Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Natur
Alken Saftklub
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
smalltalken 2013
smalltalken 2012
smalltalken 2011
smalltalken 2010
smalltalken 2009
smalltalken 2008
smalltalken 2007
Badutskis Blog
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelter i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 

smalltalken

       Denne side er tiltænkt smalltalken, dagdrømmene, rosen, det sjove og den lavmælte eller mere højlydte undren.  Skriv til knudabildtrup1@gmail.com - og notér, hvis det er til smalltalken.

 
 
16. sep. 2020 * Kære SF, I er mit parti. Fordi jeg er opdraget med, at de stærke hjælper dem, som er knap så stærke. Jeg har i den sammenhæng altid set mig selv som en af de stærke! Men lige nu har jeg faktisk brug for jeres hjælp.

I sommeren 2017 flyttede min mand og jeg nemlig til Svejstrup. Vi havde ellers slået os ned og købt hus indenfor Ringvejen i Aarhus. Men så blev vi forældre, og pludselig var det ikke længere så vigtigt, at man kunne nå midtbyen på en 7 minutters cykeltur. Nu var det mere natur, mere plads, mindre trafik og et tættere naboskab, der trak. Ikke mindst blev vi opmærksomme på, hvad det egentlig var for en skole, vi tilhørte. Et landsbyfællesskab a la det vi begge er vokset op i, gav pludselig mere mening end livet i “storbyen”.

Vi forelskede os først i en skøn ejendom ved Lading (Favrskov kommune). Der var tilsyneladende alt hvad vore hjerter begærede. Lige indtil vi begyndte at kigge på de lokale skoler. Det viste sig nemlig, at husets placering ville betyde 10 km med skolebus - hver vej - for vores børn. Som sagt er vi begge selv fra landet, og vi ved dermed, hvilken betydning det har for et børneliv, at venskaber og fritidsaktiviteter afhænger af busruter og kørevillige forældre. Derfor gav vi slip på drømmehuset.

Men så fandt vi heldigvis Svejstrup. Med Bjedstrup Skole og Børnehus lige nedenfor bakken, trinbræt og købmand i Alken, den fantastiske natur i søhøjlandet. Vi følte os SÅ heldige! Vi var klar over, at Bjedstrup skole størrelsesmæssigt kunne være i farezonen mht. lukning. Men jeg deltog i et lokalt vælgermøde på Alken Mejeri, hvor jeg blev forsikret (af bl.a. Claus Leick, hvis jeg husker rigtigt?) om, at de lokale politikere var klar over, at landsbyfællesskabet omkring Bjedstrup Skole var noget ganske særligt. Det var noget, man i kommunen var villig til at prioritere højt og værne om. Og man forstod at skolen var et vigtigt omdrejningspunkt for lokalmiljøet. Jeg følte mig tryg!

Men nu er den tryghed desværre truet. For politikerne har tilsyneladende glemt alle forsikringerne fra valgkampen i 2017. De har åbenbart glemt, at landsbyfællesskabet kan noget ganske særligt. De har glemt, hvor stærkt et lokalmiljø, vi har ude ved Bjedstrup skole, hvilket de ellers for bare 3 år siden anså som noget ganske ekstraordinært. Og jeg må med måben se på, at det er de blå partier, der kæmper på min side. Jeg ville ellers til enhver tid have svoret på, at det var SF som skulle stå forrest i kampen for det nære, for fællesskaberne, for de værdier som kan være svære at placere i et excel-ark.

Kære SF. Vær søde at vise mig, at jeg tager grumt fejl, når jeg overvejer, om mit kryds til næste kommunalvalg for første gang nogensinde skal være blåt frem for rødt. I har faktisk muligheden for at gøre en verden til forskel lige nu! #BevarBjedstrupSkole!

Håbefulde hilsner Eva Boysen Fynboe Ebert, mor til 2 - snart 3, Svejstrup


16. sep. 2020Kære SF Skanderborg. Hvad sker der lige? I driver mig i armene på Venstre og DF, med jeres medvirken til lukning af Bjedstrup og Hylke skole.

I 43 år har jeg stemt SF, både i byrådet og Folketinget (ahh, de først gange var det godt nok VS. :-) Jeg er SF’er og en del af jeres bagland.

For at droppe de lange forklaringer, vil jeg bare sige tusind tak til dig Ole Juhl Jeppesen for dit indlæg i Ugebladet Skanderborg (her på smalltalken 11. sept.). Det er grunden til jeg stadig kan føle mig som SF’er her i Skanderborg. Du siger det meget præcist i forhold til Bjedstrup skole, som er livsnerven i vores landsby fællesskab.

Da købmandsbutikken i Alken lukkede gik vi sammen om at løse vores problem med liv og fællesskab i landsbyen. Vi byggede som bekendt selv en ny købmandsbutik, for de ca. 500.000,- vi fik indsamlet. I dag kører butikken fint, med ca. 20 frivillige der på skift er ”købmænd”. Samtidig besluttede vi at vi ville have Liv i Landsbyerne og sendte et ønske til Skanderborg kommune om at vi gerne ville være et af kommunens centre, i stil med Galten, Hørning osv.

Landsbyerne Boes, Illerup, Bjedstrup, Svejstrup og Alken har tilsammen det, der definerer et center: Togstation, børnehave, skole, købmandsbutik, kulturhus (Mejeriet i Alken), idrætsforening. Det håber vi meget, at I vil være med til at støtte op om, for det koster jer stort set ikke noget, da vi er ret selvkørende herude.

Vi er meget enige om at det er ikke ok, at Bjedstrup skole er væsentlig dyrere end de andre skoler. Men det er en udfordring vi sammen kan løse. Det handler jo som Ole JJ er inde på om hvor mange børn der går på skolen. Vores landsbyfællesskab er heldigvis blevet utrolig populært, og der kommer unge børnefamilier fra København, Aarhus, osv.

De optællinger af børn til Bjedstrup Skole, der er lavet herude, ligger langt over kommunens prognoser. Derudover bygges der meget nyt, fx to store tiltag i Alken. Jeg håber snart vi skal have ventelister i Bjedstrup skole, for den nedadgående elevtilgang er vendt for flere år siden.

Jeg håber meget I vil støtte op om vores livsnerve til Liv i Landsbyerne. Jeg håber lige så meget jeg får lov til at beholde min identitet som SF’er i Skanderborg , og der er det Ole JJ, der har vist vejen.

SVAR fra Ole: Jeg kæmper på lige fod med jer, for at bevare Bjedstrup skole. Desværre også internt i partiet. Jeg har sat mit partitilhørsforhold ind på bevarelsen. Det ER hjerteblod! De bedste hilsner. Ole SF

SF Skanderborg har aftalt møde på Bjedstrup Skole onsdag, skrev Claus Leick og Pia Palm tilbage.

Peter Gregersen, Alken


15. sep. 2020 *  Det støvregner. Sørensen løber med lange skridt fra sin tjenestebolig over gruset i skolegården. Beige sokker i sandaler, beige rullekrave og brune bukser med pressefolder. Han har travlt, for morgensang starter nu. Børnene står parat i gangen uden for deres klasselokaler. Skolens store gang. Lærerne er der. Vi er der alle sammen. Vi synger ’Op al den ting’ og måske en mere rytmisk sang efter beskederne. Måske ’Æbler lyser rødt’. Så er der fadervor. Det gør ikke noget. Det er rart, og vi kender det. Vi kender alle sangene i den røde sangbog. Vi synger højt, og vi er sammen i et vidunderligt øjeblik. Sangene siger mig noget og giver mig en stemme. De rammer en streng indeni af sorg og glæde blandet sammen. De siger mig, at jeg ikke er alene. Jeg forestiller mig alle konger på rad, der prøver at sætte et blad på en nælde.

Vi er i starten af 80’erne, og jeg går i Bjedstrup skole.

Hver morgen startede sådan. Jeg elskede er at gå i skole. Jeg kendte alle lærerne. Bodil, der kunne spille alle sangene i både den gule og blå sangbog på det gamle opretstående. Senere fik vi Pip som musiklærer. Hun kunne rappe og havde en dag et keyboard med. Vi havde aldrig set noget lignende. Hun komponerede sange til os til blokfløjteundervisningen. Min hed ’Signe’ og gik op og ned ligesom mit humør. Det sagde hun. Anders, vores dansklærer, var - sammen med Bente - en af de unge, som man godt kunne overtale til en gang stikbold. De to kørte sammen til skole, så vi sagde at de var kærester. Selvom vi godt vidste at Anders havde Bitten derhjemme. Bente var en streng og dygtig lærer, og vi piger sukkede efter at have langt lyst hår som hendes. Så ville vi crepe det eller flette det, så det fik bølger. Hun kunne godt gøre lidt mere ud af det, syntes vi.

Sørensen vogtede over sit kartotek på skolebiblioteket. Han insisterede på, at ordet ’pony’ i bogen ’Ponyen Lille Lyn’ skulle udtales med langt og lukket ’o’, da det ikke efterfulgtes af dobbeltkonsonant. Når jeg sagde det rigtigt, kunne jeg låne bogen. Han var en reglernes mand – det kunne vi regne med. Han kunne også skråskrift. Karen-Margrethe i børnehaveklassen bandt os med et smil fast til bordet ’så vi ikke løb nogen steder’, og så vi kunne knytte en klokkestreng i julegave til vores mor og far. Kalle var skolens pedel, og han spillede op til dans på sit stueorgel i gymnastiksalen til den årlige skolefest. ’Tyv, ja tyv, det skal du være’ og ’Ris, Ras filijongonggong’. Alt imens de voksne spiste ostemadder med grøn peberfrugt og røg cigaretter inde i klasseværelset ved siden af.

Man kan kalde dette indlæg patetisk. Man kan sige, at det taler om en skole, som for længst er væk og borte. Og det er rigtigt. Bjedstrup Skole har ændret sig en del, siden jeg gik der. Men min pointe er, at jeg husker Bjedstrup skole helt tydeligt. Jeg vil altid huske den. Bjedstrup skole er gammel og hviler på traditioner, som har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Mig og mange andre. Skolen var for mig en tryg ramme, som jeg hver dag kunne regne med. Alle kendte alle, og lærerne gav af sig selv - udover bare det professionelle. Vi følte os set og anerkendt. Vi var stolte af vores skole. Det var netop VORES skole og vi var alle vigtige brikker her. Vi havde en god ballast af værdier, som vi slet ikke satte spørgsmålstegn ved, når vi skulle flyve fra reden og ind på den store Mølleskole i Ry. Vi lærte samhørighed og at være gode ved hinanden. Vi så, at alt hvad vi gjorde, havde en indflydelse og en indvirkning på andre mennesker. Vi blev poetiske mennesker, der i hjertet vidste, at vi havde fat i noget helt essentielt. Vi mærkede autenticitet og sammenhængskraft.

Så kære politikere: Det er med stor sorg, at jeg ser, at vi er så tætte på en lukning af Bjedstrup skole. I dag, hvor jeg arbejder med udvikling af uddannelse, ved jeg, at de studerende vil have samhørighed. De vil anerkendes, og de vil have tydelige forbilleder og en tydelig kultur. Det har direkte indflydelse på deres trivsel og gennemførelse af uddannelsen. Jeg har i mange år boet i Aarhus og København, men er nu flyttet tilbage til mit ophav med mine to piger. I de store byer søger alle det, der er småt. Hvis Bjedstrup skole lå på Nørrebro, ville den være stopfuld. Det store er yt. Ingen gider det. Det er så håbløst umoderne, bonderøvsagtigt og fremmedgørende at tænke i sammenlægninger, centraliseringer og et hæsblæsende liv. Boxen i Herning, store biler, store huse. Krom og sort. Det er - for min del - og mange andres – ikke det jeg er flyttet tilbage på landet efter. Så jeg siger: Vær visionære, vær dem der tør tro på det der syner småt, men er stort. Dem der tør være autentiske og føre politik med hjertet. I bliver husket. Vil I ikke være dem, der bliver husket for at sætte en ny trend med kvalitet i højsædet (ligesom Holbæk Kommune)? Vil I ikke være foregangsfolk og vise andre, at hvor der er vilje, er der vej? I kan stadig nå det. Stop med at nisse rundt og flytte stolene på dækket af Titanic. Stå i stedet forrest i ægte og bæredygtige forandringer. Hvis skolen først lukker, kan I ikke sætte bladet på nælden igen. Så er der sket et svigt, et brud på historien, som ikke kan gøres ugjort.

Tro, håb og kærlighed, Signe Marie Viborg


15. sep. 2020 * Bjedstrup skoledistrikt er et stærkt erhvervsområde. For at retfærdiggøre lukningen af Bjedstrup Skole henter fortalerne argumentation i en tvivlsom konsulentrapport. En rapport, der viser en årlig besparelse på 1,8 mio for kontraktholder og fast tilskud til Bjedstrup Skole. Man regner også med årlige driftsbesparelser på 2 mio kr. ved sammenlægning med endnu en skole i Ry.

Disse forholdsvis små besparelser går hurtigt gå tabt, når kommunen går glip af en række andre afledte effekter. En meget væsentlig af disse afledte effekter er, at Bjedstrup skoledistrikt også er blevet et stærkt erhvervsområde.

Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere.

At Bjedstrup skoledistrikt er et stærkt erhvervsområde, er et af de forhold, man glemmer i de forsimplede beregninger. I Bjedstrup skoledistrikt er der registreret knap 200 virksomheder med egne CVR-numre. Dertil kommer de musikere, artister og andre freelancere, der også driver selvstændig virksomhed. Dette betyder at Bjedstrup Skoledistrikt er et af de områder i Skanderborg kommune med absolut højeste antal virksomheder i forhold til indbyggere

Alene inden for byskiltene i Svejstrup er der registreret 37 virksomheder fordelt på byens 60 adresser! Til sammenligning er der registreret 110 virksomheder i hele området på Kildebjerg i Ry. (Kilde: virk.dk). Mange af virksomhederne i Bjedstrup Skoledistrikt er soloselvstændige og mikrovirksomheder. 

Netop disse typer virksomheder stod for 70 % af vækst i arbejdspladser i 2018 (Kilde: Dansk Byggeri). Der er mange nystartede eller nytilflyttede virksomheder i skoledistriktet – og mange af disse virksomheder drives af virksomhedsejere, der selv har børn på Bjedstrup Skole. Uden skoletilbud i Skanderborg kommunes landdistrikter vil selvstændige udflyttere fra Aarhus og København,  der søger work-life balance, måske vælge omkringliggende kommuner med bedre betingelser for familielivet.

Netop denne balance mellem arbejdsliv og familieliv er, ifølge undersøgelser blandt den landsdækkende interesseorganisation Danske Soloselvstændiges medlemmer, motivationen for mange nyslåede virksomhedsejere. (Kilde: Interesseorganisationen Danske Soloselvstændige).

En væsentlig forudsætning for valg af bosted for erhvervsdrivende børnefamilier skønnes at være nem adgang til skole og fritidstilbud. Derfor er der også stor interesse for hussalg og nye udstykninger i skoledistriktet.

Kan Skanderborg kommune ikke tilbyde gode betingelser for ”livet på landet”, kan kommunen gå glip af den vækst, der naturligt følger med tilflytning af den nye type virksomhedsejere.

Landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup er et af de mest driftige og velfungerende landsbyområder i Skanderborg Kommune.  Ved at bevare Bjedstrup Skole kan denne udvikling fortsætte med en vækst i erhvervslivet som en meget væsentlig afledt effekt.

Med venlig hilsen Peter Dalsgaard
Virksomhedsejer samt medstifter af - og talsmand for - interesseorganisationen Danske Soloselvstændige

Hannesvej 3, Svejstrup, 8660 Skanderborg



14. sep. 2020 *  En afgørende faktor for læring, at barnet er trygt. Jeg har skrevet følgende brev til SF, da jeg synes, der mangler fokus på børnenes trivsel i debatten:

Kære Socialistisk Folkeparti. Jeg er en frustreret forældre, der ser til fra sidelinjen, mens der træffes uforståelige beslutninger om mine børns fremtid i form af indstillingen til lukning af Bjedstrup Skole. Foruden at være frustreret forældre er jeg også psykolog, der arbejder med blandt andet specialpædagogik i det daglige. Jeg beskæftiger mig med, hvilke relationelle døre, der skal åbnes for at danne gode forudsætninger for læring og særligt læring for de børn, som ikke trives. I skoledebatten hører jeg først og fremmest argumenter, der går på økonomi. Men hvor bliver snakken om barnets trivsel af? Trivsel eller tryghed som er forudsætningen for at kunne bruge sin energi på at lære. Jeg har endnu ikke fået øje på den faglige vinkel i debatten og jeg håber at I, som ”bekæmpere af undertrykkelse og ulighed” (https://sf.dk/om-sf/), vil hjælpe med at bringe fagligheden med ind, når der træffes så vigtige beslutninger som skolelukning.

Helt grundlæggende er en afgørende faktor for læring, at barnet er trygt. Et trygt barn har overskud til at fokusere på læring fremfor overlevelse – fokusere på matematiske formler fremfor frygten for næste frikvarter, som kan stå på ensomhed eller mobning. Hvad er så tryghed i en skolesammenhæng? En tryg skolegang er fravær af angst – at nogen ser mig, når jeg har det dårligt, at der er nogen, der får øje på mig. I 2008 gennemførte DPU en stor undersøgelse med det formål at afdække, hvilke kompetencer en lærer eller pædagog skal have for bedst at fremme barnets læring. En af de vigtigste faktorer i denne undersøgelse var en social relation til den enkelte elev. Det er svært at have en social indgående relation til hver enkelte elev, hvis elevtallet i hver klasse er op mod 28. For ikke at nævne besværet ved at kende alle eleverne på skolen, når elevtallet når op på tusind. Hvordan skal vi få øje på hinanden og hvordan kan vi være sikre på, at der er en god skolegang for dem, der går under radaren? Dem, der ikke trives på de store skoler, dem, der lider i stilhed. Der skal være en skole for alle.

På Bjedstrup Skole har elever, der har haft svært ved at finde deres plads på andre skoler, fundet en meningsfuld skolegang. Når elevtallene er færre og pladsen større, er der bedre forudsætninger for at skabe sociale relationer. Netop sociale relationer – på tværs af årgange, vel at mærke, - er noget af det, der kendetegner Bjedstrup Skole og tallene for børnenes trivsel ligger over landsgennemsnittet (https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/skoletal)

Kære Socialistisk Folkeparti. Skal det være økonomi, der afgør, om en skole, som formår at tilbyde en tryg læringsbase for vores børn, skal leve eller dø? Eller lever ideologien om, at ”den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både målet og midlet for hele samfundets udvikling” (https://sf.dk/om-sf/) stadig?

Kærlig hilsen Line Sangild Thimmer


14. sep. 2020 *  Hermed et lille bidrag til høringen om skolelukninger: Skanderborg kommunes visioner og skolelukninger

Det er for mig et paradoks. Skanderborg Byråd har en vision ”når mennesker møder mennesker”, der handler om fællesskaber, om at udvikle sammen, om at bringe flere resurser i spil, med plads til alle. De selvsamme byrådsmedlemmer er i færd med at lukke udviklende fællesskaber, nemlig i form af skolelukninger.

Tilbage i 2011 lukkede købmanden i Alken, det gik trægt med salg af huse, og børnetallet i skolen var dalene. Så vi måtte gøre noget. Det var vigtigt, at tænkte stort og inddrage hele skoledistriktet. Så vi stiftede Foreningen Liv i Landsbyen, Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup med med det formål at få mere liv i landsbyerne og bevare skolen. En skole som er grundlæggende nødvendig for en landsby. En skole som både underviser børn og er kulturhus, et fælled, et samlingspunkt for landsbyerne.

I 2013 åbnede købmanden i Alken, båret af frivillige kræfter. Det kostede mange arbejdstimer, det tog tid, det gav resultat, det gav flere udviklende fællesskaber og liv. Husene sælges igen hurtigt. Det er attraktivt at bo i området. Børnetallet i skole og børnehus er stigende, der er sågar oprettet vuggestue og udebørnehave.

I dag er der Liv i alle Landsbyerne i Bjedstrup skoledistrikt, et væld af nye tilflyttere i alle aldersgrupper, og specielt børnefamilier er flyttet til. Der er kommet virksomheder, nye initiativer fra biodiversitet til sommer resturant, børnegrupper, foreninger på kryds og tværs og meget mere. De gamle foreninger Dover Idrætsforening, Fafner, byfesterne m.fl. blomster op. Der er liv på legepladsen og der høres børneleg rundt omkring i hele området.

At det lykkes at genskabe Liv i landsbyerne er fantastisk. Det skaber glæde. Der er mennesker der vil dette sted. At det så samtidig skulle gensvares fra kommunens side med indstilling til at lukke Bjedstrup skole, ligesom det er lykkedes at få liv i landsbyerne, virker absurd.

Hvad vil der ske hvis man bevarer Bjedstrup Skole? Hvad nu hvis man anerkender hvor meget skolen rummer i både skoletiden, men også udenfor skoletid? Hvad nu hvis man understøtter det store engagement? Anerkender de mange tiltag og den historik som gør Bjedstrup skole og Børnehus speciel, bl.a. ved haver, udeundervisning, fleksibilitet og mangfoldighed. Hvor biodiversitet og bæredygtighed allerede er levende. Hvad nu hvis børn, forældre og lærere fik ro og ikke skulle være utrygge ved om deres skole lukker?
Hvad nu hvis Landsbyklyngen i fred kunne fortsætte den gode udvikling, hvor mange ting klares i det lokale miljø?
Hvordan kunne det understøtte Skanderborg kommunes visioner?


Estrid Bek

 


11. sep. 2020 * En Kære SF Skanderborg. For en måned siden startede min søn på Bjedstrup Skole. Hver eneste dag siden, har jeg været ramt af en overvældende taknemmelig for, at han landede lige præcis her. Samtidig har jeg været fyldt af en stor undren og ked-af-det hed når jeg har tænkt på, at gulvtæppet kan blive rykket væk under os lige om lidt – hvis et flertal i byrådet beslutter, at dreje nøglen om på denne fantastiske skole.

Professionelt er jeg psykolog, og har arbejdet indenfor skoleområdet i flere år, bl.a. som PPR psykolog samt på VIA- eftervidere uddannelse i afdelingen for Pædagogik, børn og unge. I mit arbejde har jeg været meget optaget af, hvordan man som skole kan skabe rammerne for stærke børnefællesskaber, hvor børnene oplever en grundlæggende tryghed, der giver dem mod på at udforske verden og suge læring til sig. Mange børn i Danmark bruger flere vågne timer i skole og SFO end derhjemme, og skolen har derfor en fuldstændig afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel på kort -og langt sigt. Derfor er det skræmmende at tænke på, at Skanderborg Kommune er en af de kommuner i landet, der bruger alle færrest penge på skoleområdet generelt, og derfor stemte jeg SF til sidste valg, da dette parti de sidste mange år har kæmpet benhård for skole- og dagtilbudsområdet.

I min optik, er Bjedstrup skole et eksemplarisk eksempel på, hvad SF kæmper for: Bjedstrup er en progressiv skole, der tør eksperimentere uden at ofre trygheden. På Bjedstrup skole er der rullende opstart i 0. klasse - tre gange om året. Da vores søn startede i august, var en tredjedel af den kommende 0. klasse derfor allerede startet i april. Dette skabte en helt særlig ro, fordi der allerede var etableret en god klassekultur, som var nem at hoppe ind i. Samtidig gjorde det, at børnehaveklasselæren havde tid og overskud til at etablere en tryg relation til hver eneste ny elev i klassen. Til november kommer den sidste flok, og klassen lander på 18 elever – en normering, der stemmer godt overens med SFs fokus på mindre klassekvotienter.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne tage jer med vores søn i skole en helt almindelig regnvejrsmandag. Men lad mig prøve ydmygt at beskrive den hverdag og ånd, som han hver dag mødes af: Om morgenen summer skolegården af en helt særlig energi. Forældre mødes på kryds og tværs af landsbyer – og børnene oplever trygheden ved, at alle kender alle. En stor flok børn kommer selv med skolebus, og man kan se deres stolthed over selv at tage i skole. Hver morgen starter børnene dagen i morgenbånd, hvor 0,1 og 2 klasse er sammen på tværs i tre grupper med hver deres kontaktlærer. En grundlæggende værdi er nemlig, at dagen skal starte roligt og trygt – og der bliver opbygget et stærkt børnefællesskab på tværs af aldre og køn. I morgenbånd vender man stort og småt, spiller spil eller løser opgaver i ro. Herefter er der morgensamling for hele skolen, for at styrke det store børnefællesskab. Her øver børnene sig i at præsentere beskeder for en stor flok – og så bliver der sunget igennem– hvilket vi har mærket herhjemme, hvor sangen fortsætter i vilden sky. Næste punkt på skemaet er dansk eller matematik. Tre gange om året er der mulighed for at rykke op i niveau, og dette skaber en ramme for at kunne tilbyde eleverne differentieret undervisning.

Efter kl. 12 er der kreative fag eller idræt på tværs af årgange. Og så har jeg helt glemt at nævne frikvartererne – de tilbringes i naturen. Fx har vores søn pt. gang i et stort huleprojekt inde i den lille skov som er en del af hans skolegård. Hver onsdag tilbringes hele skoledagen ude – Bjedstrup skole er nemlig en af de skoler i landet, der har den længste tradition for udeskole – og er den eneste skole i landet, der er certificeret "vild med vilje skole". Det er altså en skole, der har et målrettet fokus på biodiversitet, bæredygtighed og klima. Samtidig skaber udeskolen et element af eventyr, der står i kontrast til den struktur og forudsigelighed som der værnes om de andre dage.

Når skoledagen er slut fortsætter livet på skolen. Faktisk summer der af liv både eftermiddag, aften og i weekenderne. Her er både rollespilsforening – samt en idrætsforening med alt fra familieyoga til fodbold og dans for alle aldre. Det er forældrene der træner børnene – og det giver et helt særligt kendskab til hinandens børn – hvilket igen styrker den grundlæggende tryghed, som stedet summer af.

Kære SF. I er mit parti, fordi I hver dag kæmper for børnene og folkets skole. I Skanderborg kommune findes der minimum ét eksempel på den folkeskole – som I hver dag kæmper for. En folkeskole, der endda har massiv lokal opbakning og fyldte klasselokaler de næste mange år, når man kigger på de reelle prognoser. At kæmpe for at bevare Bjedstrup skole er ikke ensbetydende med, at vi skal glemme de store skoler. Men det er samtidig nemt at regne ud, at de få penge man kan sparre på at lukke Bjedstrup -og Hylke skole på ingen måde kan løfte de store skoler – dette kræver, at dagtilbud -og skoleområdet generelt opprioriteres til budgetforhandlingerne så Skanderborg kommune i det mindste nærmer sig landsgennemsnittet. Hvis I lukker vores skole bliver vi tvunget til at starte en friskole, da vores blomstrende landsbyfællesskaber ikke kan overleve uden en skole der binder os sammen. Dette er hverken vores eller jeres ønske – Så giv os troen tilbage på, at jeres hjerte fortsat banker for den stærke og inkluderende folkeskole – og at I om nogen er børnene -og familiernes parti!

De bedste hilsner Sivi Svenning, Alkenvej 63

11. sep. 2020 *  Ovenpå et ret kaotisk byrådsmøde i onsdagsSkole-struktur-forslaget. Bjedstrup, Ejer Bjerge, Herskind, Hylke, Låsby, Skovby, Stjær, Tulstrup,Tørring, Veng, Voerladegård. Her imellem er mange mindre landsbysamfund i Skanderborg Kommune. Stærke, velfungerende, men alligevel sårbare lokalsamfund, der i over et halvt år, har gået med en begrundet frygt for at miste deres samlingspunkt, - deres livsnerve.

Skrækscenariet var for nogle byer skolenedlæggelser - for andre en varslet nedlæggelse af en helt uundværlig overbygning på den lokale skole, - endelig var der skoler der simpelthen skulle flyttes! - Politikerne ønskede at finde ”kloge kvadratmeter”- Nu foreligger så det endelige skolestruktur forslag, - og høringsfasen kan begynde!

Jeg deltog på mødet i Herskind, og på mødet i Stjær. Skulle også have været til det Corona-aflyste møde I Veng. Og som mange andre satte jeg sko/Waders, da strukturarbejdet var på dybt vand. Hold da op en kampgejst, og et imponerende engagement, jeg har mødt. Fra elever, forældre, lokale ildsjæle, skolefolk, eksperter udefra, alle sammen deltagere i nogle yderst veltilrettelagte møder. Mere end 20.000 af os Skanderborg borgere bor i mindre byer, - i landsbyer - og på landet. Så over en tredjedel af kommunens borgere er påvirket af det forslag byrådet skal tage stilling til.

Som tidligere SF byrådsmedlem, har jeg i mange år, og til mange budgetforhandlinger, foreslået en skatte forhøjelse. Jeg betaler selv gerne mere i skat, - for at kunne have råd til en ordentlig service og velfærd til os, - kommunens borgere, så der er råd til velfungerende, velnormeret børnepasning, skoler og plejehjem, og vi kan få stoppet de årligt tilbagevendende, politiske sparekataloger, og derved undgå at skabe al den unødvendige bekymring i vore lokalsamfund. Borgerne, kommunens administration og politikerne bruger oceaner af tid og kræfter på at forholde sig til sparescenarier, - hvert år! Kræfter der med fordel kunne bruges på langt bedre formål.

Bjedstrup skole er et meget tydeligt eksempel på alt det ovenstående: I Bjedstrup er der af lokale ildsjæle, gennem årene, etableret et sandt smørhul i kommunen. Skolens bygninger, er det naturlige samlingspunkt. Bygninger, hvoraf nogle endda er tegnet af en lokal arkitekt. En grøn, og udeorienteret naturskole med finsk masseovnsopvarmning. En, på mange måder, fremtids-orienteret skole. En skole, der på flere områder, ligner den natur- og klimaskoleordning, vi i SF Skanderborg, i øjeblikket arbejder på at udvikle og få indført.

Bjedstrup skole er nu, ikke desto mindre, eksistenstruet. På baggrund af en elevtalsprognose, der for mig, pænt sagt, forekommer mangelfuld. Er det virkelig, hvad Skanderborg Kommunes skolevisioner rækker til.

For flere år siden, foreslog jeg i byrådet, at indtænke Bjedstrup Skole, med de daværende skoledistrikts-grænser, i.f.m. nybyggerierne ved Kildebjerg ud omkring golfbanen til Firgårde, - desværre uden held. Dette på trods af, at mange fra området pendler lige forbi Bjedstrup, på vej til motorvejen. Nu kan Bjedstrup så godt bruge flere elever, og Mølleskolen har alt for mange! Ja man påtænker endda at bygge ny skole i Ry. Tæt på Knudsøskolen og Bjedstrup! - At nedlægge en eksemplarisk skole, - og så bygge en ny, få km. væk. Er det kloge kvadratmeter?

Kendsgerningerne er, at kommunen får mange flere elever de kommende år.

Lad os derfor beholde vore nuværende skoler, og sammen finde pengene til vores fælles fremtid.

Tidligere byrådsmedlem for SF Ole Juhl Jeppesen. 

5. sep. 2020 * En tale for fællesskabet.

Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke. Disse to skoler - vores skoler - er blevet udset som syndebukkene i Skanderborg kommunes forsøg på at skabe et økonomisk fundament for folkeskolerne i kommunen. Bjedstrup og Hylke skoler skal lukke - til gavn for det fælles bedste. Men hvad er det vi er fælles om, som vi vil det bedste?

1/3 af kommunens borgere bor i landsbyer, på landet og alt derimellem. Er det denne 3. del af kommunens borgere, som byrådet vil det bedste? Min familie og jeg bor i Boes, en landsby sådan rundt regnet midt imellem Ry og Skanderborg. Vi flyttede dertil fra Aarhus for 11 år siden, med en tilknytning til Ry, men ikke til Boes.

Vores børn har alle gået i Børnehuset og skolen i Bjedstrup, og i løbet af et par måneder skal den yngste også starte i skolen. Vi har rigtigt mange gode venner og bekendte i Boes, Alken, Svejstrup, Bjedstrup, Illerup, Overmarken, Firgårde, Nygårde, Hemstok og alt der måtte ligge derimellem, som jeg ikke har nævnt.

Vi laver gymnastik, vi spiller fodbold, vi går til rollespil, krea-klub og andre ting, med udgangspunkt i livet i og omkring landsbyerne. Det havde vi ikke gjort, havde det ikke været for skolen og det fællesskab som skolen er et omdrejningspunkt for.

Det fællesskab er nu truet - til gavn for det fælles bedste? Børne- og Undervisningsudvalgets forslag om lukning af Bjedstrup og Hylke skoler, vil betyde at vi mister omdrejningspunktet om det fællesskab, der er så stor en del af så mange menneskers liv.

Men hvad er et fællesskab? Og er det overhovedet vigtigt? Et fællesskab handler om at en gruppe mennesker er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed, et sammenhold. Det er dagen i dag et godt eksempel på.

Fællesskaber får os til at leve længere og bedre -og vi risikerer at miste os selv, hvis vi mister fællesskabet - Vi vil ikke miste vores landsbyfællesskaber. De lokale fællesskaber sikrer, at man får nærvær og samvær med andre mennesker, at man er med til at skabe og være en del af et fællesskab, og at vi rykker tættere sammen som mennesker.

Svend Brinkman har skrevet at der skal to ting til et godt fællesskab, nemlig solidaritet indadtil og udadtil. Vi håber og tror at alle fællesskaberne i Skanderborg kommune er solidariske med landsbyfællesskaberne.

Skanderborg Kommune erkender fællesskabernes betydning, ved helt konkret på deres hjemmeside at møde os som borgere, en virksomhed eller igennem fællesskaber. Det går ganske godt i tråd med Tor Nørretranders udtalelser i forbindelse med en nylig konference om fællesskaber og mødesteder:

”Kommunen kan tænkes som en platform for borgernes samvirke. Kommunen laver veje, kulturhuse og andre ting, som gør, at folk har en chance for at møde hinanden.”

Det vil vi, og mindst 2.484 borgere i Skanderborg kommune, holde vores politikere op på. De 2.484 borgere har skrevet under på vores Borgerforslag om ikke at lukke landsbyskolerne i Skanderborg Kommune - for at bevare de lokale fællesskaber - til gavn for det fælles bedste.

Her på Fælleden - området som ingen ejer, men alle har adgang til - sidder politikerne og skal tage beslutninger. Hvis forslaget om at lukke Hylke og Bjedstrup skoler gennemføres, ja så vil jeg, og sikkert mange andre, stille sig selv spørgsmålet hvilken skole, hvilket fællesskabe, hvilken landsby, der næste gang står for - til gavn for det fælles bedste - eller måske for Fælledens bedste?

Vores politikere har lagt op til at vi ikke skal være en del af folkeskolens fællesskab - vi har fået ”tilbudt” at lave vores eget private friskole fælleskab. Det er vi ikke interesserede i!

I en rapport om sammenhængskraften i Danmark fra 2018, skriver forfatterne bl.a. at ”.. En mere lige fordeling af børn i folkeskolen efter deres socioøkonomiske baggrund kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster og en mere ligelig indkomstfordeling…” - se det er til gavn for det fælles bedste.

Vi vil det fællesskab for alle der bor i vores skoledistrikt, ikke kun for dem som har råd og overskud til at melde deres børn ind i en privatskole.

Jeg tror at det fælles bedste er at vi skaber et samfund - og en kommune - hvor der er plads til mange slags fællesskaber - også landsbyernes. Det er jeg overbevist om er til gavn for det fælles bedste.

I dag vil vi fejre fællesskabet - alle de mangfoldige fælleskaber vi har i hele Skanderborg kommune - hvoraf nogle er truet.

Det havde måske været oplagt at synge ”I kan ikke slå os ihjel!”, en slagsang fra et helt andet fællesskab. Problemet er bare, at hvor sørgeligt det end lyder, så sidder der 29 politikere her på Fælleden, som netop kan slå vores fællesskaber ihjel - det har de foreslået skal ske - til gavn for det fælles bedste.

Men det skal blive løgn, for vi vil kæmpe alt hvad vi har lært for vores fællesskaber - og vi vil hylde og fejre dem til vi sejrer - så til gavn for det fælles bedste.

Lad os råbe hurra for fællesskaberne omkring Hylke, Bjedstrup og alle andre landsbyskoler i Skanderborg Kommune. Tre korte og det længste og højeste nogen nogensinde har hørt:

Fællesskabet længe leve!!!

Mikkel Mørk Hegnhøj, Boes

 

5. sep. 2020 * Lad Væksten Gro – Livet bliver til hvor det gror.
 
Som Alken borger siden 1991, er jeg skeptisk overfor den Tsunami af huse, der som en film vælter ned over
byen. I min optik er det en trussel mod landsbyen og fællesskabet.
 
Mange roser Alken for at være et godt sted med et specielt fællesskab og samme fællesskab er som et
ægteskab, noget der dagligt skal holdes i live og det er ikke muligt hvis byen på få år fordobles fra 100 huse
til 200 huse + Friplejehjem. Det splitter byens fællesskab og skaber en forstad eller nærmere to byer med
en eng imellem.
 
Livet bliver til hvor det gror.
 
Vi lader væksten gro, først bygger vi en Købmand og finder så ud af, at der også er overskud til at bygge et
Bageri.
 
Anes Høj II er først i køen og når de nye boliger står klar, så kan Fabulas Projektet byde ind med hvad de har
af visioner, men først da.
 
Friplejehjem er også en mulighed, men Alken er som sagt ikke klar nu, lad Svejstrup eller Bjedstrup få
denne mulighed, det hjælper også på balancen mellem landsbyerne.
 
Hvad angår Skanderborg Andelsboligforening må de i sagens natur vente i køen, hvis vi skal være tro mod
hvad landsbyen Alkens fællesskab er bygget af, at livet bliver til hvor det gror, vi lader væksten gro!
 
Jeg ser som landet ligger ingen grund til at lade Tsunamien oversvømme, vi har nok at gøre med processen,
at lade væksten gro og holde hinanden og Bjedstrup Skole i live samt Mossø i ave.
 
Så hvis der også skal være plads til nye ideer og godt humør er det hvad Alken kan rumme.
 
Michael Schmidt Alkenvej 48

 28. aug. 2020Åbent brev til Enhedslisten Skanderborg.

Kære Enhedslisten… Hvor er I henne?

Jeg er ked af det og fortvivlet. Det er jeg, fordi et flertal af byrådsmedlemmerne i Skanderborg vil lukke Bjedstrup Skole. Den skole hvor min søn for under én måned siden havde sin første skoledag. Samtidig begynder jeg at føle noget, der er stærkere end fortvivlelse. Det er følelsen af magtesløshed og måske endda vrede. Det skyldes mere end noget andet, at jeg simpelthen ikke begriber, hvorfor I vil lukke Bjedstrup Skole.

Jeg har læst og læst. Socialdemokraterne og De Radikale har forklaret sig. For dem handler det om økonomi. Alene økonomi. En forsvindende lille besparelse er for dem nok at retfærdiggøre en kniv i hjertet på et ellers stærkt, sprudlende og bæredygtigt lokalsamfund. Tilflyttere strømmer ellers til, og børnetallet har sprængt de prognoser som forslaget om ny skolestruktur bygger på. Lokalsamfundet buldrer af vilje og virketrang. Initiativer og fællesskab opstår i kølvandet på hinanden. Med skolen i centrum vises vejen til bæredygtige liv på landet og i landsbyerne. Men alt det vejer tilsyneladende så godt som intet i vægtskålen for Socialdemokraterne og De Radikale.

SF har også været i pressen. Hos dem koges forklaringen også ned til, at det er nødvendigt at bruge kommunens penge anderledes. Men hør, skolelukninger er altså en ubegribeligt dyr måde at spare lidt penge på. I spareiveren glemmes nemlig alt det, der løber ud mellem fingrene på den ene hånd, mens der stables mønter med den anden. Og nåh ja, så vil SF arbejde for, at der både vil blive bygget klogt, grønt og fleksibelt, når de nye skoler skyder op af jorden. Vorherre til hest. Det er flotte ord – men helt ærligt – hvor efterlader det os?

Alternativet har meldt rent ud. De kan ikke bakke op om skolelukninger.

På den røde side er der så Enhedslisten tilbage. Jer har jeg stort set intet hørt til efter forslaget om skolelukninger blevet præsenteret. Men jeg kan alligevel forstå, at Enhedslistens byrådsmedlem, Peter Kjær, bakker op om skolelukninger. Det undrer mig grænseløst. For når jeg læser om Enhedslistens landdistriktspolitik fremgår det helt tydeligt, at Enhedslisten vil arbejde for at det også er attraktivt og tilgængeligt at bo i landsbyer og på landet. Det er meget svært at få øje på nu. Og på Enhedslistens hjemmeside kan jeg endda læse, at Enhedslisten arbejder på at få genindført lokale folkeafstemninger om skolelukninger, netop fordi en sådan beslutning har så gennemgribende og vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte og for lokalsamfundet for helhed.

Men kære Peter Kjær og bagland, tiden er ikke til at lege struds lige nu. Ud af busken! Uret tikker, men det er ikke for sent. Kom ind i kampen for landsbyskolerne.

Lad jer ikke kyse af borgmesterens slet skjulte trusler om, at det vil få konsekvenser for indflydelsen på budgetforhandlingerne, hvis et parti bliver klogere og ikke længere bakker op om alle elementer i forslaget til en ny skolestruktur. Det er spørgsmålet om skolelukninger simpelthen alt for vigtigt til.

Og lad for alt i verden ikke snæversynet kassetænkning og rationalistiske forsimplinger vinde over troen på alt det, som det er svært at sætte kroner og øre på. Plads til mangfoldighed, nærhed og fællesskab – det er rammen det bæredygtige liv på landet og landsbyerne. Og i centrum af alt det, der er skolen.

Så kammerater, ses vi på barrikaderne?

Med venlig hilsen Asmund Bertelsen


28. aug. 2020 *  Kære Jacob Mark. Først og fremmest kæmpe respekt for dit arbejde. Det er godt gået. Jeg skriver til dig på baggrund af den nye AE-analyse, der påviser et stadig større skel mellem rige og fattige børn som konsekvens af, at elitens børn bliver sendt på privatskole, mens de mindre bemidlede børn bliver i folkeskolen. Jeg har bidt mærke i, at du i den forbindelse har udtalt til Berlingskeat det er en tendens, som SF gerne vil til livs. Problemet er, at mens du arbejder for mindre ulighed mellem børn på nationalt plan, arbejder SF Skanderborg (Søs Elmstrøm og Claus Leick) i en diametralt modsat retning. De har netop fremlagt en indstilling (sammen med S, EL, Konservative og Radikale), hvor de for at spare penge vil nedlægge to velfungerende folkeskoler på landet og i stedet opfordrer forældrene til at oprette friskoler.
At lukke folkeskoler for at spare penge og tvinge forældrene til at oprette friskoler er årsagen til den tendens, AEs analyse viser - især på landet. Forældrene herude vil ikke have en friskole, de vil have en folkeskole, som kan rumme ALLE børn. Men SF og resten af flertalsgruppen vil det modsatte. For friskoler er primært statsfinansierede, og ved at nedlægge folkeskoler og omdanne dem til friskoler kan kommunen (der i forvejen ligger på en fjerdesidste plads ift. til, hvor mange penge de bruger per elev) spare penge. 
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan SF kan bidrage til folkeskolens afvikling i det omfang det i øjeblikket sker i Skanderborg Kommune. Og jeg håber, at I vil løse problemet.

