alken.dk at der efter det sidste dialogmøde har været et møde mellem ABAF, Liv i Landsbyerne og kommunen 22. maj – altså to dage efter borgermødet på Alken Mejeri. Ved dette møde har kommunen allerede givet til kende, at de nok ikke tænker Enggården ind som et muligt område for udvidelse pt.

Jeg blev lidt overrasket over, at der var afholdt et sådant møde to dage efter borgermødet. Jeg var ikke med fra starten af dette møde, men syntes ikke jeg hørte at der var planer om et møde. Kan heller ikke se det i referatet. Så jeg bliver lidt forvirret over hvem der har hvilken rolle i alt det her? Liv i Landsbyen skriver på alken.dk at de ikke har intentioner eller planer om at blive en del af processen, og dermed er det som jeg ser det ABAF, der bliver vores talerør ind mod kommune om sagen. Eller?

Jeg synes som borger i Alken at det ville være rart at få klarhed for hvilken rolle, de enkelte foreninger har: Liv i Landsbyerne har startet en proces op med et visionspapir for Landsbyklyngen inkl. Alken. Der har været afholdt møder med kommunen om det. Liv i Landsbyerne tog også teten med det første møde på Mejeriet om det nye byggeri på Enggården. Men nu ønsker Liv i Landsbyerne ikke at være en del af denne proces længere og ABAF har overtaget denne rolle iht. kommunen. Eller?

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der er forvirret om det hele, men jeg synes det ville være fint om foreningerne fortalte, hvad de selv ser deres rolle er i debatten og dialogen med kommunen og andre interessenter.

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92


27. maj 2019 * Om Liv i Landsbyerne og processen med kommuneplan og Fabulas. Onsdag 22. maj deltog Liv i Landsbyerne i et orienteringsmøde, som vi var blevet inviteret til af Plan og Byudvikling. Mødet handlede om de områder, bosætningsgruppen har foreslået som potentielle udviklingsområder i Liv i Landsbyernes visionspapir for landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup, som vi sendte til kommunen sidste år. Vi valgte at invitere Alken Borgerforening med til mødet, fordi der i Alken allerede er gang i Fabulas-projektet, der fylder meget i Alken i øjeblikket. 
Vi er positive over den omhyggelige behandling vores forslag har fået i kommunen. Vi har det indtryk, at Plan og Byudvikling har taget vores forslag seriøst. Det lover godt for vores fremtidige dialog med kommunen og vores muligheder for at starte lokale udviklingsprojekter, hvis borgerne i byerne ønsker det. 

Nu afventer vi den politiske proces omkring Plan og Byudviklings indstilling, og vi håber, at mange af jer vil være med til at præge udviklingen i byerne, når den nye kommuneplan ligger klar.
Angående Fabulas-projektet. Liv i Landsbyerne blev omkring opstarten af Fabulas-projektet inviteret til et møde af Michael Eberhardt, der præsenterede sit projekt. Til mødet gjorde vi Michael Eberhardt opmærksom på Liv i Landsbyernes visionspapir.  Efter mødet stod det klart for os, at borgerne i Alken skulle involveres hurtigst muligt i projektet, hvorfor vi tog kontakt til Alken Borgerforening og i samarbejde inviterede til et borgermøde. (i januar 2019, red.)
Siden da har vi været i dialog med Michael Eberhardt og Alken Borgerforening, men vi har for nuværende ingen planer eller intentioner om at blive en del af processen.
Vi er klar over, at Plan og Byudviklings indstilling til Økonomiudvalget kan få indflydelse på processen omkring Fabulas-projektet. Det er i den sammenhæng vigtigt for os at pointere, at vi ikke har haft dialog med Plan og Byudvikling angående deres indstilling til Økonomiudvalget.
                    Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen i Liv i Landsbyerne, Mikkel Schwab, Kirstinelund


27. maj 2019 * Uddybet indlæg fra gruppen imod Fabulas-projektet (første indlæg var her 23. maj)

Kære Byråd. Vi er en gruppe borgere fra Alken, som har dette ønske til den kommende behandling af Kommuneplan for Skanderborg:

Vi anbefaler Byrådet, at Fabulas projekt med udstykning vest for Alken ved Enggården på Emborgvej ikke tages med i den kommende Kommuneplan.

20. maj afholdt Borgerforeningen ABAF et borgermøde, for at udveksle holdninger til udstykningen. Her mødte ca. 55 borgere op, og havde en fin dialog, men uden konsensus. Efter dette møde var vi en gruppe, der ønskede at udforme et skrift med de meget forskelligartede argumenter for ovenstående anbefaling. Dog viste det sig, at vi kun havde 6 dage til dette, så den ønskede underskriftindsamling det skulle munde ud i, har været meget vanskeliggjort.

Begrundelser for anbefalingen er forsøgt delt ind i disse grupper: 

Udstykningen skal ikke være lige nu, grundet udstykningen ved Aneshøj med 22 bo-enheder (19 grunde). 
Fabulas projekt er ikke beskrevet økonomisk, indholdsmæssigt eller socialt bæredygtigt klart nok. 
Man er imod Fabulas udstykningen af forskellige årsager, herunder natur, størrelse m.v.

Alken er en landsby der er kendetegnet med et stort engagement og virkelyst, udviklingen er dynamisk og hele tiden til stede. Historikken viser et fællesskab, der gerne vil være bæredygtigt og forsøger at have respekt for mangfoldighed. Det er skabt over tid, langsomt groet op af fælles møder og handlinger. Vi har samarbejdet omkring at skabe Bjedstrup Skole og Børnehus, Alken Mejeri (Fælleshus), Legeplads og Købmand, arbejdet omkring driften foregår løbende og fordeles mellem skiftende hænder. Alken er en landsby der gerne vil inddrages i en konstruktiv dialog med kommunen omkring, hvordan landsbyen kan udvikle sig på en bæredygtig måde, ud fra klimatiske, naturmæssige, sociologiske og økonomiske parametre, og ved at vi demokratisk er flest mulige med i dette.


Argumenter punkt 1. Som landsby er vi interesseret i muligheder for at møde og inkludere nye borgere og leveformer. Derved kan vi bevare det særlige kendetegn ved Alken, samtidigt med, at vi udvikler landsbyen.

Integration og det at blive en del af et fællesskab er processer, der kræver tid og menneskelige ressourcer, derfor må udbygningshastigheden ikke være for høj.

Der er lige nu planlagt og godkendt udstykning til 22 nye familier i Alken, hvor der med glæde informeres om, at der er 13 børnefamilier.

Udstykning i Alken bør derfor i denne 4-års kommuneplan begrænses til denne udstykning.

Argumenter punkt 2. På borgermøder har der igennem mange år været ønsket om lejeboliger til ældre -, unge - og enlige med lav indkomst, socialt udsatte og flygtninge.

Fabulas projektets ideer, skitser og udmeldinger er svære at få hold på. Priser, faktiske hustyper og antal og generel økonomi m.m. kan ikke klarlægges.

Fabulas projektet indeholder, så vidt vi kan se, ikke muligheder for at ovenstående grupper at bosætte sig i Alken. Ved at udsætte udstykningen, kunne vi som landsby måske få mulighed for at inddrage disse ønsker.

Argumenter punkt 3. Den ekstra trafikbelastning – væsentlig forøget over lang tid i modnings- og byggefasen – og dertil generelt forøget, vil give trafikale gener for byen.

Kommuneplan 16 fastlægger overordnet, at man ikke kan udvide byerne nævneværdigt, idet presset på det åbne land og dansk natur er ret voldsom. Området mellem Alken og Boes Skov blev tilmed anført som 'potentielt naturområde'. Det ønsker vi stadig som et helt rigtigt udgangspunkt.

Antallet af grunde i Fabulas projeketet er 52 hustande, og med de 22 enheder fra den nye udstykning ved Aneshøj, vil Alken med sine ca. 100 husstande blive udvidet med 75 pct. husstande på kort tid. 

Afslutning.
Der var mange andre argumenter ved borgermødet, men tiden er mod udarbejdelse af et mere gennemarbejdet stykke papir.

Hvis man er enig i noget af ovenstående, og ønsker at byrådet vil lytte til ønsket om at udsætte en udstykning af Enggårdens marker i den kommende kommuneplan, vil vi bede jer skrive jer på listen.

Vh Michael Smith, Johannes Adamsen, Henri Vivike, Estrid Bek etridbek@gmail.com og Karin Fosdal alken67c@gmail.com


27. maj 2019 * Undgå mere trafik igennem byen. I mit indlæg af 25. maj omkring Byudvidelse, natur og landskab glemte jeg en væsenlig trafikal detalje. Ud over at beskytte landskabelige og naturmæssige værdier vil der kunne opnås en stor trafikal sidegevinst, hvis fremtidig byudvikling sker øst for Alken ud mod Skanderborgvej. Det ville så være oplagt at lave en tilkørselsvej mellem Alken Østergård og viadukten over jernbanen. Det vil betyde at hovedparten af trafikken (Skanderborgvej) ikke passerer igennem Alken. Det ville yderligere være oplagt at trafikken til Aneshøj og det ny naboprojekt også blev tilsluttet den nye vejføring.