Ditte Jensen

 


27. aug. 2020 * Overordnede politiske målsætninger bør have sammenhæng med konkrete beslutninger i det kommunalpolitiske arbejde. Jeg har respekt for den økonomiske ramme kommunen har og det svære i, at det stort set er umuligt at spare på noget i de kommunale kerneopgaver, uden at det går ud over velfærden for borgerne. Den fornuftigste løsning er forøgelse af skatterne.

Konkret betyder det, at hvis man overordnet politisk ønsker at udvikle de små lokalsamfund, kan man ikke samtidig beslutte at nedlægge områdets folkeskole. Og hvis man overordnet politisk (begrundet i sparekrav) ønsker at nedlægge de små folkeskoler, kan man ikke samtidigt satse politisk på at ville udvikle de små lokalsamfund.

 
Konkret betyder det, at mit vigtigste spørgsmål til kommunalpolitikerne i Skanderborg Kommune er hvorvidt man ønsker at udvikle/ sørge for udbygning med flere boliger/ skaffe flere arbejdspladser i Alken eller man ikke ønsker dette. Denne beslutning bør derefter have sammenhæng med, hvorvidt man vil nedlægge Bjedstrup Skole eller ej. Hvis I fastholder at ville understøtte nye byggeprojekter i Alken for at udvikle nærområdet og samtidig fastholder beslutningen om at lukke Bjedstrup Skole, så er jeg bange for, at I ikke har forstået hvilken betydning en skole har for sammenhængskraften i et mindre landsbymiljø.

Venlig hilsen Inge Nørgård, Emborgvej 104


26. aug. 2020 * Et lille indspark udefra. Vi opdagede forleden projektet med et bofællesskab (Fabulas) på Enggårdens arealer, og blev straks forelsket i ideen om at bo i Alken. Det opfylder alle vores ønsker til et nyt bosted efter 20 år i parcelhus i Adslev (også et vidunderligt sted). Så er det imellemtiden gået op for os, at det er et meget omstridt projekt. Det kan vi på den ene side rigtig godt forstå. Vi har selv kæmpet mod en næsten fordobling af Adslev engang for en del år siden. Men på den anden side havde vi hverken butik, kollektiv trafik eller institutioner at kæmpe for. Og så virkede det helt barokt at udvide landsbyen med et parcelhuskvarter. Men Alken har (endnu) både butik, skole og trinbræt. Og så oveni dette et fantastiske fællesskab. Det er så vel det nogen frygter kommer til at lide under en voldsom udbygning? Helt forståeligt.
Vi blev så opmærksom på Aneshøj 2, der er betydelig længere fremme. Men for os ligner det mere et parcelhuskvarter pakket pænt ind med ideer om en fælles have m.m. Omvendt virker andelsboligdelen af Fabulas projektet meget mere som et forpligtende fællesskab med fælleshus og det hele. Og Andels strukturen er også i sig selv mere forpligtende end en ejerforening, der skal tage sig af lidt fælles have. Aneshøj 2 virker ikke helt som det vi drømmer om.
Umiddelbart tænker jeg, at andelsboligforeningen Fabulas virker som meget mere egnet til at tiltrække den slags mennesker, som der i forvejen er rigtig mange af i Alken? Dem der vil indgå i landsby fællesskab, som drømmer om en mere bæredygtig fremtid, og som ser humane og åndelige værdier som mere væsentlige end målstyring med Excel? Begge steder er der nogle grundejere og projektmagere, der gerne vil skabe sig et levebrød eller mere ud af det – sådan er mekanismerne jo i vores verden. Kunne man starte hele processen forfra, så kunne man jo starte en såkaldt selvgroet andelsboligforening og købe grunden – men det er jo næppe realistisk.
Uanset hvad det hele ender med, så har vi fået øjnene op for et dejligt sted, et sted som vi har lyst til skal danne ramme over vores liv i fremtiden. Vi får se om det flasker sig på den ene eller den anden måde – andelsbolig eller parcelhus i Alken. Men alt godt med processen og diskussionerne i Mejeriet og alt det andet.

Jørgen Schmidt, Bjertrup Skovvej, Adslev


26. aug. 2020 * Lad udviklingen modne i et roligt tempo.  Tanker om Friplejehjem, Fabulas og Nye Anes Høj. I aftes blev der afholdt dialogmøde på Fælleden om forslaget til projektering af et friplejehjem i Alken på Fabulas´ jord. Kommentarerne var mange og fokus gled fra friplejehjem til en overordnet diskussion om udviklingen i Alken og i Landsbyklyngen.

Der er gang i byggeriet i Danmark. På grænsen mellem eksisterende landsbyer og det åbne landskab, skyder nye villakvarterer op med høj fart. På havneområder der før husede tung industri, udvikles der helt nye bydele til erhverv og boliger. De erfaringer der høstes her, kan vi med fordel gøre brug af i Alken.

Når et nyt boligprojekt skyder op, er det oftest i form af et konventionelt modrene villakvarter, der med de traditionelle typehusfirmaer i spidsen resulterer i store, monotome, CO2-tunge metervareprojekter, der ikke har ambitioner om andet en et hurtigt salg.

Projekterne er ofte afhængige af en gammel, kringlet, hyggelig bykerne, et eksisterende fællesskab eller et stykke unik natur, for at kunne trække beboere til.

Projekterne har ikke i sig selv indlejret en kvalitet, der gør dem kommercielt bæredygtige. Med andre ord 'nasser de' på det eksisterende, skæve, urentable miljø der er skabt i årtierne forinden, uden selv at have noget med til festen.

Den 'gamle by' i Alken ér byens fortælling. Byens anker. Mejeriet, trinbrættet, murermestervillaerne og de omkringliggende gårde. Enggården er en del af denne fortælling. Tidligere med kvægdrift og nu med blomstrende lokalforankret tømrervirksomhed.

Når Fabulas projekterer videre, skal Enggården og Alken Have bevares. For alles skyld. Ikke mindst de nye beboere i Fabulasprojektet. Det er netop levende, åbne og samlende miljøer som det nuværende Enggården, der giver naboskaber værdi.

Lad os få shelterpladsen flyttet ud fra sin underfundige placering på fællespladsen, og ud af folks baghave. Måske der kan findes plads nær det nye naturareal vest for Fabulas-bebyggelsen? Og måske pladsen herunder kan indgå i naturformidling for skolebørn og andre interesserede?

Skolen er truet af lukning. Lidt overraskende for det fleste, tror jeg. Mig selv inklusiv. Den storm der efterfølgende som en tsunami har rejst sig af indignation, vilje og hjertevarme på tværs af politiske ståsteder, tror jeg til gengæld har overrasket vores politikere.

Vi forstår, at vores lokale folkeskole – Folkets Skole – er der hvor vores børn på tværs af sociale skel, forældrenes baggrund og indkomstlag mødes. Børnene fra gårdene, børnene fra byerne og alle derimellem. Vi har skabt folkeskolen sammen. I den indsigt, at den har størst værdi – også for os selv – hvis den favner alle, og baserer sig på åbne demokratiske principper.

I samme ånd bør vi drive vores hospitalsvæsen, brandvæsen, ældrepleje osv…. I fællesskab. Og derfor kan jeg ikke tilslutte mig, at Alken skal lægge byrum til et privat plejehjem. Ej heller et privathospital eller lign., skulle det en dag komme på tale.

Til gengæld er en debat omkring vores eksisterende offentlige strategi for midler til vores sygeplejersker, plejehjem, børnehaver, offentlig transport etc. mere end tiltrængt, efter mange år med nedskæring på nedskæring. Lad os tage dén! Gerne i plenum.

Et emne der fylder meget i den overordnede debat om byens udvikling, er det tempo hvormed byen hensigtsmæssigt kan rumme nye indbyggere. Her tænker jeg, at det er vanskeligt at bringe empiri til diskussionen, uanset hvilket standpunkt man har.

Derimod er der masser af eksempler på hvad der kan ske, når udviklingen går så hurtigt, at der ikke bliver tid til evaluering og vidensopsamling undervejs.

Af store kendte projekter i nyere tid, kan man kigge på udviklingen af de gamle industriområder i Københavns Havn. De bedste og dygtigste arkitekter tegnede så det var en fryd. Og da de nye bydele stod færdige, var gaderne mennesketomme efter kl. 16. De bænke der var sat op stod ubrugte grundet slagskygge og vindens susen mellem bygningskroppene.

Da udførelsen foregik i ét hug for at imødekomme investorer og banker, blev fejlene systemiske, og gentaget gade efter gade. Plads efter plads.

Alken har også allerede høstet erfaringer med en større udvidelse. I 00’erne blev der på det nuværende Anes Høj etableret en udstykning på 13 grunde. Processen og resultatet heraf, skabte dengang som i dag heftig debat med overskrifter som manglende inddragelse, fravær af dialog med eksisterende Alken-beboere, udfordringer med gensidig integration imellem 'det/de gamle' og 'det/de nye', manglende krav for byggeriets karakter i kontekst af det omkringliggende landskab mv.

Summen af den erfaring, som dengang blev høstet af både 'de nye' og 'de gamle', er fundamentet for oplægget til Nye Anes Høj (eller Anes Høj II som udstykningen også kaldes i daglig tale). Det har været fuldstændigt uvurderligt at få adgang til den viden, som blev realiseret i et fysisk projekt dengang.

Netop fordi der er gået en god håndfuld år siden det sidste hus stod færdigt på det eksisterende Anes Høj, kan Nye Anes Høj stå på skuldrene af det gamle. Træffe oplyste valg. Spille sikkert på grundlæggende kardinalpunkter, og udfordre normerne på andre, så vi sikrer, at bydelen 'har noget med til festen', at den giver Alken bredde, melder sig ind i det eksisterende fællesskab og hæver ambitionsniveauet for fremtidigt byggeri og for nye byrum. For alle beboere. Nye som gamle.

Jeg tror at det bliver en ret fantastisk plet. Jeg tror vi vil ramme rigtigt på mange ideer. Og blive overrasket over værdien af det der opstår undervejs, som ikke er tænkt ind i en drejebog.

Jeg ved også, at vi kommer til at lave fejl. At et greb der var tiltænkt en kvalitet på papiret, ikke fungerer ude i virkeligheden. Og at der bliver elementer i snitfladen mellem Nye Anes Høj og det eksisterende Alken, som i perioden efter at nybyggerne er flyttet ind, vil kalde på justering og forandring.

Hvor vil det være fint, hvis de erfaringer vi som landsbysamfund høster fra Nye Anes Høj, kan gives videre til Fabulas, inden dette i samråd med Alken-borgerne færdigprojekteres. Så Fabulas kan stå på skuldrene af både det gamle Alken, det eksisterende Anes Høj og Nye Anes Høj.

Det vil af Fabulas og Skanderborg Kommune kræve et aktivt og artikuleret valg om at lade udviklingen modne i et roligt tempo over en årrække.

Hermed en opfordring :-)

Jens Thor

 
 
24. aug. 2020 * Alkens tornerosesøvn. På mødet om muligt friplejehjem 12. august ymtede konsulent Jon Pugholm noget om tornerosesøvn – Alken tydelig underforstået. Flere har klart angivet, at Alken sover og udviklingen løber byen forbi. I den anledning:
1. De sidste ca. 40 år er der i Alken bygget 35-40 huse, flest parcelhuse, men også nogle rækkehuse. Ifølge Krak er der i alt 113 adresser, fordelt på godt 100 husstande. Anes Høj 2 projekterer nu 19 boligenheder med plads til 29 enheder (enlige, par, familier). Når det om formentlig få år står færdigt, vil der på under 50 år være sket en fordobling.
2. Udviklingen er ikke gået Alken forbi: I samme tidsrum er der nemlig forsvundet en købmand (på en måde to), et brødudsalg og en slagter, ja selv postkassen er fjernet. Tilbage er der blevet et togstoppested, og få år endnu – hvis ikke noget drastisk sker – en lokal skole! Når der endnu er skole og togstoppested skyldes det at mange Alken-borgere har kæmpet.
3. Samme Alken-borgere har også frivilligt fået, lavet og drevet beboerhus, købmand, bageri (snart), bryghus, bordtennis, bibliotek, yoga, løbeklub, kor, borgerforening, hjemmeside (alken.dk!), biodiversitetsgruppe, fællesspisning, kultur- og musikarrangementer, revyer, kvindefester, stigruppe – og en hel del mere, inkl. byfest.
4. Hvad man end mener om friplejehjem, faktum er, at det er bundet sammen med Fabulas-projektet, bestyrelsen har forlovet sig med det. 
Derfor: Ifølge kommunens administrative screening af området bør Enggårdens jorde ikke indgå i videre arbejde med bebyggelse, da det 'ligger i et sølandskab af særlig landskabelig interesse og geologisk rammeområde', s. 34. I kommuneplanen fra 2016 hedder det om landskabelige interesser under Det åbne land at 'I områder af særlig landskabelig interesse kan der kun i ganske særlige tilfælde ske inddragelse af areal til ikke-landbrugsmæssigt byggeri, byudvikling, større veje…' Hvordan fortolker økonomiudvalget kommuneplanen? Er en investors interesse virkelig ’særlig’? Vi har alle oplevet en udvikling som nr. 2. Det skal angiveligt modvirkes af nr. 4. Medens reel vækst, nr. 1, og en reel udvikling som nr. 3 negligeres eller fortoner sig, især fra politisk hold. Nogle gange kan udvikling måske mere opleves som den onde fe, som forbander, end som prinsen, der befrier? 
Johannes Adamsen

23. aug. 2020 * Der er ingen kapitalisme i et friplejehjem. Vi er blevet opmærksomme på, at der løber nogle rygter rundt i Alken, som er totalt forkerte og vil gerne mane disse misforståelser i jorden. Det siges, at personalet ikke tør melde sig syge, fordi de ikke er fagligt organiserede. Det er helt forkert. Vi ser helst, at de er fagligt organiserede, ikke mindst for deres egen skyld. Når vi vi siger, at sygefraværet er mindre på et lille plejehjem, skyldes det, at der er bedre trivsel.
Det siges, at man ikke kan se, hvordan omgivelserne kan bidrage til samvær med plejehjemmet. Til det må vi sige, at det afhænger af om man (Alken)vil bruge parkanlægget, som plejehjemmet vil lave, stier, blomster, sansehave, rislende vand, dyrehold osv. Om man vil deltage i arrangementer, som plejehjemmet afholder. Alle er velkommen. Der er ingen kapitalisme i et friplejehjem. Det er en selvejende institution, der drives af en frivillig bestyrelse, som ikke får vederlag. Eventuelt overskud indgår i driften og til forbedringer for beboerne.

Tak til Bendt Nielsen i Alken for et godt og sagligt indlæg på smalltalken 22.august.

Med venlig hilsen Jan Ove Lihn, Alken Friplejehjem


23. aug. 2020 * Livet bli'r til hvor det gror. Når jeg bruger begrebet, at lade væksten gro, tænker jeg som tidligere skrevet i smalltalken, at der bygges huse i en rytme, der matcher Landsbyen Alken. Et digt af Sydney Carter fortæller hvordan.

LIVET BLI'R TIL, HVOR DET GROR

Der nynner en ny lille sang i mit sind,

som et spirende løg under frosthård jord

for livet bli'r til, hvor det gror.

En rytme, der banker, et hjerte der slår,

en kilde der vælder, det sætter sig spor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Vi er, hvad vi gør, og vi gør, hvad vi er,

vi skabes og skaber, er barn og er mor,

for livet bli'r til, hvor det gror.

For sangen der nynner, og hjertet der slår,

er summen af dagens brusende kor,

for livet bli'r til, hvor det gror

Nyn med på den rytme, syng med på den sang,

vær med til at optø den bundfrosne jord,

for livet bli'r til, hvor det gror.

Med venlig hilsen, Michael Schmidt Alkenvej 48


22. aug. 2020 * Småt er godt! Som nytilflytter til byen i revisorens hus ønsker jeg at give min mening til kende. Jeg og min familie nyder på andet år at bo i Alken og at være en del af fællesskaber af mange forskellige slags her. Det er en fantastisk by og dejlige mennesker, som folder alt muligt ud. Det er jeg taknemmelig for og vil gerne byde ind i med den energi, muligheder og ideer, som lige præcis jeg har. Ligesom alle andre gør det på deres måder med det, de ønsker. 

For hvem skal definere, hvad der er udvikling for vores landsby? Der har nogle deres legitime forslag og projekt-ideer om, at det består i Fabulas-projekt og Friplejehjem på Enggården. Jeg ser det anderledes.
Til borgermødet om Friplejehjemmet - tak til bestyrelsen for at I inviterede - så jeg et nyt perspektiv på Alken som en del af Liv i Landsbyerne. Jeg hørte ordet skævvridning blive formuleret. Det vil sige at der er mange aktiviteter og projekter i Alken, men færre i de andre landsbyer. Vi har i Alken allerede en udvidelse i gang med Aneshøj 2, der har udviklet sig i en social retning med fællesskab i højsædet. Det tror jeg lover godt for, at det vil være beboere, der vil gå ind i Alkens fællesskab på lige fod med os, der er her nu. Det bliver dejligt at tage imod dem, der flytter ind i de mindre boliger, som måske får en børnefamilie- eller pensionistvenlig pris.
Jeg ser behov for at modvirke skævvridningen og ser mulighed for, at de øvrige mindre landsbyer kunne få mere glæde af en udvidelse; hvis det er det, de ønsker. Det kunne være både Friplejehjem og generationsfællesskaber eller andet. Derved vil skævvridningen i vores landsbyklynge blive rettet op i stedet for, at vi lægger op til endnu mere tyngde og udvidelse med omkring 50 pct. flere beboere i Alken og en større arbejdsplads.
Som psykolog med speciale i gruppeprocesser vil jeg argumentere for, at det er en risikabelt stor udvidelse, det ville bringe over kort tid i Alken. Alle vil være fine mennesker i sig selv, men det vil blive for svært for os at få tilstrækkeligt kendskab og kontakt med hinanden i den udvidelse, det er lagt op til. Risikoen er, at sammenholdet brister. For nogle vil det sikkert være helt i orden; andre vil miste noget værdifuldt, som de har været med til at bygge op over mange år.
Så hvad er det så jeg sætter pris og ser som en værdifuld udvikling i Alken?
Jeg synes det er skønt med nytilflyttede unge familier. Lad os få flere af dem og sikre trafikforhold i landsbyen og nem adgang til gode skoler. Og så sætter jeg pris på naturen og det åbne land; på biodiversitet, økologi og fællesskab. Her vil jeg gerne tillade mig at fremhæve Eberhardts lejere på Enggården. Det er for mig at se dem, vi skal takke for, at de bringer en tømrervirksomhed til byen, for at de lejer jord af Nesborg til Alkenhave og inviterer til fællesskab og jord der, og at de bygger Tiny House-modelhuset. Sådanne initiativer ligger lige i kernen i de værdier, Alkens ’gamle nybyggere’ har skabt.

Jeg tillader mig her at minde om den vurdering af Enggårdens marker, som kommunens Teknik og Miljø skrev juni 2019: ’Området er udpeget til potentiel natur, og ligger i et sølandskab af særlig landskabelig interesse samt geologisk rammeområde....’
Hvis Enggårdens arealer skal udvikles, så kunne det være med etablering af skov og natur på jorden og fremme biodiversitet fremfor parcelhusenes og de mange huses fremmarch. Jeg sætter pris på, at markerne omkring Enggården aktuelt drives økologisk. Desværre har jeg i min korte tid i Alken erfaret, at landbrug i sin konventionelle form kan komme til at tromle henover majgøgeurt, kildevæld og gamle skolestier. Jeg vil udtrykke min taknemmelighed for naturgruppens arbejde for at tage vare på disse værdier og samarbejde med jordejerne omkring os.

Jeg kan godt undvære min udsigt til en kornmark for i stedet at se og glædes over en tømrervirksomhed som nu og et mindre ’bofællesskab’ ude på marken på den anden side af Enggården. Placeret ind i respekt og samklang med områdets "naturlige natur" i et sølandskab af særlig landskabelig interesse, hvis det kan gøres nænsomt.

Min klare mening er, at det skal være småt for at være godt her i Alken. Hvis der skal bygges, så gør det i en form, så det lægger op til, at de mennesker, der vil købe en bolig der, har lyst til at indgå i fællesskaber i stedet for at skabe deres eget. Og for at tage vare på ældre medborgere i landsbyklyngen, så blev der på mødet i Mejeriet d. 25. nævnt en ide om 5-6 ældreboliger. Det kunne da være herligt, hvis vores kommune ville sørge for det. Så kunne det være en del af en natur-bofællesskabs-klynge. Og måske kunne det også være for yngre borgere med behov for plejebolig ligesom på Lynghoved i Ry.

En sådan udvikling ser jeg som værdifuld og respektfuld overfor Alkens stærke fællesskab. Og det er værd at værne om.

Men kan kommunen forsvare at lægge boliger uden sammenhæng med landsbyen på Enggårdens marker, hvis de ikke ønsker at skabe præcedens for, at andre investorer kunne købe en mark og bygge på, hvis de skulle få lyst?

Måske er alligevel sådan et projekt det bliver til i sidste ende.... Det vil jeg overlade til kommunen at vurdere, når vi har haft høringen om Fabulas og Friplejehjemmet. Jeg håber kommunen tager vare på naturen og områdets særlige landskabelige værdi og som grundvandsområde i deres beslutning.

Og nu hvor kommunen har besluttet at lukke Bjedstrup Skole, så er der vist ikke så gode odds for, at mange boliger vil sikre, at den kan bevares som folkeskole? Og hvis der bygges mange nye boliger i Alken, så vil skævvridningen i landsbyklyngen blive endnu større.

Med de engagerede mennesker, der bor i Alken er jeg forvisset om, at vi ikke er i afvikling. Lad os diskutere åbent og legitimt, hvad vi ser som en kvalitativ udvikling i vores landsby med respekt for forskellighed i perspektiverne.

Venlig hilsen Lone Adamsen


22. aug. 2020 * Kære Alkenborger. Jeg bliver trist af at læse smalltalken i forhold til Fabulas-planer, for i bund og grund vil vi fleste gerne det samme for vores by: Udvikle endnu mere på det fantastiske fællesskab vi har, og som er ved at blive udbygget til de andre landsbyer.
Prøv at læse den store underskriftsgruppes indlæg fra sidste år, der står ingen steder, at vi ikke vil udbygning. Se side 82-84 her.
Jeg behøver ingen wake up call, jeg er vågen og klar på, hvad jeg tror på, og det er at bygge op og udvikle fra bunden, i et tempo, hvor vi har flest med, for det giver ejerskab for alle.
Skal vi ikke gå ind til mødet på tirsdag og give hinanden lov til, at have forskellige holdninger til sagen.

Karin Fosdal

 


22. aug. 2020 * Det er ikke blot en skole, der lukkes. Sikke en besked at få lige efter en dejlig sommerferie, hvor man kunne mærke at børnene glædede sig til at komme tilbage til deres skole og en normal hverdag, efter et forår som var præget af Covid-19. Jeg tænkte, det kan da ikke passe, en skole der har været her mere end 150 år, som har så fantastiske rammer både ude og inde, den kan man da ikke lukke.Det er jo ikke blot en skole der lukkes, det er hjertet i det at være barn i vores lille samfund.

Et samfund, hvor man kan starte som helt lille i dagpleje, en dagplejer som ugentlig er på besøg på skolen og i børnehave. Så som helt lille bliver man allerede vænnet til at have sin gang på Bjedstrup Skole, allerede i så tidlig en alder er man en del af et integreret samfund, hvilket betyder at når man overgår fra dagpleje til børnehave, er det ikke et stort skridt ud i livet, men blot et lille skift til et nyt sted, hvor man allerede kender personalet, rammerne og ikke mindst de andre børn.

I børnehaven er man stadig en del af skolen, da SFO'en ligger i samme bygning som børnehaven, man er med til fællessamlinger, fælles arrangementer og de små skolebørn læser for børnehavebørnene, så man allerede her opbygger relationer og venskaber på tværs af alder.

Når så den store dag oprinder og man skal begynde i skolen. Ja så er det jo igen blot et lille skridt for et lille barn videre i de trygge rammer som er så velkendte, sammen med de lærere og pædagoger, som man jo allerede har skabt relationer til i børnehaven. Den nærhed, tryghed og samhørighed det skaber for vores børn, det vil man nu tage fra dem. Det kan man ikke være bekendt.

Jeg startede selv på Bjedstrup skole for ca 40 år siden og da jeg fik mine børn var jeg ikke i tvivl om at de selvfølgelig skulle have den samme trygge opvækst, som jeg selv har haft. Den ånd der var der dengang, tænk sig, den har man faktisk formået at bevare. Det er stadig kulturen på Bjedstrup at man værner om det nære, det trygge, man skaber rammer som gør at der er plads til alle, der bliver taget hånd om det enkelte barn og man får dannet relationer på tværs af alder, da man fra helt lille lærer at hjælpe hinanden. Som børnene så fint siger, vi spørger lige en ven inden vi spørger en voksen.

Se det er en helt naturlig DNA i Bjedstrup-børn. En DNA der følger dem videre ud på livets vej, så når de når til 6 kl. og er klar til at skifte til Mølleskolen, så er det nu som for 35 år siden, så føles skridtet ikke så stort, for man ved at der er nogle af de større Bjedstrup-børn derinde, som nok skal tage hånd om en.

Så kære politikere, det er nu, I i skal leve op til jeres ansvar og lade Bjedstrup skole overleve. I og vi vil vel i bund og grund det samme – udvikling i landdistrikterne i stedet for afvikling.
Winnie Pohle

 
22. aug. 2020 * De gamle i byen trænger til et wake-up call. Kære Alken

Jeg kom for til Alken første gang for 36 år siden. Som studiepraktikant på rådhuset i Ry arbejdede jeg med, hvordan kommunens bysamfund var opstået, og hvor man kunne placere ny bebyggelse i kommuneplanen. Kilderne om kommunens natur- og kulturhistoriske udvikling var få, men jeg gennemtrevlede lokalhistorisk arkiv og fandt historier om klostergods, ryttergods, selvejet, andelsbevægelsen etc.

Alken fik fæstnet sig i min bevidsthed. Fra snakke i området fik jeg historier om de mange tilflyttere, som havde bosat sig og var ved at forandre lokalsamfundet. Det var 'de gamle' noget skeptiske over. Men Alken havde et drive, som var stærkt. Det kunne næsten måle sig med 'pædagogerne i Alling', blev der hvisket i krogene på rådhuset. Alken blev emnet for mit afgangsprojekt på arkitektskolen, og jeg begyndte at arbejde med Illerup Ådal, Alken Enge, byudvikling m.m.

Nogle år senere fik jeg arbejde på rådhuset som planlægger og skulle tjekke, om projekter med udstykning og boliger var i overensstemmelse med kommuneplanen - og med hørte også alle klagerne. Debatlysten var muligvis blevet større og større i takt med, at tilflytterne overtog byens kernefunktioner? Der kom et strejf af 'de gamle passive' og 'os aktive tilflyttere'.

Alken og omegn har mange gange stået sammen og kæmpet kampe - for skolen, for omfartsvejen omkring Bjedstrup, for sikker trafik gennem byen, købmanden, trinbrættet, adgang til Mossø m.v. Et udviklingsprojekt blev også afvist til glæde og begejstring i Herskind, hvor Hertha nu ligger og beriger lokalsamfundet.

Nu har Alken igen fået mulighed for udvikling bag Aneshøj og på Enggården. Store projekter med bæredygtigt byggeri, små og store huse, friplejehjem etc., som på hver sin måde kunne passe ind i byens kollektive selvforståelse som et sted, hvor 'vi kan og vil selv'.

Et udviklingsorienteret og aktivt lokalsamfund ville tage imod med begejstring og involvering for at få det bedste af det bedste ud af mulighederne. Men hvad sker der for Alken? Man organiserer sig i modstandsgrupper, der sender skrivelser til kommunen om kapitalister udefra, trafikalt helvede eller landsbyens totale undergang og forvandling til forstad - i håb om, at politikerne ved kommuneplanens næste revision neddrosler 'de udefrakommendes' mulighed for at skabe udvikling. Men NEJ, tænker jeg! Det er vores egen mulighed for udvikling, som vi lukker af for.

For tiden forfærdes vi over snakken om skolelukning. Prisen pr elev på Bjedstrup skole er høj sammenlignet med større skoler, og alternative tanker rejser sig i hovederne på de lokale politikere. Det er jo deres opgave at få mest ud af vores skattekroner.

Det højlydte lokale svar på politikernes varsel om en omstilling af skolen er især de nye børnefamiliers initiativ med underskrifter, argumenter om lokalsamfundets bæredygtighed og udfordring af kommunens beregninger. Men hvorfor har 'vi gamle' ikke argumenteret mere med det allermest nærliggende – nemlig at fremsætte krav om at sikring af en generel udvikling af lokalsamfundet. Især i Alken, hvor vi har plads og projekter på sandjorden uden for de fredede arealer. Her er vi vel nærmest forpligtede?

'Vi gamle' burde have arbejdet intenst for at sikre en mobilitet i bosætningen, så børnefamilierne bydes velkommen i de store huse, og vi flytter over i nogle mindre? Og når vi bliver rigtigt gamle eller får brug for professionel omsorg, kan vi endda håbe på en plejehjemsplads i lokalsamfundet. Allerede i dag ved vi, at der er beboere i Alken og omegn, som vil blive glade for tætte relationer til en plejehjemsplads for ægtefællen eller familiemedlemmet. En utrolig sympatisk tanke.

Hvilke andre lokalsamfund af Alkens størrelse vil kunne tilbyde alt dette? Fra mit arbejde i andre landdistrikter kan jeg hilse og sige, at hvis nogen udefra kom og ville lave en tilsvarende udvikling i ”deres landsbyer”, så ville der blive opsat flagallé og holdt byfest.

Skal vi så være bange for, at byen på grund af vækst mister sin identitet? Øhh, hvilken identitet? 'De gamle' i byen, som var unge, da de kom og reformerede stationsbyen, trænger vist til et wake-up-call. Kom nu op på hesten. Kig på mulighederne og bland jer i debatten, men giv projekterne medvind – det er ikke for sent endnu, selvom der lige nu hænger skilte ved indgangen til Alken med advarsel om 'landsby i afvikling'.

Det er vores egen skyld, hvis advarslen bliver til sandhed! Der er borgermøde på tirsdag, hvor vi alle bør vise politikerne, at vi VIL udvikling i Alken! Jeg kan desværre ikke selv komme, da jeg samme aften skal støtte en landsby, som har det værre end os, så jeg må stole på, at fællesskabet findes et sted i Alken og vil synliggøre sig.

Jeg siger ikke, at man skal tage imod al udvikling ukritisk, men jeg tænker, at en konstruktiv tilgang til at påvirke de nye initiativer i gunstig retning vil sikre lokalsamfundets fortsatte sociale og økonomiske bæredygtighed. Mens en afvisning af udvikling blot vil føre til en stille landsbydød.

Da jeg flyttede til Alken for nogle år tilbage, blev jeg mødt med udsagnet 'al magt til de aktive'. Jeg har selv deltaget lidt på forskellig vis … adgang til Vædebro, vandprisen er faldet, Fællespladsen har på ABAF’s initiativ fået en overhaling, naturgruppen/stigruppen har fået opbakning fra positive lodsejere, Bente og Karl Ole og Michael, til at renovere sporet og udvide det, og Store Hede er ved at blive genskabt ved en frivillig indsats.

Jeg håber for Alken, at 'vi gamle' om nogle år atter har bidraget til det gode eksempel for landdistriktsudvikling. Med friplejehjem, skole, station, velpolstret købmand, bæredygtige boliger i alle afskygninger, naturvuggestue, vandre- og cykelstier til vores nabolandsbyer og ud i landskabet, blomster til bierne, fælleshaver og værdifuld natur og smil på læben, når vi med vores rollator fra fortovene langs Emborgvej og Alkenvej i sikkerhed hilser glade på bonden på den store eldrevne traktor gennem byen.

Come on Alken!

Kærlig hilsen Bendt Nielsen


22. aug. 2020 * Bevar muligheden for tryg opvækst i et nærmiljø. Strøtanker efter demonstration på Fælleden 19 august 2020. I 1981 startede jeg min skolegang i børnehaveklassen på Bjedstrup skole, under kyndig,respektfuld og kærlig "ledelse" af Karen Margrethe. Dengang som nu, var det et miljø, hvor der var plads til det enkelte individ, hvor vi hver især blev værdsat, som nøjagtigt det unikke væsen vi hver især var. Årene på Bjedstrup løb af sted, men minderne om en tryg opvækst står stadig i erindringen, hvor nøgleord som tryghed, respekt og ikke mindst en af Skanderborg kommunes nuværende værdiord "ordentlighed" var ligeså naturlig som madpakken i skoletasken.

Vores klasse havde overskud, og op igennem årene på Bjedstrup, fik vi ind imellem tilgang af elever fra Mølleskolen, der ikke liiiige kunne rummes i specialklassen (skrækkeligt ord for øvrigt). Da vi skulle i 6.klasse blev de overskuelige rammer udskiftet med Mølleskolens større og dermed mindre nærværende "familiære " mursten.

På sin vis trængte jeg til at komme ud af den beskyttende osteklokke på Bjedstrup skole, men skridtet ud i den nye verden var alligevel enormt. Pludselig følte du dig mere som et nummer, frem for et barn, hvor lærerne kendte dig ved navn, og ikke blot som 'dig i den grønne trøje', hvis du trådte ved siden af i skolegården.

Min skolegang på Mølleskolen var god, jeg landede i en homogen klasse, men de helt dybe og personlige minder er sværere at kalde frem i hukommelsen.

Da jeg næsten 40 år efter min første skoledag, stod på Fælleden i Skanderborg og observerede mine skønne niecer, og de andre søde Bjedstrup unger kæmpe deres sag, ramte det mig. Tænk sig, at man kan finde på at lukke øjnene for den styrke, en tryg opvækst i et nærmiljø har, med risiko for at slukke lyset i de glade børneøjne. Jeg værdsatte i den grad måden børnene kæmpede på og mindede mig om, at begrebet ordentlighed ved selvsyn stadig huserer hos børnene deroppe i Bjedstrup. Jeg har et håb om, at politikerne lyttede med bag de tykke mure, så de også formår at leve op til dette væsentlige værdiord.

Som afrunding vil gerne skrive, at jeg næsten arbejdede 19 år som pædagog på Veng skole, efter jeg fik kickstartet min uddannelse indenfor faget igennem et medhjælperjob på Bjedstrup. En skole der i menneskesyn og indfaldsvinkel til børnesynet har mange paralleller til Bjedstrup. Da jeg søgte andre græsgange, endte jeg på en væsentlig større skole, med de ændrede udfordringer til medfører. Som afslutning på mine strøtanker vil jeg gerne fastslå, at mit hjerte brænder for de mindre og overskuelige skoler frem for store upersonlige enheder. Jeg har været begge steder både som barn og voksen, og ved derfor, hvor mit hjerte ligger.

Med venlig hilsen Max Pohle


15. aug. 2020 * Vi har en stemme. Forleden var jeg forbi Alken Mejeri til en orientering og debat om et muligt friplejehjem i Alken ved Enggården. Jeg kunne desværre ikke blive og høre hele debatten, men det gav alligevel anledning til et par refleksioner - også i forhold til det kommende møde på Fælleden den 25. august.

Mine første tanker var, at det er dejligt, der er kræfter i og omkring byen, der vil arbejde for at man kan blive i området, selv om man ikke længere kan klare sig selv. Det giver rigtig god mening og behovet og ønsket er der, kunne man høre.

Det andet, der fyldte, var infrastruktur - vil det give mere trafik til byen? Det vil det jo nok. Der var også snak om behovet for, at børnene kan cykle sikkert på Emborgvej/Alkenvej og om vi som landsby kan rumme flere beboere - her kom de to nybyggerier i byen også i spil.

Alle indlæg, jeg hørte, var relevante og afspejlede både de personlige og almene interesser, vi har i byen.

Behovet for at kunne færdes sikkert på cykel har for mig eksisteret i alle de 18 år jeg har boet i byen. Den belastende trafik har, som jeg ser det fra min ende af Emborgvej, ikke så meget været fra folk i byen, men fra Gl. Rye og den vej hvor der skydes 'genvej' gennem Alken for at komme hurtigt til motorvej mod Kolding og Aarhus

Når jeg om morgenen går tur med min hund ud mod Dakbjerg kommer bilerne 'flyvende' med ganske god fart og lastbilerne med. Så en indsats for mindre trafik gennem byen kunne måske starte med at forsøge at mindske trafikken til og fra, når vi bliver brugt som gennemfartsby.

Det andet er cykelsti. Det ville være så dejligt. Min dreng fik heller ikke lov at cykle på Emborgvej/Alkenvej, før han var ret gammel. Jeg er heller ikke selv tryg ved det. Men vejen er meget smal, så det ville kræve, at vi som boligejere gav lov til, at der blev etableret cykelsti på vores egne grunde. Fint med mig
- jeg stiller gerne mit rosenbed til rådighed, men ved ikke om alle har det sådan.

En anden mulighed er vel netop at kunne etablere et stykke cykelsti ved Enggården, og på skolesti-arealet. Her synes jeg i forvejen både Michael Eberhardt og Bente Andersen har vist stor åbenhed for at færdes på deres jord. På Bente Andersens jord er der etableret en flot sti hele vejen til Bjedstrup, og et stykke, man må gå på, så man kan komme fra den til grusvejen ned mod Alken. Så i princippet kan man undgå at komme ud på Emborgvej på dette stykke, hvilket er super rart.

På Michael Eberhardts jord er der også givet lov til stisystem, insekthotel, haver, tømrerværksted og udstilling af Tiny House. Så jeg synes, der er kæmpe velvilje fra de mennesker, der ejer jord i området, at der kan laves aktiviteter og stier der er til glæde for alle. Jeg synes vi skal huske at sige tak for alle de gode muligheder, der bliver givet os der.

Så vil der være nogle, der i dag har udsigt til mark og gård, der vil få udsigt til noget andet hvis der kommer flere boliger og plejehjem. Det er det jeg kalder de personlige interesser, og det hører jo til hos den enkelte. Ingen af os kan forvente, at byen altid forbliver uforandret selv om vi kunne ønske det. Det er heller ikke alle forandringer, jeg synes har været skønne gennem årene, men vi er en by, hvor vi også kan lide at bo tæt- så må man tage det andet med.

I debatten om hvorvidt vi har plads til flere, og vi kan rumme det, har jeg et par gange givet mit besyv med om, at det tænker jeg vi har - men mere i den retning vil jeg ikke komme ind på her. Blot vil jeg i relation til mødet den 25. sprede en tanke. Jeg tror, der vil blive lyttet til politisk, hvad flertallet af dem der møder op siger. Giver vi udtryk for vi ikke ønsker udvikling, så kan det nok potentielt set lukke for alt byggeri i byen - både i den ene og anden ende. Jeg tror der er mange andre små landsbyer i kommunen, der rigtig gerne vil udviklingen, der så får mulighed istedet. Så jeg tror vi skal regne med vi har en stor stemme i henhold til dette.

Giver vi nok modstand og får lukket alt byggeri, så bevarer vi vores landsby i størrelse, og de mennesker der er der. Så tror jeg politikerne ved, at vi ikke ønsker udbygning i byen, og så bliver det placeret et andet sted i kommunen. 

Siger vi nej til udvikling, kan/vil det også have betydning på langt sigt i forhold til bevarelse af skolen, banen, købmanden m. m. - alt dette kræver kunder/mennesker. Får de ældre i byen ikke mulighed for at flytte i mindre/billigere boliger, forlader de byen .. det vil have betydning for arbejdet i købmanden og mejeriet .... Så alt har en betydning.

Til debatten på mejeriet var der også lidt stemmer om hvorvidt Alken er en by der er attraktiv for unge eller ældre. Jeg synes, det er en by der skal være attraktiv for alle med boliger i mange prisklasser, børn og gamle sammen, plads til forskelligheder og forandringer.

Til sidst vil jeg sige at det var hyggeligt på mødet at se så mange af byens nye beboere. Ganske mange er folk, der er flyttet til indenfor de sidste par år, som gerne vil være med til at bevare Alken som en by i vækst og ønsker erhverv mm. Det er godt at se.

Om vi bliver færre eller flere i byen - Alken er stadigvæk et godt sted at bo - sø, skov, marker, købmand, fælleshus mm. Vi har selv været med til at vise omverdenen, at det er rart, så de nye i byen har haft lyst at komme og bosætte sig her. Det håber jeg, vi bliver ved med.
Pernille Benzon

 
14. aug. 2020 * Nu spirer kærnen i dit spor. Det er med stor interesse, jeg har fulgt med i den til tider ophedede debat om Anders Nielsens mindelund og kan med lettelse glæde mig over, at det ikke er kommet til væltede monomenter eller overhældning med rød maling.

På mine ture på Skanderborgvej, har jeg glædet mig over dette lille naturfristed og tænkt, hvor er det dog fint, at denne lille plet, har fået lov til at blive skånet for plov og sprøjte og hvor burde der være mange flere af disse små naturoaser i landskabet. Det har jeg tænkt uden tanke for hvilken virksom og visionær person, denne lille lund er til ære for.

Efter på skift at have været enig med næsten samtlige debattører er jeg nået frem til, at man bør bevare denne lille mindelund og i stedet for at flytte disse gamle sten, burde rejse et mere tidssvarende mindesmærke for Anders Nielsen på Vestermølle. Det behøver ikke at være i stil med Festiwalther, men et fint monument skabt af lokale kunstnere og med behørig indvielse. Skulle der være fondspenge tilbage, kunne man købe lidt vokaler og konsonanter i sølv og bronze, så Anders og Kirstines gravstene igen kan læses korrekt.

Det betyder ikke, at det gamle mindesmærke skal gå til i glemsel, tvært imod bør man lette adgangen til denne mindelund. Der bør laves en Anders Nielsens mindesti, der går fra hans gamle gård over hans tidligere agre, hen til mindelunden og videre til kirken, hvor han og Kirstine ligger begravet. En sådan sti ville være en fin måde, at få indblik i Anders Nielsens liv og virke. Her kunne almuen opleve valmuen og stien ville tjene som en fin erstatning for de skolestier, kirkestier, markveje og kongeveje, der gennem tiden er blevet sløjfet. Stien ville give Svejstrupborgerne adgang til kirken og til en skov, som de aldrig selv nåede at spare sammen til.

Mindestien burde have en afstikker til den ligeledes bevaringsværdige Bjedstrup Skole. Børnene kunne lære om andelsbevægelsen og mindelunden er ikke bare et godt sted til trafiktællinger, men også til at observere og studere naturlivet. Børnene kunne sætte selvgjorte fuglekasser op med navne som andelskassen og lurpakken. Der kunne skovens mejser og spurve søge ly, mens uglen fra sin kasse kunne holde et vågen øje med markmusene, mens tårnfalken fra den anden side kunne jage grøftekantens gnavere. Der er ikke brug for at sætte areal af til en parkeringsplads, dem er der nok af og skulle der komme en turistbus forbi, kan den holde oppe ved kirken og her kunne folk starte med at besøge familiegravstedet. Arealet burde i stedet bruges til, at der rundt om mindelunden blev sat en bræmme af til at skovbrynet og markens vilde blomster kunne brede sig.

Jeg forestiller mig, at den gamle patriark ville være ganske godt tilfreds med at blive mindet to steder og ville nok også være klar til, at give lidt af sin jord tilbage til den natur som han og hans bevægelse i den grad har sejret over. Dengang lød det: 'Vejen til dansk landbrug går over Svejstrup Østergård' - hvem ved, måske vil Svejstrup Østergård atter vise vejen til et bæredygtigt naturvenligt dansk landbrug og måske vil dette engang med tiden give anledning til endnu et mindesmærke.

Indlægget har også været bragt i Uge-Bladet Skanderborg

Thorbjørn Herrik


12. aug. 2020 * Bekymrende at friplejehjem bliver murbrækker for Fabulas. Jeg er desværre forhindre i at deltage i mødet omkring friplejehjem på onsdag i mejeriet. Så derfor dette lille indspark i stedet for. Synes det er en rigtig god ide at vi får et friplejehjem i området og også gerne ved Alken. Det bekymrer mig dog at bestyrelsen for fripjejehjemmet har indledt et samarbejde med Fabulas om evt. Køb af jord ved Enggården. Med placeringen af plejehjemmet der, tænker jeg det er oplagt for Fabulas, at bruge det som murbrækker til at få realiseret deres store byggeprojekt på Enggården, som mange lokale er imod. Jeg vil derfor, i denne sammenhæng, opfordre bestyrelsen for fripjejehjemmet til grundigt, at overveje om det er klogt, at købe jord af Fabulas på Enggården. Skal fripjejehjemmet ligge ved Alken vil en placering øst/nordøst for Alken være oplagt. Vejføringen til og fra plejehjemmet kan der ske, med en ny vejtilslutning mellem Skanderborgvej og viadukten på Emborgvej. Trafikken til og fra plejehjemmet vil blive stor. Det er derfor væsenligt at trafikken ikke kommer til at gå igennem byen, hvilken kan undgås med den den placering. Ligeledes vil det være oplagt at en fremtidig udvidelse af Alken bliver placeret øst/nordøst for byen.                                                                                                                                                  Bh. Henri Vivike

29. juni 2020 * Hvad med 20 til Aneshøj 2 og 20 til Fabulas? 

Det er et stykke tid siden jeg havde et indlæg på alken.dk om de mulige nye byggerier i byer. Mit indlæg dengang handlede meget om hvordan jeg selv havde følt det da jeg for snart 18 år siden kom til byen - direkte fra København:-) Den modtagelse jeg og min familie fik dengang gjorde det meget nemt at gå direkte ind i de mange fællesskaber, og det har betydet, at Alken er det sted i mit liv hvor jeg har boet længst. Det er et sted hvor det har været rart og trygt at være, og hvor der har været mulighed for at være en del af noget meningsfuldt.

i Alken har vi også været gode til at dele de gode historier om byen udadtil. Det tror jeg vi har gjort fordi vi er stolte af vores by og fællesskaberne, og fordi vi har tænkt, at andre kunne have glæde af vores erfaringer. Vi kan lide at dele. Det har så betydet at mange har læst og hørt om os- og ja....ønsket at komme hertil og blive en del af det hele..

Da jeg flyttede til i 2002 var Aneshøj byggeriet lige påbegyndt, men i løbet af relativ kort tid blev et til mange huse af forskellige størrelser og udtryk, nye mennesker kom til- nogle for blot at bo et smukt sted lidt uden for de større byer, andre med ønsket om at blive en del af byens fællesskaber. De nye beboere bragte børn med, der fyldte op i skolen og børnehuset, og havde nye ideer om hvordan man kunne lave nye tiltag i byen til glæde for alle.

Som nu var der dengang blandede meninger om hvorvidt det nye var godt eller skidt, men sådan er det jo, og hvis der er noget jeg kender min dejlige by på er det at vi kan tage en diskussion så det runger i mejeriets vægge, men det er altid ok. Vi må godt se forskelligt på tingene, og kan alligevel godt dele en flaske vin til næste fællesspisning. Så forskelligheder er også et plus her i byen.-)

Egentlig havde jeg ikke tænkt at bidrage mere til snakken om nybyggeri, men så skrev Mark (ny potentiel Alken-beboer) sit indlæg, og så fik jeg lyst til lige at give et lille pip mere med.

Idag har vi to nye potentielle nybyggerier i Alken. Jakobsen Hus og Fabulas. Som Mark skriver startede Jakobsen Huse ud med et meget anderledes koncept end det nuværende.

I Dag tænker jeg de to projekter - Fabulas og Aneshøj 2- ligner hinanden en del i grundtankerne med bæredygtigt byggeri, høj grad af fælles faciliteter, haver, stier, fælles husdyr, delebil m.m. Begge er "levefællesskaber". Aneshøj 2 bliver ikke huse på egen grund længere, og husene bliver mere ensartede, hvor Fabulas bliver en blanding af leje, andel og mulighed for at bygge på egen grund. (som jeg har forstået det). Byggeriet på Aneshøj har været længst tid i gang, men har nu ændret så meget karakter så man nok med rette kan sige, at det er startet helt fra bunden igen. Debatten er så stadigvæk ongoing i Alken og omegn mht. om byen kan rumme så mange nye beboere- og samtidig er der politiske vinde, der peger mod at vil vi ikke fremdrift, så kan det potentielt set betyde at skolen lukker (for få børn). Så der er mange ting i spil- også flere end dem som er nævnt her.

Jeg favoriserer hverken det ene eller det andet byggeri, men jeg ønsker rigtig meget at modtage nye til Alken på samme gode måde som jeg selv blev modtaget i 2002 - og jeg kan godt forstå at folk langt hellere vil investere i et nyt bæredygtigt byggeri end et gammelt. Så det kunne da helt klart også være spændende hvis Alken også indeholdt mulighed for det, og for deleordninger om elbiler m.m. Jeg synes jo også, at jo flere der kommer til, jo flere børn kommer der til skolen, makkere til købmanden, hænder til fællesspisningen og fødder til at danse til de mange gode koncerter i mejeriet. Så jeg er ikke særlig nervøs for at åbne byen for flere....om det så skal være 70 på en gang eller 30...Jeg prøvede at tælle lidt på hænderne på hvor mange nye der er kommet til de sidste tre-fem år. Det blev til en 25-30 stykker. I de gamle huse der har været til salg, men alene nye mennesker, der er flyttet til fordi de vil bidrage til fællesskabet. og har fundet en naturlig og god vej ind i det. Så der er allerede kommet mange nye til, og ingen af dem har ødelagt noget for det der var - tværtimod.

Der kan være mange årsager til, hvorfor man ikke ønsker nybyggeri på Aneshøj eller Fabulas grunden, men jeg tænker helt sikkert, at jeg skulle kende min by dårligt hvis den ikke - uanset hvad der sker- vil byde nye velkomne med åben arme.  En tanke - hvis man ønskede at dele sol og vind lige; Både Fabulas og Aneshøj 2 er nye projekter: Det ene kan være lige godt som det andet da de begge bygger på mange af de samme principper. Del derfor nybyggeriet op i to faser, hvor der f.eks. først bygges 40 enheder- som fordeles med 20 til Aneshøj 2 og 20 til Fabulas. Hvis det går godt kan man efter et par år udvide med 15 mere begge steder. Så får Alken både nye bæredygtige byggerier, skolen og foreningerne får nye "medlemmer" og vi kan blive ved med at byde nye velkommen til fællesskabet og holde byen levende.

Og så stort velkommen til jer Mark - jeg håber I stadigvæk har lyst til at slå jer ned i Alken og blive en del af vores dejlige by. :-)

Pernille Benzon


28. juni 2020 * Lad Væksten Gro.

Kære Mark Blumenkranz.

Som Alken-borger deler jeg ikke din formodning om modstand mod nye ansigter i byen. 
Vi elsker det generationsskifte, der sker i disse år.

Derimod er der modstand mod 50 nye boliger, inden Anes Højs udbygning er begyndt.

Vi lader væksten gro, først bygger vi en Købmand og finder så ud af, at der også er overskud til at bygge et Bageri.

Når Anes Højs nye boliger står klar, så kan Fabulas bygge 10 – 15 huse og ikke 50 huse, som Eberhard fortsat ansøger kommunen om.

Håber du kan vente eller købe anden ledig bolig i Alken, du og din hustru er naturligvis og selvfølgelig velkommen.                                          

Sommerhilsen
Michael Schmidt, Alkenvej 48.

24. juni 2020 * Om at være velkommen i Alkens fællesskab. For over 3 år siden skrev min kæreste og jeg os op til en grund ved udstykningen på Anes Høj. Vi fandt faktisk byen ved et tilfælde, men det føltes rigtigt fra første øjeblik.

Vi havde tidligere overvejet at flytte til et levefællesskab, men havde ønske om en boform, hvor fællesskabet var et tilvalg. I Alken fandt vi et stærkt lokalt sammenhold, mens vi samtidig kunne have vores egen private sfære med hus og have. Derudover var der en fantastisk udsigt, en togforbindelse til Aarhus og indkøbsmuligheder i byen. Vi skrev os op med det samme.

I de følgende år blev Ny Anes Høj forsinket flere gange, og senest har det ændret karakter, så det ikke længere kan opfylde vores drøm om at selv at bygge hus og dyrke (egen) have.

Efter denne ændring kiggede vi på Fabulas-projektet, og skrev os op. Nu er vi på ventelisten, og kan forhåbentlig bygge på en af parcelhusgrundene, hvis projektet bliver til noget. Og det er så spørgsmålet; Bliver Fabulas-projektet til noget?

Jeg fornemmer ret meget modstand. Flere er bange for, at de potentielle nye landsbyboere ikke bliver integrerede i det eksisterende fællesskab. ”Os” og ”Dem”. Det gør mig ked af det. Hvem er det ”Dem”, der repræsenterer truslen udefra?

På det helt konkrete plan, repræsenterer min familie og jeg jo ”Dem”. Men er der beboere i Alken, som specifikt har noget imod, at vi kommer til? Det er der jo nok ikke… Snarere er ”Dem” nok en imaginær konstruktion, der består af 50 ansigtsløse fremmede.

De folk der er modstandere af projektet, er modstandere af de ansigtsløse. Det er en nem holdning at have, for den er teoretisk. Men bag konstruktionen findes der 50 ”rigtige” familier. Det synes jeg, at modstanderne skal huske på.

Min hustru og jeg drømmer om at flytte til Alken. Vi søger aktivt fællesskabet, og håber at vi kan blive en del af jeres. Jeg er sikker på, at mange af de andre ”rigtige” familier i Fabulas-projektet har det lige sådan.

Mvh Mark Blumenkranz, måske kommende beboer i Alken


21. juni 2020 *  Et selvmord alt for tæt inde på livet, som nu efterlader os og hans nærmeste i en choktilstand. For alle os på Eagleroad og for hans kæreste og nærmeste har det sat et virvar af følelser i gang og fokus på store essentielle spørgsmål i livet.

At blive involveret i et selvmord efterlader så utrolig mange spørgsmål, og en tung tung skyldfølelse og 1000 tanker om at hvis nu vi havde gjort x eller sagt x, så måske kunne vi ha...
Som vært og medmenneske, hvor ønsket om at løfte og hjælpe folk i krise, er så essentielt en del af mig, er magtesløsheden og skyldfølelsen over ikke at have reddet ham, er nærmest ubærlig. Jeg veksler mellem af se det i et større lys og så følelsen og skammen over ikke at have kunnet trænge igennem og hjælpe ham. 

Og måske ønskede han ikke at reddes, men blot at finde den ultimative fred. Hans kæreste og nærmeste har været her, og ved søen de seneste dage og vi har stille talt os ind i større forståelse og klarhed for hvad der kunne ligge bag en sådan definitiv handling til trods for de mange livliner der var til rådighed. 

Vi håber med tiden at finde mening og fred. 
Og så valgte han et af Danmarks smukkeste steder at rejse herfra. Mossø. Vi er alle dybt berørt af situationen og håber inderligt, at han har fundet den fred han søgte.

Ære være hans minde.

Lidt uddybende: Forrige lørdag fik vi besøg af en frivillig workawayer. En ung mand der bar en dyb sorg, en rodløshed og med et fint og sårbart hjerte. Et rart og empatisk menneske der havde valgt at komme her på vores sted. Muligvist bevidst som en sidste del af hans rejse.

Efter ankomst viste han sig at have meget lidt overskud og gav udtryk for at han havde det svært. Han tumlede med personlige udfordringer og havde svært ved at sove om natten, og som medmennesker er stedet her rummeligt og med smuk natur og mulighed for rekreation.

Vi blev hurtigt opmærksomme på at han havde det svært og tilbød vores hjælp og fritog ham for at han skulle føle sig forpligtet til at hjælpe, men blot sørge for at finde fodfæste. Vi har alle her på stedet taget os tid til at snakke med ham i løbet af dagene. Tilbød at køre ham til krisehjælp og vi insisterede på at han ikke skulle arbejde og bare finde ro. Han var også i daglig kontakt med sin kæreste.

Uden at vi med sikkerhed kan sige det, har vi en følelse af at han havde valgt at bruge stedet her til at blive afklaret med sin afgang fra denne verden, men præcis hvad der har været årsag, kan vi kun gisne om.

En work-away’er er et populært, verdensomspændende fænomen, som kort fortalt handler om mennesker, der ønsker at opleve verden og derfor rejser ud og arbejder for kost & logi.

Eagleroad har på denne måde gennem mange år haft besøg af utallige gode mennesker fra det meste hele verden. Denne gang var det en umådelig venlig skotte, som var bosiddende med sin danske kæreste på Fejø. Han beskrev sig selv på workaway.dk som en fyr med forkærlighed for naturen og havearbejde. 

Sidste fredag tog han på weekendtur i Søhøjlandet - kombineret med en enkelt tur til Aarhus. Han kom tilbage søndag i godt humør, og vi spiste aftensmad med ham, snakkede og spillede musik sammen. Ud på aftenen gik han i seng, og det blev sidste gang vi så ham. Politiet fandt ham tidligt onsdag morgen. Han havde skrevet afskedsbrev og gjort alt klart. 

Jeg ønsker ikke at tale en masse og få en masse henvendelser, da vi helliger os at finde roen og sætte ting i perspektiv. Ligeledes er vi ikke lige indstillede på spontane besøg i disse dage.

Tak for jeres forståelse.
Johanne Eagleroad, Krogdalsvej 10.


20. juni 2020 * Hvad kæmper vi for i Liv i Landsbyen? Liv i landsbyen (LiL) har til formål at etablere et social-økonomisk projekt, der 

· udvikler og styrker fællesskabet i Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup, Svejstrup og omegn
· forbedrer livskvaliteten for udsatte borgere.

Det er ikke foreningens formål, at foreningens projekter skal give medlemmerne økonomiske fordele. 

Mange af os er medlemmer og støtter LiL, men hvad kæmper vi for:

Kamp mod nedlukning af Bjedstrup Skole. Klart, skolen udvikler og styrker fællesskabet.

Kamp mod flytning af mindesten (via Hans Alexandersens indlæg på vegne af LiL i Skanderborg Avis)
Her fremhæves det, at flytning af Anders Nielsens mindesten fører til historieløshed (som formuleret af Peder Porse).

Der er næppe en generel holdning i LIL om, at fællesskabet udvikles og styrkes af en bevarelse af mindestenen i Svejstrup. Hvorfor kæmper vi for den sten?

Fremskyndelse af udstykning af Anes Høj II (via henvendelse fra LiL bestyrelsen til kommunen)

Det er tvivlsomt om nybyggeri udvikler og styrker fællesskabet, især fordi interessen (også den økonomiske) afhænger af, om man er nabo, bygmester eller interesseret køber.

Henvendelsen til kommunen er ydermere imod Lils formål om ’at projekter ikke skal have økonomiske fordele for medlemmer', da flere bestyrelsesmedlemmerne har personlig interesse i og står til at tjene penge på en fremskyndelse nybyggeriet. Hvorfor kæmper vi for en sag, som er problematisk på flere måder?

Nybyggeri ved EnggårdenDet vides vist ikke om LiL vil være konsekvent og aktivt promovere fremskyndelse af nybyggeri på Enggården, om LiL vil forhale nybyggeri denne gang eller bare være neutral og informere om nybyggeriet.

Det er skønt at have en aktiv forening med kompetente folk som medlemmer og bestyrelse, men hvis foreningen skal bevare den brede opbakning, skal der fokuseres mere på sager, som virkelig kan udvikle og styrke fællesskabet, og tages mindre stilling i sager som bygger mere eller mindre på personlige og økonomiske interesser. LiL har arrangeret rigtig gode informative oplæg om diverse sager, hvilket meget gerne må fortsætte, så det kan blive klart hvad vi kæmper for og hvorfor.

Vh Anne Mette Lykke, Anes Høj 

 

31. maj 2020 * Jeg troede, at man kunne gå ad en sti fra Gl. Alken til Bjedstrup? Jeg har længe gerne ville prøve at gå fra Alken til Bjedstrup ad stien fra Gl. Alken, jeg har en fin brochure fra Spor i Landskabet, hvor der er en afmærket vandresti, som jeg ville følge. Jeg vidste godt, at seljerønstien er flyttet lidt vestpå, men regnede med, at det bare betød, at turen blev en smule længere. Så jeg drog af sted og nåede toppen af bakken over Gl. Alken - sikke udsigter undervejs! Lidt efter toppen var der en 'sidevej' til højre, som jeg havde regnet mig, men efter at jeg havde fulgt den i nok 10 minutter, stoppede den simpelthen, og der var afgrøder overalt, undtagen på stien bag mig. Ved nogen om jeg gik en forkert vej eller om stien til Bjedstrup er nedlagt? 

Hilsen Ulla Helm-Petersen, Emborgvej 90.

 


23. maj 2020 * Man vil flytte mindesmærket over Anders Nielsen, Svejstrup Østergård. Mindestenen over andelshøvdingen Anders Nielsen, som står ud til Skanderborg vej tæt på Dover Kirke vil man flytte til Vester Mølle, øst for Skanderborg. Anders og Kirstine er begravet på Dover kirkegård. Skanderborg Kommune har tilsyneladende ikke råd til at vedligeholde anlægget. Det bliver fortalt at det er nærmest umuligt at ændre på Mindelunden, hvor mindestenen er placeret. Jørgen Lund Christiansen, ildsjælen på Vestermølle, har længe ihærdigt arbejdet for at mindeanlægget skulle bringes tilbage i samme fine skikkelse som det var frem til 1959. Hertil har han ansøgt om midler via fonde med sædvanlig succes. Målet har været at gøre mindestenen mere synlig og sikre en ordentlig renholdelse. Ligeså har målet været at det skulle være muligt at parkere med en bus og nogle biler, og det skulle være muligt at samles i mindre grupper af tilhørere, hvor man skulle kunne få fortalt historien om Kirstine og Anders Nielsen. Det dygtige landmandspar og organisations par. Vi havde glædet os til at få historien fortalt i de omgivelser som vi ved Kirstine og Anders holdt så meget af. Mange lokale anekdoter kunne krydre fortællingerne. Søhøjlandets Egnsspil levende gjorde fortællingen om Anders og Kirstine Nielsen i 2002. Hele fem forestillinger blev det til. Mere end 1200 mennesker så forestillingen. Vi mener det er vigtigt, at have sådanne fortællesteder ude i lokalt. Med en rigtig tilgang, vil den enorme betydning Kirstine og Anders har haft for alle os danskere også kunne fortælles på det sted, hvor mindestenen står i dag. Anders Nielsen holdt af hjemmet på Svejstrup Østergård. Han har flere gange brugt vendingen: ”mit hjem er min fæstning”. Det gjaldt ikke blot i fysisk forstand Svejstrup Østergård, men beskrev også den personlige reservation Anders Nielsen havde i forhold til omgivelserne. Undertegnede har tilbudt uden modydelse at stille et areal til rådighed for parkeringsareal ved siden af mindeanlægget. Det gælder fortsat.

Vi vil opfordre Skanderborg Byråd til at genoverveje beslutningen om at flytte Mindestenen. Det bliver aldrig det samme når man flytter mindestenen over det menneske, der har haft så uendelig stor betydning for det danske samfund. Vi medgiver at der kommer mange mennesker til Vestermølle, men det var ikke der befolkningen rejste stenen. Det er ikke der, stenen hører til.

Venlig hilsen Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård


 

11. maj 2020 * Tanker omkring Michael Eberhardt og hans Fabulas udstykning. Jeg minder mig selv og andre om, at vi alle hver især i sin tid er flyttet til en landsby, og vi er blevet hængende, netop fordi det er en landsby. Vi har lært at værdsætte, at alle kender alle, og der er et ansvar forbundet hermed. Jeg tænker vi skal værne om landsbyens liv og lade være med at lave en succes til en forstad.
Forårshilsen Michael Schmidt

2. maj 2020 * Kommentarer og indspark velkomne. I og med at Skanderborg Kommune indkalder til borgermøde med udgangspunkt i den beliggenhedsplan der forligger, er det samme skitse (som offentliggjprt på alken.dk) som Fabulas præsenterer på borgermødet. Både inden, og på selve mødet, modtager jeg gerne alle kommentarer og indspark omkring ændringer til den omtalte skitse, som er præsenteret for Skanderborg Kommune. Efter borgermødet kan Fabulas tilrette og fremsende en revideret plan til kommunen, såfremt dette er resultatet af borgermødet, hvilket er forventeligt.
 Med venlig hilsen Michael Eberhardt

14. apr. 2020 * Landsforening mod svinefabrikker hedder en nystiftet forening, der er dannet som modvægt til den voksende svineindustri. Kommmunerne har meget lidt indflydelse på landbrugsudvidelser lokalt, efter den blå landbrugspakke blev indført i 2017. Se landmodsvin.dk
Venligst Lise Kirketerp, Søbjergvej.

 
 
1. sep. 2019 * Omkring 100.000 kr. på kontoen. Tak til Thorbjørn for et indlæg, der på en rigtig fin måde sætter spørgsmålstegn ved, om vi som lokalsamfund næste år skal rydde op efter de festende gæster til Smukfest. Jeg synes, vi skal blive ved. Jeg mener, det vil være et tilbageslag for vores muligheder for at udvikle vores gode fællesskab, hvis vi afskærer os fra en sikker indtægtskilde af ikke-øremærkede penge. Penge som vi helt selv kan bestemme over. Det er også værd at bemærke, at kommunens puljer ofte er baseret på krone-til-krone princippet. Derfor vil pengene ofte være dobbelt så meget værd. Som aktiv i Liv i Landsbyerne anerkender jeg dog også, at det ikke er tydeligt, hvad vi får ud af pengene. Det er nok også her, årsagen til den vigende tilslutning skal findes. Jeg er selv i tvivl om, hvordan pengene på den bedste måde kan bruges, så de udvikler vores fællesskab i området. Liv i Landsbyerne har vel omkring 100.000 kr. stående på kontoen. Det er godt, at vi som lokalsamfund har penge til at realisere vores drømme, men det er jo ikke meningen, at vi skal opbygge en større opsparing. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil deltage i Liv i Landsbyernes workshop søndag 22. september kl. 10-13 på Mejeriet (link til tilmelding nedenfor). Workshoppen handler om Landsbypuljen, men vores egne midler vil naturligt også indgå i overvejelserne. Vi håber, at vi sammen kan finde de(t) rigtige projekt(er), og der er masser af muligheder – ikke mindst fordi vi har ryddet op på Smukfest og derfor selv har penge at kaste i projekterne. Jeg hører flere gode forslag i krogene: Kajakker og kanoer ved Mossø, multibane ved skolen, naturlegeplads ved Sporet, bedre adgang til naturen i form af gode stier, en landsbyernes festival, cykelstier osv. osv. Jeg håber, de gode folk, der er ansvarlige for oprydningen, har energi til mere – jeg står i hvert fald til rådighed næste år med handskerne på og sækken klar 😊 Læs mere og tilmeld dig: 'Workshop om Landsbypuljen' på https://livlandsbyerne.nemtilmeld.dk/1/.
                                                                                                                              Mange hilsner Mikkel Schwab


25. aug. 2019 * Var det det? Er det nok nu? Eller kan det lykkes at blive mange, mange flere og i så fald, hvad skal pengene gå tilSå lykkedes det endnu engang, at omdanne noget der lignede en i hast forladt flygtningelejr, til en næsten uberørt skoveng. En lejr der var af en sådan beskaffenhed, at man fra Lesbos havde frabedt sig at få den pakket ned og tilsendt. Der var nu alligevel muligheder for at gøre interessante fund. Der blev indsamlet dåser og fusel nok til områdets byfester lang tid frem. Der blev også sikret et lager, så paraboldklubben igen i år kan dyrke bananfluer nede i kælderen og kan bruge halvlegen til at forundres over både de vingede og de uvingede individer.

Der blev også samlet telte ind til ungdommen, så de også næste år, har noget de kan efterlade. Vi forældre, der ugen igennem havde kørt i pendulfart
til ’Kald det lige hvad du vil’, med friske kolde forsyninger til vores tørstende poder, var nu i fuld gang med at rydde op efter deres efterladenskaber. Ungdommen så vi ikke meget til under oprydningen. De var hjemme og sove rusen ud og samle kræfter, så de kunne være klar til næste klimaskolestrejke.

Da det sidste skod var samlet op og det sidste stykke pizza var spist, gik snakken livligt, spørgelysten var stor, men svarene var få:

- Det er fantastisk, hvad man på to døgn kan udrette ved hjælp af moderne teknologi som kompressorvogne, containere, kraner, ladbiler, hapsere, græsriver og så lidt knofedt.

- Det er nu en fin måde, at få betalt aflad for alle de andre mange arbejdsopgaver i lokalområdet, man ikke lige får deltaget i.

- Det er nu egentlig meget hyggeligt, at kravle rundt på knæene sammen med sine landsbyboere og samle kapsler og snus en sen tirsdag aften, men man kunne nok også finde på noget andet at give sig til

- Hvis det var blevet bare lidt senere, skulle vi have haft pandelamper på, for det er kun konfettien, der er selvlysende.

- Hvorfor rydder folk ikke bare op efter sig selv og tager deres ting med sig hjem?

- Hvorfor gør vi det her?

- Har vi ikke penge nok?

- Hvad går pengene egentlig til?

- Er det ikke til et borde-bænke-sæt til Illerup ?

- Hvorfor Illerup, når de slet ikke gider at deltage, og de sikkert endnu mindre gider, at have et borde-bænke-sæt ?

- Måske skulle pengene gå til noget, der virkelig kan samle folk, så som en købmand, en multibane, et mejeri eller en byskov.

Der var mange flere betragtninger til denne smukke oprydning på Skovlunden, men fakta er, at der år for år bliver færre og færre af de gamle opryddere, og at der ikke i samme grad kommer nye til, til at gøre det beskidte arbejde.

Smukfest skal inden længe have bindende svar på, om vi også næste år vil rydde Skovlunden for 35.000 kr. Det kunne være fint at få nogle synspunkter, tilkendegivelser og ideer til hvad vi skal svare Smukfest, om vi skal sige, at det var det, og nu er det nok, eller om det kan lykkes, at blive mange, mange flere og i så fald, hvad skal pengene gå til.

Tak for en smuk indsats Thorbjørn


14. aug. 2019Kære Alkenborgere. Nu er skoleåret startet, og der er mange børn i byen, der går selv til og fra skolebussen. I denne anledning og for at sikre, at vi alle - tobenede, firbenede, barnevogne og rollatorer - kan komme sikkert rundt på byens fortove, vil jeg gerne opfordre alle til ikke at parkere på fortovet, klippe hækken tilbage til skel og lige tjekke, om fodgængere kan komme sikkert forbi vores forhaver. Mange tak. 

Marianne Damholdt


2. aug. 2019 * Tusind tak til Stigruppen for at have fundet/opfundet/opført endnu en vidunderlig sti i vores område.
August- hilsen Gitte 'Trudi' Møller Madsen

19. juni 2019 * Signaler mod højreradikalisme. Vi vil gerne signalere åbenhed og respekt for andre mennesker, uanset køn, hudfarve, seksuel overbevisning, religion eller politisk holdning, når højreradikale kommer igennem Alken på vej til Mosbjerg Folkefest i weekenden. Muligvis kan der også forventes opmærksomhed fra pressen og offentligheden, derfor synes vi det er vigtigt at markere, at vi er nogle i området, som tager afstand fra fremmedhad og højreekstremisme. Vi vil markere vores holdning med skilt ved vejen og måske pynte med nogle farver og flag - vi håber, at andre har lyst til at gøre det samme. Vil du være med til at lave et skilt, som du kan sætte op foran din matrikel? Kom til 'workshop' hos os i morgen, torsdag ml. 16.30 og 20.00 (vi bestiller pizza el.lign.). Giv lyd først på +45 60 70 40 68 eller +45 40 97 63 17. Hilsner fra Marlies og Kristen fra Ledvogterhuset.

28. maj 2019 * Til Pernille Benzon: Tak for spørgsmålene til Liv i Landsbyernes rolle i forhold til udvikling i landsbyerne og Fabulas-projektet.

Vi anser processen omkring Fabulas-projektet for først og fremmest at være et anliggende for Alken, og vi har aldrig ønsket at være en aktør i projektet. Vi takkede ja til mødet med Michael, da vi hørte om projektet, men det stod hurtigt klart for os, at det var ABAF og borgerne i Alken, der burde være inde over processen. Derfor tog vi initiativ til borgermødet.

På trods af, at vi aldrig har været en aktør i Fabulas-projektet, har vi i den sidste tid måttet lægge øre til lidt af hvert. Nogle mener, at vi kører hetz mod Fabulas, og andre mener modsat, at vi løber Michael Eberhards ærinder.

Virkeligheden er, at så længe vi i bestyrelsen har en oplevelse af, at udviklingen sker i dialog med borgerne i de byer, hvor udviklingen finder sted, og lokalområdets stemmer bliver hørt på Fælleden, så skal Liv i Landsbyerne ikke gøre sig til dommer over om et projekt bør realiseres eller ej.

Vi er landsbyklyngens talerør til kommunen, og hvis der bliver brug for et sådant talerør, står vi selvfølgelig til rådighed.

Et eksempel: I forbindelse med Jens Thors projekt på Anes Høj havde vi anledning til at tro, at kommunen pga. bemandingsproblemer ville udskyde behandlingen af sagen. I denne situation gik vi i dialog med ABAF, og vi underskrev sammen et brev, hvor vi opfordrede kommunen til at prioritere mindre lokale projekter, så kommunen ikke kom til at fremstå som en barriere for den lokale udvikling i de små lokalcentre, som de ellers giver udtryk for at ville vægte så højt. Skulle noget lignende ske i forbindelse med andre udviklingsprojekter, så vil vi meget gerne hjælpe.

I forhold til om kommunen ønsker udvikling eller ej og i hvilke områder er måske lidt for tidligt at konkludere på. Som vi forstår det, så er det først i juni måned, at den første politiske behandling af Plan og Byudviklings indstilling skal finde sted.

I forhold til mødet i onsdags var det ikke et møde om Fabulas-projektet. Mødet var en generel orientering om alle de områder, som Plan og Byudvikling, på baggrund af bl.a. Liv i Landsbyernes visionspapir, laver indstillinger om.

Fabulas-projektet er imidlertid i et af områderne, som Liv i Landsbyerne har foreslået som steder for udvikling. Derfor inviterede vi Alken Borgerforening med til mødet. Dette gjorde vi først tirsdag, og det var for sent. Den kritik tager vi på os. For at være meget konkret og spille med helt og aldeles åbne kort, så havde undertegnede overset en mail fra Inger Juul fra Plan og Byudvikling. Hun ringede til mig tirsdag, og spurgte om Liv i Landsbyerne ikke var interesserede i at blive orienteret om Plan og Byudviklings arbejde med vores visionspapir. Det var derfor med noget røde ører, at jeg i sidste øjeblik fik fat i en repræsentant fra Liv i Landsbyerne og ABAF, der kunne tage til mødet.

Vi er glade for den store inddragelse i den lokale udvikling, men det er i sidste ende kommunen, der træffer afgørelserne, og det tror jeg, vi alle skal huske. Vi risikerer at bruge for meget energi på at stille spørgsmål til hinandens frivillige indsatser i forskellige fora og glemme, at det i sidste ende er byrådet, der træffer afgørelserne.

God debat! 
Mikkel Schwab, Liv i Landsbyerne

 


28. maj 2019 * Tak til jer der har evnet at skrive positivt i forhold til Fabulas-projektet. Jeg deler meget jeres tanker om de gode muligheder i projektet og i de muligheder for mere liv, som flere mennesker vil betyde. Jeg er meget mere bange for konsekvenserne, hvis der sættes en stopper for projektet. Bange for, at Fabulas vælger at sælge, og så er der måske en ny ejer, der ikke er åben for dialog, som ikke tænker i bæredygtighed og økologi, som bare går sine egne veje med området. 

Mvh Jytte Elleby


27. maj 2019 * Hvem gør hvad – det hele er lidt uklart. Dialogen om ’byggeriet’ i Alken har foregået et stykke tid nu- ved dialog møder faciliteret af Liv i Landsbyerne og ABAF, men også på alken.dk under smalltalken. Jeg har selv været med til at bidrage, fordi jeg synes at det er vigtigt at så mange som muligt giver deres mening til kende. I dag læste jeg på forsiden af alken.dk at der efter det sidste dialogmøde har været et møde mellem ABAF, Liv i Landsbyerne og kommunen 22. maj – altså to dage efter borgermødet på Alken Mejeri. Ved dette møde har kommunen allerede givet til kende, at de nok ikke tænker Enggården ind som et muligt område for udvidelse pt.

Jeg blev lidt overrasket over, at der var afholdt et sådant møde to dage efter borgermødet. Jeg var ikke med fra starten af dette møde, men syntes ikke jeg hørte at der var planer om et møde. Kan heller ikke se det i referatet. Så jeg bliver lidt forvirret over hvem der har hvilken rolle i alt det her? Liv i Landsbyen skriver på alken.dk at de ikke har intentioner eller planer om at blive en del af processen, og dermed er det som jeg ser det ABAF, der bliver vores talerør ind mod kommune om sagen. Eller?

Jeg synes som borger i Alken at det ville være rart at få klarhed for hvilken rolle, de enkelte foreninger har: Liv i Landsbyerne har startet en proces op med et visionspapir for Landsbyklyngen inkl. Alken. Der har været afholdt møder med kommunen om det. Liv i Landsbyerne tog også teten med det første møde på Mejeriet om det nye byggeri på Enggården. Men nu ønsker Liv i Landsbyerne ikke at være en del af denne proces længere og ABAF har overtaget denne rolle iht. kommunen. Eller?

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der er forvirret om det hele, men jeg synes det ville være fint om foreningerne fortalte, hvad de selv ser deres rolle er i debatten og dialogen med kommunen og andre interessenter.

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92


27. maj 2019 * Om Liv i Landsbyerne og processen med kommuneplan og Fabulas. Onsdag 22. maj deltog Liv i Landsbyerne i et orienteringsmøde, som vi var blevet inviteret til af Plan og Byudvikling. Mødet handlede om de områder, bosætningsgruppen har foreslået som potentielle udviklingsområder i Liv i Landsbyernes visionspapir for landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup, som vi sendte til kommunen sidste år. Vi valgte at invitere Alken Borgerforening med til mødet, fordi der i Alken allerede er gang i Fabulas-projektet, der fylder meget i Alken i øjeblikket. 
Vi er positive over den omhyggelige behandling vores forslag har fået i kommunen. Vi har det indtryk, at Plan og Byudvikling har taget vores forslag seriøst. Det lover godt for vores fremtidige dialog med kommunen og vores muligheder for at starte lokale udviklingsprojekter, hvis borgerne i byerne ønsker det. 

Nu afventer vi den politiske proces omkring Plan og Byudviklings indstilling, og vi håber, at mange af jer vil være med til at præge udviklingen i byerne, når den nye kommuneplan ligger klar.
Angående Fabulas-projektet. Liv i Landsbyerne blev omkring opstarten af Fabulas-projektet inviteret til et møde af Michael Eberhardt, der præsenterede sit projekt. Til mødet gjorde vi Michael Eberhardt opmærksom på Liv i Landsbyernes visionspapir.  Efter mødet stod det klart for os, at borgerne i Alken skulle involveres hurtigst muligt i projektet, hvorfor vi tog kontakt til Alken Borgerforening og i samarbejde inviterede til et borgermøde. (i januar 2019, red.)
Siden da har vi været i dialog med Michael Eberhardt og Alken Borgerforening, men vi har for nuværende ingen planer eller intentioner om at blive en del af processen.
Vi er klar over, at Plan og Byudviklings indstilling til Økonomiudvalget kan få indflydelse på processen omkring Fabulas-projektet. Det er i den sammenhæng vigtigt for os at pointere, at vi ikke har haft dialog med Plan og Byudvikling angående deres indstilling til Økonomiudvalget.
                    Med venlig hilsen og på vegne af bestyrelsen i Liv i Landsbyerne, Mikkel Schwab, Kirstinelund


27. maj 2019 * Uddybet indlæg fra gruppen imod Fabulas-projektet (første indlæg var her 23. maj)

Kære Byråd. Vi er en gruppe borgere fra Alken, som har dette ønske til den kommende behandling af Kommuneplan for Skanderborg:

Vi anbefaler Byrådet, at Fabulas projekt med udstykning vest for Alken ved Enggården på Emborgvej ikke tages med i den kommende Kommuneplan.

20. maj afholdt Borgerforeningen ABAF et borgermøde, for at udveksle holdninger til udstykningen. Her mødte ca. 55 borgere op, og havde en fin dialog, men uden konsensus. Efter dette møde var vi en gruppe, der ønskede at udforme et skrift med de meget forskelligartede argumenter for ovenstående anbefaling. Dog viste det sig, at vi kun havde 6 dage til dette, så den ønskede underskriftindsamling det skulle munde ud i, har været meget vanskeliggjort.

Begrundelser for anbefalingen er forsøgt delt ind i disse grupper: 

Udstykningen skal ikke være lige nu, grundet udstykningen ved Aneshøj med 22 bo-enheder (19 grunde). 
Fabulas projekt er ikke beskrevet økonomisk, indholdsmæssigt eller socialt bæredygtigt klart nok. 
Man er imod Fabulas udstykningen af forskellige årsager, herunder natur, størrelse m.v.

Alken er en landsby der er kendetegnet med et stort engagement og virkelyst, udviklingen er dynamisk og hele tiden til stede. Historikken viser et fællesskab, der gerne vil være bæredygtigt og forsøger at have respekt for mangfoldighed. Det er skabt over tid, langsomt groet op af fælles møder og handlinger. Vi har samarbejdet omkring at skabe Bjedstrup Skole og Børnehus, Alken Mejeri (Fælleshus), Legeplads og Købmand, arbejdet omkring driften foregår løbende og fordeles mellem skiftende hænder. Alken er en landsby der gerne vil inddrages i en konstruktiv dialog med kommunen omkring, hvordan landsbyen kan udvikle sig på en bæredygtig måde, ud fra klimatiske, naturmæssige, sociologiske og økonomiske parametre, og ved at vi demokratisk er flest mulige med i dette.


Argumenter punkt 1. Som landsby er vi interesseret i muligheder for at møde og inkludere nye borgere og leveformer. Derved kan vi bevare det særlige kendetegn ved Alken, samtidigt med, at vi udvikler landsbyen.

Integration og det at blive en del af et fællesskab er processer, der kræver tid og menneskelige ressourcer, derfor må udbygningshastigheden ikke være for høj.

Der er lige nu planlagt og godkendt udstykning til 22 nye familier i Alken, hvor der med glæde informeres om, at der er 13 børnefamilier.

Udstykning i Alken bør derfor i denne 4-års kommuneplan begrænses til denne udstykning.

Argumenter punkt 2. På borgermøder har der igennem mange år været ønsket om lejeboliger til ældre -, unge - og enlige med lav indkomst, socialt udsatte og flygtninge.

Fabulas projektets ideer, skitser og udmeldinger er svære at få hold på. Priser, faktiske hustyper og antal og generel økonomi m.m. kan ikke klarlægges.

Fabulas projektet indeholder, så vidt vi kan se, ikke muligheder for at ovenstående grupper at bosætte sig i Alken. Ved at udsætte udstykningen, kunne vi som landsby måske få mulighed for at inddrage disse ønsker.

Argumenter punkt 3. Den ekstra trafikbelastning – væsentlig forøget over lang tid i modnings- og byggefasen – og dertil generelt forøget, vil give trafikale gener for byen.

Kommuneplan 16 fastlægger overordnet, at man ikke kan udvide byerne nævneværdigt, idet presset på det åbne land og dansk natur er ret voldsom. Området mellem Alken og Boes Skov blev tilmed anført som 'potentielt naturområde'. Det ønsker vi stadig som et helt rigtigt udgangspunkt.

Antallet af grunde i Fabulas projeketet er 52 hustande, og med de 22 enheder fra den nye udstykning ved Aneshøj, vil Alken med sine ca. 100 husstande blive udvidet med 75 pct. husstande på kort tid. 

Afslutning.
Der var mange andre argumenter ved borgermødet, men tiden er mod udarbejdelse af et mere gennemarbejdet stykke papir.

Hvis man er enig i noget af ovenstående, og ønsker at byrådet vil lytte til ønsket om at udsætte en udstykning af Enggårdens marker i den kommende kommuneplan, vil vi bede jer skrive jer på listen.