Gode hilsner Henri Vivike

 


26. maj 2019 Flere boliger, flere mennesker = flere ressourcer. Hvis vi bliver flere i Alken og omegn, ville vi måske kunne:
* opnå større udviklingspotentiale
* få flere elever på skolen og flere børn i børnehuset
* udvide åbningstiden hos Købmanden i Alken
* afholde flere fællesspisninger
* få flere kræfter til at løfte alle vores fælles projekter og arbejdsopgaver som f.eks. byfester, fastelavnsfester, vedligeholdelsesopgaver, sportsstævne mv.
* måske oven i købet få flere togstandsninger i Alken

Venlig hilsen Sanne Gry Hansen, Inge Nørgård, Jens Jacobsen

 


26. maj 2019 * En positiv indstilling til Fabulas' projekt på Enggårdens marker (Emborgvej). Vi er en gruppe borgere i Alken som gerne vil tage imod opfordringen fra ABAF og Skanderborg Kommune om at sende indstillinger til byudviklingen af Alken. Vi er altovervejende positivt indstillede overfor at kommunen inddrager Fabulasprojektet i den kommende kommuneplan. Projektet vil sammen med Anes Høj II give byen et større befolkningsgrundlag, som vil betyde øget anvendelse af togforbindelsen, skolen i Bjedstrup og byens faciliteter som købmanden og naturpladsen. Det er vores ønske for Alken, at der inden for de kommende 3-5 år udbygges, så der bliver gode boligtilbud både til Alkens nuværende borgere, som har ønske om det, og til helt nye borgere, som har interesse i at etablere sig her i en by, hvor der i gennem mange år er skabt et solidt socialt praksisfællesskab med stærk bevidsthed om og omsorg for både natur og mennesker. Vi har som beboere høje forventninger til kommende byggerier og byudvidelser.
Vores opfattelse af Fabulas projekt er, at det falder godt i tråd med de forventninger, man bør have til et sådant byggeri. Det indeholder både æstetisk, økonomisk, socialt og kulturelt en række konkrete forslag og indbyggede muligheder, som vi tror vil give gode bæredygtige boliger, og som kan forankre nye fællesskaber og bidrage til det fællesskab, som allerede findes i byen. Nye beboere i Alken ser vi som en tilførsel af menneskelige ressourcer som byen samlet set kan drage stor nytte af. 
Konkret vil vi fremhæve planen om mindre boligenheder til gengæld for fællesfaciliteter, co2- venligt byggeri i træ, understøttelse af større biodiversitet i form af permakulturhaver og vådområde på jord, som ellers blot er kultiveret landbrugsareal og en sti fra trinbrættet til det nye område, som giver mulighed for Alkens nuværende borgere for at komme tættere på skoven og engområdet omkring Enggården uden at skulle færdes på Emborgvej.
Et projekt af den karakter er klart at foretrække frem for en ikke-bæredygtig og traditionel udstykning, som ikke kan udelukkes som en mulighed.

For os at se, er det også vigtigt at en udvidelse af Alken sker i dialog mellem nuværende og kommende beboere, så de ved at de køber et hus i en aktiv by hvor borgerne tager fælles initiativ og ansvar. Dette er muligt med Fabulas åbning.
Afsluttende vil vi pege på at der efter vores mening også er udfordringer forbundet med projektet, som bør indgå i byudviklingsplanens endelige udformning.
Det omhandler for eksempel trafikløsninger som tager højde for den forventeligt øgede trafik og påser at det er muligt fortsat at færdes roligt og sikkert gennem byen ad Emborgvej, hvad enten man er blød eller hård trafikant. Hvilke løsninger findes der som gør dette muligt på trods af flere indbyggere i byen? Det må også være en del af nytænkningen at de huse som ligger langs vejen i dag ikke får unødige ekstra gener for eksempel ved en blot og bar udvidelse af landevejen.
Og det omhandler byggeriets omfang, som mange borgere finder overvældende, hvis der bliver anlagt 50 nye boliger som supplerer 19 andre i Anes Høj II projektet. Det vil forøge byens indbyggertal og udvide dens bebyggede areal betragteligt inden for en relativt kort årrække. Derfor mener vi at 50 nye boliger er for mange og ønsker antallet reduceret.
Hvis projektet ikke kommer med i den kommende kommuneplan denne gang, fraskriver vi os muligheden de næste fire år for at arbejde videre med en konkret udbygning.

Med venlig hilsen en gruppe borgere i Alken, Jan Günther Hansen, Berit Werner Hansen, Hanne Ravn, Søren Slebo, Mogens Andersen, Ingrid Robak og Anne Agger.

De, der er interesserede i at være medunderskrivere, kan skrive til Anne på aggeranne@gmail.com inden tirsdag aften. 


26. maj 2019 * Om et rart sted, Alkens DNA og lyst til udvikling. Til borgermødet forleden opfordrede Knud til at flere af os kom med indlæg til debatten for at give et nuanceret billede, og det synes jeg var et godt forslag. Derfor bidrager jeg ☺ . Jeg kom til Alken i 2002, og til dato er Alken det sted jeg har boet længst i mit liv. Og det er der en årsag til. Jeg kom til fra Sjælland og kendte intet til området og fællesskabet. Min eksmand kom fra Skanderborg og havde stor lyst til at komme tilbage til området, men havde ingen specifikke præferencer om stor by/lille by, så jeg fik heldigvis stort råderum til selv at mærke efter hvor jeg gerne ville bo. Jeg tog udgangspunkt i områdets skoler, da min søn Mikkel skulle starte i børnehaveklassen. Da jeg besøgte Bjedstrup Skole, var jeg solgt. Det virkede som verdens bedste sted at være for en naturglad dreng. Da den beslutning var taget kiggede jeg på byerne omkring skolen, og her kom en mavefornemmelse til at afgøre valget - Alken virkede bare som et rart sted at være. De andre landsbyer var også smukke og lå dejligt, men der var bare noget som sagde mig, at Alken og jeg var et godt match. Man skal følge sin mavefornemmelse, og her 17 år efter synes jeg stadigvæk at vi passer godt sammen. Dengang var der to huse til salg og det ene blev handlet efter ganske få ugers overvejelse… og dermed fulgte rejsen fra et ret meget større, mere trafikeret og mindre fællesskabsrelateret boligområde i Vangede til en mindre, smukt beliggende landsby hvor nærhed og sammenhold og fælles engagement er i højsædet. 
Vi blev budt fantastisk godt velkommen. Vores nye naboer lånte os deres hus en uge …også selv om de overhovedet ikke kendte os. Vi gik en aftentur ved fællespladsen første aften vi kom til, og inden vi så os om var vi inviteret til bålhygge, et glas vin og snak, mens Mikkel fandt de første legekammereter og udforskede fodboldbanen og skrænten op mod Mejeriet. Ikke længe efter var vi naturligt integreret og gik ind i bestyrelsen i de lokale foreninger, var til arbejdsdage på skolen, fællesspisninger, fester m.m. Det var nemt og naturligt at finde ind i Alken, og jeg tænkte aldrig over at det var svært at flytte fra Sjælland til Jylland. Jeg var taknemmelig over det sted jeg var havnet og tilfældigheden i det. Det er jeg stadigvæk selv om både byen og jeg har forandret os i årene, der er gået; manden er byttet ud med en ny, sønnen er flyttet hjemmefra og mange af naboer og genboer er skiftet…. Men det er godt nok alligevel, og alt det nye der kommet til er faktisk ret godt  Og sønnen elsker stadigvæk Alken og kommer af og til på besøg og har de gamle venner med…de elsker nemlig også byen. 

Der er ingen tvivl om, at vi bor smukt- også selv om vi er omgivet af lodsejerland, der nogle steder kan være svært tilgængeligt og omgivet med mange regler for færdsel. Men går man en morgenstund eller aften ved søen, hvor den enten viser tænder og ligner et uroligt hav, eller er blikstille, så føler man sig uendelig heldig og privilegeret. Vi har også et rigt dyreliv og en fantastisk sti til Bjedstrup og retur.

Vi har også et fælleshus med købmand, festsal, bibliotek m.m. Vi har en fællesplads med shelters og grillhytte, vi har Vædebro, vi har toget og skolebussen – vi har vildt meget i vores lille by... og vi har hinanden . Med det sidste mener jeg, at Alkens DNA er de mennesker der bor der. Forklaring: Jeg har aldrig i de 17 år jeg har boet i Alken valgt at bo der fordi mit hus er specielt flot, solidt bygget eller fornuftigt indrettet. …… måske tværtimod. Så mursten er ret ligegyldige for mit vedkommende når vi taler Alken DNA. Hvad er det så? Tja.. Det er viden om at sige pænt hej til hinanden når man mødes på gaden, at man er nysgerrig på, hvad der sker i hinandens liv (på den gode måde), at man hjælper hinanden, at man gider komme til fællesspisning, fordi det bare er super hyggeligt og maden er fantastisk, at man kommer til fest i Alken Mejeri, og når musikken spiller op til dans så vupti…så er der 50 mennesker på dansegulvet i alle aldre der danser sammen, med sig selv eller andre… alle kan være med. Det er også fornemmelsen af, at mange vil løfte for at få ting til at ske - nyt tag på mejeriet, maling og renovering af mejeriet indvendigt, købmanden, fællespladsen… alle de ting vi har skabt sammen fordi vi gider hinanden og vi gider at byen skal overleve….og ikke kun for husprisernes skyld, men fordi vi kan lide at være her. Det er Alken DNA der vil noget - der vil dem der er i byen og som også vil nye der kommer udefra.

Så……jep Alken har DNA og Alken kan rumme mange, mangt og meget. I den tid jeg har boet her har der været udskiftning i husene i byen, Anes Høj blev bebygget, de nye huse på Emborgvej er kommet til. Mange har bygget til, bygget ud, bygget om. Den gamle slagterbygning blev til lejligheder og Kryds og Tværs. Så byen har forandret sig og vi har budt mange nye velkomne til fællesskabet. Nogle holder sig for sig selv - andre flytter til fordi de gerne vil være en del af foreninger, stå bag købmandsdisken m.m. Og der har været plads til det hele.

Vi har også i de år jeg har boet her talt om hvordan byen kan vokse og Liv i Landsbyerne har holdt møder med kommunen, prøvet af, og sidst lavet visionspapir for udvikling af landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Det arbejde er der mange i Alken der har været med til. Det er sket over mange år og skiftende bestyrelser og flere områder har været i spil - bl.a. også Enggården. Der har i de snakke været vilje og ønske til udviklingen, men også mange tanker og forslag til hvordan nye boligområdet skulle blive til og hvad de skulle indeholde. Og dialog er altid godt og på alle måder en del af Alken DNA’et.

Jeg tror personligt på vi har plads til flere…både i hjerte og rum, og jeg tror på omrokering i byen, så os der har lidt år på bagen og sidder i store huse kan komme i mindre, men stadigvæk blive i byen. Så kan de unge overtage nogle af de store huse, bygge dem om til flerfamiliers huse eller hvad de ellers har energi til, og forhåbentlig også tænke i nye energiformer så vores gamle huse også kan blive mere bæredygtige. En omrokering kan betyde at en stor del af de mennesker der indgår i det frivillige arbejde i Mejeriet, købmanden m.m. vil kunne blive i byen - også selv om man kom op i alderen og ikke orkede at vedligeholde et stort gammelt hus. Så det er ikke kun en snak om skolen der skal bevares, men også en snak om at bevare de gode kræfter i byen.

Om det er 20,30 eller 50 nye huse der er plads til i Alken henover de næste mange år tænker jeg er rigtig godt at have en debat om. Jeg kunne også tænke mig at vi udvidede den debat til at omfatte de andre små landsbyer omkring os så det bliver landsbyklyngen, vi snakker om, og ikke kun Alken. Så får vi endnu flere tanker på bordet og endnu mere åbenhed- så lukker vi os ikke om os selv.