Vh Michael Smith, Johannes Adamsen, Henri Vivike, Estrid Bek etridbek@gmail.com og Karin Fosdal alken67c@gmail.com


27. maj 2019 * Undgå mere trafik igennem byen. I mit indlæg af 25. maj omkring Byudvidelse, natur og landskab glemte jeg en væsenlig trafikal detalje. Ud over at beskytte landskabelige og naturmæssige værdier vil der kunne opnås en stor trafikal sidegevinst, hvis fremtidig byudvikling sker øst for Alken ud mod Skanderborgvej. Det ville så være oplagt at lave en tilkørselsvej mellem Alken Østergård og viadukten over jernbanen. Det vil betyde at hovedparten af trafikken (Skanderborgvej) ikke passerer igennem Alken. Det ville yderligere være oplagt at trafikken til Aneshøj og det ny naboprojekt også blev tilsluttet den nye vejføring.

Gode hilsner Henri Vivike

 


26. maj 2019 Flere boliger, flere mennesker = flere ressourcer. Hvis vi bliver flere i Alken og omegn, ville vi måske kunne:
* opnå større udviklingspotentiale
* få flere elever på skolen og flere børn i børnehuset
* udvide åbningstiden hos Købmanden i Alken
* afholde flere fællesspisninger
* få flere kræfter til at løfte alle vores fælles projekter og arbejdsopgaver som f.eks. byfester, fastelavnsfester, vedligeholdelsesopgaver, sportsstævne mv.
* måske oven i købet få flere togstandsninger i Alken

Venlig hilsen Sanne Gry Hansen, Inge Nørgård, Jens Jacobsen

 


26. maj 2019 * En positiv indstilling til Fabulas' projekt på Enggårdens marker (Emborgvej). Vi er en gruppe borgere i Alken som gerne vil tage imod opfordringen fra ABAF og Skanderborg Kommune om at sende indstillinger til byudviklingen af Alken. Vi er altovervejende positivt indstillede overfor at kommunen inddrager Fabulasprojektet i den kommende kommuneplan. Projektet vil sammen med Anes Høj II give byen et større befolkningsgrundlag, som vil betyde øget anvendelse af togforbindelsen, skolen i Bjedstrup og byens faciliteter som købmanden og naturpladsen. Det er vores ønske for Alken, at der inden for de kommende 3-5 år udbygges, så der bliver gode boligtilbud både til Alkens nuværende borgere, som har ønske om det, og til helt nye borgere, som har interesse i at etablere sig her i en by, hvor der i gennem mange år er skabt et solidt socialt praksisfællesskab med stærk bevidsthed om og omsorg for både natur og mennesker. Vi har som beboere høje forventninger til kommende byggerier og byudvidelser.
Vores opfattelse af Fabulas projekt er, at det falder godt i tråd med de forventninger, man bør have til et sådant byggeri. Det indeholder både æstetisk, økonomisk, socialt og kulturelt en række konkrete forslag og indbyggede muligheder, som vi tror vil give gode bæredygtige boliger, og som kan forankre nye fællesskaber og bidrage til det fællesskab, som allerede findes i byen. Nye beboere i Alken ser vi som en tilførsel af menneskelige ressourcer som byen samlet set kan drage stor nytte af. 
Konkret vil vi fremhæve planen om mindre boligenheder til gengæld for fællesfaciliteter, co2- venligt byggeri i træ, understøttelse af større biodiversitet i form af permakulturhaver og vådområde på jord, som ellers blot er kultiveret landbrugsareal og en sti fra trinbrættet til det nye område, som giver mulighed for Alkens nuværende borgere for at komme tættere på skoven og engområdet omkring Enggården uden at skulle færdes på Emborgvej.
Et projekt af den karakter er klart at foretrække frem for en ikke-bæredygtig og traditionel udstykning, som ikke kan udelukkes som en mulighed.

For os at se, er det også vigtigt at en udvidelse af Alken sker i dialog mellem nuværende og kommende beboere, så de ved at de køber et hus i en aktiv by hvor borgerne tager fælles initiativ og ansvar. Dette er muligt med Fabulas åbning.
Afsluttende vil vi pege på at der efter vores mening også er udfordringer forbundet med projektet, som bør indgå i byudviklingsplanens endelige udformning.
Det omhandler for eksempel trafikløsninger som tager højde for den forventeligt øgede trafik og påser at det er muligt fortsat at færdes roligt og sikkert gennem byen ad Emborgvej, hvad enten man er blød eller hård trafikant. Hvilke løsninger findes der som gør dette muligt på trods af flere indbyggere i byen? Det må også være en del af nytænkningen at de huse som ligger langs vejen i dag ikke får unødige ekstra gener for eksempel ved en blot og bar udvidelse af landevejen.
Og det omhandler byggeriets omfang, som mange borgere finder overvældende, hvis der bliver anlagt 50 nye boliger som supplerer 19 andre i Anes Høj II projektet. Det vil forøge byens indbyggertal og udvide dens bebyggede areal betragteligt inden for en relativt kort årrække. Derfor mener vi at 50 nye boliger er for mange og ønsker antallet reduceret.
Hvis projektet ikke kommer med i den kommende kommuneplan denne gang, fraskriver vi os muligheden de næste fire år for at arbejde videre med en konkret udbygning.

Med venlig hilsen en gruppe borgere i Alken, Jan Günther Hansen, Berit Werner Hansen, Hanne Ravn, Søren Slebo, Mogens Andersen, Ingrid Robak og Anne Agger.

De, der er interesserede i at være medunderskrivere, kan skrive til Anne på aggeranne@gmail.com inden tirsdag aften. 


26. maj 2019 * Om et rart sted, Alkens DNA og lyst til udvikling. Til borgermødet forleden opfordrede Knud til at flere af os kom med indlæg til debatten for at give et nuanceret billede, og det synes jeg var et godt forslag. Derfor bidrager jeg ☺ . Jeg kom til Alken i 2002, og til dato er Alken det sted jeg har boet længst i mit liv. Og det er der en årsag til. Jeg kom til fra Sjælland og kendte intet til området og fællesskabet. Min eksmand kom fra Skanderborg og havde stor lyst til at komme tilbage til området, men havde ingen specifikke præferencer om stor by/lille by, så jeg fik heldigvis stort råderum til selv at mærke efter hvor jeg gerne ville bo. Jeg tog udgangspunkt i områdets skoler, da min søn Mikkel skulle starte i børnehaveklassen. Da jeg besøgte Bjedstrup Skole, var jeg solgt. Det virkede som verdens bedste sted at være for en naturglad dreng. Da den beslutning var taget kiggede jeg på byerne omkring skolen, og her kom en mavefornemmelse til at afgøre valget - Alken virkede bare som et rart sted at være. De andre landsbyer var også smukke og lå dejligt, men der var bare noget som sagde mig, at Alken og jeg var et godt match. Man skal følge sin mavefornemmelse, og her 17 år efter synes jeg stadigvæk at vi passer godt sammen. Dengang var der to huse til salg og det ene blev handlet efter ganske få ugers overvejelse… og dermed fulgte rejsen fra et ret meget større, mere trafikeret og mindre fællesskabsrelateret boligområde i Vangede til en mindre, smukt beliggende landsby hvor nærhed og sammenhold og fælles engagement er i højsædet. 
Vi blev budt fantastisk godt velkommen. Vores nye naboer lånte os deres hus en uge …også selv om de overhovedet ikke kendte os. Vi gik en aftentur ved fællespladsen første aften vi kom til, og inden vi så os om var vi inviteret til bålhygge, et glas vin og snak, mens Mikkel fandt de første legekammereter og udforskede fodboldbanen og skrænten op mod Mejeriet. Ikke længe efter var vi naturligt integreret og gik ind i bestyrelsen i de lokale foreninger, var til arbejdsdage på skolen, fællesspisninger, fester m.m. Det var nemt og naturligt at finde ind i Alken, og jeg tænkte aldrig over at det var svært at flytte fra Sjælland til Jylland. Jeg var taknemmelig over det sted jeg var havnet og tilfældigheden i det. Det er jeg stadigvæk selv om både byen og jeg har forandret os i årene, der er gået; manden er byttet ud med en ny, sønnen er flyttet hjemmefra og mange af naboer og genboer er skiftet…. Men det er godt nok alligevel, og alt det nye der kommet til er faktisk ret godt  Og sønnen elsker stadigvæk Alken og kommer af og til på besøg og har de gamle venner med…de elsker nemlig også byen. 

Der er ingen tvivl om, at vi bor smukt- også selv om vi er omgivet af lodsejerland, der nogle steder kan være svært tilgængeligt og omgivet med mange regler for færdsel. Men går man en morgenstund eller aften ved søen, hvor den enten viser tænder og ligner et uroligt hav, eller er blikstille, så føler man sig uendelig heldig og privilegeret. Vi har også et rigt dyreliv og en fantastisk sti til Bjedstrup og retur.

Vi har også et fælleshus med købmand, festsal, bibliotek m.m. Vi har en fællesplads med shelters og grillhytte, vi har Vædebro, vi har toget og skolebussen – vi har vildt meget i vores lille by... og vi har hinanden . Med det sidste mener jeg, at Alkens DNA er de mennesker der bor der. Forklaring: Jeg har aldrig i de 17 år jeg har boet i Alken valgt at bo der fordi mit hus er specielt flot, solidt bygget eller fornuftigt indrettet. …… måske tværtimod. Så mursten er ret ligegyldige for mit vedkommende når vi taler Alken DNA. Hvad er det så? Tja.. Det er viden om at sige pænt hej til hinanden når man mødes på gaden, at man er nysgerrig på, hvad der sker i hinandens liv (på den gode måde), at man hjælper hinanden, at man gider komme til fællesspisning, fordi det bare er super hyggeligt og maden er fantastisk, at man kommer til fest i Alken Mejeri, og når musikken spiller op til dans så vupti…så er der 50 mennesker på dansegulvet i alle aldre der danser sammen, med sig selv eller andre… alle kan være med. Det er også fornemmelsen af, at mange vil løfte for at få ting til at ske - nyt tag på mejeriet, maling og renovering af mejeriet indvendigt, købmanden, fællespladsen… alle de ting vi har skabt sammen fordi vi gider hinanden og vi gider at byen skal overleve….og ikke kun for husprisernes skyld, men fordi vi kan lide at være her. Det er Alken DNA der vil noget - der vil dem der er i byen og som også vil nye der kommer udefra.

Så……jep Alken har DNA og Alken kan rumme mange, mangt og meget. I den tid jeg har boet her har der været udskiftning i husene i byen, Anes Høj blev bebygget, de nye huse på Emborgvej er kommet til. Mange har bygget til, bygget ud, bygget om. Den gamle slagterbygning blev til lejligheder og Kryds og Tværs. Så byen har forandret sig og vi har budt mange nye velkomne til fællesskabet. Nogle holder sig for sig selv - andre flytter til fordi de gerne vil være en del af foreninger, stå bag købmandsdisken m.m. Og der har været plads til det hele.

Vi har også i de år jeg har boet her talt om hvordan byen kan vokse og Liv i Landsbyerne har holdt møder med kommunen, prøvet af, og sidst lavet visionspapir for udvikling af landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Det arbejde er der mange i Alken der har været med til. Det er sket over mange år og skiftende bestyrelser og flere områder har været i spil - bl.a. også Enggården. Der har i de snakke været vilje og ønske til udviklingen, men også mange tanker og forslag til hvordan nye boligområdet skulle blive til og hvad de skulle indeholde. Og dialog er altid godt og på alle måder en del af Alken DNA’et.

Jeg tror personligt på vi har plads til flere…både i hjerte og rum, og jeg tror på omrokering i byen, så os der har lidt år på bagen og sidder i store huse kan komme i mindre, men stadigvæk blive i byen. Så kan de unge overtage nogle af de store huse, bygge dem om til flerfamiliers huse eller hvad de ellers har energi til, og forhåbentlig også tænke i nye energiformer så vores gamle huse også kan blive mere bæredygtige. En omrokering kan betyde at en stor del af de mennesker der indgår i det frivillige arbejde i Mejeriet, købmanden m.m. vil kunne blive i byen - også selv om man kom op i alderen og ikke orkede at vedligeholde et stort gammelt hus. Så det er ikke kun en snak om skolen der skal bevares, men også en snak om at bevare de gode kræfter i byen.

Om det er 20,30 eller 50 nye huse der er plads til i Alken henover de næste mange år tænker jeg er rigtig godt at have en debat om. Jeg kunne også tænke mig at vi udvidede den debat til at omfatte de andre små landsbyer omkring os så det bliver landsbyklyngen, vi snakker om, og ikke kun Alken. Så får vi endnu flere tanker på bordet og endnu mere åbenhed- så lukker vi os ikke om os selv.

Igen så tænker jeg at Alkens DNA er åbenhed og også meget åbne arme. At jeg blev mødt som jeg gjorde i 2002 betød at jeg faldt hurtigt til. Havde jeg følt jeg ikke var velkommen så havde jeg måske valgt at flytte hurtigt videre. Så den åbenhed vil jeg gerne lave en underskriftsindsamling for at vi skal bevare - uanset om det er nye beboere til Alken eller mennesker der har lyst til at lave projekter i byen. Jeg synes at både Jens Thor og Michael fra Fabulas har vist, at de har ønsket debat og åbenhed om de idéer, de har bragt med. Det er modsat andre nye byggerier der er blevet sat i gang gennem min tid- bl.a. byggeriet ved indgangen til byen  (fra øst på Emborgvej, red.). Så det synes jeg vi skal værdsætte.

Jeg synes også personligt, at det er skønt at der allerede nu er kommet en tilgængelig sti langs Enggårdens marker så jeg kan gå med min hund uden at skulle spejde nervøst efter de biler der drøner afsted ude på landevejen. Og der er også ønske har jeg hørt om at den sti kan komme til at gå hele vejen fra stationen til Dakbjerg. Det betyder at skolebørn kan gå fra Alken Station til Dakbjerg hytten uden at skulle på landevejen- det synes jeg er virkelig dejligt. Det privilegie vil hurtigt kunne forsvinde igen hvis alt bliver stoppet. Så kan vi risikere at Enggården igen bliver sat til salg, at der længe kan ligge to gårde til salg ved indgangen til Alken, og at en ny ejer på Enggården igen vil lukke for en stiadgang. Det ville jeg syntes var rigtig ærgerligt.

Jeg personligt vil gerne, at vi bevarer ALKEN 'ånden', der i min verden er åbenhed, venlighed, accept og lyst til dialog. Og så er jeg også for udvikling. Om den skal drives af Fabulas eller andre er ikke så væsentligt for mig, men væsentligt er at dem der kommer til føler sig velkomne og hørt. Og så synes jeg vi skal blive ved med at være i dialog om hvordan en udvikling kan være. Med dem der gerne vil bygge, med dem der allerede er i byen, med landsbyklyngen, med kommunen.

Det har aldrig været kedeligt at bo i Alken og det tror jeg heller ikke det bliver fremover

Kh Pernille Benzon, Emborgvej 92


26. maj 2019 * Om intentionerne i Mossø-fredningen og den blå kærhøgTil Skanderborg Kommune. Indsigelse: Jeg skal hermed anbefale Byrådet, at I ikke tager Fabulas påtænkte udstykning af Emborgvej 97 (Enggården) med i kommunalplanen. Arealet hvor der pt. er påtænkt 53 nye boliger ligger helt op til Mossø fredningen med få hundrede meter til selve søen. Bebyggelsen vil virke markant i landskabet, og kunne ses fra søen samt Mossøs nærmeste omgivelser. Byggeriet er ikke direkte ulovligt da det ligger lige på den anden side af fredningsgrænsen. Men der kan ikke herske tvivl om, at det klart vil være i modstrid med intentionerne i Mossø-fredningen. I Overfredningsnævnets kendelse af 10 maj 1977 side 3 står der bl.a.: 'Det er et vigtigt led i fredningen at sikre udsigter og de landskabelige samspil mod beplantning og bebyggelse. Både de store, flade strækninger, som indgår i udsigterne utallige steder fra det omgivende højland og bakkeskråningerne er yderst følsomme over for bebyggelse.'Endvidere kan man på side 3 læse: ’De store, frie landskabsudsyn der har været denne engs attraktive særkende, bør ifølge Danmarks geologiske Undersøgelser fremover sikres, dels ved overholdelse af eksisterende skov-, vej- og vand-fredningszoner, men også gennem en planlægning der ikke mindst tilgodeser de store landskabelige værdier og geologiske interesser.’ Af yderligere naturmæssig interesse skal det anmærkes, at markerne hvor udstykningen er planlagt, i gennem mange år har været rasteplads for forskellige arter af gæs. Desuden kan man tit nyde synet af viber og den blå kærhøg over markerne. Jeg er ikke principielt imod flere boliger omkring Alken, men ud fra egnens landskabelige og naturmæssige værdier bør de placeres øst for Alken, ud mod Skanderborgvej.                                             Med venlig hilsen Henri Vivike, Alkenvej

25. maj 2019 * For øjeblikket har vi det herligt.. Der er mange tanker, der melder sig, når man, efter et meget spændende og velstyret borgermøde, bevæger sig tilbage mod højen. Er vi i vores højt besungne fællesskab og sammenhold, blevet så selvtilstrækkelige og selvfede, at vi har svært ved at rumme folk udefra?
Måske har det altid været sådan. Da Anes Høj blev bygget, var der også en del modstand, mistro og skepsis. Selv her 20 år efter kan man stadig høre vendingen: 'De der, deroppe fra Anes Høj.'

Måske så alligevel ikke. Med det nye Anes Høj, har der været en anderledes positiv stemning. Her har man næsten ikke kunne få armene ned. Byens foreninger har været ved at falde over hinanden, for at komme med bønfaldende tiggerbreve til borgmesteren, om at lægge netop dette projekt øverst i bunken - måske var det derfor, at han tog sin afsked.

Jeg synes egentlig bare, at borgmesteren skal passe sit arbejde og overholde de regler, love og deadlines der gælder, og det uanset om det er en svinefabrikant eller en boligspekulant. For mig at se ligner de to Anes Høje hinanden. En privat person køber en mark - udstykker den til byggegrunde og får en gratis grund + det løse for ulejligheden. De nye tilflyttere, kan så ud fra tidens byggematerialer, skabe sig det gode liv. Det er alt sammen fint nok. De nye tilflyttere skal være meget velkommen her på højen - vi kan altid bruge nogen til at slå græs og skovle sne.

Fint med Anes Højene, men set herfra virker Fabulas' projektet anderledes visionært. 
- Der nedlægger man ikke gamle markveje, men skaber nye naturstier til byens borgere.
- Der samler man regnvandet og skaber derved et nyt vådområde.
- Der tænker man et ensartet bæredygtigt byggeri ind i landskabet, så det ikke skæmmer mere end højst nødvendigt.
- Der dyrker man økologisk, så viben for første gang i lang tid nu yngler ved Enggården.

Viben nyder godt af en lav sent sået ærtemark, hvor den kan holde øje med kragerne. Gæssene skal såmænd nok også blive stående på marken, så længe folk holder deres hunde i snor. Bekymringen for fuglelivet skal nok nærmere gælde de svaler, der efter en hård tur over Middelhavet, nu føler sig meget uvelkommende og hjemløse her i Alken.

Jeg vil gerne betakke mig for, at skulle være en del af hverken den ene eller den anden Michaels DNA. Jeg foretrækker at have både mine gener og min mening for mig selv. Men en lære af det her kunne være, at kommer man, som ny innovativ, visionær igangsætter, til en gæv gallerlandsby som Alken, skal man nok lade være med, at folde alle sine gode ideer ud på en gang.

En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at den øgede trafik kan resultere i både væltede blomsterkummer og bulede tagrender. Her er det vigtigt, ved det kommende valg, at stemme en kandidat ind, der kan give os en ringvej, og det helst uden at vi får en ny baneføring med i købet.

Thorbjørn Herrik 

23. maj 2019 *  Indsigelse mod Fabulas-projekt. Kære Alkenborger  Tak for et rigtig godt borgermøde i mandags 20.05.2019 angående forskellige holdninger til Alkens udbygning. Vi er en gruppe borgere, som ønsker, at Fabulas udstykningen ikke skal med i den kommende kommuneplan. Vi tager imod ABAF's opfordring om at samles i grupper eller enkeltvis for at skrive kommentar/indsigelser til den nye kommuneplan om eventuel udstykning af Enggårdens marker, Fabulas projektet. Det viser sig, at fristen for indsigelser er onsdag 29.5, hvor Julie ABAF samler indsigelser sammen og sender afsted til den rette person. Vi er en gruppe (Estrid, Johannes, Michael, Henri og undertegnede) som vil komme med et oplæg i løbet af weekenden, men det bliver meget svært at nå at få evt. interesserede til at være medunderskrivere derpå grundet tidspres. Vi vil derfor forsøge at gøre det sådan: Vores indsigelse er: Vi ønsker, at Fabulas udstykningen af Enggårdens marker ikke skal med i næste kommuneplan, det kan være fordi
· Udstykningen skal ikke være lige nu pga udstykningen ved Aneshøj med 22 bo-enheder
· Fabulas' projekt er ikke beskrevet økonomisk, indholdsmæssigt eller socialt bæredygtigt klart nok
· Man er imod Fabulas-udstykningen af forskellige årsager, herunder natur, størrelse m.v.
Du kan skrive under på dette papir hos købmanden eller ved at henvende sig til: Karin Fosdal 6131 7237 alken67c@gmail.com og Estrid Bek 2539 3547 estridbek@gmail.com
Du kan også vente til mandag, tirsdag, hvor vi vil have nedskrevet argumenter for ovenstående, som kom frem på borgermødet, og vedlægge det som bilag til underskriftindsamlingen.
Karin Fosdal, Alkenvej

21. maj 2019 * Alkens DNA er aktiv og i en spændende proces. Vi er i en periode fyldt af naturlige forandringer, til- og fraflytninger, begyndelser og slutninger, relationer i mellemrummet, og nu også grønt lys for mere end tyve huse på Sandvejen. Min Gud hvad vil du mere lige nu! Lad os klappe hesten, frydes, være taknemmelige og lade væksten gro i et tempo, der følger landsbyens DNA. 
Tak for ordet – Michael Schmidt, Alkenvej 48

19. maj 2019 Jeg vil gerne takke for byens overvældende opmærksomhed og omsorg i forbindelse med Bents død og bisættelse.
Med venlig hilsen Gudrun Kilhardt

17. maj 2019 Der er muligvis opstået en misforståelse. Kære borgere i Alken - status på projektet på Enggården: Som I ved, har Fabulas sendt en dialogskitse ud tidligere, der afspejler et standard Fabulas bofælleskab, som i den kommende proces skal tilpasses Alken i både størrelse, funktionaliteter og udbygningshastighed. Der er muligvis opstået en misforståelse af, at dialogskitsen er et udtryk for dét projekt, som Fabulas regner med at opføre? Det er på ingen måde tilfældet. Dialogskitsen er tænkt som et arbejdsdokument med henblik på at etablere et diskussionsgrundlag for den videre færd med projektet om et bæredygtigt generationsfællesskab, som skal passe med den fremtidige byudvikling i Alken, samt de ønsker og tanker, som sidenhen er kommet til - b.la i forbindelse med mine mange besøg i Købmanden i Alken. 
Vi vil i den kommende proces med borgere og kommune gerne klarlægge, om man skal bygge et fælleskab bestående af f.eks. 10, 20, 30 eller 50 boligenheder og over hvor lang tid? Hvor stort og hvilke funktionaliteter skal et fælleshus have, således at der ikke opstår overlap med de faciliteter, som allerede tilbydes i byen. Det handler mere om at tilbyde faciliteter, som betyder, at de boliger, som etableres, har samlet nogle typiske funktionaliteter i et fælleshus, så man på den måde begrænser størrelsen af de enkelte boliger. Som mange allerede ved, har Fabulas nogle bærende visioner, som handler om, hvorledes vi i fælleskab kan bidrage til at gøre en forskel, når vi ser på, hvorledes man i dag bygger nye boliger. Det er tankevækkende, hvor stor en forskel på klimabelastningen der kan opnås ved at fokusere på bæredygtighed, både i byggeriet, men også socialt og menneskeligt. Nedenstående er nogle at de målsætninger Fabulas har, og som vi håber projektet i Alken kan være med til at realisere:

1. Mere mangfoldighed i byggeriet ved at tilbyde andelsboliger, så der bliver mere plads til de økonomisk svage i samfundet, samt tilbyde en for seniorer langt mere attraktiv købsmulighed, set i lyset af, at der bliver stillet større og større finansieringskrav til borgere over 60 år.

2. Generationsbofælleskaber i træ. Projektet i Alken skulle gerne danne grundlag for de nødvendige erfaringer, som efterfølgende gør det muligt at bygge mange lignende bofælleskaber i en stor skala, for på den måde at bryde den meget klimatunge traditionelle byggestil i cement/mursten og dermed gøre en reel forskel i forhold til vores ressourceforbrug og globale klima.

3. Integrere nye løsninger til forsyningsstrukturer (el, vand og varme) og arbejde på alternative tiltag indenfor energiforsyning. 

4. Frigøre landbrugsarealer til en mere naturlig vild bevoksning og skabe bedre adgang til naturen for beboere i nærområdet. 

5. Etablere flere fælleskaber, hvor vi modarbejder den stigende ensomhed man ser blandt specielt ældre, men også i større grad blandt unge mennesker. Her har Alken allerede vist vejen frem, og jeg kan ikke forestille mig en by, der bedre vil kunne medvirke til at fasttømre en trend, som forhåbentlig kan brede sig i ud i landet via eksemplets kraft. 

6. Hvordan kan den fremtidige udvikling af Alken øge sikkerheden for, at kommende generationer forsat har en skole i med et større opland, en købmand med et stærkere grundlag, et trinbræt med bedre muligheder for kollektiv transport, samt flere fælleskabsinteresserede borgere til styrkelse af foreningsliv og nye tiltag. 

7. At erfaringerne fra bofælleskabet i Alken kan bidrage til en styrkelse af andre landsbyer via etableringen af lignende bofælleskaber. Fabulas har mødt stor interesse for projektet og modtaget mange gode og konstruktive ideer, som vi er ved at integrere i projektet. Pt. er der en venteliste/interesseliste på mere end 20 personer, hvoraf næsten alle er fra Alken, og det er dejligt, at der er så mange lokale, som er interesserede i de boliger, som et Fabulas bofælleskab kan tilbyde. De vil også være med til at sikre en rigtig god integration af Alken i det nye bofælleskab fra start.
 
Helt konkret skal et boligprojekt på Enggårdens arealer allerførst indarbejdes i kommuneplanen. Det er en proces, som kører lige nu i hele Skanderborg Kommune. Kommer vi med, kan vi arbejde videre. Kommer vi ikke med denne gang, skal vi vente på næste kommuneplanrevision, som kører i en 4-års cyklus. Dernæst skal der laves en lokalplan, hvor Alkens borgere også kan blive hørt og komme med idéer til den konkrete udformning af lokalplanen. Det vil sandsynligvis tage minimum et år. Når lokalplanen så er på plads, kan der ske en fysisk indretning af bebyggelsen i den takt, som fastlægges i kommuneplanen og i lokalplanen.

Vi vil meget gerne invitere til et borgermøde i løbet af juni, eller evt. september, hvor vi gerne vil informere yderligere om processen, samt fortsætte dialogen om, hvordan vi får det kommende bofælleskab til at passe perfekt ind i Alken, og hvorledes det kan styrke de allerede eksisterende fælleskaber, samt være med til at skabe nye, til glæde for både byen og landsbyklyngen. Dato følger når vi har snakket med Edel vedr. mulige datoer. 

God Store Bededags ferie og solrig weekend, Michael Eberhard, Fabulas.


11. maj 2019 * Jeg er lige blevet den lykkelige ejer af fire frigående høns. Det med fritgående, har de tre af dem taget meget bogstaveligt og jeg har nu brugt tre dage på at jagte dem rundt i nabolaget. De har efterhånden fået et lidt anstrengt forhold til mig, og da det er racen skovhøne, har de under flugten også fået lært sig at klatre i træer. Hvis nogen har held til at fange dem, er der en ensom høne på Aneshøj 10 der savner dem og en hønseejer, der har en høne at plukke med dem. 

Med venlig hilsen Thorbjørn Herrik

 


1. maj 2019 * Et åbent brev til alle Alkenboere. Kære alle, Hvis jeg nogensinde har tvivlet om, at jeg hører til i Alken, nu er tvivlen forsvundet. Jeres engagement og aktive deltagelse i min fødselsdagsfest var ud over alt, jeg kunne have forventet. Den fantastiske gave jeg modtog overskred enhver drøm. Alle de varme og positive tanker, der blev mig tilsendt, gjorde mig helt blød i knæene, varmt om hjertet og taknemmelig over at kende så mange dejlige mennesker. Jeg svæver stadig. Og mens jeg stadig er oppe i de højere luftlag, vil jeg råbe højt og tydeligt: 1000 tak for gaven, for en uforglemmelig dag og for nogle oplevelser, som jeg sent glemmer. Jeg er allerede begyndt at planlægge rejsen til Marrakesh, hvor jeg vil medbringe hver og en af jer I mit hjerte.
De kærligste hilsner fra Adele

24. apr. 2019 * Åben proces. Kære Alken borgere. Efter mange besøg på cafeen, har jeg glædet mig meget over, for en sjælden gangs skyld, at opleve en åben og gennemsigtig proces i fælleskab med byens borgere. Det har været inspirerende at blive mødt med mængder af gode ideer og forslag, som alle vil være med til at forme Fabulas projektet til et nyt, spændende, anderledes og grønt generationsbofælleskab i Alken. Kommunens tilgang til de aktuelle kommuneplantillæg, omkring udvidelser at kommunens landsbyer, er ligeledes foregået gennem åben dialog og gennemsigtighed, hvilket vi tror på er den rette vej til skabe de bedste rammer for et succesfuldt projekt. Derfor er det også glædeligt at der er lagt op til et borgermøde, hvor jeg selvfølgelig gerne vil informere om status på projektet, den proces som jeg har haft med kommunen, samt de ønsker og forslag som er kommet gennem de seneste måneder. Ligeledes vil jeg selvfølgelig være til rådighed under mødet for spørgsmål, dialog, ris, ros, osv.
Med venlig hilsen Michael Eberhard & Fabulas, Emborgvej 97, 40 63 10 63, me@fabulas.eu

31. mar. 2019 * Angående Fabulas - skal vi holde et borgermøde? Tak til Estrid for indlægget den 25. marts vedrørende Fabulas og deres byggeplaner i Alken. Vi deler de overvejelser, der lægges frem, og synes det vil være en god ide, at der arrangeres et borgermøde om projektet snarest. Et møde hvor folk her i området kan drøfte sagen mere indgående.
Mange hilsner fra Tove Nyholm og Michael Schmidt, Alkenvej 48, og Birgit Bastholm, Alkenvej 73.

25. mar. 2019 *  Er et Fabulas-projekt i Alkens interesse? 'Alken har, hvad mange ønsker når man flytter til en mindre by; fællesskabet og følelsen af samhørighed når man møder borgerne i byen. De har en kærlighed til naturen og en stor åbenhed overfor andre besøgende og tilflyttere.' (Citat fra Fabulas.)

Alken er et ret attraktivt sted, huse sælges hurtigt. Et oplagt og perfekt sted når man skal investere i et nyt boligprojekt, - der er et velfungerende fælleshus Mejeriet, lokal skole, købmand, trinbræt og en virkelyst til at få liv i landsbyen og området til at blomstre og udvikle sig. I øjeblikket er der stor tilflytning i Alken og omegn, nye borgere kommer med nye ideer, mange børn er kommet til området, nye projekter opstår, - jeg synes det er skønt. Der er liv i alle aldre. Der er et boligprojekt i gang i forlængelse af Aneshøj. En udbygning der har været i gang med inddragelse af flere borgermøder. Byen er i gang med en udvidelse med 19 grunde.
Fabulas beskriver fællesskabet og samhørigheden. Jeg tænker, vi har dette i kraft af en overskuelig enhed og fællesskabet omkring, at vi vil landsbyen og hvad det indebærer. Vi gør brug af de mange resurser, der er i byen og nabobyerne. Vi er en del af landsbyklyngen, hvor idrætsforening, skole, kollenprojekt, kirken og sognehuset, kaffestue, borgerforeninger, mejeri, diverse arbejdsgrupper og meget mere er i gang med udvikling.
Med Fabulas projektet øger vi Alken med 9 villaer og 44 generationsboliger, udover de nye boliger på Aneshøj, hvor der er 19 grunde, det giver i alt 72 husstande. Vi er 231 indbyggere i Alken i dag, med en udvidelse på 72 husstande, med gennemsnit tre personer i hvert hus, øges indbyggertallet med 216 mennesker. Tæt på en fordobling. Er det den landsby vi ønsker?

Fabulas skriver: 'Fabulas projektet, vil medvirke til at øge befolkningstilvæksten til Alken området med henblik på at sikre grundlaget for skole og trinbræt.'

Togbanen har eksisteret i op og nedture siden byens grundlæggelse, og det der for alvor kan true banen, så vidt jeg ved, er at linjen føres direkte fra Århus til Herning, udenom Skanderborg, Alken m.fl. , og det kan et Fabulas projekt ikke ændre. Mange børn bruger Gudenåskolen og Steiner-skolen. Der skal for mig at se andre kræfter til end et nyt boligprojekt for at skolen kan bestå.

'Med Alkens skønne placering midt i naturen, omfavnet af skov og sø, med kort afstand til Skanderborg og Aarhus, motorvejen, og trinbræt er Alken blevet et attraktivt sted for folk der søger væk fra storbyen og ud i oplandsbyerne.' (Citat Fabulas)

Jeg kan godt forstå, hvorfor Fabulas gerne vil placere et boligprojekt i Alken. Det er et attraktivt sted, og giver god fortjeneste. Derfor sikkert også de mange boliger, på trods af der på informationsmødet blev beroliget med, at der ikke var tale om 50 boliger. Jeg har stor respekt for tanker om bæredygtighed, men det mest bæredygtige er for mig at bruge eksisterende bygninger i det omfang, det er muligt. Og vi har i Alken et fint Mejeri, der fint kan rumme flere aktiviteter.
Så hvad er Alkens interesser? Har vi ikke på mange borgermøder snakket for en mangfoldighed, hvor der er boliger til enlige, flygtninge, lejeboliger osv.? Hvor det skal ske i takt med, at vi som by kan følge med. Jeg ønsker en udvikling af byen, hvor vi på borgermøder er med til at beslutte byens udvikling, og ikke en udbygning via udefra-kommende investorer, der falder for vores landsby.
- Det er trods alt os Alken-borgere, der står for udviklingen i byen.

De bedste hilsner Estrid Bek, Alkenvej


18. feb. 2019 * Vi beder om at blive prioriteret i lokalplanarbejdet.  

Kære Jørgen (Gaarde, red.)

Vi skriver til dig på vegne af Alken Borgerforening, foreningen Liv I Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) og Nybyggergruppen i Alken. Vi beder indtrængende om at du vil tage indholdet af denne henvendelse med dig til økonomiudvalgsmødet på onsdag, hvor vi kan forstå at bl.a. lokalplansopgaverne for 2. kvartal skal prioriteres. Vi har brug for din hjælp!

Det syder og bobler af menneskelige ressourcer, ideer, virkelyst, forpligtende fællesskaber og liv i Alken! Det er en konsekvens af lokalt ejerskab og ansvar som igennem tiderne har haft varierende vilkår at trives under. Vi står nu med et af de største og vigtigste projekt for byen i 15 år, der er helt unikt med sit afsæt i:

- 19 små grunde på helt ned til 474m2
- indarbejdet seniorfællesskab på stormatrikel på fire enheder
- en nybyggersammensætning med 70% nye børnefamilier
- en treårig tilblivelsesprocess hvorigennem der er opnået enighed og kompromisser med alle berørte parter inkl. lodsejere, naboer, alkenborgere og nybyggere
- bæredygtigt byggeri primært i træ
- et projekt, der er integreret i det eksisterende landsbyfællesskab

Vi har fra projektets fødsel januar 2016 fokuseret hele vores indsats på en borger- og nybyggerdrevet process. Helt konkret har vi i Alken afholdt 4 stormøder med +80 deltagere og dertil et væld at dialog- og udviklingsmøder i mindre grupper. Projektet er om noget et billede på lokalforankret udviklingsarbejde, med det sigte at sikre en levende og bæredygtig landsby for eksisterende og nye beboere. Og netop Alkens trivsel (ikke kun overlevelse) er et af flere essentielle ben der udgør fundamentet for Bjedstrup Skole, togdriften i Alken, Mejeriet, Købmanden og derved de grundlæggende værdier der fortsat sikrer områdets appeal for særligt tilflyttende børnefamilier. Projektet har ligeledes været et element i Skanderborgs Kommunes udvikling af visionsplan for landsbyklyngen Alken, Bjedstrup, Svejstrup, Boes og Illerup. Arbejdsgrupper fordelt på bl.a. en bosætningsgruppe, trafikgruppe, stigruppe og naturgruppe har været instrumentelle i projektets udformning.

Drivkraften i projektet er ikke et stort bygge- eller typehusfirma. Ej heller refererer vi til en aktionærkreds der skal profitere uhensigtsmæssigt på grund- og hussalg. Det er reflekteret i en for området lav m2-pris som i kombination med små grundstørrelser sænker barren for hvilke indkomstgrupper den ny bebyggelse kan favne. Projektet eksisterer kun i kraft af de ressourcer, den velvilje og det benarbejde som eksisterende alkenborgere, nybyggere og lodsejere er gået sammen om.

Alken er en helt særlig landsby. Ikke blot i Skanderborg Kommune - men også på landsplan. Det bør udvalget ikke tage for givet, men aktivt understøtte ved enhver lejlighed. Vi beder ikke om økonomisk støtte eller andre midler. Blot at landsbyudviklingen i Alken, herunder i særdeleshed tilflytning af nye børnefamilier, ikke hindres af kommunens bemandingsudfordring i Staben for Kultur, Borger og Plan. Og at Alken prioriteres på lige fod med f.eks. Skanderborg By eller de voldsomme anlægsprojekter i Galten.

Vi anmoder derfor på på det kraftigste om, at projektet prioriteres medtages i 2. kvartals lokalplansarbejde. Det vil være særdeles uheldigt hvis et lokalfunderet projekt af denne kompleksitet måtte indstilles grundet eksempelvis konjunkturændringer.

På forhånd tak for din og økonomiudvalgets opbakning og indsats.

Underskrevet d. 15.2.2019:
Alken Borger & Aktivitetsforening (ABAF) v. formand Julie Abildgaard
Liv i Landsbyerne (lokalcentret Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup) v. formand Ditte Jensen
Nybyggergruppen i Alken v. formand Jens Thor von Monrath


8. feb. 2019 * Tak for positiv modtagelse. Jeg vil gere på Fabulas’ vegne, takke for den meget positive modtagelse, som jeg har fået de sidste tre uger, hvor jeg har været forbi cafeen et par timer hver uge. Jeg er blevet mødt af positive, iderige, og interesserede borgere fra Alken, og har fået rigtig mange gode indspark til, hvorledes man gerne ser byen udvikle sig. Vi vil inden for den nærmeste fremtid komme med et udkast/forslag til hvorledes vores bofælleskab projekt kunne se ud, hvorefter vi glæder os til at høre jeres tanker. Det er min fornemmelse, at der stadig er mange som gerne vil forbi og snakke, så jeg vil indfinde mig på cafeen igen torsdag 14. og 21 februar samt onsdag 27 februar kl. 16-18, hvor jeg glæder mig til at mødes med dem, som har lyst til at kikke forbi.
God weekend til alle, når I kommer dertil. Michael Eberhard.

19. jan. 2019 * Tak for konstruktivt møde - snakken fortsætter i cafeen. Jeg vil gerne takke borgerne i Alken og de omkringliggende landsbyer for en konstruktiv og rigtig spændende aften. Jeg var meget glad for at møde jer alle, og taknemlig for, at I ville dele jeres tanker og bekymringer med mig og mine rådgivere, som ligeledes syntes, at mødet var yderst konstruktivt. Vi fornemmede, at der var en del emner, som der ikke var tid til at komme i dybden med, og derfor vil jeg som lovet komme med nogle datoer og tider, hvor jeg vil komme forbi cafeen i købmandsbutikken. Så får jeg mulighed for at høre eventuelle tanker, bekymringer og ideer, i forhold til det forhåbentlig kommende bofællesskab ved Enggården. Jeg vil være at træffe følgende dage fra kl. 16 frem til kl. 17:45: Onsdag 23. og torsdag 31. januar samt onsdag 6. februar. Håber alle, som har lyst, kommer forbi og snakker lidt. Ligeledes er I altid velkommen til at kontakte mig pr. telefon på 40 63 10 63 eller pr. mail me@fabulas.eu
God weekend til alle, Michael Eberhard

19. jan. 2019 * Kun folk i panelet med ja-hatten på. Tak til Liv i Landsbyerne og Borger- og Aktivitetsforeningen for mødet om nye bosætningsplaner omkring Alken. Indledningsvis blev det nævnt, at der var flere forskellige opfattelser af, hvilke interesser sådanne møder tjente. Jeg syntes det er en god ide med den form for møder. Men for at undgå for mange spekulationer om, hvis interesse man varetager, kunne det måske være på sin plads at sammensætte oplægsholdere/panel lidt mere alsidigt end det var tilfældet med mødet 17. januar. I forhold til det nye projekt ved Emborgvej 97 var der tre oplægsholdere og to byrådsmedlemmer, som alle gik varmt ind for det nye projekt, uden at have nogen form for bare en lille smule kritisk sans overfor projektet. Derfor ville det være rart, hvis I næste gang, der holdes møde om projektet, får sammensat panelet lidt mere alsidigt, så der ikke bare ensidigt sidder en flok med ja-hatten på. Da det område, der påtænkes bebygget, er flot naturmæssigt og med en storslået udsigt ud over Mossø kunne det f.eks. være en ide at invitere Danmarks Naturfredningsforening til at sidde i panelet næste gang. Jeg ved ikke, hvilken holdning de vil have, men det ville være dejligt, at det ikke kun er folk, der også har kapitalinteresser, der sidder i panelet. Hvad enten det nu er privat eller kommunalt.
Mvh. Henri Vivike, Alkenvej.

Svar fra bestyrelsen i Alken Mejeri på henvendelsen om svaler 9. sep. (herunder):
 
14. nov. 2018 * Hygiejne og vinduespudsning. Kære Tove m.fl. i naturgruppen. Vi har haft bestyrelsesmøde i Mejeriet og drøftet jeres brev om svalerne. Vi ønsker også svaler i byen, men ikke ud mod vejen og over de store vinduer. Det gør vi ikke af to grunde. Den vigtigste er, at vi har en fødevarebutik i bygningen, og svalerne var meget glade for at bygge lige over bagindgangen til butikken, med deraf følgende hygiejne- problem grundet klatter. Derudover så vi os ikke i stand til at holde de store ruder ordentligt rene i forhold til udlejning af salen. Der var for mange vinduespudsninger. Der er forsøgt diverse med at holde svalerne væk under taget ud mod vejen uden rigtigt at have haft succes, og derfor har I set Gary være ret konsekvent med at rage den mindste antydning til rede ned i denne sommer. Vi holder svaler væk over de store vinduer mod øst og syd samt ved bagdøren til købmanden. Og vi håber at svalerne lærer, at de må finde andre steder på mejeriet og i byen. Bl.a. er døren til kælderen holdt åben denne sommer af hensyn til et svalepar, der byggede rede dernede. Vi håber på jeres forståelse herfor.
Med venlig hilsen Jytte Elleby på vegne af bestyrelsen for Mejeriet

Henvendelse stilet til bestyrelsen i Alken Mejeri: 

9. sep. 2018 * Svale-forvirring. Vi er en mindre gruppe, der sidder og forbereder et oplæg vedrørende natur og miljø, til stormødet på Bjedstrup Skole 30. september. I den forbindelse har vi talt om svalerne i Alken. Vi har bemærket, at de i år har været forhindret i at bygge rede på mejeribygningen, og vi er vidende om, at det er et bevidst tiltag fra bestyrelsens side. Vi har i sommer set hvorledes svaleparrene igen og igen har forsøgt at etablere sig under taget, og for langt de flestes vedkommende forgæves. Med tydelig 'svale-forvirring' til følge. Vi ønsker at bevare naturen i og omkring Alken og mener at Mejeriet, såvel som private og landmænd bør hjælpe til med at bevare natur og biodiversitet i området. Bysvaler flyver 6.000-12.000 km fra overvintringsstederne i Afrika syd for Sahara og kommer hvert forår tilbage til præcis det samme sted ca. 5. maj for at bygge rede. Svalerne holder sammen i par for livet og genbruger rederne fra år til år. Vi vil gerne støtte at dette kan fortsætte, og vil spørge bestyrelsen om det er en mulighed at vi opretter en svale-enhed, der fremover tager ansvar for renliggørelse af vinduer og hvor fuglemøget ellers generer - efter at vi i samråd med bestyrelsen har genstableret en måde, svalerne kan bygge og bo. Vi kan også se på tiltag, som kan mindske klatter på muren, så som svalebrædder.

Tove Nyholm, Anne Mette Lykke, Marianne Damholdt Bergin 

16. nov. 2018 * Indsamling til Bredmoses. Kære alle. I forbindelse med at vores sognepræst Erik Bredmose går på pension, er vi nogle stykker, der har tænkt tanken om at lave en lille sogneindsamling, hvor vi hver især kan give et lille beløb til en fælles gave til Erik og Eva som tak for den tid, de har været en del af vore sogne. Vi vil så lave et gavekort eller købe en gave for det indsamlede beløb hvorpå alles navne vil figurere. Vi har tænkt at et beløb på 50kr. pr husstand og 25kr. for enlige kunne være passende? Det er naturligvis helt frivilligt, om man vil være med i den fælles gave eller gøre noget selv. Vi vil meget gerne have jeres eventuelle bidrag senest 21. november. Så skal vi nok sørge for at gøre det færdigt til 25. november, hvor Erik jo har afskedsreception på Tulstrup Kro. Sig det gerne videre til andre, som du tror kunne være interesseret. Beløbet kan betales via Mobile Pay på nummer: 23326463. Beløb kan også overføres via bank konto: Reg. Nr. 7241 Konto Nr. 0001010761 – Husk at skrive navn(e) på afsender. Kontant beløb kan naturligvis også modtages – evt. i vores postkasse Skæggeskovvej 1 i Jaungyde eller ved døren, hvis vi er hjemme. Husk at skrive navn(e) på kuverten.        Kærlig hilsen Jytte Lundgård og Mogens Weigelt, Jaungyde

13. nov. 2018 * Føde nok til de vilde bier, humlebier og sommerfugle? Vild med Vilje-foredraget satte en masse gode tanker igang og jeg har siden gået og summet' over en ting om honningbier, humlebier og sommerfugle :o) Først nogle tørre facts: Honningbier lever af nektar og pollen, som de høster i et område på et par kvadratkilometer omkring deres bistade. De fodres med sukkervand i perioder med knaphed på blomster. Vilde bier, humlebier og sommerfugle skal leve af, hvad de kan finde. Og hvis der er mange honningbier i samme område, kan der forekomme konkurrence om ressourcerne. https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/topforskere-her-er-fakta-i-debatten-om-bier. Hvis vi nu i vores skønne lokalområde bestemmer os for at så og plante flere vilde, blomstrende urter i vores haver og grøftekanter, for at humlebier og sommerfugle får et bedre føde-udbud, så vil det alt andet lige også betyde, at honningbierne trives bedre og biavlerne bli'r glade og får masser af honning. Men der er ingen, der har overblik over, hvor mange bistader og biavlere, vi har i vores område. Og jeg tror, det er vigtigt, at biavlerne snakker sammen og laver aftaler om, hvor mange bistader, de med god samvittighed mener, at vores område kan forsyne, så også de vilde bier og sommerfugle kan få nok at spise, trives, formerer sig og bli'r flere. Det var jo egentlig planen :o) Derfor kunne jeg ønske, at I lokale biavlere, store som små, satte jer sammen og tog nogle gode beslutninger for at hjælpe alle de andre nektar- og pollenspisende insekter derude. Hvad si'r I til det? 

Mange venlige hilsner, Eva Nikolajsen.


16. okt. 2018 * Lokalpolitikere står magtesløse i forhold til grisefabrikker. Kommunen har igen modtaget mange klager over en miljøgodkendelse til en stor udvidelse af en svinefarm i Dover sogn. Naboerne er bekymrede for lugtgener, grundvandsbeskyttelse og naturen i området. Det kan jeg godt forstå og i Enhedslisten er vi ikke kun bekymrede, vi er rasende. Det industrielle landbrug i Danmark, med sin alt for voldsomme såkaldte produktion af dyr er ikke kun en stor belastning for natur og grundvand, og et etisk problem i forhold til dyrevelfærd, men har også en kæmpe klimapåvirkning. For os, der bor på landet, er det ikke kun teoretisk viden om klodens klima og økosystemer. Der er pesticider og gylle i den luft vi og vores børn indånder, og det er det økosystem vi selv er en del af, der bliver fattigere på liv år for får. Kig ud over markerne, og det katastrofalt fald i mængden af insekter og fugle er tydeligt, hvis vi husker vores barndoms mylder af liv på landet.
Det er selve vores livsgrundlag, der er i fare, den landbrugsjord, hvor vi skal dyrke den mad vi lever af. 
Det er helt berettiget og på høje tid, at mange nu udtrykker bekymring og modstand mod en intensivering af svineproduktion. Det er imidlertid ikke i byrådssalen, at slaget står. Det er en blindgyde at rette vreden mod kommunens administration og politikere.
Byrådet i Skanderborg går foran de fleste andre kommuner i forhold til at om nødvendigt begrænse landbrugets ret til at forurene, som i vores nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Lovgivningen i forhold til udvidelser af svinefabrikker er imidlertid fastsat på Christiansborg. Som kommunens miljøafdeling svarer os lokalpolitikere, når vi spørger hvad vi kan gøre:

  • Hvis en ansøgning lever op til alle krav i husdyrbrugsloven, har kommunen pligt til at give tilladelse til det ansøgte. Folketinget har i husdyrbrugsloven vedtaget ret præcise kriterier for, hvad der kan tillades, og dermed er der kun meget få vurderinger kommunen kan/skal foretage.
  • Hvis byrådet ønsker at nægte godkendelsen vil dette med sandsynlighed ikke få medhold i klagenævnet, da ansøger opfylder alle krav.
  • Det er samtidig ulovligt for en kommune, at træffe en afgørelse, som vi forventer er forkert, og som klagenævnet derfor vil omgøre/hjemvise.
  • Det samme vil gøre sig gældende, hvis byrådet vælger, at træffe en ny afgørelse, som ophæver den allerede eksisterende afgørelse.
Det er altså loven, der skal ændres, hvis vi vil forhindre denne og andre svinefabrikker i at udvide endnu mere. Enhedslisten arbejder i folketinget for en snarlig halvering af antallet af slagtesvin i landet, og på sigt endnu mindre animalsk produktion, så belastningen af natur, vandmiljø, grundvand og jordkvalitet kan stoppes og der kan starte en genopbygning i stedet. I Danmark kan vi dyrke langt flere fødevarer end vi selv kan spise, uden at ødelægge økosystemerne.
Men den plan kan ikke gennemføres uden pres fra befolkningen. Husk da befolkningen forhindrede indførelse af atomkraft i Danmark. På samme måde kan vi stå sammen om forandring fra industrielt til naturvenligt, dyreetisk, miljøvenligt og klimavenligt landbrug.
Så kære klagere, naboer og andre med-skanderborggensere. Protestér, aktionér, demonstrér. Sørg for det kan høres og mærkes helt til Christiansborg. Handling skaber forvandling. Vi er med jer.
Byrådsmedlem Maria Temponeras (EL), Kirstinelund, Bjedstrup

 



14. okt. 2018 *  Vi kommer forbi jævnligt. Kære mennesker i Alken og omegn. Som nogen af jer ved, er huset, vi bor i, blevet solgt. Vi har efter megen forgæves søgen her, nu fundet et enderækkehus i Løgten. Det er lidt langt væk og vi kommer til at savne jer. Men vi regner med at komme forbi jævnligt. Vi flytter i slutningen af efterårsferien - 19.-21. okt. Så skal vi aflevere nøglerne d. 1. nov.
Hilsen Tara og Thomas

6. juli 2018 * Processen har været åben for alle. Til Staben Kultur, Borger og Plan. Vi har som formænd for Liv i Landsbyerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup læst indsigelsen fra Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen. Det er vigtigt for en landsbyklynge som Liv i Landsbyerne, at vi fremstår som åben for alle stemmer i lokalområdet, og processen omkring tilblivelsen af visionspapiret har da også været fuldstændig åben for alle borgere i Bjedstrup skoledistrikt. Processen har været som følger: Liv i Landsbyerne afholdt et stormøde d. 15. april på skolen, hvor 43 borgere deltog. På mødet blev nedsat otte tematisk opdelte arbejdsgrupper. Fra d. 15. april frem til d. 15. maj mødtes arbejdsgrupperne og forfattede de forskellige dele af visionspapiret. Visionspapiret blev redigeret af et udvalg i Liv i Landsbyerne og godkendt på Liv i Landsbyernes bestyrelsesmøde d. 31. maj og derefter sendt til kommunen. Stormødet var bredt annonceret, og arbejdsgrupperne, der blev nedsat på mødet, har hele vejen igennem været åbne for nye deltagere. Som optakt til vores stormøde sørgede vi for følgende annoncering:


· Alken.dk’s nyhedsbrev: 8. april og på dagen d. 15. april

· Opslag i infoskabene i byerne Alken, Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup
· Ni opslag på Liv i Landsbyernes Facebook-gruppe, der har over 300 følgere
· Annoncering og omtale i Ry ugeavis d. 11. april

 

Dertil kommer opslag hos den lokale købmand og opslag i landsbyernes individuelle Facebook-grupper. Efter stormødet lagde Liv i Landsbyerne d. 21. april en besked på facebookgruppen med tidspunkter for arbejdsgruppernes første møder. Vi vil også gøre opmærksom på, at Bente Andersen efter stormødet ad flere omgange har været i dialog med minimum to personer fra Liv i Landsbyernes bestyrelse, der har orienteret hende om arbejdsgruppernes arbejde og inviteret hende med i arbejdet. Fremadrettet vil Liv i Landsbyerne invitere til endnu et stormøde d. 30. september, hvor målet er, at vi udvælger otte projekter fra visionspapiret og nedsætter et tilsvarende antal arbejdsgrupper, der vil arbejde på at få projekterne realiseret over de næste to år. Vi håber igen at se rigtig mange borgere fra vores område og selvfølgelig også Bente Andersen og Karl Ole Jokumsen.
Med venlig hilsen Ditte Jensen og Mikkel Schwab, formand og næstformand for Liv i Landsbyerne


6. juli 2018 * Større bosætning og mange flere biler. VISIONSPAPIR FOR UDVIKLINGEN AF LANDSBYKLYNGEN ALKEN, BJEDSTRUP, BOES, ILLERUP OG SVEJSTRUP. Forskellige grupper organiserede sig med initiativ fra ’Liv i Landsbyerne’ og tænkte visionært. Men om grupperne har sammentænkt de visionære tanker, er for bosætning- og trafikgrupperne tvivlsomt. Da Alken for ca. 20 år siden stod overfor en udvidelse, med 14 huse på Anes Høj, var en af de store protester, fra landsbyens borgere 'den øgende trafikmængde gennem byen'. Byen blev da også belastet med gennemsnitlig 70 biler om dagen (ca 5 kørsler på husstand pr dag) – Nogle af kørslerne går dog gennem Svejstrup i retning Bjedstrup Skole/Børnehus og mod Ry. Jeg er spændt på om protesterne mod øget trafik nu bliver fire gange så højlydte. At dømme ud fra arealet, som bosætningsgruppen har indtegnet for Alkens udvidelse, vil det øge trafikken med 350-450 biler dagligt, nogle af dem gennem Svejstrup. Luk lige øjnene og se det for jer. 350-450 EKSTRA BILER DAGLIGT! Bosætningsgruppens Alken-oplæg må kaldes noget af et benspænd – eller måske snarere et 'trafikbump på vejen' for trafikgruppen, som netop ’ønsker at skabe mere trafiksikkerhed og tryghed for cyklister og særligt børn, der cykler’. Hvis Bosætningsgruppens visioner for Alken havde mindre karakter af at være privatøkonomiske, kunne temaer som hensyn til natur, trafiksikkerhed og CO2-udledning give anledning til andre udstykningsvisioner. Visioner som handler om ’Det gode liv’ og livskvalitet for alle Alkens borgere. Igen og igen, og… sender jeg min kæphest en tur i manegen. Hvis samme størrelse areal blev placeret øst for (bag ved) den kommende udstykning, øst for (bag ved) Anes Høj, ville det betyde, at vejen til udstykningerne kunne føres nord for banen, med til- og frakørsel på Emborgvej ca ved Hans Hansens gård (eller så langt fra viadukten, som det kræves). Det ville også kunne medføre: 
 En kortere (og billigere) cykelsti fra denne til/frakørsel til Skanderborgvej.
 Væsentlig mindre biltrafik gennem Alken (og Svejstrup). 
 Mindre belastning/trafik på viadukten. 
 En stisystem langs banen fra Emborgvej til Station-Købmand og Mejeri.
Tillod man sig at være rigtigt visionær, kunne man allerede anlægge denne tilkørselsvej ifm den førstkommende udstykning bag Anes Høj. 

Visionære hilsner Torben Nielsen, Anes Høj 2, Alken

 


2. juli 2018 * Uheldig udstykning, tankeløse parkeringer og lukket proces. Svejstrup 30. juni 2018. Indsigelser i forhold til visionspapir indsendt fra foreningen Liv i Landsbyerne.
Boliger i Svejstrup:
I visionspapiret er skitseret udstykning i Svejstrup. Den skitserede udstykning på Svejstrup Gl. Præstegård er meget uheldig og uacceptabel i forhold til vores Landbrug på Svejstrup Østergård. For at genere beboerne i Svejstrup mindst muligt sker hovedparten af vores trafik med tunge køretøjer ad grusvejen nordom vores gård. En udbygning med boliger vil være uforenelig hermed. Ligesom udbygningen også vil være uhensigtsmæssig i forhold til støj og lugt fra dyrehold og håndtering af maskiner og afgrøder. Vi håber Skanderborg Kommune også i fremtiden vil sikre at der kan være aktiv landbrugsdrift på vores gård.
Trafik: Vores maskiner er store, men fuldt lovlige. Vi har stigende problemer med at passere igennem Bjedstrup og Alken på grund af mere eller mindre lukkede passager på grund af parkerede biler. For at komme til Boes er vi nødsaget til at køre igennem Alken med tungt læs på grund af broen over jernbanen. Det gælder såvel vores traktor og vogn som lastbilkørsel. Gentagne gange har vi oplevet at det er umuligt at komme igennem Alken og Bjedstrup på grund af tankeløs parkering af biler, hvilket har betydet, at vi og vore ansatte har skullet køre en lang omvej. Det mener vi ikke rimeligt specielt ikke efter en lang arbejdsdag. Vi håber, Skanderborg Kommune vil hjælpe med at finde en fornuftig løsning herpå, så det ikke sker fremover. 
I øvrigt: Vi vil opfordre kommunen til at sikre, at der kommer styr på spildevandsudledningerne i det åbne land. Vi mener det er meget forkert, at tallet for udledning af kvælstof fra landbruget bliver belastet med spildevandsudledningen fra den spredte bebyggelse. Altså bare fordi man ikke kender forureningen fra den spredte bebyggelse, så skal landbruget belastes hermed! I øvrigt mener vi, at et vidensbaseret landbrug er den bedste måde til at give et godt miljø og efterlade en frugtbar jord til vore efterkommere. I visionspapiret mangler der i den grad en faglig tilgang, når det gælder landbrug. Vi finder ikke Foreningen Liv i landsbyerne har benyttet sig af en særlig dialogsøgende metode i udarbejdelsen af visionspapiret. Vi havde ikke mulighed for at deltage i mødet, der blev holdt på Bjedstrup skole. Efterfølgende har det ikke været muligt at finde konkrete oplysninger om arbejdet inden papiret bliver lagt på www.alken.dk. Altså forekommer processen meget lukket. Det er uheldigt, hvis målet er udvikling og samarbejde også med beboere som man måske ikke deler synspunkter med. Udover dette brev indsender vi et særskilt brev som drejer sig om Sporet langs vore marker.
Med venlig hilsen Bente Andersen, cand. agro og Karl Ole Jokumsen, gårdejer.

13. maj 2018 * Tak for det hele. Solperioden strakte sig helt ind til Kristi Himmelfartsdag - og videre endnu - og vores åbne hus til min 60 årsdag blev dejlig varm på alle måder. Tak til alle jer, der var med til at skabe middelhavsstemning ved Mossø, jer, der sang og spillede, kom med gaver og hilsner, bagte boller, lånte møbler og service ud - kort sagt: Tak til jer alle og for det hele.
Og undskyld til dem, der skvattede over hegnet, som jo ikke plejer at stå lige der...
Kh Knud Abildtrup

24. mar. 2018 * Placering af mast - og meget andet. Hvis antennemasten skader os selv. hvad skader den så 'længere ude på landet'?
Venlig hilsen Lise Kirketerp 

16. mar. 2018 *  Trafik og udvikling af Alken

Skanderborg Kommune har lagt op til bredere borgerindflydelse ifm udviklingen af vores lokalområder.

I et indlæg på Facebook blev vi, som borgere i vores lokalområde, opfordret til at komme med inputs. Der var også ytringer om hvorvidt Facebook var det rette forum.
Efter min mening er det vigtigste at inkludere så mange som muligt i debatten. En del har fravalgt Facebook, hvilken jeg trods selv at være bruger, har stor respekt for.
Man kunne også indkalde til et møde, hvor der snakkes. Men det vil også ekskludere mange, som pga af arbejde, private anliggender ect vil risikere at afholde en del fra deltagelse. Desuden er det ofte rart at kunne få tid til at reflektere over indlæg, hvorfor en del mere introverte personer ofte går fra et møde med en følelse af at brænde inde, eller blive overkørt.
Jeg vælger at bidrage til debatten på nettet, på Alken.dk, så må folk gerne både debattere videre på møder, på Facebook, på gaden og i hjemmet, bare debatten kommer.

Og her er så mit indspark.
For det første mener jeg, at en udbygning af Alken gavner både skole, institutionsliv, banedrift, købmand og mejeri. Sikkert meget mere.
Jeg hilser en udstykning bag Anes Høj meget velkommen.
Jeg synes vi skal tænke os om ift trafikmønstret. Som beboer på Anes Høj må jeg konstatere, at vores bilbehov har været to biler, hvilket også gælder over halvdelen af beboerne. Vi ligger nok lidt over gennemsnittet af den beregning, der tæller ca 5 kørsler per husstand om dagen. Men lad os bare tage udgangspunkt i gennemsnittet. Vi kører altså, fra Anes Høj, 70 ture om dagen. De fleste gennem Alkenvej ad Emborgvej til landevejen. Da vores børn var mindre, kørte vi gennem Svejstrup til børnehave og skole.
Med en udstykning bag Anes Høj, med planlagt 22-23 parceller, vil vi få 110-115 kørsler mere, hvis tilslutningen bliver ved Anes Høj. Formodentlig vil denne trafik også for størstedelen gå gennem Alken og resten gennem Svejstrup. Den gående og cyklende trafik vil blive udsat både i Alken og i Svejstrup.
Hvis der kommer flere udstykninger på sigt, vil man selv kunne forestille sig udviklingen. Man vil begynde at kræve lappeløsninger, cykelstier og fortove, hvilket i de fleste tilfælde bare øger hastigheden. Man vil kræve endnu flere lappeløsninger, bump og chikaner. Løsninger der er uhensigtsmæssige og dyre.

Hvad bør man så gøre
Hvis man i stedet lavede tilkørsel til udstykningen ved Emborgvej, ca ved Hans Hansens gård Emborgvej 114, vil man opnå flere fordele.
Man ville undgå trafik af 110 biler (ved første udstykning) gennem Alken og Svejstrup, da man i stedet ledes direkte til landevejen, der er dimensioneret til mængde-trafik.
Hvis der oven i købet på sigt tænkes i en cykelsti, fra tilkørslen til landevejen, er det til gavn for alle i Alken. Måske kan endnu flere lokkes til at cykle i skole, da trafiksikkerheden vil optimeres – faktisk også forbedres for Svejstrups borgere.
Hvis der på sigt kommer endnu en udstykning, vil det nemlig være oplagt at lægge den bag den nye udstykning i retning mod landevejen.
Nu vil kommunens byplanlæggere påstå, at det giver satelitområder ikke at lade trafikken gå gennem byen, at det vil gå ud over lokalhandelen ect. Det er der nogen der har regnet ud. Jeg tvivler på at at disse regneark-modeller tager udgangspunkt i en landsby med Alkens størrelse. Jeg tror at et godt stisystem, fx gennem Anes Høj, og/eller ad sandvejen vil lede lige så mange til Købmanden og til Mejeriet ect., som hvis bilerne skulle ledes gennem byen.
Jeg tror på, at et stisystem vil bringe børnene mere sammen. Der er fællesarealer med forskellige tilbud i byen. Jeg tror ikke på deres teori. 
Det vil blive dyrere at anlægge en vej til nyudstykningen, hvis den skal gå til Emborgvej. Ja, men cykelstier, bredere fortove og bump koster også.
Desuden forekommer det mig også, at tilkørsel ved Anes Høj heller ikke er uden problematikker. 
Der må ikke lægges en vej tæt på banen. Nej, men jeg foreslår også at den godt kan ligge et stykke væk fra banen. 
Lodsejeren vil ikke sælge jorden til at anlægge vejen. Det kommer vel an på prisen! Er det undersøgt?
Det er tåbeligt at spekulere i skattebetalte hovsaløsninger (cyelstier, fortove og bump) blot fordi det koster flere penge at tænke langsigtet.
Hvis vejen bliver anlagt billigt, fx med stabilgrus uden asfalt i første omgang og senere bliver optimeret ifm endnu en nyudstykning, kan det faktisk lade sig gøre.
Eller hvad med at kommunen bidrager økonomisk til sund fornuft?
De bedste hilsner og ønske om en debat der gør os alle klogere.

                                                                                                                            Torben Nielsen, Anes Høj 2

14. mar. 2018 * Orientering om stråling. Som supplement til Inges indlæg vedr. opsætning af mobilmast i tæt beboet område, vil jeg anbefale, at man også orienterer sig på EHS Foreningens hjemmeside: http://www.ehsf.dk/ Og for dem, som gerne vil have et overblik over viden, forskning, tiltag m.v. verden over - fra 1932 og frem til juli 2017, vil jeg varmt anbefale denne oversigt: http://www.stopumts.nl/pdf/Compilation-RF-radiation-2017.pdf Det er den mest komplette liste, som jeg har set indtil videre. Her er hyperlinks til videnskabelige rapporter, lovgivning i andre lande, anbefalinger fra store internationale organisationer osv. 
Gode hilsner Mads Bentzen, Bjedstrup, medlem af Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
12. mar. 2018 * Kære Alken-borgere. Det er nu der skal handles, hvis vi skal undgå, at en ny, kraftig mobilmast bliver opsat midt i vores by. Fristen for indsigelse er 5. april. Mange tænker nok, at det bliver rart med bedre mobildækning, eller at det ikke kan nytte at protestere. 'En videnskabelig gennemgang af de mobilmastestudier, der er offentliggjort i det ansete PubMed viste, at 8 ud af 10 undersøgelser viser forøgede tilfælde af neurologiske symptomer eller kræft hos mennesker, der bor inden for en radius af 500 meter fra mobilmaster.' 'En undersøgelse viser, at mængden af stresshormoner øges markant hos mennesker i løbet af et halvt år, hvor de bestråles af en nyopsat mobilmast. Desuden blev der påvist en række andre biologiske ubalancer, fx faldt niveauerne for dopamin.'
Dette er blot et lille udpluk af mobilmasters negative virkning fra veldokumenterede, videnskabelige undersøgelser, som man kan læse om på hjemmesiden: www.helbredssikker-telekommunikation.dk. Mit ærinde er ikke at forhindre en bedre mobildækning i vores område, men at forhindre, at masten kommer så tæt på vores hjem. Det må være muligt at finde en placering uden for byen, som måske er lidt dyrere og mere besværlig. Et helt andet aspekt er huspriserne, som man godt kunne forestille sig ville blive temmelig påvirket af at have en kraftig mobilmast som nabo. Jeg vil gerne klage inden 5. april, og hvis nogen ønsker at være med, vil jeg være glad for en henvendelse. 
Vh Inge Schøler, ingesch@os.dk

 


8. mar. 2018 * Indsamler i Alken. Der er landsindsamling i Kræftens Bekæmpelse søndag 8. april. Ca. 30.000 danskere er på gaden den dag for at samle ind til kræftsagen. De godt 30 mio. kr., vi plejer at indsamle denne dag, bruges til at forske i kræftsygdomme og til at støtte kræftpatienter og pårørende. Vi mangler en indsamler til Alken, så hvis du vil afse to-tre timer 8.april til dette gode formål, bedes du kontakte Jørgen-Ulrich Raunskov, Søbjergvej, 30 38 23 04.
5. mar. 2018 * Ny mast - dårlig nyhed. Ny antennemast, længere østpå (tættere på min matrikel), med 20 forskellige antenner på. Det lyder som en meget dårlig nyhed i mine ører. Er der nogen der vil være med til at gøre indsigelser. 

Vh Inge Schøler

 


3. mar. 2018 * Mystisk rød bil. Et par udenlandske (talte engelsk med østeuropæisk accent) mænd har lige kørt op her på Alkenvej 145 i en mindre rød bil. De standsede ikke, da jeg gik hen til døren, men kørte forbi huset og helt hen til åen. Da de åbnede bildøren, spurgte jeg hvem de var, den ene sagde de skulle tage billeder. De var der ca 3 minutter, mens den ene gik langs åen mod vest. Jeg så ingen kamera. Reg. nr. AU 65 923. Obs! Jeg tror, de måske var i gang med at se, om man kan komme væk herfra langs åen. Jeg håber, jeg tager fejl, men skriver dette, fordi der har været så mange indbrud i området på det sidste.
Kirsten Skau

2. mar. 2018 * Alt blev som vi ønskede. Olga blev 100 år den 23. februar - lige før vinteren for alvor kom. 126 voksne og 14 børn var mødt op for at fejre 'Skippertøsen fra Marstal'. Så stor en fest havde vi aldrig turde binde an med, hvis ikke vi boede i Alken. Mor nød festen i fulde drag og de mange billeder, Peter Abildgaard og Søren Slebo har taget er blevet nøje studeret i dagene efter festen. Det var også skønt at sidde og pakke ud, læse kort og se de små videohilsner fra Shaka og Iben. Alt var jo blevet, som vi ønskede. Helbredet og vejret var med os. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Ude foran Købmanden - ved foden af slisken blev mor modtaget af borgmesteren med en stor kurv fra kommunen, og inde på Mejeriet blev mor mødt af lutter varme og kærlighed. Anjas smukke dekorationer duftede af spirende forår og de dejlige toner fra Tines harmonika bød os alle velkommen. Ingrids, Maikens, Tines og Margits musik og børnenes fødselsdagssang gennem salen gav festen en særlig stemning. Og så var der al den dejlige mad og de mange fine kager, som en del af gæsterne havde valgt at komme med. Her i Alken er der en særlig kultur, når det drejer sig om at hjælpe hinanden. Folk stiller op til strygning af duge, dækning af borde, mixning af velkomstdrinks, kaffebrygning og masser af opvask. 1000 tak for det hele allesammen - for hilsner, gaver, blomster, for din fine tale Birgit og en særlig tak til dig Margit, der var med på sidelinjen under alle forberedelserne. Det bliver en dag vi aldrig glemmer.
Søs Nielsen 

 

1. jan. 2018 * Brug for mere - ikke mindre natur. Danmark har igennem EUs habitatsdirektiv forpligtiget sig til at beskytte natur for en række forskellige naturtyper, men ligger i bund inden for EU, når det gælder andelen af Natura 2000 områder. Danmark har derfor generelt brug for mere natur, ikke beskæring i nuværende Natura områder. Området mellem Alken og Mossø er et af de områder, som med høringsforslaget vil miste Natura 2000 status. Dette område har stort potentiale for at beskytte vigtig natur og bør derfor bevare Natura 2000 status. Området er p.t. dyrket, men bør bevare Natura 2000 status, som giver mulighed for i fremtiden at gendanne naturen langs med Mossø. Området har mulighed for at fungere som en buffer mellem landbrug og Mossø og derfor beskytte søen mod eutrofiering. Da området udgør en lille strimmel sandet jord mellem vej og sø, har det ikke stor betydning for moderne landbrug med store maskiner. Der er stor mulighed for at forbedre kvaliteten af dette naturområde, men allerede i den nuværende tilstand er området hvile- og fourageringsområde for knobsvane, sangsvane og grågæs. Havørn, rød glente og rørhøg ses ofte over området. Isfugl yngler i bækken og har fast rute mellem sø og bækken på den anden side af vejen. Hvert forår ses viber, som søger yngleområder. Da viben de sidste år har mistet adskillige ynglesteder i nærområdet og er i stærk tilbagegang i Danmark generelt, er det vigtig at beskytte og forbedre mulige vibe-habitater, især i vores nærområde, hvor vi har noteret at mange vibe-habitater er forsvundet de sidste 10 år pga intensiveret dyrkning. Området er en vigtig korridor mellem Alken enge og Svejstrup Enge og mere lokalt er det placeret mellem et engområde med en bæk mod nord, skov mod vest, ellesump mod sydøst og Mossø mod syd. Det inkluderer også en lille nyetableret sø med et rigt plante og insektliv, hvor også vandsalamander, snog og butsnudet frø er fundet. Der vokser maj-gøgeurt på engen nord for området. I naturpleje er det vigtigt at bevare sammenhængende naturområder og korridorer mellem dem og dermed undgå fragmentering. I høringsforslaget vil sammenhængen mindskes og ellesumpen langs Mossø vil afskæres fra den omlæggende natur. Med en beliggenhed som bindeled mellem skov, eng, sø og landsbyen Alken har området stor naturværdi for folk i området. Det giver ikke mening først at tillade dyrkning inden for et Natura 2000 område og derefter nedlægge det med den begrundelse, at det ikke vil forringe beskyttelsen af de naturtyper og arter. Derimod bør der arbejdes på at vigtige Natura 2000 områder, som fx søbredden ved Mossø, opnår den optimale naturpleje og beskyttelse af vigtige habitater og truede arter.

Anne Mette Lykke

 


 

28. dec. 2017 * Bevar fuglenes habitatsområde. Jeg vil gerne gøre indsigelse over, at der påtænkes justering af habitatsområdet i det felt, jeg har markeret på tegningen, området ligger i Alken direkte ned mod Mossø. Min indsigelse begrundes i, at jeg dagligt kan iagttage hvor mange fugle, der enten hviler sig på området i forbindelse med træk, eller har området som en del af deres primære habitat. Jeg har set regnspover på træk lande netop på denne mark, inden de trak videre. Tydeligvis sky, så de landede så langt væk som muligt fra bebyggelse ved feltet. Desuden lever et stort antal ænder og gæs, bla. blishøns, troldænder, taffeland, grågæs, bramgæs og sangsvaner på stedet, nogle mest som gæster. Knopsvanen yngler umiddelbart i området og det samme gør ænderne. Havørnen er hyppig gæst, isfuglen er her dagligt, lille flagspætte og rød glente ofte, og dobbeltbekassin en sjælden gang. Der er også nattergal og et stort antal mejser, og sikkert en masse fugle jeg har glemt. Med alle disse fugle, der hver dag opholder sig i eller i umiddelbar nærhed af netop dette område, vil jeg opfordre til at det forbliver indregnet som en vigtig og ikke overset del af habitatsområdet. Desværre har jeg ikke fotodokumentation, så mine udsagn må stå for troende. Jeg ville f.eks. gerne kunne fotografere regnspoverne, men har ikke det fornødne udstyr. 

Med venlig hilsen Anne-Mette Granner

31. okt. 2017 *  Kære læsere. Jeg var til debatmøde i Alken i søndags. Debatten var opdelt i to dele; miljøpolitik og skolepolitik. I mit hoved hænger de to ting uløseligt sammen, for lad mig sige med det samme, at jeg går ind for at alle byer i princippet skal have sin egen skole. Der er nødt til at være en byudvikling i gang samtidig ellers så dør skolen per automatik, og det er der ingen der har interesse i. Det er både spild af penge og spild af forældrenes tid og kræfter. Jeg har en vision for Alken og andre lignende landsbyer i vores kommune; I skal simpelthen være drivkraften i at gøre kommunen CO2-neutral på sigt. Det kunne f.eks. være via vindmøller, men det skal ikke være mig som politiker der kommer med svarene alene, dem skal I selv være med til at finde. Min pointe er bare, at for at kunne bevare skolen er vi nødt til, i fællesskab, at skabe et innovativt miljø, som folk har lyst til at være en del af. Med den pionerånd, jeg mærkede i søndags, er jeg ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at jeres skole bliver bevaret i den kommende byrådsperiode.
Mvh. Martin Dybdahl Andersen, byrådskandidat for Socialdemokratiet.

 
31. okt. 2017 * Kære Alken. Tak for et flot fremmøde til vælgermødet i søndags. Det giver mig en tro på, at små fælleskaber lever i bedste velgående, og at der er håb for resten af kommunen. En af mine største prioriteter er at sætte miljø og bæredygtighed øverst på den politiske dagsorden. Dette vil jeg forsøge, også selv om jeg ikke bliver valgt. I skal derfor ikke tøve med at tage kontakt til mig, hvis I har spørgsmål omkring sprøjtegifte, vandrammeplaner, svinestalde og hvad vi ellers var forbi i debatten. Jeg har også noteret mig, at bl.a. transport og skole er emner, der ligger jer meget på sinde. Jeg fik meget ud af at lytte til jer og håber at I trods alt også kunne gå hjem med en følelse af, at blive lyttet til. Jeg takker i hvert fald ydmygt.
Mvh. Jesper Arbo Frederiksen, byrådskandidat for Alternativet.

15. okt. 2017 * Wow - så fik man da lige et lørdags-satori-boost. Der blev danset igennem til reggae og vestafrikanske rytmer, og de finurlige tekster tog os med på kamelryg med vestafrikanske nomader tilbage til Danmark og en morfar. Tak for et supergodt arrangement til Trine Holm og Benjamin Hoff Skovgard.
Sanne Dudoret

 

3. juli 2017 * Så er der lys igen. Kære Knud Abildtrup – og venner. Vi kommer ofte med madkurven i Vædebro, denne lille perle, hvor man kan komme i ly for det lunefulde danske vejr. Der manglede lys i fire af projektørerne, så i dag har jeg doneret og skiftet, så der er lys i dem alle igen. Til info har jeg sat dem her i: Philips LED pærer – 4.6W = 50W, 355 lumen, så skulle der være lys de næste 15 år, påstår de. Bedste hilsner og tak fordi vi må komme der.                                                           Jan Fagerlund, Hørning


 
29. maj 2017 * Skarpe hjørner bliver blødere at runde, når man bor i Alken. Kære Alken. Jeg er meget taknemmelig og boblende glad for det flotte fremmøde til min fest i lørdags. Det er overvældende med alle de flotte flasker, gaver, blomster m.m. Men det der sætter aftryk i hukommelsen er alle de søde ord, på kort og i aftenens skær - I skal vide at jeg sætter meget stor pris på vores lille by og på det det gør for mig og min lille familie at være en del af fællesskabet i Alken. Så herfra skal der lyde et rungende TAK!                                                                                                                          Kærligst Julie Abildgaard
11. maj 2017Nye familier flytter ind i præstegården. Til efteråret begynder vi at flytte ind i Hans og Kirstins vidunderlige sted, som vi har været så heldige at få lov at købe. Vi er fem voksne og lige så mange børn, der vil skabe et bofællesskab på Præstegården. Vi faldt pladask for Svejstrup og ikke mindst Alken, hvor vi fra første besøg mærkede en særlig opmærksomhed og nysgerrighed. Vi - fem bohemer - trådte en regnvåd decemberdag ind i Købmanden for at købe kaffe. Beruset af indtrykket fra første møde med præstegården måtte vi sunde os med en kop kaffe. Der gik ikke lang tid, før flere af Alkens mere rutinerede kræfter satte kurs mod vores bord og spurgte, hvad vi var for nogle. Efter et langt foredrag om masseovnens tilblivelse var vi solgt. Vi fornemmede gæstfrihed og kærlighed til jeres by og område. Og det vil vi enormt gerne være med at udvikle og deltage i, gerne med præstegården som et naturligt samlingspunkt, når der er brug for plads.
Mads er knap 30, siger han selv, og har to restauranter inde i Aarhus. Herudover skal han stå for at drive jorden til præstegården. Andreas og Mette er en kombination af distræte iværksætter- og musikerhjerner og virkelig søde. De har sammen tre børn på knap to, næsten fem og syv år. Mette er selvstændig, mens Andreas arrangerer Aarhus Festuge. Ida og Viktor er langt under 30 og for nyligt vendt hjem til Jylland fra København, begge journalister og forældre til to børn på nul og to år. Men mon ikke, der en dag melder sig flere børn til det kuld. Vi ville kippe med flaget og sige, at vi glæder os til at blive en del af Svejstrup, komme til koncerter i Mejeriet, købe ind hos købmanden, strikke løs til strikkecafé – og i fremtiden selv arrangere mange flere gode ting, som kan være med at gøre Alken-området så særligt, som det virker til at være. Hans og Kirstin skal have et stort tak for at have bygget og opbygget så fantastisk et sted, som præstegården er i dag.
De bedste hilsner fra Mads, Mette, Andreas, Ida, Viktor, Agnes, Ekse, Vilja, Oskar og Emil.

23. apr. 2017 * Tak for jeres medvirken. Efter nu at have haft det privilegium at være frivillig hyperlokaljournalist og -redaktør i mit helt eget hood og nu have redigeret alken.dk gennem ti år: Hvor blev jeg rørt over borgerforeningens jubilæums-arrangement hos Købmanden i Alken - og al jeres varme og opbakning. For det lod sig jo gøre, hvad Pernille Benzon forudseende havde grundlagt, hvad Jens Jacobsen i 2007 intenst opfordrede til, hvad Jan Mikael Granner tålmodigt, synligt og usynligt har understøttet på web, hvad Sanne Dudoret, Søren Slebo og mange andre fotografer med sans for situationer og æstetik har illustreret - og ikke mindst, hvad alle I læsere på skift har refereret fra, undret jer over, lagt mærke til, beskrevet, taget initiativ til, videofilmet, foreslået, kritiseret, efterlyst, argumenteret for og fulgt med i - og dermed været med til: At oprette og holde gang i en hyperlokal netavis med væsentligt, vedkommende og underholdende indhold om livet og hverdagen i vores lokalområde, om os der bor her - og hvad vi har gang hver især og ikke mindst sammen. At nytilflyttere i år har peget på alken.dk som medvirkende faktor til, at de er blevet vores nye naboer, var en helt særlig gave at få at vide i går. Jeg har aldrig været i tvivl om, at Alken og omegn rummer en guldgrube af historier - skrevne og uskrevne - at fortælle, til at det overhovedet giver mening at drive en lokal, stabil og konsekvent nyhedsformidling med ugentligt nyhedsbrev i et forholdsvist overskueligt lokalområde. Erfaringen må være, at ultralokal online-journalistik ikke kun styrker den interne identifikation og udbreder mulighederne for at høre til, være med og høre sammen - men også åbner vinduer ud mod verden, så alle andre kan følge med. Hvad højst usandsynligt lod sig gøre på kommerciel basis, har vi gennemført i fællesskab.
For tiden er vi 383 abonnenter, deraf mange tidligere beboere samt folk med venner og familie i Alken. De første ti år fra 2007-17 har vel bekræftet, at det giver mening at fortsætte - de senere år med stigende konkurrence - og supplement - fra sociale medier. Jeg tror på, at I allesammen vil fortsætte med selv på skift at påtage jer rollerne som informanter, meddelere, kilder, kritikere, vågne øjne og ører - til vores fælles bedste. Både når I repræsenterer dem, der vil af med budskaber, og dem, der gerne vil vide, hvad der foregår. At Lene Bay, Inge Nørgård og Anne-Mette Granner tager sig af henholdsvis kalender, abonnenter og opslagstavle, er en uvurderlig støtte, og hvis ikke GATE technologies stod for hosting, så var der intet alken.dk.
                                                                                                                                                      Knud Abildtrup
 
14. mar. 2017 * Efterlysning. Saftklubben mangler noget vigtigt, som må være blevet væk i løbet af saftsæsonen. Det handler om savbladet og beskæringssaksen med orange snoretræk, som man kan se på billedet herunder. De fastgøres dog på skift i toppen af teleskopstangen, ikke samtidig, sådan som det ser ud!Vi har stadig teleskopstangen med selve fastgørings-delen, dvs. den sorte plastdims med fløjmøtrikken. Derfor er teorien, at savbladet og saksen er blevet taget af stangen ifm transport i bil af alt saftgrejet. Og så er de to ting blevet glemt, enten i bilen eller ved aflæsning af grejet hos én af jer. Nogle gange er det jo ikke den samme person som henter og bringer grejet og så kan der opstå forvirring om, hvad der hører til hvor. Der er brug for jeres hjælp til at huske, hvem der har haft fat i tingene. Familie, venner, søde hjælpere, børn.
Og der er fuld anonymitet! Bare læg tingene bag Mejeriet, hvor I hentede saftgrejerne :o)
Mange venlige hilsner, Eva.
 