Igen så tænker jeg at Alkens DNA er åbenhed og også meget åbne arme. At jeg blev mødt som jeg gjorde i 2002 betød at jeg faldt hurtigt til. Havde jeg følt jeg ikke var velkommen så havde jeg måske valgt at flytte hurtigt videre. Så den åbenhed vil jeg gerne lave en underskriftsindsamling for at vi skal bevare - uanset om det er nye beboere til Alken eller mennesker der har lyst til at lave projekter i byen. Jeg synes at både Jens Thor og Michael fra Fabulas har vist, at de har ønsket debat og åbenhed om de idéer, de har bragt med. Det er modsat andre nye byggerier der er blevet sat i gang gennem min tid- bl.a. byggeriet ved indgangen til byen  (fra øst på Emborgvej, red.). Så det synes jeg vi skal værdsætte.

Jeg synes også personligt, at det er skønt at der allerede nu er kommet en tilgængelig sti langs Enggårdens marker så jeg kan gå med min hund uden at skulle spejde nervøst efter de biler der drøner afsted ude på landevejen. Og der er også ønske har jeg hørt om at den sti kan komme til at gå hele vejen fra stationen til Dakbjerg. Det betyder at skolebørn kan gå fra Alken Station til Dakbjerg hytten uden at skulle på landevejen- det synes jeg er virkelig dejligt. Det privilegie vil hurtigt kunne forsvinde igen hvis alt bliver stoppet. Så kan vi risikere at Enggården igen bliver sat til salg, at der længe kan ligge to gårde til salg ved indgangen til Alken, og at en ny ejer på Enggården igen vil lukke for en stiadgang. Det ville jeg syntes var rigtig ærgerligt.

Jeg personligt vil gerne, at vi bevarer ALKEN 'ånden', der i min verden er åbenhed, venlighed, accept og lyst til dialog. Og så er jeg også for udvikling. Om den skal drives af Fabulas eller andre er ikke så væsentligt for mig, men væsentligt er at dem der kommer til føler sig velkomne og hørt. Og så synes jeg vi skal blive ved med at være i dialog om hvordan en udvikling kan være. Med dem der gerne vil bygge, med dem der allerede er i byen, med landsbyklyngen, med kommunen.

Det har aldrig været kedeligt at bo i Alken og det tror jeg heller ikke det bliver fremover

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92


26. maj 2019 * Om intentionerne i Mossø-fredningen og den blå kærhøgTil Skanderborg Kommune. Indsigelse: Jeg skal hermed anbefale Byrådet, at I ikke tager Fabulas påtænkte udstykning af Emborgvej 97 (Enggården) med i kommunalplanen. Arealet hvor der pt. er påtænkt 53 nye boliger ligger helt op til Mossø fredningen med få hundrede meter til selve søen. Bebyggelsen vil virke markant i landskabet, og kunne ses fra søen samt Mossøs nærmeste omgivelser. Byggeriet er ikke direkte ulovligt da det ligger lige på den anden side af fredningsgrænsen. Men der kan ikke herske tvivl om, at det klart vil være i modstrid med intentionerne i Mossø-fredningen. I Overfredningsnævnets kendelse af 10 maj 1977 side 3 står der bl.a.: 'Det er et vigtigt led i fredningen at sikre udsigter og de landskabelige samspil mod beplantning og bebyggelse. Både de store, flade strækninger, som indgår i udsigterne utallige steder fra det omgivende højland og bakkeskråningerne er yderst følsomme over for bebyggelse.'Endvidere kan man på side 3 læse: ’De store, frie landskabsudsyn der har været denne engs attraktive særkende, bør ifølge Danmarks geologiske Undersøgelser fremover sikres, dels ved overholdelse af eksisterende skov-, vej- og vand-fredningszoner, men også gennem en planlægning der ikke mindst tilgodeser de store landskabelige værdier og geologiske interesser.’ Af yderligere naturmæssig interesse skal det anmærkes, at markerne hvor udstykningen er planlagt, i gennem mange år har været rasteplads for forskellige arter af gæs. Desuden kan man tit nyde synet af viber og den blå kærhøg over markerne. Jeg er ikke principielt imod flere boliger omkring Alken, men ud fra egnens landskabelige og naturmæssige værdier bør de placeres øst for Alken, ud mod Skanderborgvej.                                             Med venlig hilsen Henri Vivike, Alkenvej

25. maj 2019 * For øjeblikket har vi det herligt.. Der er mange tanker, der melder sig, når man, efter et meget spændende og velstyret borgermøde, bevæger sig tilbage mod højen. Er vi i vores højt besungne fællesskab og sammenhold, blevet så selvtilstrækkelige og selvfede, at vi har svært ved at rumme folk udefra?
Måske har det altid været sådan. Da Anes Høj blev bygget, var der også en del modstand, mistro og skepsis. Selv her 20 år efter kan man stadig høre vendingen: 'De der, deroppe fra Anes Høj.'

Måske så alligevel ikke. Med det nye Anes Høj, har der været en anderledes positiv stemning. Her har man næsten ikke kunne få armene ned. Byens foreninger har været ved at falde over hinanden, for at komme med bønfaldende tiggerbreve til borgmesteren, om at lægge netop dette projekt øverst i bunken - måske var det derfor, at han tog sin afsked.

Jeg synes egentlig bare, at borgmesteren skal passe sit arbejde og overholde de regler, love og deadlines der gælder, og det uanset om det er en svinefabrikant eller en boligspekulant. For mig at se ligner de to Anes Høje hinanden. En privat person køber en mark - udstykker den til byggegrunde og får en gratis grund + det løse for ulejligheden. De nye tilflyttere, kan så ud fra tidens byggematerialer, skabe sig det gode liv. Det er alt sammen fint nok. De nye tilflyttere skal være meget velkommen her på højen - vi kan altid bruge nogen til at slå græs og skovle sne.

Fint med Anes Højene, men set herfra virker Fabulas' projektet anderledes visionært. 
- Der nedlægger man ikke gamle markveje, men skaber nye naturstier til byens borgere.
- Der samler man regnvandet og skaber derved et nyt vådområde.
- Der tænker man et ensartet bæredygtigt byggeri ind i landskabet, så det ikke skæmmer mere end højst nødvendigt.
- Der dyrker man økologisk, så viben for første gang i lang tid nu yngler ved Enggården.

Viben nyder godt af en lav sent sået ærtemark, hvor den kan holde øje med kragerne. Gæssene skal såmænd nok også blive stående på marken, så længe folk holder deres hunde i snor. Bekymringen for fuglelivet skal nok nærmere gælde de svaler, der efter en hård tur over Middelhavet, nu føler sig meget uvelkommende og hjemløse her i Alken.

Jeg vil gerne betakke mig for, at skulle være en del af hverken den ene eller den anden Michaels DNA. Jeg foretrækker at have både mine gener og min mening for mig selv. Men en lære af det her kunne være, at kommer man, som ny innovativ, visionær igangsætter, til en gæv gallerlandsby som Alken, skal man nok lade være med, at folde alle sine gode ideer ud på en gang.

En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at den øgede trafik kan resultere i både væltede blomsterkummer og bulede tagrender. Her er det vigtigt, ved det kommende valg, at stemme en kandidat ind, der kan give os en ringvej, og det helst uden at vi får en ny baneføring med i købet.

Thorbjørn Herrik 

23. maj 2019 *  Indsigelse mod Fabulas-projekt. Kære Alkenborger  Tak for et rigtig godt borgermøde i mandags 20.05.2019 angående forskellige holdninger til Alkens udbygning. Vi er en gruppe borgere, som ønsker, at Fabulas udstykningen ikke skal med i den kommende kommuneplan. Vi tager imod ABAF's opfordring om at samles i grupper eller enkeltvis for at skrive kommentar/indsigelser til den nye kommuneplan om eventuel udstykning af Enggårdens marker, Fabulas projektet. Det viser sig, at fristen for indsigelser er onsdag 29.5, hvor Julie ABAF samler indsigelser sammen og sender afsted til den rette person. Vi er en gruppe (Estrid, Johannes, Michael, Henri og undertegnede) som vil komme med et oplæg i løbet af weekenden, men det bliver meget svært at nå at få evt. interesserede til at være medunderskrivere derpå grundet tidspres. Vi vil derfor forsøge at gøre det sådan: Vores indsigelse er: Vi ønsker, at Fabulas udstykningen af Enggårdens marker ikke skal med i næste kommuneplan, det kan være fordi
· Udstykningen skal ikke være lige nu pga udstykningen ved Aneshøj med 22 bo-enheder
· Fabulas' projekt er ikke beskrevet økonomisk, indholdsmæssigt eller socialt bæredygtigt klart nok
· Man er imod Fabulas-udstykningen af forskellige årsager, herunder natur, størrelse m.v.
Du kan skrive under på dette papir hos købmanden eller ved at henvende sig til: Karin Fosdal 6131 7237 alken67c@gmail.com og Estrid Bek 2539 3547 estridbek@gmail.com
Du kan også vente til mandag, tirsdag, hvor vi vil have nedskrevet argumenter for ovenstående, som kom frem på borgermødet, og vedlægge det som bilag til underskriftindsamlingen.
Karin Fosdal, Alkenvej

21. maj 2019 * Alkens DNA er aktiv og i en spændende proces. Vi er i en periode fyldt af naturlige forandringer, til- og fraflytninger, begyndelser og slutninger, relationer i mellemrummet, og nu også grønt lys for mere end tyve huse på Sandvejen. Min Gud hvad vil du mere lige nu! Lad os klappe hesten, frydes, være taknemmelige og lade væksten gro i et tempo, der følger landsbyens DNA. 
Tak for ordet – Michael Schmidt, Alkenvej 48

19. maj 2019 Jeg vil gerne takke for byens overvældende opmærksomhed og omsorg i forbindelse med Bents død og bisættelse.
Med venlig hilsen Gudrun Kilhardt

17. maj 2019 Der er muligvis opstået en misforståelse. Kære borgere i Alken - status på projektet på Enggården: Som I ved, har Fabulas sendt en dialogskitse ud tidligere, der afspejler et standard Fabulas bofælleskab, som i den kommende proces skal tilpasses Alken i både størrelse, funktionaliteter og udbygningshastighed. Der er muligvis opstået en misforståelse af, at dialogskitsen er et udtryk for dét projekt, som Fabulas regner med at opføre? Det er på ingen måde tilfældet. Dialogskitsen er tænkt som et arbejdsdokument med henblik på at etablere et diskussionsgrundlag for den videre færd med projektet om et bæredygtigt generationsfællesskab, som skal passe med den fremtidige byudvikling i Alken, samt de ønsker og tanker, som sidenhen er kommet til - b.la i forbindelse med mine mange besøg i Købmanden i Alken. 
Vi vil i den kommende proces med borgere og kommune gerne klarlægge, om man skal bygge et fælleskab bestående af f.eks. 10, 20, 30 eller 50 boligenheder og over hvor lang tid? Hvor stort og hvilke funktionaliteter skal et fælleshus have, således at der ikke opstår overlap med de faciliteter, som allerede tilbydes i byen. Det handler mere om at tilbyde faciliteter, som betyder, at de boliger, som etableres, har samlet nogle typiske funktionaliteter i et fælleshus, så man på den måde begrænser størrelsen af de enkelte boliger. Som mange allerede ved, har Fabulas nogle bærende visioner, som handler om, hvorledes vi i fælleskab kan bidrage til at gøre en forskel, når vi ser på, hvorledes man i dag bygger nye boliger. Det er tankevækkende, hvor stor en forskel på klimabelastningen der kan opnås ved at fokusere på bæredygtighed, både i byggeriet, men også socialt og menneskeligt. Nedenstående er nogle at de målsætninger Fabulas har, og som vi håber projektet i Alken kan være med til at realisere:

1. Mere mangfoldighed i byggeriet ved at tilbyde andelsboliger, så der bliver mere plads til de økonomisk svage i samfundet, samt tilbyde en for seniorer langt mere attraktiv købsmulighed, set i lyset af, at der bliver stillet større og større finansieringskrav til borgere over 60 år.

2. Generationsbofælleskaber i træ. Projektet i Alken skulle gerne danne grundlag for de nødvendige erfaringer, som efterfølgende gør det muligt at bygge mange lignende bofælleskaber i en stor skala, for på den måde at bryde den meget klimatunge traditionelle byggestil i cement/mursten og dermed gøre en reel forskel i forhold til vores ressourceforbrug og globale klima.

3. Integrere nye løsninger til forsyningsstrukturer (el, vand og varme) og arbejde på alternative tiltag indenfor energiforsyning. 

4. Frigøre landbrugsarealer til en mere naturlig vild bevoksning og skabe bedre adgang til naturen for beboere i nærområdet. 

5. Etablere flere fælleskaber, hvor vi modarbejder den stigende ensomhed man ser blandt specielt ældre, men også i større grad blandt unge mennesker. Her har Alken allerede vist vejen frem, og jeg kan ikke forestille mig en by, der bedre vil kunne medvirke til at fasttømre en trend, som forhåbentlig kan brede sig i ud i landet via eksemplets kraft. 

6. Hvordan kan den fremtidige udvikling af Alken øge sikkerheden for, at kommende generationer forsat har en skole i med et større opland, en købmand med et stærkere grundlag, et trinbræt med bedre muligheder for kollektiv transport, samt flere fælleskabsinteresserede borgere til styrkelse af foreningsliv og nye tiltag. 

7. At erfaringerne fra bofælleskabet i Alken kan bidrage til en styrkelse af andre landsbyer via etableringen af lignende bofælleskaber. Fabulas har mødt stor interesse for projektet og modtaget mange gode og konstruktive ideer, som vi er ved at integrere i projektet. Pt. er der en venteliste/interesseliste på mere end 20 personer, hvoraf næsten alle er fra Alken, og det er dejligt, at der er så mange lokale, som er interesserede i de boliger, som et Fabulas bofælleskab kan tilbyde. De vil også være med til at sikre en rigtig god integration af Alken i det nye bofælleskab fra start.
 
Helt konkret skal et boligprojekt på Enggårdens arealer allerførst indarbejdes i kommuneplanen. Det er en proces, som kører lige nu i hele Skanderborg Kommune. Kommer vi med, kan vi arbejde videre. Kommer vi ikke med denne gang, skal vi vente på næste kommuneplanrevision, som kører i en 4-års cyklus. Dernæst skal der laves en lokalplan, hvor Alkens borgere også kan blive hørt og komme med idéer til den konkrete udformning af lokalplanen. Det vil sandsynligvis tage minimum et år. Når lokalplanen så er på plads, kan der ske en fysisk indretning af bebyggelsen i den takt, som fastlægges i kommuneplanen og i lokalplanen.

Vi vil meget gerne invitere til et borgermøde i løbet af juni, eller evt. september, hvor vi gerne vil informere yderligere om processen, samt fortsætte dialogen om, hvordan vi får det kommende bofælleskab til at passe perfekt ind i Alken, og hvorledes det kan styrke de allerede eksisterende fælleskaber, samt være med til at skabe nye, til glæde for både byen og landsbyklyngen. Dato følger når vi har snakket med Edel vedr. mulige datoer. 

God Store Bededags ferie og solrig weekend, Michael Eberhard, Fabulas.


11. maj 2019 * Jeg er lige blevet den lykkelige ejer af fire frigående høns. Det med fritgående, har de tre af dem taget meget bogstaveligt og jeg har nu brugt tre dage på at jagte dem rundt i nabolaget. De har efterhånden fået et lidt anstrengt forhold til mig, og da det er racen skovhøne, har de under flugten også fået lært sig at klatre i træer. Hvis nogen har held til at fange dem, er der en ensom høne på Aneshøj 10 der savner dem og en hønseejer, der har en høne at plukke med dem. 

Med venlig hilsen Thorbjørn Herrik

 


1. maj 2019 * Et åbent brev til alle Alkenboere. Kære alle, Hvis jeg nogensinde har tvivlet om, at jeg hører til i Alken, nu er tvivlen forsvundet. Jeres engagement og aktive deltagelse i min fødselsdagsfest var ud over alt, jeg kunne have forventet. Den fantastiske gave jeg modtog overskred enhver drøm. Alle de varme og positive tanker, der blev mig tilsendt, gjorde mig helt blød i knæene, varmt om hjertet og taknemmelig over at kende så mange dejlige mennesker. Jeg svæver stadig. Og mens jeg stadig er oppe i de højere luftlag, vil jeg råbe højt og tydeligt: 1000 tak for gaven, for en uforglemmelig dag og for nogle oplevelser, som jeg sent glemmer. Jeg er allerede begyndt at planlægge rejsen til Marrakesh, hvor jeg vil medbringe hver og en af jer I mit hjerte.
De kærligste hilsner fra Adele

24. apr. 2019 * Åben proces. Kære Alken borgere. Efter mange besøg på cafeen, har jeg glædet mig meget over, for en sjælden gangs skyld, at opleve en åben og gennemsigtig proces i fælleskab med byens borgere. Det har været inspirerende at blive mødt med mængder af gode ideer og forslag, som alle vil være med til at forme Fabulas projektet til et nyt, spændende, anderledes og grønt generationsbofælleskab i Alken. Kommunens tilgang til de aktuelle kommuneplantillæg, omkring udvidelser at kommunens landsbyer, er ligeledes foregået gennem åben dialog og gennemsigtighed, hvilket vi tror på er den rette vej til skabe de bedste rammer for et succesfuldt projekt. Derfor er det også glædeligt at der er lagt op til et borgermøde, hvor jeg selvfølgelig gerne vil informere om status på projektet, den proces som jeg har haft med kommunen, samt de ønsker og forslag som er kommet gennem de seneste måneder. Ligeledes vil jeg selvfølgelig være til rådighed under mødet for spørgsmål, dialog, ris, ros, osv.
Med venlig hilsen Michael Eberhard & Fabulas, Emborgvej 97, 40 63 10 63, me@fabulas.eu

31. mar. 2019 * Angående Fabulas - skal vi holde et borgermøde? Tak til Estrid for indlægget den 25. marts vedrørende Fabulas og deres byggeplaner i Alken. Vi deler de overvejelser, der lægges frem, og synes det vil være en god ide, at der arrangeres et borgermøde om projektet snarest. Et møde hvor folk her i området kan drøfte sagen mere indgående.
Mange hilsner fra Tove Nyholm og Michael Schmidt, Alkenvej 48, og Birgit Bastholm, Alkenvej 73.

25. mar. 2019 *  Er et Fabulas-projekt i Alkens interesse? 'Alken har, hvad mange ønsker når man flytter til en mindre by; fællesskabet og følelsen af samhørighed når man møder borgerne i byen. De har en kærlighed til naturen og en stor åbenhed overfor andre besøgende og tilflyttere.' (Citat fra Fabulas.)

Alken er et ret attraktivt sted, huse sælges hurtigt. Et oplagt og perfekt sted når man skal investere i et nyt boligprojekt, - der er et velfungerende fælleshus Mejeriet, lokal skole, købmand, trinbræt og en virkelyst til at få liv i landsbyen og området til at blomstre og udvikle sig. I øjeblikket er der stor tilflytning i Alken og omegn, nye borgere kommer med nye ideer, mange børn er kommet til området, nye projekter opstår, - jeg synes det er skønt. Der er liv i alle aldre. Der er et boligprojekt i gang i forlængelse af Aneshøj. En udbygning der har været i gang med inddragelse af flere borgermøder. Byen er i gang med en udvidelse med 19 grunde.
Fabulas beskriver fællesskabet og samhørigheden. Jeg tænker, vi har dette i kraft af en overskuelig enhed og fællesskabet omkring, at vi vil landsbyen og hvad det indebærer. Vi gør brug af de mange resurser, der er i byen og nabobyerne. Vi er en del af landsbyklyngen, hvor idrætsforening, skole, kollenprojekt, kirken og sognehuset, kaffestue, borgerforeninger, mejeri, diverse arbejdsgrupper og meget mere er i gang med udvikling.
Med Fabulas projektet øger vi Alken med 9 villaer og 44 generationsboliger, udover de nye boliger på Aneshøj, hvor der er 19 grunde, det giver i alt 72 husstande. Vi er 231 indbyggere i Alken i dag, med en udvidelse på 72 husstande, med gennemsnit tre personer i hvert hus, øges indbyggertallet med 216 mennesker. Tæt på en fordobling. Er det den landsby vi ønsker?

Fabulas skriver: 'Fabulas projektet, vil medvirke til at øge befolkningstilvæksten til Alken området med henblik på at sikre grundlaget for skole og trinbræt.'

Togbanen har eksisteret i op og nedture siden byens grundlæggelse, og det der for alvor kan true banen, så vidt jeg ved, er at linjen føres direkte fra Århus til Herning, udenom Skanderborg, Alken m.fl. , og det kan et Fabulas projekt ikke ændre. Mange børn bruger Gudenåskolen og Steiner-skolen. Der skal for mig at se andre kræfter til end et nyt boligprojekt for at skolen kan bestå.