 
12. mar. 2017Kære skønne kvinder, som arrangerede kvindefesten i år. Tusind tak for en suveræn fest. Med dans, drinks, grin, sange, samtaler og ikke mindst gode fortællinger til og med hinanden.
K.h. Gitte/Trudi

7. feb. 2017 * Tusind tak til familie, gode naboer og venner, der viste mig opmærksomhed og 'opbakning' på min fødselsdag 4. februar. Det blev en uforglemmelig dag takket være jer alle.                    K.h. Karen

29. jan. 2017 * Godaw do -
- Det var min umiddelbare reaktion, da jeg læste dette: 'Endvidere gør de opmærksom på, at vi har brug for Alken som zone på grund af rute 420'. 420 er jo en skolebus, hvis rute - og eksistens i det hele taget - overhovedet ikke fremgår af Rejseplanen. Og da det som bekendt er gratis at køre med den, figurerer den i sagens natur hverken i Rejsekort- eller Midttrafik-app-sammenhæng. Så hvis citatet er korrekt, indikerer det desværre at personer med høje stillinger i Midttrafik forekommer at være uddannet til noget helt andet end det, de beskæftiger sig med - herunder at give fornuftige svar til de kunder, der betaler en betragtelig del af deres løn. En omstændighed, som for nogle måske ikke kommer som den allerstørste overraskelse... Men altså: hvis det korrekte citat er "...rute 311", giver det en lille smule mening. Ellers gør det absolut ikke.
Bedste hilsner Thomas Tjørnehøj,
småfrustreret papklippekortmangelramt buspassager.

(Thomas' indlæg er en replik til historien 27. januar på Trafik)- og jeg kan orientere om, at citatet er godt nok, v.h. Knud)

12. dec. 2016 * Markedsfornøjelse. Det har været en fornøjelse at planlægge og afvikle årets julemarked i Alken i år, grundet den kæmpe opbakning der har været – så tusind tak for det. Vi glæder os til næste år. De bedste hilsner Johannes, Jill – og Dolly, skriver Jill van der Maase.
 

14. aug. 2016 * Fantastisk og rørende. Kære venner i og omkring Alken. Vi vil endnu engang sige tusind tak for ALT i forbindelse med Maria og Brunos bryllup! Det har været fantastisk og meget rørende at opleve jeres hjælp, støtte og gæstfrihed. Om det var at låne hus ud til fremmede mennesker, at oversætte talen til spansk og engelsk, at låne bil og trailer ud, at hente gulvelementer, at tilbyde hjælp i køkkenet, at låne grej ud, at komme med blomster og gaver, at vise interesse, og meget mere... Gæsterne følte sig i den grad velkomne i byen og udtrykte deres begejstring og taknemmelighed over vores måde at hjælpe hinanden på her i byen. Og tak til vejrguderne for perfekte vejrforhold på selve dagen og i ugen op til. (Det er lige før, at man bliver troende, når man tænker på vejret før og efter.) Vi beklager, at vi desværre ikke nåede at sige til alle, at I var velkomne til festen (efter kl. 22). Festen, som i øvrigt var intet mindre end magisk! Gæster, forplejning, god energi, gaver, musik, vejret - alt gik op i en højere enhed!
                                                                                                                                Kærlig hilsen Vibeke og Eric


25. juli 2016 * Derfor er jeg oprydder igen i år.
For tredje år i træk er der indkaldelse til oprydning efter Skanderborg festivalen, og for tredje år i træk har jeg meldt mig som oprydder. Første år gik pengene for oprydningen til købmanden. Da jeg fra starten var lidt tvivlende overfor dette meget ambitiøse butiksprojekt tænkte jeg, at jeg så da i det mindste kunne være med til at give biksen lidt startkapital med på vejen. Det var Jacob, der havde etableret forbindelsen, og jeg syntes ikke at han skulle stå helt alene med alt den oprydning, nu har han igennem så mange år har sikret, at mine børn har kunnet komme til at spille fodbold, så kunne jeg da godt lige give et nap med. Andet år gik pengene til Mejeriet. Her ville jeg gerne hjælpe med til, at det kære gamle hus kunne få skiftet nogle af sine hoptimister ud med lidt mere tidssvarende isolering. I år er der åbent for ideer til, hvordan de 35.000 kr. bedst kan skabe liv i landsbyerne. Jeg kunne selv godt tænke mig et bådlag med kano og robåd, hvor man så hos købmanden kunne hente redningsveste, padler og åre og sejle en tur på søen eller måske en shelterplads tæt på søen, eller måske noget helt andet. Min tilskyndelse til at deltage i år har nok mest været, at jeg godt vil give festivalen en hjælpende hånd dagen derpå. Den festival som har givet mig og min familie så mange oplevelser. Lige fra da Tobias som treårig ville helt op til scenen for at se Alice Cooper og han dagen efter i Børnehuset kunne fortælle, at han havde set en gammel grim mand, der rakte tunge og kastede med pengesedler. Eller da en tørresnor med trusser i alle farver og størrelser nåede fra den ene ende af Bøgescenen til den anden og Tom Jones ikke helt kunne se det flatterende i det. Eller Eric Clapton som under en hel koncert kunne nøjes med kun at sige to ord - good evening. Eller da jeg insisterede på at Freja som et led i den kulturelle opdragelse skulle gå med sin far op og høre Røde Mor, og da hun bedst som Troels Trier skulle til at stemme i til sin tredje sang pænt spurgte: 'Far må jeg godt gå nu'.
Hvert år har jeg været imponeret over den iderigdom, kreativitet og fantasi som festivallen råder over og dens måde at løse selv svære logistiske problemer. Oprydningen derimod har jeg været meget lidt imponeret af og har tænk, at det her må kunne gøres bedre. Når man derhjemme har vænnet sig til at sortere mælkelåg og kapsler til genbrug virker det som et voldsomt spild af ressourcer med alt det usorterede affald. Det hjalp lidt på den dårlige samvittighed, at Bruno sidste år havde været med til at organisere, at telte soveposer og underlag kunne pakkes og sendes til Lesbos, hvor det midlertidigt kunne give folk i nød og på flugt lidt ly og varme. Kontrasten mellem det teltliv, der er blevet levet på festivallen og det teltliv der er overladt til de flygtende er ret overvældende, hvis man kommer til at tænke alt for meget over det. Det er også tankevækkende, at man ugen igennem har leveret friske kolde forsyninger til sine tørstende halvgamle børn og så derefter selv får lov at rydde op efter dem. Som oprydder får man tid til at fundere over lidt af hvert - Har der virkelig boet mennesker her! - Er det virkelig muligt at omdanne en campingstol til toilet! eller da jeg slæbte afsted med et større meget tungt telt og på vej hen mod containeren blev i tvivl om, der mon kunne ligge en bevidstløs svensker et eller andet sted derinde. Jeg følte mig nødsaget til at kravle derind og til min lettelse kunne jeg konstatere, at der var tale om en springmadras og en hel masse andet ubestemmeligt.
Vi har i år talt med festivallen om, at det er meget lidt smukt den måde oprydning og affald bliver håndteret på. Om det er alle Evas gode ideer og argumenter eller om det er det, at Reno Syd har hævet taksterne for usorteret affald, der har gjort indtryk eller måske en kombination er svært at sige, men festivallen har været meget interesseret i at samarbejde og i at gøre det bedre før, under og efter festivallen. Så håbet er at flere ressourcer kan blive sorteret og genanvendt i år, At de 35.000 kr. kan være med til at skabe mere liv i landsbyerne og at Jacob heller ikke i år, vil være helt alene om oprydningen. Selvom det er hårdt og beskidt arbejde, så er det også lidt sjovt og rigtig hyggeligt, når man er mange nok.
Thorbjørn Herrik

10. juli 2016 * Ingen frivillig besparelse på skoleledelse i Bjedstrup.  
Den ledelsesmæssige situation på Bjedstrup Skole og Børnehus er som sådan uændret. Mogens Christensen er fortsat konstitueret skoleleder. Men der er noget på vej...
Med Mogens ved roret har vi gennem det sidste år mærket, hvad klog, varm og nærværende ledelse gør ved et lille sted som vores. Mogens har dog aftjent sin værnepligt som leder i folkeskolen og skal varetage en konsulentfunktion i fagsekretariatet, når denne konstituering får sin ende. Desværre. Han har ganske enkelt været en kæmpe gave til Bjedstrup Skole og Børnehus. 
I denne tid mærker vi i sandhed, hvad det betyder, at en skole er en del af en politisk ledet organisation. Skanderborg Kommune skal spare i budget 2017-19. Men siden udmeldingerne om kommunale besparelser, har regeringen trukket det meste af det varslede omprioriteringsbidrag tilbage. Således skal Skanderborg Kommune ikke spare helt det beløb, som vi ventede. Alligevel er der udsendt sparekatalog, som også rummer forslag om besparelse på ledelsesstrukturen på skoleområdet - se her.
Såfremt der skal spares på ledelse, vil det mest realistiske scenarie være, at Bjedstrup Skole får fælles ledelse med Mølleskolen. Og her er skolebestyrelsens holdning, at vi gerne vil arbejde positivt for en fælles ledelse med Mølleskolen, hvor vi fortsat har en selvstændig bestyrelse og en afdelingsleder med tydelig daglig ledelse i Bjedstrup. Den selvstændige bestyrelse er helt afgørende for at sikre skolens særkende og retning.
Skanderborg Kommunes budget for 2017 forventes at være på plads omkring den 20. september. Vi kan først til den tid have den fuldstændige vished omkring kommunes planer for ledelsen af skolerne. Men vi ved, at Venstre kun vil lægge stemmer til et budget med besparelser på skoleledelse, hvis skolerne frivilligt vil gå med på dette. Og det vil ikke ske. Således må vi forvente, at besparelser på skoleledelse ikke er en del af budget 2017.
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at vi får en selvstændig ledelse i Bjedstrup. Men meget synes at tyde derpå. Derfor vil vi på første bestyrelsesmøde i det nye skoleår drøfte, hvilken ledelsesprofil vi ønsker os til vores dejlige lille sted. Dette vil blive fremsendt til fagsekretariatet, så vi kan have et stillingsopslag klar, så snart budget 2017 er vedtaget medio september.
Enhver i lokalområdet opfordres til at prikke eventuelle kandidater til at varetage ledelsen af skole og børnehus. Elevtalsprognosen for næste skoleår siger, at der skal starte 11 børn i 0. klasse. Men indtil videre er tallet 15. Der er flere børn i børnehaven end forventet, og dagplejen udvider med en ekstra dagplejer. Alene her i Bjedstrup, hvor jeg selv bor, kan jeg tælle otte 3-årige.
Når der kommer afklaring på den ledelsesmæssige situation i efteråret, er der kun grobund for en skole og et børnehus i god trivsel.

God sommer! og venlig hilsen Mads Bentzen, skolebestyrelsesformand på Bjedstrup Skole


25. juni 2016 * Vi ved hvem tyven er. I lørdags, 18. juli, fik jeg min cykel stjålet i Alken. Den blev siden observeret cyklende ind på trinbrættet i Alken og er nu hentet hjem igen. Låst, uden nøgle,  og uden min for-kurv. Vi ved, hvem tyven er, og får en snak med ham. Lås jeres cykler, og sig til, hvis I ser nogle der kører rundt på cykler, som ikke er deres egne!
Ingrid Robak

20. juni 2016 * Studenter-fejring ved Mossø. Onsdag 22. juni bli'r Lisbeth student - hurra! Det fejrer vi på Vædebro mellem kl. 14 og 17, hvor alle er velkomne til at komme forbi til solskin, hvidvin, jordbær og en glad studine!
Glade hilsner fra Eva og Lisbeth Nikolajsen

2. juni 2016 * Kære Alken.
Vi forlader desværre Alken igen. Ikke fordi her ikke er rart at være, men fordi vi har købt drømmehuset i Gl. Ry, som vi overtager 1. august. Vi siger tak for nu og glæder os til at komme på besøg i Købmanden, når vi kommer gennem Alken fremover.
Tak for et godt år her i midtbyen.
De kærligste hilsner Bjarke, Camilla og Liv.

19. maj. 2016 * Brug nogle timer på Læger uden Grænser. 
Ved siden af mit medicinstudie bruger jeg en del tid som frivillig i Læger Uden Grænser (MSF) Frivilliggruppe i Odense. Her har vi bl.a. været ude at stå vagt ved OBs hjemmekampe, til koncerter, vist film om Læger Uden Grænser i Cafébiografen i Odense og været hjælpere til Lillebælt Halvmaraton. De penge, vi i frivilliggruppen modtager for arbejdet, går direkte til MSFs katastrofefond. Desuden skal mange af os søndag 29. maj ud og være indsamlere til MSFs første landsindsamling i Danmark. I den forbindelse arbejder MSF med et koncept, at man spreder budskabet om landsindsamlingen i området, hvor man bor såvel som der, hvor man kommer fra. Derfor vil jeg gerne opfordre venner og bekendte i Alken og omegn til at melde sig som indsamlere og bruge et par timer på dette, hvis det er muligt. Der er stadig en masse ubesatte ruter der kunne bruge indsamlere. Alternativt give en donation til indsamlerne når de kommer forbi. Det er muligt at melde sig som indsamler eller læse mere om indsamlingen her og desuden kan man melde sig til eventet på facebook.
Noa Nørgaard Harel

 
18. apr. 2016 * Toiletvognen. Vi skal have flyttet toiletvognen på fællespladsen og er ved at undersøge hvordan vi kan komme af med den. Og vi har besluttet at den skal væk, uanset om det projekterede toilet bliver til noget.  Så er der nogen ,der har nogle gode billige ideer, er de velkomne.
Lotta Schmidt, bestyrelsen i ABAF.

6. apr. 2016 Korprojekt med afrikanske sange. Kære alle i Alken. Jeg laver et korprojekt, hvor vi øver nogle afrikanske korarrangementer og synger det til Skt. Hans i Alken. Projektet er for Alkenboere og for det tidligere projektkor i Gl. Rye Kirke. Vi mødes de fem torsdage op til Skt. Hans, kl. 19-21, startende torsdag 19. maj samt én søndag formiddag, søndag 19. juni kl. 10-13. Vi øver i Mejeriet i Alken. Prisen er 100 kroner pr. deltager, og muligvis ekstra 100 kroner, hvis jeg vurderer, at vi behøver percussion til arrangementet. Dvs. maks. 200 pr. snude i alt. Projektet er for alle, der har lyst til at synge - du behøver ikke at være vant til at synge eller at kunne noder. Men for at deltage, skal du kunne møde op mindst 5 ud af de seks øvegange, samt selvfølgelig til Skt. Hans. Hvis du er interesseret i at vide mere, eller gerne vil tilmelde dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail.  Venlig hilsen Lene Madsen. lenemadsen@hotmail.com
21. mar. 2016 * Tusind tusind tak til alle jer, der dukkede op på vores kobberbryllupsdag. Vi blev begge både rørt og - i flere omgange - overraskede over det hjertevarme, musikalske og kulinariske optog søndag morgen. Vi føler os privilegerede over at være omgivet af de bedste naboer, børn og venner i verden. Vi slappede af resten af i dagen i champagne, boblebad og forrygende udsigt over Vejle Fjord. Tak til jer, der vaskede op - og så har vi lidt glemte kander og kopper. I ved selv hvad.
Sanne Dudoret og Knud Abildtrup

21. mar. 2016 * Hold fast i hundesnoren.
Lørdag var vi ude at gå tur, da Tulle (vores hund) blev bidt af en stor hund! Hunden havde snor på, men ejeren tabte den. Vi er alle chokerede, især fordi vi for 10 år siden oplevede, at vores hvalp blev rusket ihjel af en stor hundl! Så galt gik det ikke denne gang, men min bøn til andre hundeejere er: Kan I ikke godt have jeres hund i snor?? Måske har I helt styr på den, men den kan stadig skabe frygt! Både hos andre hunde, men også voksne og børn! Næste gang kan det faktisk være et barn det går ud over!! Hvis I så har snor på, så hold godt fast i den.
Line Kristensen, Søbjergvej

 

28. feb. 2016 * Vær med i en nytårsforsætsklub. Er det for sent at søsætte et nytårsforsæt, når marts måned står for døren? Det må i hvert tilfælde siges at være på høje tid! Jeg skal ha' søsat mit nytårsforsæt, og måske er der nogle af jer andre, som også har brug for et lille skub for at kunne gøre det samme?! Skal vi lave en nytårsforsætsklub? Mit nytårsforsæt er at jeg skal tabe mig. Jeg har gjort mig den erfaring, at når jeg skal lykkes med sådan noget, så skal jeg gøre det sammen med nogen. Kender I det, at det hjælper at føle sig forpligtet overfor andre end sig selv, at det er vigtigt at blive set og bakket op, for at lykkes? Måske er der nogen af jer derude, som også vil tabe jer, så kunne vi mødes en gang om ugen, blive vejet, pleje motivationen, give hinanden fif og klap på skulderen. Hvis du ikke trænger til at tabe dig, men vil skabe en slags forandring i dit liv, som du godt kan bruge opbakning til at få gjort til virkelighed, så er du mere end velkommen. Jeg kan kontaktes på mobilen 30349221 eller mail anjabudde@hotmail.com. Ta' kontakt, så kan vi måske hjælpe hinanden.                                                     Mange hilsner Anja Budde


22. feb. 2016 * Tak til de unge. Jeg vil bare sige tak til de nye unge familier, der er kommet til byen. Det er en fryd at mærke jeres engagement, iderigdom og begejstring. Jeg nyder det i fulde drag. Tak. De bedste hilsner fra en af de 'gamle' kvindfolk.
Gitte Møller Madsen

31. jan. 2016 * Fødsels-indsigt. Jordemoder Ann-Emilie og doula (fødselshjælper) Anna-Sofie inviterer til en fødselsforberedende heldags-workshop for gravide på Eagleroad i Illerup søndag 21. februar kl. 10-16. Vi arbejder med udgangspunkt i fødslens naturlige design og flow og ønsker at du som gravid får indsigt i det fulde informerede valg, dine rettigheder og valgmuligheder i fødslen af dit barn. Vi ønske igennem workshoppen at støtte dig i at lære at stole på dine indre urinstinkter og hvordan du og din partner finder tilliden til kvindens naturlige evne til at føde selv under rolige og kærlige forhold og hvordan din partner kan bidrage hertil. Dagen igennem vil der blive arbejdet med fødselsforberedelse ud fra et holistisk livssyn og workshoppen er en blanding af fysiske øvelser, visualisering, meditation, oplysning, samtale og deling. I prisen er inkluderet økologisk vegetarmad samt kaffe og the i de smukke og rolige omgivelser på Eagleroad. Dagen er selvsagt for gravide gudinder og partnere er selvfølgelig meget velkomne.
Vi glæder os vanvittig meget til at møde jer. Ring eller skriv endelig, hvis i har nogle spørgsmål eller særlige behov vi skal tage hensyn til. Pris pr. gravid mave er 750,- (600,- for studerende) og tilmelding kan ske til Anna-Sofie på mail: 4annasofie@gmail.com eller mobil: 50929284. Toget kan tages til Alken, og vi kan hjælpe med at bringe jer fra stationen og hen til Eagleroad.
Lyse tanker, Ann-Emilie Augustinus og Anna-Sofie Rau Gram, Moder Jord

 

21. jan. 2016 * Fåre-forslag er velkomne. Jeg bliver færdig uddannet landmand til sommer. Jeg har fårehold fordi det er en kødproduktion, hvor jeg synes dyrene har det rigtig godt. Fårene går på engene omkring Alken. De bliver om vinteren fodret med usprøjtet hø. Det er lokalt dyrket kød, men de kan ikke kaldes økologiske. Jeg er super glad for samarbejdet med Købmanden i Alken, og jeg vil hellere end gerne have tilbagemeldinger, spørgsmål, kritik, forslag og debat, om de enkelte produkter, til bedriften og mit syn på bæredygtighed. Jeg inviterer til åbent hus i april når jeg har fået de fleste lam, men skulle der være interesserede må I endelig henvende jer.                              Hilsen Per Nielsen, Svejstrup, 22 67 43 22.


11. jan. 2016 * De næste klimaflygtninge. Endnu engang har de landsdækkende medier måtte rydde sendefladen. Med alt disponibelt grej, lige fra sendevogne til helikoptere, har de hastet afsted for time for time at kunne dække oversvømmelserne ved Alken. Imens har et beredvilligt mandskab haft travlt med pumper og slanger for at få styr på vandmasserne. Beboerne på Vædebro har set vandet nærme sig faretruende fra begge sider og mange spørgsmål har trængt sig på: Risikerer vi at skulle evakueres? - Bliver vi de næste klimaflygtninge? Skal vi genhuses i teltlejre i Thy, eller skal vi prøve at nå over Sundet? Burde vi i tide have gravet vielsesringe og arvesmykker ned blandt knoglerne i engen? De der ikke har ønsket at lægge deres skæbne i hænderne på Inger Støjberg har gjort sig andre overvejelser: Er det tid til at bygge en ark inden syndfloden atter kommer? I så fald skal mårhunden så med? Hvad med ulven - hvem har sidst set den? Fælles for både de berørte og for de mange nysgerrige med deres på det tørre, har der været et ønske om at finde ud af, hvad der kan gøres, for at få styr på vandmasserne. Kunne man have et varslingssystem der tog højde for grundvandsstand, nedbør, skybrud og vandstand i søen, så man i tide kunne træffe sine forholdsregler? Var det muligt, at slusemestrene i Fuldbro, Klostermølle, Ry, Silkeborg og Tange kunne
samarbejde, så de kunne lukke op for sluserne og tømme ud i Gudenå systemet, inden der er optræk til skybrud? Kunne slusemestrene i det mindste aftale indbyrdes, hvem der skal oversv ømmes hvornår? Ville en Illerup å der atter slyngede sig igennem grønne enge kunne bremse og opsuge en del af overskudsvandet? Ville en offersø som i vor stolte forfædres tid kunne opsamle en del af regnvandet? (man kunne så nøjes med at smide små GF effekter ud i den). Spørgsmålene, forslagene og ideerne er mange. Måske var det en ide, at folk der er inde i sagerne og tættere på beslutningerne indkaldte til en høring. En høring der kan belyse, hvad der kunne gøres på kort og på lang sigt, og hvornår Evald kan begynde at lægge sit gulv.
Thorbjørn Herrik

2. jan. 2016 * Træffetid - det er tid til at træffes! Jeg vil gerne blive endnu klogere. Klogere på, hvordan jeg kan handle og tænke, så klimaet forbliver nogenlunde stabilt. Jeg er allerede ufatteligt bedrevidende, men jeg ved, at flere hjerner tænker bedre end én og at mange hænder klarer mere end to. Jeg ved også, at vi er mange her i området, der har det på samme måde. Her er min idé: Alle interesserede inviteres til klogskabs-træf under overskriften 'Fif og fiduser - hvad kan vi lære af hinanden?' Jeg vælger et tema, finder datoer, tidspunkter og arrangerer rammerne. Vi bli'r klogere sammen og jeg laver et referat, som bli'r offentliggjort på Liv i Landsbyens facebookside og på alken.dk. Hvad si'r I til det? PS: Nærmere info følger snart! Mange venlige og spændte hilsner fra
Eva Nikolajsen.

 
 21. dec. 2015 * Julekort fra Alkenvej 58. Kære Alkenborgere. Tak for den hjertevarme modtagelse, vi har fået her i Alken. Vi trives og håber at blive rigtig længe.  Glædelig jul! - og til dem uden en indre Gertrud Sand: Godt nytår ;-)
Kærlig hilsen Asta, August og Helene, Alkenvej 58.
(Foto: Helene Hennings)
1. dec. 2015 * Forslaget om fælles skoleledelse ikke groet i Venstres have. Der tales meget på rådhuset i Skanderborg om, at kommunale institutioner skal have fælles ledelse. Det er i første omgang praktiseret i nogle tilfælde på daginstitutionsområdet. Nu tales der også om, at man vil bruge princippet om en fælles ledelse for et større geografisk område på folkeskoleområdet. Der skulle være en besparelse i det. Den er nu nok ikke ret stor, når det kommer til stykket. Men samtidig er det en yderligere centralisering af ledelseslaget i det kommunale system. Til nu er indførelse af fælles ledelse på daginstitutionsområdet sket på et lidt tilfældigt grundlag. Der var måske en lederstilling ledig ét sted. Og der var en respekteret leder et andet, som måske kunne varetage ledelsen på den første også. Afstanden var alligevel så lille…o.s.v. o.s.v...
Lad det være sagt med det samme. Det er ikke en idé, der er groet i Venstres have. Vi ser indførelse af fælles ledelse mellem en stor og en mindre folkeskole som det første skridt til en nedlæggelse af den lille skole. Vi har nogle grundlæggende principper, som vil blive ført frem i den kommende debat. En skole med forældreopbakning i sit område skal ikke nedlægges.  Den skal fortsat have sin egen forældrevalgte bestyrelse. Det er skolens ledelse og forældrene gennem bestyrelsen, der definerer skolens linie og disponerer økonomisk. Aktuelt drøftes der, om der skal være fælles ledelse på Bjedstrup og Mølleskolen.  Efter nytår skal sagen drøftes politisk i udvalg og måske byråd efter  en betydeligt administrativ aktivitet. Vi mener den administrative interesse for at drøfte fælles ledelse kan vise sig at være en selvopfyldende profeti. Så længe lokalområdet bakker op om områdets skole, har den Venstres støtte. Til at være en hel skole. Til at være sin egen. Det signal vil vi gerne sende til den lokale skolebestyrelse.
Peder Porse, Boesvej, medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre

30. nov. 2015 * Ikke det værste at være politianmeldt for. På perronen i Aarhus i eftermiddag mødte jeg Michael Schmidt, som noget overrasket fortalte, hvad han havde set på Stiftstidendes lysavis på vej ned mod toget: 'Alken: Gruppe på 40 personer anmeldt for menneskesmugling'.  Jeg var temmeligt uforstående. Var han sikker på, at der stod 'Alken'? Men jo, ganske rigtigt, viste det sig - en noget utrolig historie, og  jeg havde faktisk set overskriften på nettet uden at tænke, den skulle have noget med mig at gøre. Mine næste tanker gik til de ubehagelige trusler, som fire af os i netværket Mossø for Mangfoldighed fik i sommer, efter vi havde ytret os i dags- og ugepressen. De var nemlig ligeså anonyme, som den aktuelle politianmeldelse er. Og selve indholdet - ja, hvad skal man snart sige? At melde 40 mennesker til politiet for at smugle flygtninge fra Hamborg i september. Hm... Ligesom Mia Rünitz fra Boes udtaler til Stiften, så er det heller ikke noget, jeg kender noget til. Netværket - for det er det, det er, mere end en forening med bestyrelse og formand og generalforsamling - har derimod gang i andre, afgjort flygtninge-venlige aktiviteter i lokalområdet. Vi vil gerne markere, at vi er mange, der står op imod nationalistiske og fremmedfjendske tendenser i tiden. Vi havde en velbesøgt sangaften på Alken Mejeri i forrige uge, vi planlægger debat- og kulturarrangementer fra et multikulturelt udgangspunkt, vi samarbejder med Foreningen Liv i Landsbyen om at prøve at skaffe boliger til flygtningefamilier heromkring, vi støtter Venligboernes aktiviteter i Ry og Skanderborg. Og det er vist endnu ikke blevet forbudt - samtidig med, at vi er på det rene med, at nogen bliver voldsomt provokeret af den slags handlinger og ytringer. For min helt egen regning: Den form for 'menneskesmugling', flere er blevet anmeldt for her i efteråret, er nok mere noget med en træt familie ind i bilen og så afsted til en færge - end den systematiske sammenstuvning af flygtninge i en lastbil, som i flere tilfælde er endt så tragisk. Det er så bare min holdning, at den førstnævnte form for smugling har min sympati og ikke er det værste, man kan være politianmeldt for. 
Knud Abildtrup

 

22. nov. 2015 * Sådan endte cykeltyveriet.  Som flere i Alken ved, fik vi i begyndelsen af juni stjålet to cykler fra vores carport, en Argon tri-cykel og en Giant crossbike. Låst og fastlåst til en tyk kæde, som tyven(e) dog blot havde klippet over med medbragt værktøj. Selv om vi længe tjekkede på Den Blå Avis og ledte rundt omkring i skovområder og halvt forladte sommerhuse, var der ingen spor af cyklerne. Og selv om flinke naboer fandt det afklippede stykke kæde i grøften lidt længere henne, kunne politiet ikke gøre mere af den grund. Men Lene manglede sin cykel til transport og købte en måned senere en ny og mere skrabet Giant for forsikringspengene, selv om også hun stadig helst vil have sin stjålne cykel igen, fordi den havde speciel affektionsværdi. Vi var begge rigtig kede af tyveriet, da man får et særligt forhold til sin cykel, når man cykler meget og med glæde.
I starten af oktober blev Dennis ringet op af en betjent fra Vejen, der, i forbindelse med et værktøjstyveri fra en carport ved Ribe, havde anholdt en polsk tyv i en hvid kassevogn. Tyven havde på sin mobil et billede af en tri-cykel taget på en gårdsplads i Polen. Betjenten havde googlet cykelmærket (Argon) og fundet frem til det opslag på alken.dk hvor der var et billede af vores cykler. Det ene billede fra alken.dk lignede så meget cyklen på den polske tyvs mobil, at betjenten antog der var tale om den samme cykel. På grund af dette sammenfald blev Dennis indkaldt som vidne i retssagen mod tyven den 12. oktober i retten i Esbjerg.

I retssalen fik Dennis ved selvsyn set billedet fra mobiltelefonen af cyklen på den polske gårdsplads. Da hans tri-cykel er selvbygget har den karakteristika, der gør den unik - der var ingen tvivl om, at cyklen på billedet var hans. Den polske tyv var i retten anklaget for tre forhold - tyveri af værktøj fra en carport ved Ribe, cykeltyveri fra en carport i Børkop, samt cykeltyveriet fra vores carport i Alken. Og i starten af november faldt der dom. Tyven blev dømt for tyveriet i Ribe pga. af dna-spor, men desværre ikke for cykeltyverierne hos os i Alken og det i Børkop pga. for få beviser. Dommen var 60 dages ubetinget fængsel, samt udvisning i seks år, og betaling af sagens omkostninger. Betjenten fra Vejen, som vi begge talte med, var lige så frustreret som vi over, at de mange cykeltyverier stort set ikke har nogen konsekvenser for de rejsende tyve, fordi de sjældent bliver fanget. Dels mangler politiet både tid og mandskab, og dels kan tyvene blot vende tilbage over grænsen på et senere tidspunkt, selv om de er udvist, da der jo er fri bevægelighed og kun stikprøvekontrol. Betjenten var hjerteligt enig med os i, at det er et rent tag-selv-bord for kriminelle, der udnytter idéen om, at vi alle i Europa skal kunne bevæge os frit mellem hinanden.
Og hos os har det efterladt en vis utryghed - for hvornår vender tyven (og/eller hans kolleger) tilbage til området og tjekker om vi har fået nye cykler? Og om der er andet de kan stjæle? Hvor tit cruiser cykeltyve igennem Alken? Vi har bagefter fundet ud af, at der flere gange er stjålet cykler fra stationen. En cykel er jo ganske vist kun en død ting, men som oftest købt for penge man selv har tjent, og beregnet på at bruges som transport, til træning, fornøjelsesture etc. Det er jo helt absurd, at vi nærmest skal acceptere, at de bare bliver hentet af kriminelle efter forgodtbefindende. Så selv om det måske virker nyttesløst, har vi endnu ikke opgivet håbet om at få vores cykler tilbage på en eller anden måde.
                                                                                                                                                           Dennis Hardon, Emborgvej


15. nov. 2015 * Klimamarch i Aarhus. Bruno og jeg var til CPH.DOX-film i Ry igår, et arrangement af Omstilling Ry og Alternativet. Filmen hedder 'Intet bliver som før' eller 'This Changes everything' af Naomi Klein og Awy Lewis. Den viser bl.a. de mange lokale initiativer, som blomstrer op overalt på kloden, hvor folk ta'r fat i hinanden og handler imod de overgreb, som begås mod jord, vand, dyreliv, flora og mennesker, når ressource-udvinding og økonomisk grådighed går over grænsen. Se traileren. Omstilling Ry opfordrer til, at vi er så mange som muligt fra Ry og omegn, som sammen ta'r toget til Aarhus med lanterner og højt humør for at gå COP21 Klima-march sammen med (millioner?) af mennesker rundt om på hele planeten. Det foregår søndag 29. november, afgang med toget fra Alken kl. 14.26 og hjemtur ved 18-19-tiden.
Mange opsatte hilsner fra Eva Nikolajsen, som sagtens kan forestille sig en lille lanterne-workshop på Mejeriet om formiddagen d. 29 :o)

8. nov. 2015 * En lille opfølgning på Thorbjørns oplæg fra d. 1. okt.: Jeg synes, det er en helt formidabel idé at omdanne Alken Enge til en engsø! Jeg vil mægtigt gerne være med til at arbejde videre på idéen. Vi kunne mødes og tale om, hvad vi hver især videre vil gøre, for at det kan blive muligt. Så vidt jeg kan se, er det måske en mulighed at få støtte fra Naturstyrelsen til et sådant projekt. F.eks. til erstatning af jord, som lodsejere vil få omdannet, hvis det bliver en realitet. Hvis nogen skulle have lyst til at mødes og snakke om, hvordan vi måske kan projektet til at blive en realitet, så kan I jo lige skrive eller ringe til mig: 52-33-73-47 eller seanbirkbc@gmail.com. Jeg håber at høre fra nogle stykker!
Kærlig hilsen Sean Birk Bek  Craig

10. okt. 2015 * Også lidt gift med Alken. Når man gerne vil arrangere en stor komsammen, men ikke ligefrem har det store forkromede overblik - så er det jo godt, at man bor i Alken. For næppe noget andet sted ville man have mødt så megen hjælpsomhed af enhver slags. Tak til alle jer, der øste af jeres overskud, bidrog med ventede og uventede gaver, med rare hilsner og gode ønsker, med glædelige og dejlige OVERRASKELSER, med det lille ekstra og lidt til - både foran og bag kulisserne. Udtrykt med en lidt slidt, men rammende vending: det ville ikke have været det samme uden!
Nu blev det en fest, som vi synes at vi selv - og hele Alken - godt kunne være bekendt. Og efter sådan en oplevelse er det næsten som om, at man også er blevet gift lidt med Alken...
Mange hilsner fra Thomas og Maiken


1. okt. 2015 *
Er der stemning for en dæmning? For en snes år siden var der planer om at omdanne Alken Enge til en engsø. Den lavvandede sø skulle dels være et eldorado for fugle og folk, men skulle også fungere som et reservoir, der skulle begrænse tilførslen af næringsstoffer til Mossø og sikre grundvandsspejlet. Ved skybrud kunne engsøen virke som buffer, der opsamler og bremser de store mængder nedbør. Måske var det tid til at kikke på planerne om en Alken Engsø igen. Et ustabilt klima og øget tilførsel af vand fra Skanderborg bakker til Illerup Å vil gøre, at det nok ikke er sidste gang, at området vil blive oversvømmet.
- En engsø, hvor sommerhusejere med deres på det tørre, kan nyde panorama sø udsigt til begge sider i sikkerhed bag en mindre dæmning.
- En engsø, hvor ænder, gæs og vadefugle kan raste, fouragere og yngle.
- En engsø, hvor man fra udsigtspunkter, stier og fugle tårne kan nyde naturen.  
- En engsø, hvor gravfreden sikres, eller rettere arkæologer er sikret fred for vandmasserne til fremtidige udgravninger.
- En engsø, hvor hyrderne kan lade deres får græsse på de tilstødende enge i sikkerhed for vandmasserne.
- En engsø, hvor jægere kan opleve vilde fugle, i stedet for udsatte, degenererede, overfodrede fasanhøns
- En engsø, hvor badegæster kan boltre sig i en renere Mossø, nu hvor vandet fra Illerup Å har været igennem en renselsesproces.
- En engsø, hvor vandet langsomt siver ned gennem jordlagene og sikre rent drikkevand i mange år frem.
- En engsø, hvor pumpelaget sparer både energi og penge.
Listen over engsøens lyksaligheder er sikkert meget længere. Så det er bare med at finde hakke, skovl og spade frem, få fyldt sandsækkene og lukket for pumperne - hvis altså der er den rette stemning. 
Thorbjørn Herrik

27. sep. 2015 * Stor tak til jer, der har tilbudt transport-, bar- og køkkenhjælp. Men vi er desværre ikke helt i mål i baren endnu, hvor der gerne skulle være lidt flere end de to, der indtil videre har meldt tilbage, til at passe den i tidsrummet fra 20.30 til tidligst 23.30. Det skal ikke nødvendigvis være i hele 'åbningstiden'; en halv eller en hel time vil også være fint. For jo flere, der melder sig, des kortere kan 'tjanserne naturligvis blive. Og for en ordens skyld gør jeg lige endnu en gang opmærksom på, at indtægterne fra bar-salget jo går direkte i den almindelige 'bar-pengekasse'; lige som når der er fredagsbar, fjerdejuledagsjaz og andre åbne arrangementer - til gavn for Mejeriet og fællesskabet (- hvilket vil sige os allesammen... ;o)
Mange hilsner fra Maiken & Thomas
86 57 79 80, 21 85 86 18, 30 82 29 81,

20. sep. 2015 * Savner min lille haveskovl.  Jeg havde min trillebør stående ved købmanden med planter, man kunne tage gratis.  Og min haveskovl, som jeg ikke ville af med. Da fødselsdagen var slut, var skovlen væk. Det er godt nok en lille billig skovl, men nok det haveredskab, som jeg bruger mest. Håber at se den igen på Søbjergvej 19.
hilsen Jytte
 
18. sep. 2015 Efter sigende er der ikke noget mere papirfyldt end et papirløst parforhold. Så vi har besluttet at smide alle papirerne ud og erstatte dem af ét enkelt - og i den anledning vil vi gerne invitere hele byen til fest på Mejeriet, lørdag 3. oktober fra kl. 20.30.
Når det formelle er overstået, og når vi har fået nok af Bennys gamle vittigheder og onkel Karls kedelige taler, så har vi brug for jer til at sparke gang i festen. Og det burde ikke være så svært, for I får hjælp fra PS Swingband - først og fremmest kendt som fjerdejuledagsjazzorkester på Mejeriet i 2009 og 2013, men også fra mere ydmyge steder som Riverboat i Silkeborg og jazzteltet ved Århus Festuge. Læs og lyt: http://psswingband.dk/cd/cd_index.htm.
Billetpris? Nejda! Der skal være fest, og man tager ikke entré af sine gæster. Musikken betaler vi, og drikkevarer kan købes i baren til de sædvanlige overkommelige priser.
Så vi håber at rigtig mange vil kigge indenfor i løbet af aftenen og svinge træbenet - eller hvad man nu har at svinge med. Men før I kan det, mangler vi lige assistance til tre ting:
  • Scenen til musikken befinder sig på Mølleskolen i Ry. Vi skal bruge en beboer med bil - og gerne påhængsvogn! - til at få den hentet og bragt.
  • Benny, Onkel Karl og resten af den pukkelryggede skal lige fodres af, inden festen for alvor kan begynde. Derfor behøver vi hjælp i køkkenet i tidsrummet ca. 15 - 21. Ikke til madlavning, men til at rette an, bære ind og ud samt at fylde i opvaskemaskinen - og til "forefaldende" opgaver...
  • Når baren åbner, skal der jo osse helst være bartendere til at afløse hinanden - fra kl. 20.30 og så længe man gider, dog tidligt til 23.30.
Køkkenhjælpen betaler vi os naturligvis fra - men vi regner med et passende antal frivillige (dvs. ulønnede!) bartendere, eftersom pengene fra salget i baren går direkte i 'mejerikassen'. Lige som når der er fredagsbar og andre åbne arrangementer.
Vi glæder os både til hjælp til det praktiske, og til en festlig aften. Men det skal være i dén rækkefølge...!
Mange hilsner fra Thomas Tjørnehøj & Maiken Wang Larsen, 86 57 79 80, 30 82 29 81, 21 85 86 18,

1. sep. 2015 * Tak til arrangører og alle jer, der bidrog til en herlig, hyggelig, humørfyldt, varm byfest. Fine indslag, skønt med sang, guitar og harmonika, dejlig mad, lækre mennesker. Og Nekla😀
Og til Søren for de super gode fotos, så man kan nyde synet af alle de dejlige mennesker og situationer igen :-) nu hvor det er blevet gråvejr og hverdag.
Kærlig hilsen Anne-Mette Granner


31. aug. 2015 * Vejspærring, samarbejde og kontaktperson.Vi kører gerne en omvej med traktor og vogn, så Alken kan holde byfest. Fremover vil vi rigtig gerne, hvis Alkenborgerne, når Alkenvej bliver spærret,  vil sikre, at vi kan komme igennem på Emborgvej med traktor og vogn, uden vi skal ind og spørge folk, om de vil flytte biler. Vi ønsker et fremtidig samarbejde med dem, der arrangerer byfesten. Hvis det ikke lige er høst, har vi ikke problemet, men det gav os en del problemer i lørdags, idet kornet var tørt på Højlund.
I det hele taget kunne det måske være godt for Alkenborgerne og os, hvis vi kunne have en kontaktperson i Alken, som vi kunne koordinere med, de dage, hvor vi har meget transport, vi skal have igennem. Det er jo kun få dage, men kunne vi klare det så gnidningsfrit som muligt, kunne det jo være godt for alle.
Venlig hilsen Bente og Karl Ole Jokumsen, Svejstrup Østergård, Karl Ole 40295811/ Bente 40229611

29. aug. 2015 * Grækerne er fantastiske - men hvor er flygtningehjælpen? Fra Lesbos sms'er Bruno Nielsen i brudstykker om sine oplevelser til alken.dk:
* Ok, der er stress her, men grækerne og turisterne tager det pænt, giver vand og toiletter. Der er intet i lejren. Jeg mener intet.
* Hver dag 1000 ind og 1000 ud. Måske busser til halvdelen, kvinder, børn og svage. Resten må gå de 75 km. Vi 25-35 frivillige og mange turister, der ofrer et par dage af ferien.
* Ok, py ha her er forøvrigt varmt :-)
* Nogen går endda rundt med redningsveste på, da det er det eneste, de har. Det ser lidt fjollet ud i land og 40 graders varme :-)
* Det er så fedt med de soveposer. Nu har jeg ca. 40 i bilen.
* Husk ikke at ynke og påtag dig ikke andres problemer. der bliver ikke mere benplads på den sidste flyvetur, fordi du har gjort en god gerning.
* Nu ved jeg, hvorfor at vi ikke kan få busser nok her i opsamlingslejr. Der er simpelthen ikke plads andre steder, så der bliver ikke givet tilladelse til buskørsel. Der ankom op mod 3000 i går alene her, det er mere, end der bor i byen.
* Det er som at se myrer igennem landskabet. Jeg har inviteret dem alle sammen til Alken. Jeg mener, vi kan finde et godt sted ved Mossø :-)
* Grækerne er fantastiske. Tænk at lægge toilet til 1000 mennesker dag ud og dag ind - bare i ruller :-)
* Hav en god byfest :-) mange glade hilsener herfra.
* Hold nu op, det her er kaos. Hvor er flygtningehjælpen?