'Med Alkens skønne placering midt i naturen, omfavnet af skov og sø, med kort afstand til Skanderborg og Aarhus, motorvejen, og trinbræt er Alken blevet et attraktivt sted for folk der søger væk fra storbyen og ud i oplandsbyerne.' (Citat Fabulas)

Jeg kan godt forstå, hvorfor Fabulas gerne vil placere et boligprojekt i Alken. Det er et attraktivt sted, og giver god fortjeneste. Derfor sikkert også de mange boliger, på trods af der på informationsmødet blev beroliget med, at der ikke var tale om 50 boliger. Jeg har stor respekt for tanker om bæredygtighed, men det mest bæredygtige er for mig at bruge eksisterende bygninger i det omfang, det er muligt. Og vi har i Alken et fint Mejeri, der fint kan rumme flere aktiviteter.
Så hvad er Alkens interesser? Har vi ikke på mange borgermøder snakket for en mangfoldighed, hvor der er boliger til enlige, flygtninge, lejeboliger osv.? Hvor det skal ske i takt med, at vi som by kan følge med. Jeg ønsker en udvikling af byen, hvor vi på borgermøder er med til at beslutte byens udvikling, og ikke en udbygning via udefra-kommende investorer, der falder for vores landsby.
- Det er trods alt os Alken-borgere, der står for udviklingen i byen.

De bedste hilsner Estrid Bek, Alkenvej


18. feb. 2019 * Vi beder om at blive prioriteret i lokalplanarbejdet.  

Kære Jørgen (Gaarde, red.)

Vi skriver til dig på vegne af Alken Borgerforening, foreningen Liv I Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) og Nybyggergruppen i Alken. Vi beder indtrængende om at du vil tage indholdet af denne henvendelse med dig til økonomiudvalgsmødet på onsdag, hvor vi kan forstå at bl.a. lokalplansopgaverne for 2. kvartal skal prioriteres. Vi har brug for din hjælp!

Det syder og bobler af menneskelige ressourcer, ideer, virkelyst, forpligtende fællesskaber og liv i Alken! Det er en konsekvens af lokalt ejerskab og ansvar som igennem tiderne har haft varierende vilkår at trives under. Vi står nu med et af de største og vigtigste projekt for byen i 15 år, der er helt unikt med sit afsæt i:

- 19 små grunde på helt ned til 474m2
- indarbejdet seniorfællesskab på stormatrikel på fire enheder
- en nybyggersammensætning med 70% nye børnefamilier
- en treårig tilblivelsesprocess hvorigennem der er opnået enighed og kompromisser med alle berørte parter inkl. lodsejere, naboer, alkenborgere og nybyggere
- bæredygtigt byggeri primært i træ
- et projekt, der er integreret i det eksisterende landsbyfællesskab

Vi har fra projektets fødsel januar 2016 fokuseret hele vores indsats på en borger- og nybyggerdrevet process. Helt konkret har vi i Alken afholdt 4 stormøder med +80 deltagere og dertil et væld at dialog- og udviklingsmøder i mindre grupper. Projektet er om noget et billede på lokalforankret udviklingsarbejde, med det sigte at sikre en levende og bæredygtig landsby for eksisterende og nye beboere. Og netop Alkens trivsel (ikke kun overlevelse) er et af flere essentielle ben der udgør fundamentet for Bjedstrup Skole, togdriften i Alken, Mejeriet, Købmanden og derved de grundlæggende værdier der fortsat sikrer områdets appeal for særligt tilflyttende børnefamilier. Projektet har ligeledes været et element i Skanderborgs Kommunes udvikling af visionsplan for landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Svejstrup, Boes og Illerup. Arbejdsgrupper fordelt på bl.a. en bosætningsgruppe, trafikgruppe, stigruppe og naturgruppe har været instrumentelle i projektets udformning.

Drivkraften i projektet er ikke et stort bygge- eller typehusfirma. Ej heller refererer vi til en aktionærkreds der skal profitere uhensigtsmæssigt på grund- og hussalg. Det er reflekteret i en for området lav m2-pris som i kombination med små grundstørrelser sænker barren for hvilke indkomstgrupper den ny bebyggelse kan favne. Projektet eksisterer kun i kraft af de ressourcer, den velvilje og det benarbejde som eksisterende alkenborgere, nybyggere og lodsejere er gået sammen om.

Alken er en helt særlig landsby. Ikke blot i Skanderborg Kommune - men også på landsplan. Det bør udvalget ikke tage for givet, men aktivt understøtte ved enhver lejlighed. Vi beder ikke om økonomisk støtte eller andre midler. Blot at landsbyudviklingen i Alken, herunder i særdeleshed tilflytning af nye børnefamilier, ikke hindres af kommunens bemandingsudfordring i Staben for Kultur, Borger og Plan. Og at Alken prioriteres på lige fod med f.eks. Skanderborg By eller de voldsomme anlægsprojekter i Galten.

Vi anmoder derfor på på det kraftigste om, at projektet prioriteres medtages i 2. kvartals lokalplansarbejde. Det vil være særdeles uheldigt hvis et lokalfunderet projekt af denne kompleksitet måtte indstilles grundet eksempelvis konjunkturændringer.

På forhånd tak for din og økonomiudvalgets opbakning og indsats.

Underskrevet d. 15.2.2019:
Alken Borger & Aktivitetsforening (ABAF) v. formand Julie Abildgaard
Liv i Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) v. formand Ditte Jensen
Nybyggergruppen i Alken v. formand Jens Thor von Monrath


8. feb. 2019 * Tak for positiv modtagelse. Jeg vil gere på Fabulas’ vegne, takke for den meget positive modtagelse, som jeg har fået de sidste tre uger, hvor jeg har været forbi cafeen et par timer hver uge. Jeg er blevet mødt af positive, iderige, og interesserede borgere fra Alken, og har fået rigtig mange gode indspark til, hvorledes man gerne ser byen udvikle sig. Vi vil inden for den nærmeste fremtid komme med et udkast/forslag til hvorledes vores bofælleskab projekt kunne se ud, hvorefter vi glæder os til at høre jeres tanker. Det er min fornemmelse, at der stadig er mange som gerne vil forbi og snakke, så jeg vil indfinde mig på cafeen igen torsdag 14. og 21 februar samt onsdag 27 februar kl. 16-18, hvor jeg glæder mig til at mødes med dem, som har lyst til at kikke forbi.
God weekend til alle, når I kommer dertil. Michael Eberhard.

19. jan. 2019 * Tak for konstruktivt møde - snakken fortsætter i cafeen. Jeg vil gerne takke borgerne i Alken og de omkringliggende landsbyer for en konstruktiv og rigtig spændende aften. Jeg var meget glad for at møde jer alle, og taknemlig for, at I ville dele jeres tanker og bekymringer med mig og mine rådgivere, som ligeledes syntes, at mødet var yderst konstruktivt. Vi fornemmede, at der var en del emner, som der ikke var tid til at komme i dybden med, og derfor vil jeg som lovet komme med nogle datoer og tider, hvor jeg vil komme forbi cafeen i købmandsbutikken. Så får jeg mulighed for at høre eventuelle tanker, bekymringer og ideer, i forhold til det forhåbentlig kommende bofællesskab ved Enggården. Jeg vil være at træffe følgende dage fra kl. 16 frem til kl. 17:45: Onsdag 23. og torsdag 31. januar samt onsdag 6. februar. Håber alle, som har lyst, kommer forbi og snakker lidt. Ligeledes er I altid velkommen til at kontakte mig pr. telefon på 40 63 10 63 eller pr. mail me@fabulas.eu
God weekend til alle, Michael Eberhard

19. jan. 2019 * Kun folk i panelet med ja-hatten på. Tak til Liv i Landsbyerne og Borger- og Aktivitetsforeningen for mødet om nye bosætningsplaner omkring Alken. Indledningsvis blev det nævnt, at der var flere forskellige opfattelser af, hvilke interesser sådanne møder tjente. Jeg syntes det er en god ide med den form for møder. Men for at undgå for mange spekulationer om, hvis interesse man varetager, kunne det måske være på sin plads at sammensætte oplægsholdere/panel lidt mere alsidigt end det var tilfældet med mødet 17. januar. I forhold til det nye projekt ved Emborgvej 97 var der tre oplægsholdere og to byrådsmedlemmer, som alle gik varmt ind for det nye projekt, uden at have nogen form for bare en lille smule kritisk sans overfor projektet. Derfor ville det være rart, hvis I næste gang, der holdes møde om projektet, får sammensat panelet lidt mere alsidigt, så der ikke bare ensidigt sidder en flok med ja-hatten på. Da det område, der påtænkes bebygget, er flot naturmæssigt og med en storslået udsigt ud over Mossø kunne det f.eks. være en ide at invitere Danmarks Naturfredningsforening til at sidde i panelet næste gang. Jeg ved ikke, hvilken holdning de vil have, men det ville være dejligt, at det ikke kun er folk, der også har kapitalinteresser, der sidder i panelet. Hvad enten det nu er privat eller kommunalt.
Mvh. Henri Vivike, Alkenvej.

Svar fra bestyrelsen i Alken Mejeri på henvendelsen om svaler 9. sep. (herunder):
 
14. nov. 2018 * Hygiejne og vinduespudsning. Kære Tove m.fl. i naturgruppen. Vi har haft bestyrelsesmøde i Mejeriet og drøftet jeres brev om svalerne. Vi ønsker også svaler i byen, men ikke ud mod vejen og over de store vinduer. Det gør vi ikke af to grunde. Den vigtigste er, at vi har en fødevarebutik i bygningen, og svalerne var meget glade for at bygge lige over bagindgangen til butikken, med deraf følgende hygiejne- problem grundet klatter. Derudover så vi os ikke i stand til at holde de store ruder ordentligt rene i forhold til udlejning af salen. Der var for mange vinduespudsninger. Der er forsøgt diverse med at holde svalerne væk under taget ud mod vejen uden rigtigt at have haft succes, og derfor har I set Gary være ret konsekvent med at rage den mindste antydning til rede ned i denne sommer. Vi holder svaler væk over de store vinduer mod øst og syd samt ved bagdøren til købmanden. Og vi håber at svalerne lærer, at de må finde andre steder på mejeriet og i byen. Bl.a. er døren til kælderen holdt åben denne sommer af hensyn til et svalepar, der byggede rede dernede. Vi håber på jeres forståelse herfor.
Med venlig hilsen Jytte Elleby på vegne af bestyrelsen for Mejeriet

Henvendelse stilet til bestyrelsen i Alken Mejeri: 

9. sep. 2018 * Svale-forvirring. Vi er en mindre gruppe, der sidder og forbereder et oplæg vedrørende natur og miljø, til stormødet på Bjedstrup Skole 30. september. I den forbindelse har vi talt om svalerne i Alken. Vi har bemærket, at de i år har været forhindret i at bygge rede på mejeribygningen, og vi er vidende om, at det er et bevidst tiltag fra bestyrelsens side. Vi har i sommer set hvorledes svaleparrene igen og igen har forsøgt at etablere sig under taget, og for langt de flestes vedkommende forgæves. Med tydelig 'svale-forvirring' til følge. Vi ønsker at bevare naturen i og omkring Alken og mener at Mejeriet, såvel som private og landmænd bør hjælpe til med at bevare natur og biodiversitet i området. Bysvaler flyver 6.000-12.000 km fra overvintringsstederne i Afrika syd for Sahara og kommer hvert forår tilbage til præcis det samme sted ca. 5. maj for at bygge rede. Svalerne holder sammen i par for livet og genbruger rederne fra år til år. Vi vil gerne støtte at dette kan fortsætte, og vil spørge bestyrelsen om det er en mulighed at vi opretter en svale-enhed, der fremover tager ansvar for renliggørelse af vinduer og hvor fuglemøget ellers generer - efter at vi i samråd med bestyrelsen har genstableret en måde, svalerne kan bygge og bo. Vi kan også se på tiltag, som kan mindske klatter på muren, så som svalebrædder.

Tove Nyholm, Anne Mette Lykke, Marianne Damholdt Bergin 

16. nov. 2018 * Indsamling til Bredmoses. Kære alle. I forbindelse med at vores sognepræst Erik Bredmose går på pension, er vi nogle stykker, der har tænkt tanken om at lave en lille sogneindsamling, hvor vi hver især kan give et lille beløb til en fælles gave til Erik og Eva som tak for den tid, de har været en del af vore sogne. Vi vil så lave et gavekort eller købe en gave for det indsamlede beløb hvorpå alles navne vil figurere. Vi har tænkt at et beløb på 50kr. pr husstand og 25kr. for enlige kunne være passende? Det er naturligvis helt frivilligt, om man vil være med i den fælles gave eller gøre noget selv. Vi vil meget gerne have jeres eventuelle bidrag senest 21. november. Så skal vi nok sørge for at gøre det færdigt til 25. november, hvor Erik jo har afskedsreception på Tulstrup Kro. Sig det gerne videre til andre, som du tror kunne være interesseret. Beløbet kan betales via Mobile Pay på nummer: 23326463. Beløb kan også overføres via bank konto: Reg. Nr. 7241 Konto Nr. 0001010761 – Husk at skrive navn(e) på afsender. Kontant beløb kan naturligvis også modtages – evt. i vores postkasse Skæggeskovvej 1 i Jaungyde eller ved døren, hvis vi er hjemme. Husk at skrive navn(e) på kuverten.        Kærlig hilsen Jytte Lundgård og Mogens Weigelt, Jaungyde

13. nov. 2018 * Føde nok til de vilde bier, humlebier og sommerfugle? Vild med Vilje-foredraget satte en masse gode tanker igang og jeg har siden gået og summet' over en ting om honningbier, humlebier og sommerfugle :o) Først nogle tørre facts: Honningbier lever af nektar og pollen, som de høster i et område på et par kvadratkilometer omkring deres bistade. De fodres med sukkervand i perioder med knaphed på blomster. Vilde bier, humlebier og sommerfugle skal leve af, hvad de kan finde. Og hvis der er mange honningbier i samme område, kan der forekomme konkurrence om ressourcerne. https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/topforskere-her-er-fakta-i-debatten-om-bier. Hvis vi nu i vores skønne lokalområde bestemmer os for at så og plante flere vilde, blomstrende urter i vores haver og grøftekanter, for at humlebier og sommerfugle får et bedre føde-udbud, så vil det alt andet lige også betyde, at honningbierne trives bedre og biavlerne bli'r glade og får masser af honning. Men der er ingen, der har overblik over, hvor mange bistader og biavlere, vi har i vores område. Og jeg tror, det er vigtigt, at biavlerne snakker sammen og laver aftaler om, hvor mange bistader, de med god samvittighed mener, at vores område kan forsyne, så også de vilde bier og sommerfugle kan få nok at spise, trives, formerer sig og bli'r flere. Det var jo egentlig planen :o) Derfor kunne jeg ønske, at I lokale biavlere, store som små, satte jer sammen og tog nogle gode beslutninger for at hjælpe alle de andre nektar- og pollenspisende insekter derude. Hvad si'r I til det? 

Mange venlige hilsner, Eva Nikolajsen.


16. okt. 2018 * Lokalpolitikere står magtesløse i forhold til grisefabrikker. Kommunen har igen modtaget mange klager over en miljøgodkendelse til en stor udvidelse af en svinefarm i Dover sogn. Naboerne er bekymrede for lugtgener, grundvandsbeskyttelse og naturen i området. Det kan jeg godt forstå og i Enhedslisten er vi ikke kun bekymrede, vi er rasende. Det industrielle landbrug i Danmark, med sin alt for voldsomme såkaldte produktion af dyr er ikke kun en stor belastning for natur og grundvand, og et etisk problem i forhold til dyrevelfærd, men har også en kæmpe klimapåvirkning. For os, der bor på landet, er det ikke kun teoretisk viden om klodens klima og økosystemer. Der er pesticider og gylle i den luft vi og vores børn indånder, og det er det økosystem vi selv er en del af, der bliver fattigere på liv år for får. Kig ud over markerne, og det katastrofalt fald i mængden af insekter og fugle er tydeligt, hvis vi husker vores barndoms mylder af liv på landet.
Det er selve vores livsgrundlag, der er i fare, den landbrugsjord, hvor vi skal dyrke den mad vi lever af. 
Det er helt berettiget og på høje tid, at mange nu udtrykker bekymring og modstand mod en intensivering af svineproduktion. Det er imidlertid ikke i byrådssalen, at slaget står. Det er en blindgyde at rette vreden mod kommunens administration og politikere.
Byrådet i Skanderborg går foran de fleste andre kommuner i forhold til at om nødvendigt begrænse landbrugets ret til at forurene, som i vores nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Lovgivningen i forhold til udvidelser af svinefabrikker er imidlertid fastsat på Christiansborg. Som kommunens miljøafdeling svarer os lokalpolitikere, når vi spørger hvad vi kan gøre:

  • Hvis en ansøgning lever op til alle krav i husdyrbrugsloven, har kommunen pligt til at give tilladelse til det ansøgte. Folketinget har i husdyrbrugsloven vedtaget ret præcise kriterier for, hvad der kan tillades, og dermed er der kun meget få vurderinger kommunen kan/skal foretage.
  • Hvis byrådet ønsker at nægte godkendelsen vil dette med sandsynlighed ikke få medhold i klagenævnet, da ansøger opfylder alle krav.
  • Det er samtidig ulovligt for en kommune, at træffe en afgørelse, som vi forventer er forkert, og som klagenævnet derfor vil omgøre/hjemvise.
  • Det samme vil gøre sig gældende, hvis byrådet vælger, at træffe en ny afgørelse, som ophæver den allerede eksisterende afgørelse.
Det er altså loven, der skal ændres, hvis vi vil forhindre denne og andre svinefabrikker i at udvide endnu mere. Enhedslisten arbejder i folketinget for en snarlig halvering af antallet af slagtesvin i landet, og på sigt endnu mindre animalsk produktion, så belastningen af natur, vandmiljø, grundvand og jordkvalitet kan stoppes og der kan starte en genopbygning i stedet. I Danmark kan vi dyrke langt flere fødevarer end vi selv kan spise, uden at ødelægge økosystemerne.
Men den plan kan ikke gennemføres uden pres fra befolkningen. Husk da befolkningen forhindrede indførelse af atomkraft i Danmark. På samme måde kan vi stå sammen om forandring fra industrielt til naturvenligt, dyreetisk, miljøvenligt og klimavenligt landbrug.
Så kære klagere, naboer og andre med-skanderborggensere. Protestér, aktionér, demonstrér. Sørg for det kan høres og mærkes helt til Christiansborg. Handling skaber forvandling. Vi er med jer.
Byrådsmedlem Maria Temponeras (EL), Kirstinelund, Bjedstrup

 



14. okt. 2018 *  Vi kommer forbi jævnligt. Kære mennesker i Alken og omegn. Som nogen af jer ved, er huset, vi bor i, blevet solgt. Vi har efter megen forgæves søgen her, nu fundet et enderækkehus i Løgten. Det er lidt langt væk og vi kommer til at savne jer. Men vi regner med at komme forbi jævnligt. Vi flytter i slutningen af efterårsferien - 19.-21. okt. Så skal vi aflevere nøglerne d. 1. nov.
Hilsen Tara og Thomas

6. juli 2018 * Processen har været åben for alle. Til Staben Kultur, Borger og Plan. Vi har som formænd for Liv i Landsbyerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup læst indsigelsen fra Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen. Det er vigtigt for en landsbyklynge som Liv i Landsbyerne, at vi fremstår som åben for alle stemmer i lokalområdet, og processen omkring tilblivelsen af visionspapiret har da også været fuldstændig åben for alle borgere i Bjedstrup skoledistrikt. Processen har været som følger: Liv i Landsbyerne afholdt et stormøde d. 15. april på skolen, hvor 43 borgere deltog. På mødet blev nedsat otte tematisk opdelte arbejdsgrupper. Fra d. 15. april frem til d. 15. maj mødtes arbejdsgrupperne og forfattede de forskellige dele af visionspapiret. Visionspapiret blev redigeret af et udvalg i Liv i Landsbyerne og godkendt på Liv i Landsbyernes bestyrelsesmøde d. 31. maj og derefter sendt til kommunen. Stormødet var bredt annonceret, og arbejdsgrupperne, der blev nedsat på mødet, har hele vejen igennem været åbne for nye deltagere. Som optakt til vores stormøde sørgede vi for følgende annoncering:


· Alken.dk’s nyhedsbrev: 8. april og på dagen d. 15. april

· Opslag i infoskabene i byerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup
· Ni opslag på Liv i Landsbyernes Facebook-gruppe, der har over 300 følgere
· Annoncering og omtale i Ry ugeavis d. 11. april

 