 
22. aug. 2015 * Støjberg som lejrchef. Fra en mail-korrespondence mellem Liv i Landsbyen's opryddere fra Smukfest har alken.dk fået lov til at bringe et  indlæg fra Thorbjørn Herrik:
 
Hej Jacob
Tak for din store indsats. Jeg syntes faktisk det var hyggeligt at gå og rydde op og drikke halv lunkne, halv gemte øl sammen med det meste af byen, også selv om det stod på i to dage. Jeg vil gerne være med næste år, men synes vi skal stille nogle betingelser for vores deltagelse. For det med både at skulle være effektiv skraldemand, miljøbevidst genbruger og barmhjertig samaritaner på en gang, er ret svært. SmukFest plejer at være gode til at finde på kreative, fantasifulde, overraskende logistiske løsninger, så det kan simpelthen ikke passe, at de ikke kan løse affalds / genbrugs håndteringen bedre. Det var slet ikke smukt.
Jeg kan desværre ikke være med onsdag,men her er et par forslag:
- Tæt samarbejde med SmukFest og RenoSyd før, under og efter festivalen
- Opstilling af containere til glas, metal, plast, tøj flere stedet på pladsen
- Konkurrencer, belønning, skiltning, opfordring til oprydning på pladsen.
- Oprydnings-teams på pladsen under festivalen  
- Tæt samarbejde med hjælpe organisationer, der er på pladsen allerede fra om lørdagen og indsamler telte og soveposer.
- Pladsen forbeholdt hjælpeorganisationer i tidsrummet fra 12.00 - 14.00, så det brugbare kan indsamles.
- Containere til forskelligt slags affald opstillet på pladsen om mandagen.
- Inger Støjberg som lejrchef!
Godt møde!  Thorbjørn Herrik


13. aug. 2015 * Nedkørt blomsterbed ved bygrænsen. På forsiden af alken.dk er der et billede fra 19. juli af et af de meget smukke blomsterbede ved Alkens byskilte. Da det ligger tæt ved vores have, har vi virkelig nydt synet af blomsterne hele sommeren – dvs. indtil for små to uger siden. Da var det ene bed nedlagt/nedkørt, og blomsterne lå knækkede og visne tilbage. Ved nærmere eftersyn var der tydelige spor efter store traktor-/maskindæk, selv om vi ikke helt kunne forstå, hvordan man kunne køre igennem bedet, når der står en trafikstolpe  i hver ende. Her onsdag aften ved 21.30 tiden blev mysteriet opklaret: En rød mejetærsker kom kørende ad Emborgvej med retning ud af Alken, og standsede op før stolper og bede. Føreren af mejetærskeren steg ud og fjernede begge stolper, hvorefter han resolut kørte med højre hjulpar igennem bedet (han kunne jo evt. have brugt cykelstien, nu hvor stolperne ikke sad i vejen..)Stolperne lod han ligge i rabatten. Mon den pågældende landmand har en særlig aftale med kommunen (eller er det borgerforeningen der har sået?) om, at han må ødelægge blomsterbedet? Og genopretter han det i så fald, når de er færdige med at høste? Hvis det er tilfældet, så beklager jeg, at han må ud og fjerne stolperne igen næste gang han kører forbi, for jeg satte dem tilbage, så de fortsat kan advare bilisterne om at vejen indsnævres.
Venlig hilsen Lene Saksager og Dennis Hardon, Emborgvej 108 A, Alken

31. aug. 2015 * Jeg tog en cykel. Mandag kl. 17.30 var der opsat gamle borde og reoler, samt en palle og en cykel foran købmandens vindue. Jeg har taget den røde cykel med mig. I tilfælde af, at det ikke var tiltænk storskraldsordningen, så ved den tidligere ejer hvor den findes.
Jan Mikael Granner

3. aug. 2015 Børnefamilier søges til dokumentar om jagten på det gode liv. Nordisk Film TV leder efter børnefamilier, der flytter fra by eller parcelhuskvarter ud på landet for at leve et simplere og sundere liv med mere nærvær. Altså nogle, der har taget beslutningen om at rive teltpælene op i jagten på det gode liv. Programserien er til DR og vi ønsker at følge familiernes hverdag og overvejelser over en tidsperiode, da vi gerne vil fortælle seerne om muligheden for et anderledes liv og inspirere til drømme og mod. Programmet vil være en seriøs og saglig fortælling med en god stemning og tone. Måske er det dig? Eller måske kender du én der er i gang med denne proces? Hvis du synes, det lyder interessant, så kontakt mig på: anna.maria.kristensen@nordiskfilmtv.com. Jeg glæder mig til at høre fra jer!  Med venlig hilsen, journalist Anna Maria Kristensen, tilrettelægger, Nordisk Film TV, M 29 25 86 08.


 

2. juli 2015 * Radikalisering ved Mossø. Lørdag 4. juli mødtes igen nationalkonservative, højrefløjsbloggere, -kommentatorer og universitetsfolk med en stærkt islamkritisk dagsorden, der fremstår decideret islamfjendtlig, på Mosbjerg ved Alken. Denne gang rummer talerlisten bl.a. Søren Krarup, der om nogen har gødet jorden for national selvtilstrækkelighed med sine kampagner mod flygtningehjælpen og sin snævre fortolkning af næstekærlighedsbegrebet. Sammen med bl.a. Lars Hedegaard, der var med til at stifte det notorisk islamfjendske Trykkefrihedsselskabet, og Mikael Jalving, der foreslår indvandringsstop, er også den engelske partileder Paul Weston taler ved folkefesten. Han gør en dyd ud af, at både tory’er og labour i England kalder ham racist og opfatter det åbenbart som et adelsmærke. Det er stærkt foruroligende, at Westons opfattelse af, at der foregår en borgerkrig mellem Islam og Europa, var med til at inspirere massemorderen Anders Breivik, der citerede ham i sit manifest forud for Utøya-massakren.
Islamistisk radikalisering, der bl.a. kan inspirere unge til at søge mod ISIS, er dybt problematisk og må modarbejdes. Og det samme må den nationalistiske højrefløj, der vil lukke grænserne, skræmme flygtninge fra at søge hertil og dæmonisere én bestemt religion. Ekstreme islamister og ekstreme nationalister nærer hinanden med voldsom retorik, og hvad der i disse år foregår ved Mosbjerg, trænger til mere offentlig opmærksomhed. At erklærede nazister og racister skulle være uønskede ved folkefesten, er en tynd fernis, der ikke kan skjule den brutale og ofte hadske tone på de to højreblogs, Uriasposten og Snaphanen, der er tæt involveret i arrangementet.
På Uriasposten serveres primært nyheder og historier, der er ufordelagtige for indvandrere og flygtninge, for ikke at tale om flygtningevenner og humanister, som får det glatte lag. Ofte under pseudonymer skydes der med skarpt mod hovedfjenden – multikulturalismen – fra folk, der ofte er for ekstreme til Dansk Folkeparti, og nationalister fra den yderste højrefløjs smågrupperinger, der vejrer morgenluft – nu ved løvskoven ved Mossø, hvor de har fået sig et årligt samlingspunkt.
Her i foråret er opstået et initiativ Mossø for Mangfoldighed, der vil samle folk her på egnen, der vil imødegå fremmedfrygt og fjendtlighed mod bestemte befolkningsgrupper og religioner. ’Mossø for Mangfoldighed’ vil blive en ramme for kulturelle, musikalske begivenheder og events, der kan samle i stedet for at adskille, og et forum for debat i lokalområdet.
Vi vil også gerne diskutere temaer, som optager Mosbjerg Folkefest. Men vi vil have mange flere – og andre - stemmer til at blande sig og har flere debattemaer på vej.
Ét kunne være ’Danskhed og menneskelighed’.  Et andet: ’Hvordan håndterer vi radikalisering?

Sanne Dudoret, Alken, Maria Temponeras, Bjedstrup, Torben Nielsen, Alken, Helga Lund, Alken, Benjamin Hoff Skovgaard, Alken, Charlotte Valløe, Ry, Jens Langkjær, Alken, Knud Abildtrup, Alken, Jill van der Maase, Alken, Mia Rünitz, Boes, Estrid Bek, Alken, Karin Fosdal, Alken, Berit Werner Hansen, Svejstrup Enge.


30. mar. 2015 * Kære skønne Alken borgere. Endnu en gang føler jeg stor taknemmelighed ved at bo og leve i denne by. Efter mit opslag ang. Lån af barneseng og autostol havde været på alken.dk i mindre end et døgn, fik jeg fire henvendelser fra folk, der ville låne ud. Hvor heldig kan man være. Tak og rigtig god påske til alle.
Kh. Gitte

27. mar. 2015 * Støjgrænser og kommunal passivitet.
I forbindelse med at Skanderborgfestivalen vil udvide deres aktiviteter, var jeg i dag forbi Teknisk Forvaltning for at høre om, hvilke støjgrænser der gælder for festivalen. Overraskende viser det sig, at der er ingen for selve festivalen. Der har været lidt tilløb til kontakt med andre festivalramte kommuner, men det er gået i sig selv igen. Med baggrund i de gener, jeg oplever fra festivalen med lavfrekvent støj (dunkende stortromme og dybe bastoner) ved især sydøstlig vindretning, vil jeg høre, om der er andre her i området, der vil være med til at lave en opfordring til kommunen, om at genoverveje deres passivitet i forhold til støjgrænser, og til at genoptage kontakten med andre kommuner i en lignende situation. Jeg har talt med flere herboende, som på forhånd har opgivet at gøre noget i den henseende.  Men det er et gunstigt tidspunkt at reagere lige nu, og gerne hurtigt.
Så: Send mig en mail eller ring senest tirsdag, hvis du vil være med til henvendelsen til kommunen.
Claus Madsen, post@stemning.dk, 61607232

 

16. mar. 2015 * Jeg glæder mig... Vedrørende ølsmagning på fredag 20. marts. Jeg vil lige fortælle, at jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem i mit mejeri i min by og berette lidt om, hvad der er sket i de ganske få år, siden jeg boede på Alkenvej (i kælderen hos Jan og Karin), og på Søbjergvej. Min by er det, fordi det var der mine to drenge Simon og Jon voksede op, og at mejeriet er mit hus, har jeg et skriftligt bevis på. Selv om det er få år siden, er der sikkert kommet nye ansigter til Alken, så jeg medsender lige et billede, så de der ikke kender mig  (eller kan huske mig – vi bliver jo alle ældre), kan se hvem jeg er. Det er den flotte fyr til venstre på billedet. Det er også mit bryggeri, der er i baggrunden – før tilhørte det ham til højre. Der var en aktivitet, som jeg støttede ivrigt op omkring i min tid i Alken – fredagsbarerne! Jeg tror kun, det var en vis skotte, det havde hyppigere fremmøde til denne aktivitet – det har formodentligt ikke ændret sig siden! Jeg håber, at I der har meldt jer til ølsmagning på fredag, vil være med til at gøre det til en fredagsbar 'to remember'. Jeg fylder i hvert tilfælde bilen godt op med øl fra Thy. Til jer, der ikke har meldt jer, fordi I skal til vandværkets generalforsamling torsdag, eller fordi i skal til Svejstrup og høre om modne mænds problemer fredag – tjah – man kan jo ikke vinde hver gang… Hilsen Antoni


22. feb. 2015 * Hvilke helbredseffekter har de nye elmålere? Vi har netop modtaget orientering fra AURA Energi om, at de fra mandag næste uge begynder at udskifte vores elmålere til fjernaflæste målere. Der følger med denne orientering ingen oplysning om teknologien bag - herunder helbredseffekter. Jeg tænker, at også folk i Alken, Svejstrup, Illerup og Boes skal have udskiftet deres målere, og jeg vil derfor henvise til stopsmartmeter.dk for mere information. Jeg er ikke ude på at lave oplysningskampagne eller på anden vis pådutte mine/vores holdninger til denne teknologi. Jeg vil dog gerne sikre, at alle har muligheden for at orientere sig ordentligt, idet forsyningsselskabet selv undlader nogen som helst form for orientering. Slutteligt er jeg selvsagt interesseret i at vide, om andre deler vores skepsis. De små er jo stærkest, når de står sammen. Jeg vil kunne få Kim Horsevad, som er hovedarkitekten bag ovenstående hjemmeside, til at komme på eksempelvis Mejeriet til en aften med oplysning og debat.
Bedste hilsner Mads Bentzen, Bjedstrup, mazbentzen@yahoo.dk

1. feb. 2015 * Tak for mad.
Da jeg gik hjem fra fødselsdagsbrunch på Mejeriet, fik jeg så'n lyst til at skrive tak! Det var en fantastisk dejlig brunch med utroligt lækre ting og masser af det. Ikke bare een gang, ej heller to eller tre, men hele fire gange var jeg nødt til at komme op og prøve noget nyt. Intet var en skuffelse. Så tusind tak til brunchholdet. Og for at det ikke skal være løgn, var det også en super oplevelse til fællesspisningen om aftenen. Jeg kunne helt mærke roen og overblikket fra madholdet. Alt dejligt enkelt med gode råvarer og smag. Godt gået og til så mange mennesker. Også tak for mad. Mange hilsner Lars Christensen.

24. jan. 2015 * Kære Mejeri. Hjerteligt og kæmpe tillykke -  20 år,  du er ikke længere en teenager! Det er så dejligt at se, at du trives, at se det, du er blevet til og ane de nye veje, du er på vej til at træde. Og du ser også rigtig godt ud. Jeg er glad for, at jeg er inviteret med til at fejre dig  og for at have en lejlighed til at sige et par ord til dig og ikke mindst hele din hele din familie. Du er en ’hjertestarter’ og med reference til en dansk rocksang – du blæser mig i gang, du er min champagne-løftestang. Så lad os starte med at skåle for dig og hele din store familie, som har bidraget meget værdifult til gøre dig til den, du er i dag.
Der har i avisen Information gennem de sidste måneder været en artikelserie om nye familieformer. Der siges aktuelt at være 37  forskellige måder at være en familie på. Vi har ikke været en del af den serie - men jeg tror at vi er en 38. måde. Vi adskiller os på flere måder:
Du er vores fælles barn, men jo ikke et fælles biologisk barn – vi har adopteret/købt dig, fordi vi så gerne ville have, at netop du blev vores barn i en helt særlig kollektiv deleordning. Og det er ikke en almindelig kernefamilie – der er en stærk kerne, men den tæller langt flere end en almindelig kerne på op til seks personer. Så er det er også en familie, som ikke altid er enige om alle opdragelsens elementer og de principper og de værdier, som skal være mest styrende. Men det er alligevel gået meget godt, og det er det, fordi der er tale om en meget mangfoldig familie med stor tolerance og en god tradition for at tale sig til rette. Der er en række forhold, som har afgørende betydning for, at et barn har gode muligheder for at udvikle sine potentialer - og ingen viden om, at nogle familieformer i sig selv er bedre end andre.
Men hvad der bredt set er enighed i aktuelle teorier om børns udvikling er, at det er helt afgørende at have nogle ’Betydningsfylde andre’ - men det kan man være på mange måder. Sådanne betydningsfulde andre indgår i relation med barnet, og disse  relationer har to forskellige akser, de kombinerer: En tidsakse og en nærheds/intensitetsakse.  Betydningsfulde andre er selvfølgelig dem, som er meget nære og er det over lang tid – andre er mindre nære, men også meget stabile over tid, og de er også ’betydningsfulde andre’. Den tredje gruppe af Betydningsfulde andre er relationer, som er  kortvarige men meget intense – det kan dreje sig om både timer, dage, uger, måneder eller år. Du er heldig - du har altid haft en stærk kerne omkring dig til at tage sig af dine primære behov: At du bliver vasket, plejet og holdt, får det vedligehold, der skal til.  Og disse primære omsorgspersoner prøver at hanke op i os andre  og hjælpe os til at udfylde vores familierolle.
Så er der en anden stor familiegruppe, som især er opmærksomme på de nye behov, du måske kunne tænkes at have, som har blik for, hvordan dine potentialer kan blive udviklet optimalt. Andre igen har blik for din alsidige udvikling og for den afgørende betydning som sang, musik, og anden kunst har i den sammenhæng.
Og så har du en store gruppe af tanter og onkler, som lejlighedsvis træder til. Børn er en hjælp for familien omkring - de er en anledning til at få skabt holdepunkter og traditioner, som er støttende og helt afgørende i en verden, som er så omskiftelig. Du har været anledningen til mange traditioner:
De første år, hvor der var mange andre små børn, var det Fastelavn, Juletræsfester og andre børnevenlige sammenkomster. De følgende år – i teenage-årene blev det  mere voksent og festligt: Fredagsbar, Kvindefest, Forårsfest, Julejazz ( hvor mange af dine jævnaldrende kusiner og fætre kommer hjem, for at følge med i, hvordan du har det). Og Fodbold/Parabold, Tango, Salsa, Morgenrørelse, Fællesspisning og meget mere. Så hvad har jeg ikke fået med? Hjælp fra salen: Bibliotek, Byfest, Dilletant, Revy, Koret og ……. Nu er du så blevet 20 år, du er voksen, og det kan man se at du er. Du har fået en samlever: Købmanden! Det tror jeg, vi er mange, som er meget glade for. Det nye samliv har bragt nye perspektiver, nye kontakter og dermed nye muligheder ind i vores familie  – sådan som det næsten altid er, når der kommer nye til en familie. Dit nye samliv har givet os muligheden for at åbne os ud mod verden – og det synes jeg er godt!
For mig at se, så har det for dig altid handlet om at finde forståelse. I mange år var du mest orienteret mod det nære men nu viser du tegn til, at forståelsen også kan række ud i verden for eksempel med et socialøkonomisk sigte, og du har fået nye venner, som eksempelvis Liv i Landsbyen – så også tillykke med det. Halfdan Rasmussen har i 1960 skrevet digtet: Noget om forståelse. Det vil jeg gerne læse her til sidst – fordi jeg synes det rammer noget centralt:

1. At forståelse kan erfares uden ord. 2. At snabelsko og nissetøj er adgangen til Tusindårsriget – så det tegner heldigvis godt for Alkens (hippie)kultur! 3. Hvis vi alle kommer i flok, så dur det ikke –  så den plads til forskellighed, som der altid har været i din familie, den er meget værdifuld, og den skal vi værne om – for fælleskabets skyld! Digtet kommer her:

Jeg danser med en pige
gennem salens tomme støj.

Jeg er en ganske lille mand,
men hun er svær og høj.

Hun kløver luft og røg og larm
med ord, som aldrig når mig.
Jeg konverserer hendes barm,
der nikker og forstår mig.

Noget om tusindårsriget:

Hvis alle folk gik rundt og lo
i nissetøj og snabelsko
og spiste stenfri kirsebær,
blev verden et bedre sted end den er.

Og hvis, såfremt, ifald enhver
gik dydigt ind i Frelsens Hær
og slog en harpe eller ti,
blev livet fuld af poesi.

Men sagen er nok bare den
og bare den og den igen
at hvis vi alle kom i flok
så var der ikke harper nok


Så med disse vil jeg gerne udbringe en skål for dig Mejeri og hele din dejlige familie.
Berit Werner Hansen

 7. jan. 2015 * Kære forældre til skolebus-børn. Jeg kører om morgenen ofte på samme tid, som jeres børn er på vej til skolebus. Jeg har flere gange oplevet, at de er meget svære at få øje på, når de går i mørket i siden af vejen, da jeg ikke har det lange lys på i byen. For det første: Tal med jeres børn om at gå så langt inde i siden som muligt, og for det andet vil jeg ønske, at I giver dem en lygte med eller reflekser på. Jeg vil skyde på, at mange andre billister oplever det samme, for der kører rigtig mange biler på det tidspunkt.
De bedste hilsner Gitte Møller Madsen

4. jan. 2015 * Tak til alle der sendte mig en hilsen. Tak til alle jer der havde lyst til at komme og være med på Mejeriet. Ikke mindst tak for alle de dejlige gaver, som jeg først fik tid til at pakke ud dagen efter sammen med børnebørnene.
De kærligste hilsner Ole

 
29. dec. 2014 * Godt nytår, Alken. Kærlig hilsen Tove Nyholm.
29. dec. 2014 * Brug ikke vores have til gennemgang. Efter det nye byggeri er kommet, har vi flere gange oplevet, at folk er gået gennem vores have! Vi har derfor fået sat en låge i, men det hjalp heller ikke! Først da vi satte en lås i lågen, hjalp det! Troede vi! Nu hvor der er faldet sne, kan vi nemlig se, at folk stadig prøver at komme gennem lågen! Vi vil indtrængende bede folk benytte Søbjergvej og ikke vores have! Vi er ikke interesseret i at have folk gående tæt forbi vores vinduer, have hunden gør, børnene bliver bange, trække for fordi vi skal klæde om o.s.v.
På forhånd tak!  Mvh Line, Anne, Emma og Martin

 
13. dec. 2014 * Nytårsfest på Alken Mejeri. Skal vi arrangere nytårsfest på mejeriet? Meld dig til Anne Mette Lykke (30783171), hvis du vil være med til at arrangere nytårsfest på mejeriet.
27. okt. 2014 * Tag på MOMU.
Det kan stærkt anbefales at ta' på 'det Nye Moesgaard Museum', MOMU, som ligger lige ved siden af det gamle Moesgaard Museum. Fantastisk flot arkitektur og fantastisk flotte udstillinger, som kan glæde både store og små (de små skal dog gerne kunne læse!). Jeg var der i ca. tre timer og nåede kun halvdelen. ISÆR skal fremhæves den del af udstillingen som viser 'vores' udgravning her ved Vædebro; det foregår nede ved siden af Grauballemanden på bunden af mosen. Billetprisen er 110 kr for voksne, så sæt gerne hele dagen af - caféen er også fantastisk!
Begejstrede hilsner fra mosefundet Eva Nikolajsen

24. okt. 2014 * En stor tak  til alle der har været med til at lave den fine udsmykning til min lygtepæl og tak til Jill for at starte trenden.
mvh Winnie Pohle

16. okt. 2014 * Pernille på  fortælletur.
Udgangspunktet var en tur i Alkens fortid, nutid og et gæt ind i fremtiden:-)Turen var arrangeret af Turistbureauet og var gratis. Den var markedsført i Ugebladet, Lokalavisen, på lysskilte ved Ry og Skanderborg, samt på Turistbureauets hjemmeside og Facebook. Der kom i alt fire personer. Ikke en voldsom skare, men tidspunktet på dagen var nok heller  ikke det bedste. Men de fire havde en fin tur - vi var omkring Mejeriets historie, biblioteket, Aneshøj, 'ulve -sightning' ved markerne bag Sandvejen og - naturligvis - Vædebro, Alken Enge og Escape. Den sidste del med udgravningerne og Escape tog museums direktør Lene Høst-Madsen sig af. Vi endte ved købmanden, hvor der blev købt kaffe og chokolade og snakket en times tid mere.
En sjov krølle er, at en af personerne på turen har en mor, som pt. bor i Sverige, men som gerne vil hjem til Danmark, når hendes hus er solgt. Datteren synes at Alken ville være det perfekte sted for moderen at slå sig ned, og var 100 pct. sikker på at en frivillig tjans i købmanden ville være noget, hun ville elske. Jeg fortalte lidt om mulighederne i byen - huse til salg, mulige lejemål i sommerhusene i perioder m.m. 
Pernille Benzon

1.okt. 2014 * Jeg vil stærkt anbefale jer at se Dominiques udstilling i sognehuset ved Dover Kirke. Det er en meget berørende og smuk udstilling. Tak Domi.
Gitte Møller Madsen

28. sep. 2014 * Himlen ned på  jorden. Tak for musikalsk opbakning i søndags - både til jer der mødte op, og jer der lige gav en ekstra hånd! Skal hilse mange gange fra musikerne, som var gået ind i rummet uden særlige forventninger - men endte med at spille himlen ned på jorden. Nu er de spredt for alle vinde igen og samles nok først om et års tid igen.
Bedste hilsner Lena Gregersen

 
21. sep. 2014 * Kære alle. Tak for jeres deltagelse i skiltelotteriet i fredags. Den store opbakning betyder, at vi nu kan gå videre med at få gjort Købmanden i  Alkens placering bedre kendt og forhåbentlig få endnu flere kunder i butikken. Efter lotteriet fik vi et par tilbagemeldinger omkring lodtrækningen, og vi er derved blevet opmærksomme på, at vi nok ikke har fået synliggjort godt nok, at man skulle være til stede for at have mulighed for at vinde. Det beklager vi, og vi håber, at I bærer over med os, og alligevel synes, det har været værd at bakke op omkring skiltene.
 Mange hilsener Skiltegruppen

 
9. sep. 2014 * Glemmer jer aldrig. Søndag middag tog Estrid og jeg afsked med de sidste i kunstnergruppen. Endnu engang tak- vi vil aldrig glemme jer.
Søs Nielsen

8. sep. 2014 Lokal, social og kulturel organisme. Kære alle i Købmanden i Alken m.fl.
Blot en stor TAK for i fredags :) Fantastisk at se det hele gå op i en større enhed, kunstprojekt, købmandshandel, visit skanderborg, Skanderborg Museum sammen i en stor enhed. Lokale folk og folk fra langt væk. Fantastisk. Det at binde Købmanden i Alken sammen med dette kunstprojektet med udspring i lokale fund, Visit Skanderborg, Skanderborg Museum viser en dejlig brede i Købmanden i Alken, og dermed også i Liv i Landsbyen - både en lokal, social og kulturel organisme. Fedt Pernille at tro på og arbejde for dette projekt med din indsats i dette, lige fra rengøring til koordinering til organisering.
Til alle jer købmænd, makkere og hvem ellers der var med,  som bare med kort varsel har påtaget jer alle forskelige, mulige og umulige arbejdsopgaver, der skulle til for at huse folk, lave en fællesspisning for /med kunstnerne, god stemning i købmandsbutikken, m.m. - at vi i går kunne have en butik ved søen,  med Købmanden i Alken og dertil varm mad bar m.m. Jeg synes bare I er fantastiske, så tak for indsatsen:)
Kh Estrid Bek

(Estrids indlæg stammer fra en mail, hvor Søs Nielsen svarede:)
Dejlig mail. 😊 Jeg er fuldkommen enig og vil gerne sige en særlig tak til dig, Pernille. Du var her - der og alle vegne og derfor blev det så godt 😍 Og tak tak tak til alle I andre også. Tænk at være så heldig,  at være med i sådan et fællesskab.  Knus til jer alle. Søs Nielsen.

 
6. sep. 2014 Mange tak til Jørgen og det internationale team. Skæbnen ville, at jeg i dag tilfældigt kom til at købe en hindbærkage, som faktisk var et billede på skulpturen. Hårdt brændt og lidt mørkere i midten med en krans lidt lysere og mindre brændt. Det blev til et lille kaffe-kage-træf med kunstnergruppen lige efter deres fortjente svalende bad i Mossø. Jørgen fortalte mig, at flere af gæsterne fra brændingen har meldt tilbage, at de var meget følelsespåvirket af ceremonien i aftes. Og jo jeg var også noget rystet af oplevelsen... svedende og rystende, da jeg kom hjem. Først troede jeg, at det var vinen og varmen fra bålet. Jørgen sagde, så har magien virket, og at der er mennesker, som er besvimet ved tidligere brændinger. Mødte Else fra Siim Bygade ved skulpturen, som ikke var der i aftes, men kunne forestille sig, at det at kikke på ilden gennem de små huller var som at kikke i ned i helvede, og koblede det til billeder af Dante. Alken Enge er så sandelig et magisk sted på godt og ondt. Sikke en historie, vi har, som vi nu på en meget nærværende er blevet en del af. Vi kikker på resterne af romerhæren. Vi er blevet en del af resterne af romerhæren. Tak til alle som har gjort denne begivenhed mulig.
Mh. Finn Badutski Bech-Nielsen
27. juli 2014 * Haiku fra Eva:

Landets forvalter
Pløjer igennem natur
Rågerne trives
Mange sørgelige hilsner, Eva Nikolajsen.

 
22. juni 2014 * Tak. Jeg vil gerne sige mange tak for den store opmærksomhed, som rigtig mange viste Peder og mig, da vi holdt åbningsreception for 'X & Tværs'. Det var meget overvældende, og jeg er rigtig glad for det. Jeg kan også fortælle, at min første kunde i tirsdags var den tidligere købmand Birgit Pohle. 
Kærlig Hilsen Lene  (nybagt butiksejer)
 
1. juni 2014 * Røg i køkkenet. I dag fredag stod jeg atter op til et hus, som lugter af røg, fordi køkkenvinduet stod på klem, og fordi en af de nærmere husstande brændte friskklippet haveaffald  af. Min have var fuld af røg i mindst en time. Så ingen mulighed for at lufte ud. Det er da også nemmere at brænde hækafklippet af, frem for at køre det til genbrugspladsen eller at kompostere det. Og at vente til det er tørt og vinden er passende, det er åbenbart for svært.
I årenes løb har jeg lagt næse til afbrænding af: telefonpæle (ekstremt giftigt) flagstænger, gulvtæpper med gummibagkant, et stueloft med maling på. Listen kan fortsættes, men det undlader jeg! Argumentet for at brænde telefonpæle af, var at det ikke var nær så slemt som det, der foregik i Irak!! Uden tvivl rigtigt, og ret langt ude. Et andet argument var, at Alken ligger i landzone, og så må man godt. Men det er selvfølgelig dovenskab og manglende omtanke for hvad man laver, der er baggrunden. Og så er det såmænd også forbudt:
Brand og Redning, Skanderborg har flg. regulativ:http://brandogredning.skanderborg.dk/Files//Filer/brand/Regler-for-afbrænding.pdf Her står at læse om privat afbrænding: Der må i Skanderborg Kommune ikke afbrændes haveaffald jf. regulativ for husholdningsaffald § 23.9. Du kan dog uden tilladelse: • Afbrænde festblus herunder Sct. Hans bål.
Bålsteder:
Det er tilladt at afbrænde rent tørt træ under forudsætning af, at det ikke er behandlet med lak, maling, imprægnering, lim o. lign. på særligt indrettede bålpladser eller i bålfade. Bålpladser eller bålfade skal overholde følgende krav:
Såfremt bålets diameter er under 80 cm bortfalder afstandskravet på 10 m fra bygninger med hårdt tag.
Særligt indrettede bålpladser kan eksempelvis være:
Bålet må højest have en diameter på 120 cm.
Afstanden til bygninger med hårdt tag skal være mindst 10 m.
Afstanden til bygninger med let antændeligt tag skal mindst være 15 m.
Afstanden til oplag af brandfarlige væsker, let antændelige stoffer, vegetation eller markafgrøder skal være mindst 15 m.
Afgrænset bålplads med stensætning eller andet ikke brandbart materiale.
Vh Claus Madsen

 
5. apr. 2014 * Kære alle I dejlige mennesker. Stort tak skal der lyde her fra mig. Jeg tænker ofte på jer, sammenholdet og jeres fantastiske fællesskab. Måden jeg blev mødt på, og modtaget lige fra første øjeblik. Stor tak til Mette og Jan, ja og jeres dejlige hunde. Jeg følte mig hjemme og tryg fra første øjeblik.
Tak også til dig Bo, for vores små snakke og bål. Der var en tillid og indlevelse og omsorg, jeg sjældent har mødt fra et andet menneske, ja og så endda en fremmed. Sådan føltes det ikke.
Knud og Sanne, ja og ikke at forglemme Helle og Steven og igen to dejlige hunde.
Birgitte og Joachim, som nu udlever deres/jeres drøm på båden under varmere himmelstrøg. Hos jer blev jeg indviet i livet med fårene, som jeg fik et specielt forhold og kendskab til. Jeg passede farmen, i viste mig tillid. Vi talte rigtig meget sammen, delte stort og småt. Jeg følte jeg blev en del af jeres familie, selvom jeg bare var lejeren. Jeg fik skabt et hjem og nød livet på landet i den skønne natur, som var overalt omkring mig.
Poul Ganer; jeg husker og nyder endnu vores gåture til bækken, vores små snakke, din store viden om natur.
I er et samfund, hvor mange ildsjæle arbejder sammen. I formår at udvikle noget sammen, skabe fællesskab med mangeartede traditioner, som I holder fast i og også udvikler.
Jeg fandt fred i Alken og udviklede mig også. En helt særlig tanke og stor tak går til koret og til dig, Ingrid. Din seje kvinde og korleder. Se din glæde ved, gennem musikken at give noget til andre, og samtidig hele tiden udvikle og udfordre ikke kun dig selv, men samtidig  også os andre. Det har været meget lærerig. Da jeg sang og talte for åben mikrofon i bussen sidste sommer på vej til koloni med børnene og  Højbo SFO, sendte jeg dig og alle korkammerater en kærlig tanke og stille tak.
Vi ryddede op i Vrold efter smuk fest, her havde jeg en skøn oplevelse med Kaj og Ingrid på traktoren og snak med Margit. Aldrig tror jeg, jeg har grint så meget samtidig med vi arbejdede.
Søs Due.. ja ligesom fuglen, kunne du pludselig være der. Tak for små snakke, indlevelse og nærvær. Den sidste dag, hvor jeg gik rundt i Alken for, ja ligesom at få sjælen med. Jeg gik og tænkte på dig Søs, ja og hvem kom fra toget. Det gjorde du Søs og gav dig tid til at tale med mig.
Jeg kunne nævne mange flere. Jer som ikke er nævnt er ikke glemt med vilje. Tak alle sammen, for jeres tid og nærvær. Pas på hinanden, jeres fantastiske fællesskab og sammenhold i byen.
Tak fordi jeg måtte være en del af det.
Jeg har nu boet her i Lind i to måneder nu sammen med min nye familie. Livet og tiden tikker videre på en dejlig måde. Jeg har et nyt hjem med masser af kærlighed. Tør atter tro på fremtiden og glæder mig, som jeg nok altid har gjort ved livet, som er finurligt, til tider barsk og samtidig varmt og dejligt. Ja lidt ligesom i overført betydning naturen og vejret.
Jeg tager nok en kop kaffe hos købmanden i ny og næ, når det passer ind. Køber lidt varer, da jeg stadig arbejder i Hørning.
På gensyn Alken og endnu en gang tak til alle jer dejlige mennesker, der for en stund blev en del af mit liv. Jeg vil aldrig glemme jer.
Kærlige hilsner og tanker fra Rita Andersen Biering

 

4. jan. 2014 * Kom tilfældigt forbi Alken forrige sommer... Kære Knud Abildtrup. Jeg ved godt, det er lidt anmassende at skrive ’kære’ til en, man ikke kender, men jeg føler mig så godt modtaget i Alken, at jeg ikke kan lade være - der bliver hilst på gaden og i butikken af folk, jeg slet ikke kender, og jeg har fået blomster af en af naboerne og borgerforeningen og invitation til fællesspisning. Jeg har ikke haft tid endnu til at deltage i livet i Alken, dels sætter jeg hus i stand her og forsøger at få tømt flyttekasser og sat på plads, dels skal jeg have tømt ud i mine gamle bygninger inden 31. januar. 
Jeg er født i Århus, hvor jeg altid har boet bortset fra et år i England og 8 måneder i USA. Jeg underviser i engelsk og dansk på HF-enkeltfag på VUC i Århus. De sidste 34 år har jeg boet i Risskov/Egå i et husmandssted fra 1829 bestående af et stråtækt stuehus og en oprindelig stald/lade, der blev til tømrerværksted og senere til beboelse. Min mor boede i forhuset i sin sidste tid og jeg i baghuset, og derefter har jeg haft forhuset lejet ud. Stedet er fyldt med atmosfære, men alderen er ved at indhente begge bygninger, så jeg kontaktede et byggefirma og fik kontakt med et ungt par, der vil rive ned og bygge nyt; det passer mig godt at ingen skal arve de bygningsmæssige problemer, jeg selv rejser fra. Forrige sommer kørte jeg tilfældigt gennem Alken; jeg var sulten og tørstig, men idet jeg kørte ind i byen tænkte jeg, at den her by var for lille til at man kunne købe noget. Men så så jeg en masse skilte om, at der var cafe og loppemarked og teater, fordi I forsøgte at samle penge ind til en ny købmandsbutik, så jeg standsede og fik både mad og drikke og blev meget imponeret af den modtagelse, I gav en fuldkommen fremmed. Jeg hørte om jeres aktiviteter og om Opslagstavlen, og jeg har stadig de potteplanter, jeg købte med fine små skilte om, at jeg havde støttet den nye købmandsbutik i Alken. I den følgende tid kiggede jeg med mellemrum på opslagstavlen - jeg ledte allerede dengang så småt efter nyt hus, men det så ikke ud til at være nemt at finde noget, jeg kunne bruge i Alken - jeg er bidt af at væve, alene og sammen med andre, og skulle have plads til mindst tre skaftevæve af forskellig størrelse samt have plads til besøg af mine børn og andre familiemedlemmer samt venner. Men efter at have kigget på et mylder af huse fra Ebeltoft over Århus til Horsens (hvor jeg væver hos ’Slotsvæverne’ i det gamle Statsfængsel), faldt jeg over en annonce for Emborgvej 90.
Jeg besøgte Jørgen og Elsebeth og så var jeg solgt og det samme var huset. Jeg har ikke fortrudt et øjeblik, jeg rånyder udsigten og hele området, som jeg glæder mig meget til at lære nærmere at kende, og det samme gælder folk i Alken og de aktiviteter, I er fælles om og som I indbyder til at også nye beboere deltager i - jeg føler mig virkelig godt modtaget, tak for det! Jeg håber at kunne gøre gengæld med tiden.                                                                    
   Mange hilsener, Ulla Helm-Petersen, Emborgvej 90.


22. dec. 2013 * Ny togkøreplan – og hva’ så? For den ligner jo til forveksling den, vi har måttet nøjes med, siden Trafikstyrelsen i sin umådelige, eller måske snarere uigennemskuelige, visdom bestemte, at Alken skulle springes over af hvert andet tog. Der er stadig op til fem kvarter mellem nogle af morgentogene (nye bilister kan begynde her!), stadig kun fredag, lørdag og søndag forbindelse sydfra i Skanderborg med det sidste tog til Alken, og stadig ingen forbindelse overhovedet mod Horsens med sidste tog mod Aarhus. Og lørdag kører der fortsat næsten tomme tog frem og tilbage mellem Århus og Skanderborg, mens man mellem Skanderborg og Silkeborg står som sild i en tønde. Altså intet nyt under solen!

Og dog... et par tog fredag eftermiddag, 14.47 og 15.47, i retning mod Århus er denne køreplans overraskelse: De standser i Alken! Vi har altså med andre ord fået en lillebitte flig af halvtimesdriften tilbage. Kun fredag, og kun mod Århus. Men lidt har vel osse ret - eller hva'...?

I fredags skulle jeg besøge min mormor i Skanderborg, og den allerførste afgang, kl. 14.47, passede fint. Det kan derfor oplyses at jeg var eneste påstigende i Alken, og at vi efter afgang var ni rejsende i toget. I Skanderborg steg der dog flere på end af.

Så nu er det bare at benytte togene så ofte og så meget som muligt, så vi kan vise Arriva, at vi påskønner to tog i timen. Og til det formål er den kommende uge særligt egnet, idet de to nye eftermiddagstog ifølge køreplanen kører to gange i samme kalenderuge: både lillejuleaften, mandag d. 23., og så fredag d. 27.                                                                                                            Thomas Tjørnehøj


22. nov. 2013 * Nu er det flyttetid, og vi siger farvel og tak til Alken. Tak for 14 dejlige år her i byen – nu er det tid for os at skulle videre. Vi flytter i denne uge, og d. 1. overtager Ulla huset her på Emborgvej. Vi tager et nyt og spændende skridt. Heldigvis flytter vi ikke så langt, så vi kommer forbi, og vi håber også, at nogle af jer finder vej til Knebel, Energivej 42. Der er også dejligt på Mols.  
                                                                    
Mange gode hilsner Jørgen Finnemann og Elsebeth Karsholt


 

22. nov. 2013 * Jeg vil gerne sende en KÆMPE TAK til alle der var med til at gøre min 60-års fødselsdag til en uforglemmelig dag. Det var en fantastisk oplevelse at blive kaldt over i Winnies lejlighed, med den tro, at Freja havde det lidt dårligt, da jeg så kommer ind står der et menneskemylder og vil ønske tillykke og hjælpe med at sende en hel masse lyslanterner op, bare for min skyld - det var bare så stort. Også en meget varm tak for hver en gave der var til mig, jeg kunne slet ikke rumme at pakke op, men nød hver gave  her til morgen, hvor tankerne havde fået lidt ro igen. Til sidst en MEGA TAK til  vore to børn for iscenesættelse af det hele. Tak Tak Tak er kun hvad jeg formår at sige.                                 Birgit Pohle


20. okt. 2013 * Friske fisk. Hold da op nogle friske fisk, man nu kan købe i Alken. Vi nåede lige at få fem rødspætter, som jeg straks tilberedte, de var simpelthen GODE. Glæder mig allerede til næste gang, fiskebilen kommer.                                                                                                                         Birgit Pohle

6. okt. 2013 * ’Det er bare for vildt!’ - en af kommentarerne fra caféhjørnet de første dage. Bedre kan det ikke siges. En summen af snak i købmandsbutikken, Osuma-bestillinger, der stiger for hver dag, diskussioner om hvordan, varme fra masseovn, sved på  panden over kasseapparat og kaffemaskine, masser at kreativitet, ideer og initiativ, - det summer.
Vi er i en ny fase i butikkens historie. Opbygningsfasen er så småt ved at være afsluttet, og hverdagens købmandsbutik skal fungere nu og på sigt.  Arbejdsholdet i butikken er ved at være sat, fra købmænd, makkere, rengøringsfolk, brændefolk og optændingsfolk, mens udeholdet får de sidste  finesser på plads.
I denne opstart har Pernille, Søs, Ingvar og jeg påtaget os rollen som indkøbsgruppe, som måske snarere er en koordineringsgruppe. Vi har taget ansvaret for regnskab, indkøb, rammer for butikken, arbejdsplaner, koordinering, rengøring m.m. Det  er fantastisk med de mange ideer, tanker, initiativer, ønsker, hvad som helst som er, og vi lytter rigtig meget. Det er det liv, der former vores butik og  får den til at blomstre. Men det er for os en afgørende faktor, at alle tiltag aftales med os i koordineringsgruppen, inden de sættes i værk. Det  gælder nye vareindkøb, nye åbningstider, events i lokalet m.v. Ellers kan vi simpelthen ikke bevare overblikket og få det hele til at spille sammen. Tilslut en hyldest til købmænd, makkere, rengøring, brænde- og optændingsfolk, som  i dag gør, at drømmen om Købmanden i Alken lever videre.  
Købmandshilsner fra Pernille Benzon (21628522), Søs  Nielsen (26999959), Ingvar Kristiansen (29873902) og Estrid Bek (25393547).