Dertil kommer opslag hos den lokale købmand og opslag i landsbyernes individuelle Facebook-grupper. Efter stormødet lagde Liv i Landsbyerne d. 21. april en besked på facebookgruppen med tidspunkter for arbejdsgruppernes første møder. Vi vil også gøre opmærksom på, at Bente Andersen efter stormødet ad flere omgange har været i dialog med minimum to personer fra Liv i Landsbyernes bestyrelse, der har orienteret hende om arbejdsgruppernes arbejde og inviteret hende med i arbejdet. Fremadrettet vil Liv i Landsbyerne invitere til endnu et stormøde d. 30. september, hvor målet er, at vi udvælger otte projekter fra visionspapiret og nedsætter et tilsvarende antal arbejdsgrupper, der vil arbejde på at få projekterne realiseret over de næste to år. Vi håber igen at se rigtig mange borgere fra vores område og selvfølgelig også Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen.
Med venlig hilsen Ditte Jensen og Mikkel Schwab, formand og næstformand for Liv i Landsbyerne


6. juli 2018 * Større bosætning og mange flere biler. VISIONSPAPIR FOR UDVIKLINGEN AF LANDSBYKLYNGEN ALKEN, BJEDSTRUP, BOES, ILLERUP OG SVEJSTRUP. Forskellige grupper organiserede sig med initiativ fra ’Liv i Landsbyerne’ og tænkte visionært. Men om grupperne har sammentænkt de visionære tanker, er for bosætning- og trafikgrupperne tvivlsomt. Da Alken for ca. 20 år siden stod overfor en udvidelse, med 14 huse på Anes Høj, var en af de store protester, fra landsbyens borgere 'den øgende trafikmængde gennem byen'. Byen blev da også belastet med gennemsnitlig 70 biler om dagen (ca 5 kørsler på husstand pr dag) – Nogle af kørslerne går dog gennem Svejstrup i retning Bjedstrup Skole/Børnehus og mod Ry. Jeg er spændt på om protesterne mod øget trafik nu bliver fire gange så højlydte. At dømme ud fra arealet, som bosætningsgruppen har indtegnet for Alkens udvidelse, vil det øge trafikken med 350-450 biler dagligt, nogle af dem gennem Svejstrup. Luk lige øjnene og se det for jer. 350-450 EKSTRA BILER DAGLIGT! Bosætningsgruppens Alken-oplæg må kaldes noget af et benspænd – eller måske snarere et 'trafikbump på vejen' for trafikgruppen, som netop ’ønsker at skabe mere trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og særligt børn, der cykler’. Hvis Bosætningsgruppens visioner for Alken havde mindre karakter af at være privatøkonomiske, kunne temaer som hensyn til natur, trafiksikkerhed og CO2-udledning give anledning til andre udstykningsvisioner. Visioner som handler om ’Det gode liv’ og livskvalitet for alle Alkens borgere. Igen og igen, og… sender jeg min kæphest en tur i manegen. Hvis samme størrelse areal blev placeret øst for (bag ved) den kommende udstykning, øst for (bag ved) Anes Høj, ville det betyde, at vejen til udstykningerne kunne føres nord for banen, med til- og frakørsel på Emborgvej ca ved Hans Hansens gård (eller så langt fra viadukten, som det kræves). Det ville også kunne medføre: 
 En kortere (og billigere) cykelsti fra denne til/frakørsel til Skanderborgvej.
 Væsentlig mindre biltrafik gennem Alken (og Svejstrup). 
 Mindre belastning/trafik på viadukten. 
 En stisystem langs banen fra Emborgvej til Station-Købmand og Mejeri.
Tillod man sig at være rigtigt visionær, kunne man allerede anlægge denne tilkørselsvej ifm den førstkommende udstykning bag Anes Høj. 

Visionære hilsner Torben Nielsen, Anes Høj 2, Alken

 


2. juli 2018 * Uheldig udstykning, tankeløse parkeringer og lukket proces. Svejstrup 30. juni 2018. Indsigelser i forhold til visionspapir indsendt fra foreningen Liv i Landsbyerne.
Boliger i Svejstrup:
I visionspapiret er skitseret udstykning i Svejstrup. Den skitserede udstykning på Svejstrup Gl. Præstegård er meget uheldig og uacceptabel i forhold til vores Landbrug på Svejstrup Østergård. For at genere beboerne i Svejstrup mindst muligt sker hovedparten af vores trafik med tunge køretøjer ad grusvejen nordom vores gård. En udbygning med boliger vil være uforenelig hermed. Ligesom udbygningen også vil være uhensigtsmæssig i forhold til støj og lugt fra dyrehold og håndtering af maskiner og afgrøder. Vi håber Skanderborg Kommune også i fremtiden vil sikre at der kan være aktiv landbrugsdrift på vores gård.
Trafik: Vores maskiner er store, men fuldt lovlige. Vi har stigende problemer med at passere igennem Bjedstrup og Alken på grund af mere eller mindre lukkede passager på grund af parkerede biler. For at komme til Boes er vi nødsaget til at køre igennem Alken med tungt læs på grund af broen over jernbanen. Det gælder såvel vores traktor og vogn som lastbilkørsel. Gentagne gange har vi oplevet at det er umuligt at komme igennem Alken og Bjedstrup på grund af tankeløs parkering af biler, hvilket har betydet, at vi og vore ansatte har skullet køre en lang omvej. Det mener vi ikke rimeligt specielt ikke efter en lang arbejdsdag. Vi håber, Skanderborg Kommune vil hjælpe med at finde en fornuftig løsning herpå, så det ikke sker fremover. 
I øvrigt: Vi vil opfordre kommunen til at sikre, at der kommer styr på spildevandsudledningerne i det åbne land. Vi mener det er meget forkert, at tallet for udledning af kvælstof fra landbruget bliver belastet med spildevandsudledningen fra den spredte bebyggelse. Altså bare fordi man ikke kender forureningen fra den spredte bebyggelse, så skal landbruget belastes hermed! I øvrigt mener vi, at et vidensbaseret landbrug er den bedste måde til at give et godt miljø og efterlade en frugtbar jord til vore efterkommere. I visionspapiret mangler der i den grad en faglig tilgang, når det gælder landbrug. Vi finder ikke Foreningen Liv i landsbyerne har benyttet sig af en særlig dialogsøgende metode i udarbejdelsen af visionspapiret. Vi havde ikke mulighed for at deltage i mødet, der blev holdt på Bjedstrup skole. Efterfølgende har det ikke været muligt at finde konkrete oplysninger om arbejdet inden papiret bliver lagt på www.alken.dk. Altså forekommer processen meget lukket. Det er uheldigt, hvis målet er udvikling og samarbejde også med beboere som man måske ikke deler synspunkter med. Udover dette brev indsender vi et særskilt brev som drejer sig om Sporet langs vore marker.
Med venlig hilsen Bente Andersen, cand. agro og Karl Ole Jokumsen, gårdejer.

13. maj 2018 * Tak for det hele. Solperioden strakte sig helt ind til Kristi Himmelfartsdag - og videre endnu - og vores åbne hus til min 60 årsdag blev dejlig varm på alle måder. Tak til alle jer, der var med til at skabe middelhavsstemning ved Mossø, jer, der sang og spillede, kom med gaver og hilsner, bagte boller, lånte møbler og service ud - kort sagt: Tak til jer alle og for det hele.
Og undskyld til dem, der skvattede over hegnet, som jo ikke plejer at stå lige der...
Kh Knud Abildtrup

24. mar. 2018 * Placering af mast - og meget andet. Hvis antennemasten skader os selv. hvad skader den så 'længere ude på landet'?
Venlig hilsen Lise Kirketerp 

16. mar. 2018 *  Trafik og udvikling af Alken

Skanderborg Kommune har lagt op til bredere borgerindflydelse ifm udviklingen af vores lokalområder.

I et indlæg på Facebook blev vi, som borgere i vores lokalområde, opfordret til at komme med inputs. Der var også ytringer om hvorvidt Facebook var det rette forum.
Efter min mening er det vigtigste at inkludere så mange som muligt i debatten. En del har fravalgt Facebook, hvilken jeg trods selv at være bruger, har stor respekt for.
Man kunne også indkalde til et møde, hvor der snakkes. Men det vil også ekskludere mange, som pga af arbejde, private anliggender ect vil risikere at afholde en del fra deltagelse. Desuden er det ofte rart at kunne få tid til at reflektere over indlæg, hvorfor en del mere introverte personer ofte går fra et møde med en følelse af at brænde inde, eller blive overkørt.
Jeg vælger at bidrage til debatten på nettet, på Alken.dk, så må folk gerne både debattere videre på møder, på Facebook, på gaden og i hjemmet, bare debatten kommer.

Og her er så mit indspark.
For det første mener jeg, at en udbygning af Alken gavner både skole, institutionsliv, banedrift, købmand og mejeri. Sikkert meget mere.
Jeg hilser en udstykning bag Anes Høj meget velkommen.
Jeg synes vi skal tænke os om ift trafikmønstret. Som beboer på Anes Høj må jeg konstatere, at vores bilbehov har været to biler, hvilket også gælder over halvdelen af beboerne. Vi ligger nok lidt over gennemsnittet af den beregning, der tæller ca 5 kørsler per husstand om dagen. Men lad os bare tage udgangspunkt i gennemsnittet. Vi kører altså, fra Anes Høj, 70 ture om dagen. De fleste gennem Alkenvej ad Emborgvej til landevejen. Da vores børn var mindre, kørte vi gennem Svejstrup til børnehave og skole.
Med en udstykning bag Anes Høj, med planlagt 22-23 parceller, vil vi få 110-115 kørsler mere, hvis tilslutningen bliver ved Anes Høj. Formodentlig vil denne trafik også for størstedelen gå gennem Alken og resten gennem Svejstrup. Den gående og cyklende trafik vil blive udsat både i Alken og i Svejstrup.
Hvis der kommer flere udstykninger på sigt, vil man selv kunne forestille sig udviklingen. Man vil begynde at kræve lappeløsninger, cykelstier og fortove, hvilket i de fleste tilfælde bare øger hastigheden. Man vil kræve endnu flere lappeløsninger, bump og chikaner. Løsninger der er uhensigtsmæssige og dyre.

Hvad bør man så gøre
Hvis man i stedet lavede tilkørsel til udstykningen ved Emborgvej, ca ved Hans Hansens gård Emborgvej 114, vil man opnå flere fordele.
Man ville undgå trafik af 110 biler (ved første udstykning) gennem Alken og Svejstrup, da man i stedet ledes direkte til landevejen, der er dimensioneret til mængde-trafik.
Hvis der oven i købet på sigt tænkes i en cykelsti, fra tilkørslen til landevejen, er det til gavn for alle i Alken. Måske kan endnu flere lokkes til at cykle i skole, da trafiksikkerheden vil optimeres – faktisk også forbedres for Svejstrups borgere.
Hvis der på sigt kommer endnu en udstykning, vil det nemlig være oplagt at lægge den bag den nye udstykning i retning mod landevejen.
Nu vil kommunens byplanlæggere påstå, at det giver satelitområder ikke at lade trafikken gå gennem byen, at det vil gå ud over lokalhandelen ect. Det er der nogen der har regnet ud. Jeg tvivler på at at disse regneark-modeller tager udgangspunkt i en landsby med Alkens størrelse. Jeg tror at et godt stisystem, fx gennem Anes Høj, og/eller ad sandvejen vil lede lige så mange til Købmanden og til Mejeriet ect., som hvis bilerne skulle ledes gennem byen.
Jeg tror på, at et stisystem vil bringe børnene mere sammen. Der er fællesarealer med forskellige tilbud i byen. Jeg tror ikke på deres teori. 
Det vil blive dyrere at anlægge en vej til nyudstykningen, hvis den skal gå til Emborgvej. Ja, men cykelstier, bredere fortove og bump koster også.
Desuden forekommer det mig også, at tilkørsel ved Anes Høj heller ikke er uden problematikker. 
Der må ikke lægges en vej tæt på banen. Nej, men jeg foreslår også at den godt kan ligge et stykke væk fra banen. 
Lodsejeren vil ikke sælge jorden til at anlægge vejen. Det kommer vel an på prisen! Er det undersøgt?
Det er tåbeligt at spekulere i skattebetalte hovsaløsninger (cyelstier, fortove og bump) blot fordi det koster flere penge at tænke langsigtet.
Hvis vejen bliver anlagt billigt, fx med stabilgrus uden asfalt i første omgang og senere bliver optimeret ifm endnu en nyudstykning, kan det faktisk lade sig gøre.
Eller hvad med at kommunen bidrager økonomisk til sund fornuft?
De bedste hilsner og ønske om en debat der gør os alle klogere.

                                                                                                                            Torben Nielsen, Anes Høj 2

14. mar. 2018 * Orientering om stråling. Som supplement til Inges indlæg vedr. opsætning af mobilmast i tæt beboet område, vil jeg anbefale, at man også orienterer sig på EHS Foreningens hjemmeside: http://www.ehsf.dk/ Og for dem, som gerne vil have et overblik over viden, forskning, tiltag m.v. verden over - fra 1932 og frem til juli 2017, vil jeg varmt anbefale denne oversigt: http://www.stopumts.nl/pdf/Compilation-RF-radiation-2017.pdf Det er den mest komplette liste, som jeg har set indtil videre. Her er hyperlinks til videnskabelige rapporter, lovgivning i andre lande, anbefalinger fra store internationale organisationer osv. 
Gode hilsner Mads Bentzen, Bjedstrup, medlem af Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
12. mar. 2018 * Kære Alken-borgere. Det er nu der skal handles, hvis vi skal undgå, at en ny, kraftig mobilmast bliver opsat midt i vores by. Fristen for indsigelse er 5. april. Mange tænker nok, at det bliver rart med bedre mobildækning, eller at det ikke kan nytte at protestere. 'En videnskabelig gennemgang af de mobilmastestudier, der er offentliggjort i det ansete PubMed viste, at 8 ud af 10 undersøgelser viser forøgede tilfælde af neurologiske symptomer eller kræft hos mennesker, der bor inden for en radius af 500 meter fra mobilmaster.' 'En undersøgelse viser, at mængden af stresshormoner øges markant hos mennesker i løbet af et halvt år, hvor de bestråles af en nyopsat mobilmast. Desuden blev der påvist en række andre biologiske ubalancer, fx faldt niveauerne for dopamin.'
Dette er blot et lille udpluk af mobilmasters negative virkning fra veldokumenterede, videnskabelige undersøgelser, som man kan læse om på hjemmesiden: www.helbredssikker-telekommunikation.dk. Mit ærinde er ikke at forhindre en bedre mobildækning i vores område, men at forhindre, at masten kommer så tæt på vores hjem. Det må være muligt at finde en placering uden for byen, som måske er lidt dyrere og mere besværlig. Et helt andet aspekt er huspriserne, som man godt kunne forestille sig ville blive temmelig påvirket af at have en kraftig mobilmast som nabo. Jeg vil gerne klage inden 5. april, og hvis nogen ønsker at være med, vil jeg være glad for en henvendelse. 
Vh Inge Schøler, ingesch@os.dk

 


8. mar. 2018 * Indsamler i Alken. Der er landsindsamling i Kræftens Bekæmpelse søndag 8. april. Ca. 30.000 danskere er på gaden den dag for at samle ind til kræftsagen. De godt 30 mio. kr., vi plejer at indsamle denne dag, bruges til at forske i kræftsygdomme og til at støtte kræftpatienter og pårørende. Vi mangler en indsamler til Alken, så hvis du vil afse to-tre timer 8.april til dette gode formål, bedes du kontakte Jørgen-Ulrich Raunskov, Søbjergvej, 30 38 23 04.
5. mar. 2018 * Ny mast - dårlig nyhed. Ny antennemast, længere østpå (tættere på min matrikel), med 20 forskellige antenner på. Det lyder som en meget dårlig nyhed i mine ører. Er der nogen der vil være med til at gøre indsigelser. 

Vh Inge Schøler

 


3. mar. 2018 * Mystisk rød bil. Et par udenlandske (talte engelsk med østeuropæisk accent) mænd har lige kørt op her på Alkenvej 145 i en mindre rød bil. De standsede ikke, da jeg gik hen til døren, men kørte forbi huset og helt hen til åen. Da de åbnede bildøren, spurgte jeg hvem de var, den ene sagde de skulle tage billeder. De var der ca 3 minutter, mens den ene gik langs åen mod vest. Jeg så ingen kamera. Reg. nr. AU 65 923. Obs! Jeg tror, de måske var i gang med at se, om man kan komme væk herfra langs åen. Jeg håber, jeg tager fejl, men skriver dette, fordi der har været så mange indbrud i området på det sidste.
Kirsten Skau

2. mar. 2018 * Alt blev som vi ønskede. Olga blev 100 år den 23. februar - lige før vinteren for alvor kom. 126 voksne og 14 børn var mødt op for at fejre 'Skippertøsen fra Marstal'. Så stor en fest havde vi aldrig turde binde an med, hvis ikke vi boede i Alken. Mor nød festen i fulde drag og de mange billeder, Peter Abildgaard og Søren Slebo har taget er blevet nøje studeret i dagene efter festen. Det var også skønt at sidde og pakke ud, læse kort og se de små videohilsner fra Shaka og Iben. Alt var jo blevet, som vi ønskede. Helbredet og vejret var med os. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Ude foran Købmanden - ved foden af slisken blev mor modtaget af borgmesteren med en stor kurv fra kommunen, og inde på Mejeriet blev mor mødt af lutter varme og kærlighed. Anjas smukke dekorationer duftede af spirende forår og de dejlige toner fra Tines harmonika bød os alle velkommen. Ingrids, Maikens, Tines og Margits musik og børnenes fødselsdagssang gennem salen gav festen en særlig stemning. Og så var der al den dejlige mad og de mange fine kager, som en del af gæsterne havde valgt at komme med. Her i Alken er der en særlig kultur, når det drejer sig om at hjælpe hinanden. Folk stiller op til strygning af duge, dækning af borde, mixning af velkomstdrinks, kaffebrygning og masser af opvask. 1000 tak for det hele allesammen - for hilsner, gaver, blomster, for din fine tale Birgit og en særlig tak til dig Margit, der var med på sidelinjen under alle forberedelserne. Det bliver en dag vi aldrig glemmer.
Søs Nielsen 

 

1. jan. 2018 * Brug for mere - ikke mindre natur. Danmark har igennem EUs habitatsdirektiv forpligtiget sig til at beskytte natur for en række forskellige naturtyper, men ligger i bund inden for EU, når det gælder andelen af Natura 2000 områder. Danmark har derfor generelt brug for mere natur, ikke beskæring i nuværende Natura områder. Området mellem Alken og Mossø er et af de områder, som med høringsforslaget vil miste Natura 2000 status. Dette område har stort potentiale for at beskytte vigtig natur og bør derfor bevare Natura 2000 status. Området er p.t. dyrket, men bør bevare Natura 2000 status, som giver mulighed for i fremtiden at gendanne naturen langs med Mossø. Området har mulighed for at fungere som en buffer mellem landbrug og Mossø og derfor beskytte søen mod eutrofiering. Da området udgør en lille strimmel sandet jord mellem vej og sø, har det ikke stor betydning for moderne landbrug med store maskiner. Der er stor mulighed for at forbedre kvaliteten af dette naturområde, men allerede i den nuværende tilstand er området hvile- og fourageringsområde for knobsvane, sangsvane og grågæs. Havørn, rød glente og rørhøg ses ofte over området. Isfugl yngler i bækken og har fast rute mellem sø og bækken på den anden side af vejen. Hvert forår ses viber, som søger yngleområder. Da viben de sidste år har mistet adskillige ynglesteder i nærområdet og er i stærk tilbagegang i Danmark generelt, er det vigtig at beskytte og forbedre mulige vibe-habitater, især i vores nærområde, hvor vi har noteret at mange vibe-habitater er forsvundet de sidste 10 år pga intensiveret dyrkning. Området er en vigtig korridor mellem Alken enge og Svejstrup Enge og mere lokalt er det placeret mellem et engområde med en bæk mod nord, skov mod vest, ellesump mod sydøst og Mossø mod syd. Det inkluderer også en lille nyetableret sø med et rigt plante og insektliv, hvor også vandsalamander, snog og butsnudet frø er fundet. Der vokser maj-gøgeurt på engen nord for området. I naturpleje er det vigtigt at bevare sammenhængende naturområder og korridorer mellem dem og dermed undgå fragmentering. I høringsforslaget vil sammenhængen mindskes og ellesumpen langs Mossø vil afskæres fra den omlæggende natur. Med en beliggenhed som bindeled mellem skov, eng, sø og landsbyen Alken har området stor naturværdi for folk i området. Det giver ikke mening først at tillade dyrkning inden for et Natura 2000 område og derefter nedlægge det med den begrundelse, at det ikke vil forringe beskyttelsen af de naturtyper og arter. Derimod bør der arbejdes på at vigtige Natura 2000 områder, som fx søbredden ved Mossø, opnår den optimale naturpleje og beskyttelse af vigtige habitater og truede arter.

Anne Mette Lykke