  
25. sep.2013 * Et lille smukt slag. I den her forsvindende lille landsby, hvor jeg er vokset op, er der vundet et lille, smukt slag i den store kamp for at holde et lokalsamfund i live. Og der er måske skabt et foregangseksempel for andre landsbyer, som også kæmper mod de her deterministiske mekanismer og tilsyneladende uinddæmmelige strukturelle forandringer, som synes at hive de små, skrøbelige samfund fra hinanden over hele landet. Og på den måde synes jeg, det her er en vigtig nyhed, ikke bare for sådan nogle som mig, der er knyttet til stedet, men for  alle, for hvem det betyder noget, at Danmark er et levende land, et sted hvor folk lever og skaber, også derude hvor kragerne vender, helt ud i de mindste flækker og sprækker. For hvis man var foranlediget til at tro, at det ikke er så vigtigt i noget stort perspektiv, om døren står åben eller ej til en købmandsbutik i en spytklat på Danmarkskortet, hvor der kun bor et par hundrede mennesker - så tager man fejl. Det betyder alt. Man burde printe det her på forsiden af de landsdækkende aviser.                                         Søren Peter Langkjær Bojsen, København
21. sep. 2013 * Kære Alken. Hjerteligt tillykke med jeres nye  købmandsbutik. Stor respekt for jeres fantastiske indsats for at få  den etableret. Mange landsbyer eller andre sammenhænge kunne lære noget af jer.  Glæder  mig til at komme forbi og lykønske -- ordenligt-- når jeg næste gang er ’over  broen’.                                                   Venlig Varm Hilsen fra Alken Fan Grethe Hjorth Andersen, Skælskør 
20. sep. 2013 * Tusind gange tillykke med jeres nye købmandshandel. Uden alle Alken-borgere var det ikke blevet til noget. Jeg har savnet ’depotet ’i Alken, siden købmanden lukkede i 2011, da jeg ofte købte proviant til cykelturen her. Vi er mange cykelmotionister, der nu bliver rigtig glade for, at vi nu igen kan få depoterne fyldt op.                            De bedste hilsner fra en ’ny’ kunde, Mark-Bo M. Nielsen

15. sep. 2013 * Meget stor tilfredshed med Smuk-oprydning. Kære oprydningshold. Jeg har i dag været til evaluering af vores oprydning hos Smukfest. Der var meget stor tilfredshed med vores indsats, både hos ejeren af jorden, naboerne og Smukfest. Ikke en eneste klage eller  bemærkning om noget vi havde overset. Vi havde været over alt, indenfor hegnet selvfølgelig, men også udenfor, for enden af ’tissestier’, langs Vroldvej osv. -flot, flot, flot. Om få dage ryger der kr. 40.000 ind på vores "Liv ilandsbyen konto" fra Smukfest :-) Vi var meget velkommen næste år, samme sted, samme aftale og jeg har på alles vegne takket ja tak. Er temmelig sikker på, at vi til næste år ved denne tid, har god brug for 40.000 til kontoen! Smukfester i øvrigt vældig interesseret i at støtte vores projekt. Lod et parinvitationer til åbningen ligge på bordet, mon ikke de dukker op? Har aftalt: - at vi får en speciel metalcontainer placeret i grusgraven, kun til metal. At vi starter kl. 12. At det hvide telt bliver stående til onsdag, således vi har et sted til vores ting, aftensmad mv. Og at Mads også er tovholder på oprydningen næste år. Hans sidste år formodentlig, derefter skal vi nok selv til at stå for det hele - men så kan vi det også i søvne....! :-) Tusind tak for jeres indsats. Håber alle vil være med næste år, og at vi er i stand til at få endnu flere med. Kommentarer, forslag til forbedringer mv. er meget velkomne!
                                                                                   
Mange hilsner Jacob Gewitz, jacobgewitz@gmail.com


10. sep. 2013 * Guldmakrel til alle. Bare lige lidt ros til Osuma: Da jeg handlede i torsdags, ledte jeg forgæves efter en dåse aldeles velsmagende guldmakrel i citronolie - med knust peber. Den var ikke i varesortimentet og jeg fik mulighed for at anbefale den. I dag fik jeg så en mail om, at jeg fremover vil kunne købe guldmakrel hos Osuma. Ret god service, ik!                                            Sanne Dudoret, søen


8. sep. 2013 * Kom godt i gang med Osuma! På gåtur langs søen faldt jeg i snak med en anden alkenist, der spurgte, om det ikke generelt var dyrt at handle online med Osuma, og mit svar var: ’Jo, hvis du ikke benytter dig af ’Ugens Tilbud’, men sådan er det vel også, når du handler off-line i en butik!’ Når jeg bestiller varer fra Osuma, finder jeg først ugens indkøbsseddel frem, og så tjekker jeg straks ’Ugens Tilbud’, der rækker over et bredt udvalg af basisvarer.
Måske er der vaskepulver på tilbud, men det står ikke på sedlen denne uge, og jeg køber så alligevel, hvis jeg kan se, at i næste uge er det på listen - for at undgå at betale den almindelig pris.
Dyrt at have et lager’, var reaktionen. ’Ja, på den korte bane – ikke på den lange’, var mit svar, men det kræver selvfølgelig overblik over egen varebeholdning. ’Ugens Tilbud’ giver ofte inspiration til, hvad der kommer på madplanen. Kvaliteten af kød er rigtig god i Kvickly i Ry, hvor Osuma jo  pakker varerne, så her er der også penge at spare, hvis man ikke lige står fast  på ens egen madplan.
Når ugens indkøbsseddel er tjekket på ’Ugens Tilbud’, kan man så vælge at lede efter de andre varer på fanebladene: ØKOLOGI eller DISCOUNT.
Kan de ikke opfylde behovet, ja, så kan man jo handle de sidste småting i andrebutikker. Osuma har en meget fin service i forhold til erstatningsvarer, der i  praksis betyder, at du får tilbudt en tilsvarende vare til samme pris, selv om  erstatningsvaren endda er noget dyrere. Eksempel: Du bestiller en konventionel fersk kylling på bud til 40 kr. De er udsolgt, og Osuma erstatter den med en  økologisk fersk kylling til 80 kr. Godt købmandskab for kunden, forstås!
Er du utilfreds med kvaliteten af frugt og grønt, kan du frit undlade at modtage varerne, hvorefter de modregnes, inden du betaler. Også OK, ikk’?
Min erfaring med at handle med Osuma er således rigtig positiv, og da vi ikke har bil, betyder det meget ikke at skulle slæbe tunge basisvarer hjem.
Så – gå on-line i fred og ro sidst på ugen og få dine varer leveret den dag, det passer dig! 
                                                                                                                               Lone Leth-Nissen, Emborgvej


2. sep. 2013 * Hej alle Smukfest-oprydnings-knoklere. Vi var mange under oprydningen, som var indignerede, forfærdede og følte os magtesløse overfor mængden af affald og manglen på fantasi til at bruge de ressourcer, der lå lige dér for fødderne af os. Jeg gik personligt en smule amok for at få samlet aluminiumsdåserne fra og vi nåede op på at ha' samlet 37 kg dåser i alt. Dem indleverede vi til en skrothandler og fik 166.50 kr. yderligere til købmandsprojektet!
Det gi'r altså mening på købmandens bundlinje, at vi gør en indsats for at få ressourcer trukket ud af affalds-infernoet. Mange bække små :o)
Det gi'r også mening i et større perspektiv: Kæmpemæssige landområder i f.eks. Brasilien ryddes årligt for regnskov, for at udvindingsselskaber kan fjerneufattelige mængder af bauxit-holdig jord. Denne jord behandles under forbrug af meget store mængder energi og kaustisk soda, for at udvinde aluminium i råform. Spildproduktet i produktionen er utroligt syreholdigt og deponeres under åbenhimmel - et ubegribeligt miljøsvineri. Selskaberne skal godt nok genplante regnskoven, men det kan ALDRIG blive det samme som før.
Aluminiumspulveret smeltes til fast metal under endnu mere forbrug af energi. For at kunne forholde sig til noget: at producere 1 kg aluminium bruger 10 gange så meget energi, som til at lave 1 kg jern. Dette opvejes så til gengældved genanvendelse - og her kommer vi til det væsentligste i mine øjne: At genanvende 1 kg aluminium forbruger kun ½ så meget energi, som at genanvende 1kg jern! Vi kan altså gøre en stor forskel ved i det små at genanvende alle de dumme dåser, med eller uden pant. De hører helt klart til i emballage-spanden derhjemme! 
Se DR2-dokumentaren Aluminium-alderen 
                                                                                                           
Mange ressourcestærke hilsner fra Eva N.


15. aug. 2013 Eva har Rodalon. Nu står der en ny beholder til emballage-affald i Mejeriets køkken ved siden af den velkendte rullevogn med sæk til restaffaldet. Der er sat nye - og forhåbentligt velfungerende - sedler op på væggen. Og når emballage-beholderen bliver for klistret indvendig, så gi' mig besked, for jeg har stadig masser af Rodalon :o) 
                                                                                                                  
Mange renlige hilsner, Eva Nikolajsen


26. juli 2013 * Alt var perfekt. Jeg har prøvet at handle dagen efter Osumamødet. Jeg skulle kun betale 29 kr. for levering +13 kr. fordi jeg ikke var hjemme, og det blev sat uden for døren. Det kolde var i termopose, og resten var delt op i kolonial- og grøntsagspose. Alt var perfekt og jeg fik hvad jeg havde bestilt. Jeg glæder mig til at købmanden kommer i gang og er glad for at slippe for turen til supermarkedet flere gange om ugen.                                                               Hilsen Anne Grete Viborg


25. juli 2013 * Fin service. Vi bestilte varer hos OSUMA, let og nemt at finde varerne på nettet. Varerne ankom som ønsket indenfor et bestemt tidsrum. En flink ung mand leverede varerne helt ind på køkkenbordet, så vi kunne se at alt var som det skulle være. Nemt og bekvemt! Men desværre viste det sig bagefter, at de sutter, jeg havde fået leveret, var langt over seneste salgsdato, og hvem vil stoppe noget gammelt gummi i munden på verdens sødeste baby? Nej vel, så jeg ringede fluks til Osuma og kom meget hurtigt igennem til et menneske i den anden ende af røret, som straks forstod min kvide og fik slettet beløbet, så jeg ikke kom til at betale for de gamle sutter. Derudover ville hun kontakte Kvickly og fortælle dem, at de havde for gamle sutter til salg. Fin service! Så nu glæder jeg mig bare til, at vi kan slippe for at skulle betale leveringsgebyret, når vi kan handle igennem Købmanden i Alken.
                                                                                                                                                     
Varme hilsner fra Inge, Emborgvej104


 

7. juli 2013 * Farvel Vibelunden – goddag sejlbåd.  Efter 13 dejlige år på Alkenvej 37 har vi besluttet at sætte gården til salg, skriver Birgitte Mulvad og Joacim Speck.  Livet (som pensionister) skal leves noget  anderledes. Vi har købt en sejlbåd. Båden er en yderst velholdt og veludstyretMalö116 fra 1984. Den er næsten 12 m lang og ligger i Middelhavet (Kusadasi, Tyrkiet). Så snart gården er solgt, vil båden blive vores nye hjem og hvem ved, måske bliver det til en tur -hele vejen rundt’.                                                                                                                                                                       Mvh. Birgitte og Joachim.


4. juli 2013  * Træskeer måske brugskunst? De to viste træ-skeer (se Mejeriets Historie 22. juni) kan stamme fra en grossist af  diverse brugskunst og andre dingenoter. Tilbage i ca. 1977-1979 havde den sidste ejer af Hoptimisterne, Jette Löfvall, udlejet den nye del af mejeriet,der hvor der i dag er lejligheder – og her blevet importeret og videresolgt diverse brugskunst, pyntegenstande mv. – og det kunne godt være noget fra dette  sortiment.            Hilsen Jørn Andersen, Vædebrovej 35.


30. jun. 2013 * Jeg er en nørd. Hej Alken. Jeg er en nørd! Jeg sorterer alt mit affald, og jeg gør det med glæde! Derforhar jeg (og Bruno) forsøgt at sætte sortering af Mejeriets affald i system. For ét er, hvad vi hver især gør derhjemme, noget andet er, at Mejeriet som fælleshus også burde gøre det samme. Men det halter. Bruno sorterer hver uge i emballage-containeren, fordi der ender rigtig meget restaffald i den. Jeg tror, vi kan gøre det bedre. Og som de siger i Renosyds sorteringsvejledning: Hjælp os med at skabe værdi af affald. Se videoen her. Vi skal nok sørge for at lave et sorteringssystem på Mejeriet, der fungerer. Og så håber jeg, at I også vil sortere med glæde :o)       Mange værdifulde og venlige hilsner fra Eva Nikolajsen


3. jun. 2013 * Alken med i dokumentarfilm? Jeg hedder Juliette og bor i København, jeg er franskmand. Jeg leder efter en landsby for at lave en dokumentar, filmen hedder 1, 2, 3 villages og handler om det daglige liv i tre landsbyer: en i Frankrig,en i Indien og en i Danmark. Jeg har kigget på jeres hjemmeside, og Alken kunne godt være den landsby for Denmark. I kan læse mere om projektet her: http://www.kisskissbankbank.com/en/projects/1-2-3-villages. (Der taler vi om Taarbæk, en anden landsby, men den skal ikkebruges i filmen). Er der nogen, jeg kunne tale med? Jeg kan selvfølgelig fortællemere om projektet og vil gerne høre mere om jeres landsby, og høre hvis I kunne være interesseret i filmprojektet. Målet er gennem filmen at skabe forbindelser mellem de tre landsbyer og inkludere børnene fra byen så meget som muligt. Vi vil gerne dele disse oplevelser med jer i Alken. Vi planlægger at skyde den danske del af filmen i august, før solen forsvinder.                                                       Venlig hilsen JulietteAlay juliette347@hotmail.com, +4531611662,


21. maj 2013 * Tusind tusind tak. Kære alle I fantastiske mennesker, der var med til at fejre mig ved søen. Tusind tusind tak fordi I gjorde denne smukke solskinsdag til noget helt særligt. Tak for indslag og gaver. Jeg er så fyldt op og føler mig meget heldig og taknemmelig.                                                                                 Kærlige hilsner Gitte


1. maj 2013 * Åben dør hos Inge. Inge Schøler skriver: Kære alle. I anledning af Bjarnes pludselige død står min dør åben på Emborgvej 131 B på mandag 6. maj fra kl. 16. Alle er hjerteligt velkomne.                                                                             Inge.

13. apr. 2013 * Gerne flere til fodbold. Der mødte fem  friske kvinder op til opstart af damefodbold i Dover GF i onsdags. De vil gerne være flere, melder trænerne Heidi Larson og Trine.                                                                           Hilsen Jytte Jytte Elleby


 

8. apr. 2013 * Kaffepenge til købmanden. Deltagerne ved tøjbytte den 5. april har givet kassebeholdningen fra kaffebordet på 361 kr. som bidrag til købmandsbutikken. Hjertelig tak for det.                                                                  K.h. Jens Jacobsen


6. apr. 2013 * Den nye Pave Franz velsigner Alken St med et kæmpe-chokolade-påskeæg på 8 kg. Når noget så stort sker i mit liv, bliver jeg søgende ud i det sprirituelle. Heldigvis ville skæbnen, at jeg skulle møde min gode ven: præsten Ebbe - i hegnet ved sommerhuset på Vædebrovej. Ebbe er helt sikker i sin overbevisning og tro - og ekspert ud i teologien, som vi netop søger, når vi skal finde det dybere grundlag for vores liv: ’Du er udvalgt af paven. Nu er du katolik. Det en kaldelse. Det er en genfødsel. Det er en sjælevandring.’  
Jeg bliver meget glad. Jeg fortæller om mit møde på min skiferie torsdag i sidste uge med Norges mest berømte medicinmand: Paman, som både er skiinstruktør og Shaman i Ål Alpinskicenter. Paman lærte mig, at intet er tilfældigt i livet. Jeg fortæller Ebbe om Birgit Bunes gæst: En kvindelig shaman fra Mongoliet og de mange spirituelle mennesker i Alken St. Og den gode kærlige energi, som ofte tiltrækker det gode, kærlige og sjove i vores liv. ’I har da også alt i Alken St. ...’, replicerer Ebbe.
Vi kikker ud over det smukke hvide isdækkede Mossø mod Emborg Kloster modsat i søen, hvor vi i sin tid oplevede den daværende pave lande i sin helikopter. Jeg husker hvordan jeg gik sammen med politikeren og komikeren Jacob Haugård, der meget humoristisk bemærkede: ’Det er da nogle sjove fisk derude i vandet ...’ Ikke fisk, men frømænd. 
Jeg tænker, hvor heldig har jeg lov til at være. Nu var jeg jo også så heldig sammen med to andre at vinde en juleand i Alken-Quizen 2012. Godt nok købte jeg lige inden påske tre lodder a 40 kr. med mine lykketal: 6,9 og 18 hos min fasteleverandør af gourmet-italienske lækkerier som breseola-sandwhich til mit job i Helgenæsgade: Il Mercantino, lokalt kendt som Italieneren i Mejlgade i Aarhus. Onsdag kom jeg så direkte ind fra det norske højfjeld og siger. ’Jeg er sikker på, at jeg har vundet .’ ’Det har du også’, siger italieneren ... til min meget store og glædelige overraskelse.
’Vi prøvede faktisk at ringe til dig på tlf. 32201833, men vedkommende kendte slet ikke vores butik. Forkert nummer. Så jeg tænkte, han kommer nok forbi en af dagene. Det gjorde du altså også. Ægget står derovre i papkassen.’
Jeg besvimer næsten af glæde. Et æg så stort som et køleskab. Det kræver vist en bil. Så her i eftermiddag kører Skoda Stationcaren familien Badutski ind til Italieneren i Mejlgade for et hente kæmpe-påskeægget med en vægt på 8 kg og en højde på 1 m.
Timingen er perfekt. Jeg har jo Byens Hold … de hvide i mit hjerte. Så jeg planlægger at bringe kæmpeægget her hjem til Alken som en sejrspokal, et trofæ  efter AGF’s storsejr over Esbjerg her i aften.
 Selvfølgelig har jeg været lidt nervøs. Hvor længe kan kæmpeægget holde uden at det mugner? Italieneren har heldigvis oplyst, at holdbarheden er et år. 
Så mon ikke det ender med et lille kæmpepåskeæghousewarmingpartyfor de nærmeste venner og familie .. nu også med champagne her på Emborgvej, når nu solen har smeltet den sidste sne i haven.
 Lones gode veninde Marianne har allerede nævnt, at vi kan da også lave en dejlig varm chokolade af den skønne italienske chokolade. Og vi kan også bage kager, og hendes mand Michael vil komme med sin lille skovsav, hvis det da ikke bliver præsten Ebbes noget større motorsav. Lone er nu mest nervøs for, om vi har plads i fryseren. Ærgerligt at vi ikke længe kan putte kæmpeægget ind i Jens og Brittas gamle frysehus. 
P.t. efterlyser vi et tilpas stort æggebæger og også gerne gode ideer til udskæringen og anvendelsen af kæmpeægget. Så det er ikke nogen 1. aprilsnar eller 1. aprils historie på alken.dk. Nej det er ganske vist. Alken St. har fået et nyt vartegn ...: Et 8 kg tungt og 1 m høj kæmpepåskeæg som efter en lille fernisering
vil blive released til en længere påskeudstilling på Peterspladsen midt i Alken St. 
Alken St. har fået en seværdighed som København har Den Lille Havfrue. De kan bare komme an her i den grønne agurk.  Netop her på denne store dag, hvor også Ejerbjerge: Møllehøj, Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj
 er blevet godkendt som en Nationalseværdighed. Alken St. er i dag blevet en del af Danmarks Tag.  
                                         
De Kærligste Kæmpechokoladepåskeægshilsener Finn Badutski, Emborgvej


24. feb. 2013 * Er nogen imod økologi? Kære alle! Vores oplæg i varesortiment gruppen er et forslag til, hvordan vi kommer igang! Ikke hvad der skal kunne købes på sigt i en færdig butik. Så helt sikkert vil varesortimentet udvide sig med tid og erfaring. Vi synes, det er stort at overskue og vil derfor gerne starte med at købe ind hos nogle enkelte forhandlere.
Angående økologi og ikke økologi: vi har diskuteret frem og tilbage og kan sagtens forstå forskellige argumenter for en mixed butik for alle. Men vi har haft en vision omkring at støtte de madvarer, som ikke indeholder gift og derfor heller ikke har forurenet vores jord omkring os. Vi bor i noget af Danmarks smukkeste natur og vil gerne bevare den. Hvem bryder sig om gift i drikkevandet? Eller dyr, der har fået for meget penicillin? Vi må have en holdning til miljøet omkring os og til hvad vi vil støtte og putte i munden. Lad os få en diskussion af, om nogen er imod økologi eller det handler om for høje priser.                                                                                                           Birgit B. Bune
24. feb. 2013 * Et vejsvins bekendelser. Ja, jeg er et vejsvin. Jeg indrømmer det blankt, her, i min anonymitet - og jeg føler mig allerede lidt lettet ved at skrive det. Men jeg er ikke et almindeligt vejsvin, det må du ikke tro. Læs bekendelserne på Natur.                                           Eric Ballowitz
24. feb. 2013 * En lille Alken-anekdote ... Heldigvis var jeg så heldig i dag tilfældigt at møde 95 års fødselsdagsjubelaren Olga Keis på vej op ad trappen til sin fejring i Mejeriet. Jeg trykkede Olgas hånd og sagde tillykke med de 95 år og sagde 'godt gået', hvorefter Olga kæmper sig op af trappetrinene godt støttet af Søs og sønnen som,  lige nåede at sige til Olga: 'dine ben knager'. Det er da dejlige mennesker med en dejlig humor.                                                               Mh. & tillykke  Finn Badutski
24. feb. 2013 * Tænk stort - ellers bliver der ikke nok af komme efter. Enig med Gitte i at tænke både i økologi og ikke økologi. Vil være ærgerligt at udelukke kunder. Derudover synes jeg godt, at I kan tænke større i varelageret. Altså flere ting. Flere morgenmadsprodukter, savner at se sojamælk og rismælk, flere teer, flere oste, mangler også ris, pasta, spagetti etc. af den slags til aftensmaden, mandler, nødder, kokosmel, sesamfrø, solsikkefrø etc. af den slags. Det, der måske er vigtigst, er at se på hvor længe kan det holde sig. Tænk stort ellers bliver der ikke nok af komme efter.                                                                                                                                  Hilsen Jytte

22. feb. 2013 * Det primære er det sociale. Købmandsbutikken: Jeg har lige været inde og kigge på varesortimentsgruppens forslag til sortiment i den nye købmandsbutik. Det ser rigtig fint og enkelt ud, men jeg studser over, at alt skal være økologisk. Ikke at det er et problem, at der er økologiske varer, men der er Alkenborgere, der ikke ønsker at købe økologisk af den ene eller anden grund. Jeg mener, den primære årsag til, at vi knokler på med at lave en ny købmandsbutik er, at vi bl.a. mangler et mødested/sludrested, altså et sted, der har en social funktion, et sted, hvor alle mødes på tværs af det ene og andet. Som varesortimentsgruppen selv skriver, kan vi jo købe ind alle mulige andre steder, men den nye købmandsbutik skal være et godt og rummeligt mødested for os alle. Derfor synes jeg, der også skal være mulighed for at kunne købe ikke-økologiske varer og varer, der er billige a la’ 'gul pris'.
                                                                                                          Det bedste for os alle, Gitte v. søen 


18. feb. 2013 * Tak til alle jer der, på TV2 Østjylland gav et rigtig fint indtryk af, hvad Alken er for en dejlig by at leve og bo i.                                                                                               Kh. Gitte søuhyre

15. feb. 2013 * Billet købes. Hvis nogen har en billet til koncerten med Shaka den 17. marts, så please…… Jeg fik først nys om det fredag i vinterferien, og da var der udsolgt…..ØVØVØV. Ring, skriv eller sms 27 14 21 65. TUSIND TAK!                                                                          Eva Michaelsen


13. jan. 2013 * Kære venner. Tak for opbakningen til Sumans toårs fødselsdagsfest på Mejeriet fredag 11. januar. Det var dejligt at se jer alle sammen. Vi vil også gerne sige tak til jer, der støttede og hjalp, selvom I ikke kunne komme. Suman er meget glad, for alle de fine ting han har fået og vi glæder os alle fire
til at se jer igen - samme tid og samme sted næste år. 
                                                               Kærlig hilsen Radika, Chabilal, Shrijeean og Suman.
5. jan. 2013 * Hurra & Tillykke: 5. januar har Arriva 10 års Jubilæum: Årsrevyen med Arriva gennem Alken St nu også med Deutche Bahn og nytårsquiz. Hvad er sammenhængen mellem Julemanden, som sprang ind i bilerne og gav os karameller i Svejstrup, da vi var på vej hjem til Alken St. fra Julegudstjenesten i Dover Kirke? Svar: Jo, julemanden var i virkeligheden en forklædt tigermanden. Og Arriva er her 1. januar blevet overtaget af Deutche Bahn, ifølge vores pendlerformand: Lektor Ole Christiansen, Aarhus. Ordnung muss sein. Mon ikke vi i det nye år kan forvente endnu større regularitet. 
5. Januar har Arriva 10 års Jubilæum som togselskab også her på Alken St. Det er er 10 år siden, Arriva skrev danmarkshistorie brød statsmonopolet i Danmark for jernbanedrift. Og det har vi på mange måder været tilfredse med. Men vi har stadig et et stort ønske  om at få genindført halvtimesdriften. Ikke mindst fordi vi ved, at især landsbyer og landdistrikter er meget afhængig af gode transporforbindelser, hvis vi skal overleve og ikke ende med at skulle have "aktiv dødshjælp", som det begynder at ske for nogle  landsbyer, hvor arbejdspladser, skoler og butikker lukker ned.Gode transportmuligheder giver altid udvikling. Her vil vi ifølge fremtidsforskere i stigende omfang se, hvordan indbyggere af hensyn til omkostningerne vil blive flyttet til nabobyer med bedre job-, skole-, service- og  transportmuligheder. 
 
Derfor er kampen for halvtimesdriften fortsat vigtig for det gode landsbyliv i Alken St.  
Halvtimesdriften. Pendlerformanden inviterede mig med til det årlige pendlermøde på hovedkontoret i Silkeborg. Desværre ønskede Arriva ikke på det tidspunkt at diskutere halvtimesdriften, da det er Arrivas vurdering, at det er en politisk beslutning at køre REX-toget Aarhus-Herning med en tidsbesparelse på de 14-20 min. Også selv om det nu reelt tager 1 min længere mellem Skanderborg-Ry. REX-toget ligger i det udbud, som Arriva p. t. kører efter. Arriva vil helst køre stop ved alle de småstationer, som jeg har forstået det. Desværre har Transportminister Henrik Dam Kristensen endnu ikke svaret på min henvendelse, som jeg gav ham i hånden til Erhvervsrådets årsmøde i Randers her i foråret. Det vil jeg følge op på. Ministeren har sidst været i Skanderborg i forbindelse med motorvejen, så mon ikke vi kan lokke Henrik og de andre beslutningstagere til et transportmøde i Alken Mejeri om sammenhæng mellem transport og udvikling i de små landsbyer og landdistrikter? Al udvikling skal vel ikke femadrettet foregå i byerne. Så jeg vil rykke Steen Gade, klimaordføreren fra SF, By-, Bolig- og Landdistriktsminister Carsten Hansen og andre relevante beslutningstagere for en udmelding omkring deres holdning til sammenhængen mellem tog, klima og landsbyudvikling.  
Sikkerheden: Vi fik aldrig de helbomme ved stationen af hensyn til bl.a. børnenes sikkerhed på deres skolevej. Bommene til 1 million kr stykket gik i stedet til den ubevogtede jernbaneoverskæring Birkhedevej og andre lokaliteter ud mod Herning  ... så farten kunne sættes op. Faktisk ville stop ved alle stationer på strækningen give den største sikkerhed frem for de gennemkørende tog med over 100 km i timen. At farten dræber opdagede en af vore kærlige og elskede hunde på Alken Station, netop på den første dag med REX-tog, efter at vi gennem flere måneder havde vænnet os til pendlerbusserne. Og jo, vi har også hørt om en borger i byen, som i distraktion har kørt over jernbaneoverskæringen efter bommene er gået ned. Vi skal passe på. Vi er ved at blive en pensionistby som Bruno udtrykker det. Vi havde den grimme dødsulykke ved Nr. Broby på Fyn for et par år siden og nu sidst en rigtig grim dødsulykke ved jernbaneoverskæringen ved havnen ved Nørreport i Århus, hvor en kvindelig cyklist væltede i sproret ud foran Grenå-toget. Selv om Århus kommune var advaret flere år før ulykken skete. Og det er ikke blot hunde, som køres ned på banen. Vi har set får og geder på banen i Alken, men også katte, råvildt og ikke mindst agerhøns, som er de værste, da de står og ser vrede ud midt ude på skinnerne og ikke har til sinds at flytte sig. Og faktisk for år tilbage var der efter sigende en slamsuger, som holdt midt på oveskæringen og ikke ville flytte sig fra arbejdet, da toget nærmede sig stationen. Chaufføren blev da også efterfølgende fyret.  
Skanderborg Kommune: Efter min vurdering kan det blive svært at få borgmesteren og lokalpolitikere til at støtte vores kamp for togstop i de små landsbyer. Selv om borgmester Jørgen Gaarde gerne vil have den store kommune bundet sammen, er det som om han ikke vil forstå min pointe om togbanen som den oplagte mulighed. Også svært når fomanden for Teknik og Miljø Claus Leick (SF) argumenterer med, at der bor flere mennesker i Ry. Og der er altid mange interesser og interessemodsætninger. I Skanderborg Kommune arbejdes der aktivt med togstop ved det nye udviklingsområde ved Højvangen samt i Stilling, som vil have et noget større befokningsunderlag. Og hvor den tidligere transportminister Flemming Hansen allerede har været på besøg. Nej og nu kæmper Silkeborg voldsomt for letbanen Århus-Silkeborg til en investering på 2 mia. og en forventet rejsetid på det attraktive 30 min. Men mon ikke den investering ligger en 10-20 år ude i tiden? Men hvis den kommer, vil den kunne true vores lidt skæve og langsomme sidebane. 
Præcision og passagertal: Arriva forventer, at togene vil blive mere præcise her i det nye år med krydsninger på Laven St. Selv om vi godt ved at på det lange stræk til Herning, er der mange ventetider ved krydsninger .... Så måske er det derfor, at Arriva stadig mangler en vækst på 4 % i passagertal 
til de 16 % i vækst som Arriva havde før arbejdet med skinnerne og månederne med de besværlige pendlerbusser.  
Måske er der alligevel håb for de os små stationer med den nye motorvej Herning-Silkeborg som bilisterne kan kører på ca. 20 min. Og snart forlænges motorvejen til Aarhus med en måske samlet køretid Herning-Skejby på 40 min. Så spændende at se, hvad der sker med REX-toget med en transporttid Aarhus-Herning på 1 time og 19 min.  
Servicen: Efter velunderrettet kilde kan vi forvente at kampagnen med at tage cyklen gratis med toget uden for myldre-tiderne: tour de cykel forlænges her i det nye år. Kampagnen har været en succes sidste år ... og i forhold til klima og trivsel er det en fremragende kombination at undgå bilmylder med cyklen i toget. Og smukt ser det ud, når togkonduktøren forklarer vores supercyklist Poul Ganer, hvornår det er gratis at medbringe cykel i toget.  
Og så er der rejsekortet. Vidste du at at systemet er sådan indrettet, at jo flere rejser vi ager, jo flere penge sparer vi. Konduktøren Leif fra Laven har forklaret mig, at hvis jeg har over 10 rejser om måneden kan jeg spare 7 kr på hver tur Alken St. -Aarhus. Hvis du rejser mere end 40 rejser om måneden, kan du opnå en rigtig stor rabat. Og kortet kan laves til kombi til børn, barnevogn og cykel også. Men husk at stemple ud. Eva har vist nok måttet tage en ekstra tur til Ry for at stemple ud. Så fremadrettet vil vi kunne se Alken-borgere ligge og pendle nogle gange til Ry for at komme op på de 40 rejser. Og lige nu er der tilbud om en endags jubilæumsbillet til 50 kr. Og vi glemmer heller ikke de dage, hvor konduktøren udleverede karameller til glade passagerer. Og måske har du også bemærket, der nu er dobbelttogsæt på to morgenafgange ... en klar forbedring ... Og jo da ... jo mere vi kører med toget.. jo mere er vi med til at sikre vores egen overlevelse og gode landsbyliv med flest mulige togstop i Alken. 
                                                                           Mange gode nytårhilsener Finn 'Baduski' Bech-Nielsen  
5. jan. 2013 * Samspillet om høringssvaret har været løfterigt. Hermed høringssvar til Kommuneplan 13.
Der kom også forbedringer i sidste runde, så der er lidt nyt i teksten. Tak for et fint og konstruktivt samspil om høringssvaret, hvor der er lagt ovenpå og bygget til. Alle foreninger har bidraget, og høringssvaret fremstår nu reelt som et fælles svar fra de otte lokale foreninger/råd. Det giver det et bredt fundament og en betydelig styrke. Dermed er det naturligvis fælles eje, som vi alle kan bruge som vi ønsker, f. eks. som debatoplæg i forhold til egen forenings medlemmer og naboer. Debat og stillingtagen til udviklingen i vores nærområde er en nødvendig forudsætning for at få indflydelse og mulighed for at styre retningen af den lokale udvikling. Det er også nødvendigt at samarbejde mellem landsbyerne, for den enkelte landsby, den enkelte forening kan ikke løfte opgaven alene. 
Jeg synes, at samspillet om høringssvaret har været løfterigt. Og jeg vil forslå, at vi i denne kreds med områdets foreninger og repræsentanter fra Bjedstrup og Illerup, som ingen forening har, mødes i februar/marts 2013, hvor vi formodentlig har fået en reaktion fra kommunen, til en kop kaffe og en snak om, hvordan vi i området kan samarbejde og støtte hinanden til fælles bedste. Hvad siger I til det forslag, og hvem vil evt. lave kaffen?                                Brev til otte lokale foreninger fra Jens Jacobsen
19. nov. 2012 * Til den kommende købmand: Vi vil gerne donere et par rummeter brænde til masseovnen (som vi naturligvis HAR stemt på). Det blev fældet for ca et år siden og ligger tørt og godt i maskinhuset.                                                      Med venlig hilsen Jan Hjortshøj og Karen Malle, Boesvej 16
18. nov. 2012 * Vær mere indtrængende over for venner af Alken. De seneste dage er det lykkedes os at indhente og overvinde Stautrups føring, men nok en dum idé at hvile på laurbærrene, for der er tolv dage tilbage at kæmpe om de 10.000 kr., og vores konkurrenter har næppe tænkt sig at give op. Så et par forslag til:
* Bed ganske enkelt de folk, du støder på, om den lille ulejlighed og støtte, en stemme er. Fortæl om arbejdet for igen at få en butik og mødested - med varme. Det er en god og forståelig sag. 
* Har du en facebook-profil, så nøjs ikke med 'synes godt om' andres opslag om at stemme, men skriv selv en statusopdatering med opfordring til at stemme og så et link til siden med afstemningen .
Så bliver det langt mere synligt for facebook-venner.
* Gør det en gang imellem i de kommende to uger - så er der større chance for at ramme flest muligt.
* Udvælg folk, som du godt kan bede om den slags, skriv til dem direkte med en indtrængende appel om at stemme, fordi netop du beder dem gøre det.                Knud Abildtrup

17. nov. 2012 * Vrid hjernerne og få folk til at stemme. Lige nu fører Stautrup i afstemningen om de 10.000 kr. til et miljørigtigt projekt, og vi har brug for hver eneste stemme, vi kan få, før afstemningen slutter 30. november.
* Nogle beder Facebook-venner stemme,
* Andre sender mails rundt til venner og bekendte fx. i frivillligt arbejde, hvor man har kontakt til mange.
* En mulighed er også, når man er på arbejde, at gelejde kolleger, der alligevel sidder med en tændt computer, hen til siden med afstemningen og bruge de få klik, der skal til - og så stemme. At skaffe 10.000 kr. f.eks. fra fonde kræver et stort arbejde -  så vi skal arbejde på alle åbne muligheder. 
                                                                                                                                Knud Abildtrup

29. sep. 2012 * Hjælp til it og mobiler. Ind imellem er der folk i Alken, der spørger mig (nok, fordi jeg laver alken.dk), om jeg kender nogen, der kan hjælpe med computeren og mobilen: Nye programmer, ting, der går i udu og ikke lige fungerer, som det skal. Jeg har ikke nogen konkrete at henvise til, men oplever på  den anden side, at generel computer- og it--hjælp er lige så  efterspurgt som plæneklipning, barnepasning og hundeluftning, som man også kan tjene en skilling på. Og noget, som man måske netop sagtens kan hjælpe med på tværs af generationer. Bare en idé.  Og Opslagstavlen er til for  det samme - både til efterlysninger og tilbud.                      Knud Abildtrup


19. sep. 2012 * Lad os stå sammen og bekæmpe rotterne. Jeg vil fortælle at der i flere skure og udhuse i byen er konstateret rotter. Jeg vil derfor opfordre til, at alle kigger i deres skure og rundt langs husmuren efter ekskrementer. At man passer på, hvad man har udendørs, for de går efter alt spiseligt. Menneskemad, dyrefoder, fuglemad, papir, isolering (til reder) , gemme frugt' o.s.v.  Ekskrementerne ligner lidt en lakrids eller en olivensten. De er alt fra ½ til 1½ cm. lange. De er spidse i den ene ende men ikke i den anden. Hvis du finder sådanne ekskrementer, så kontakt kommunen. Et besøg fra rottebekæmperen er gratis og man er forpligtet til at melde det! Lad os stå sammen og bekæmpe rotterne i byen inden det bliver et problem!
                                                                                                                                                 Anonym (det er sådan set ikke alken.dk's kop the at bringe anonyme indlæg - men her er så en undtagelse)

4. sep. 2012 * Jeg fik snakket med Prins Henrik. Min datter Inge, sørgede for, at jeg kunne komme til Skanderborg og sammen en flok pensionister hilse på dronningen. Vi kørte ned til et plejehjem, vejret var koldt og vådt, men beboerne på plejehjemmet kom ned til søen, hvor dronningen skulle komme. Det regnede og var koldt, da dronningen ankom, de små plejehjemsbeboere stod sammen med Inge og deres hjælpere. Endelig kom dronningen, hun hilste i en fart på de små piger med blomster, men de ældre damer fra plejehjemmet så kun, hun løb forbi. Men jeg var så heldig, Prins Henrik gik langsomt forbi os, og da jeg rakte ham min cd og sagde, at nu har den mit navn på, sagde Prins Henrik, 'ja, det er rigtigt - vi har fået den'. Men jeg svarede 'nu er der navn på, det var der ikke på den første!' Prins Henrik smilte og gik videre.  En stor tak til Inge og Arnth, der tog mig med til denne oplevelse.                                                                                               Kærlig hilsen Olga Keis
20. aug. 2012 * Tak til borgerforening og alle andre aktive såvel som ikke-aktive - tak for en fin byfest - det virker som en god skabelon/ ramme, der er skabt i løbet af de sidste par år. Rigtig godt, at der ikke var et band der kom med alt deres gear og afbrød den skønne stemning i går aftes. Hilsen Jytte
12. aug. 2012 * Nu, juhu ... nu kommer toget igen. Lørdag kl. 16.30 lyder klokken pludselig ved jernbaneoverskæringen på Alken St. efter en pause tilbage til 23. juni. Sporene er nu renoveret, og fra mandag kan vi igen springe på toget her i Alken St og slippe fra de noget mere besværlige togbusser og ikke mindst den stress, det også giver gennem byen med de store busser. Vi skal være glade for vores tog. Vi ved fra vores Tranportminister Henrik Dam Kristensens oplæg på Erhvervsråds-årsmødet i Randers, at i områder, hvor der bliver skabt gode trafikale forbindelser, sker der også udvikling i samfundet. Transportministeren har lovet mig at kikke på mine argumenter og oplæg til at bevare halvtimesdriften også ved de syv små stationer på Aarhus-Herning strækningen. Jeg vil rykke ham for svar snarest belejligt. Vi er nødt til at være synlige og strategisk tænkende i et velfærdssamfund, hvor ressourcerne hele tiden blive færre, og flere og flere flytter ind til de større byer. Hvis vi da stadig ønsker at være en del af den grønne agurk og ikke udvikle os til den rådne banan. Vi må koble os på udkantsministerens ide om, at der  også skal være udvikling på landet og i de mindre landsbysamfund. Toget bliver mere og mere vigtig for os i denne by som er ved at udvikle sig til en 'pensionistby', som Bruno udtrykker det. Og Søs' Ole har en frygt for, at vi i 2020 helt har mistet togforbindelsen i forhold til en af trafikplanerne om en letbane direkte mellem Aarhus og Silkeborg over Galten. 'Så falder værdien af vores huse til 25 øre', som Ole skræmmende udtrykker det. Vi må ikke lade os skubbe af toget. Det kører stærkt i øjeblikket i de store udviklingszoner i Danmark. Vi må alle overveje, hvad vi kan gøre for at bevare vores tog og ikke mindst få halvtimesdriften igen, som vil give os alle en unik mulighed for at transportere os til job og indkøb på alternative måder og ikke gøre os afhængige af at købe en bil, som det er sket for Helle og Mischa. Eller de som som må køre deres børn til gymnasiet.                                 
                                                               Mange gode halvtimesdrift-hilsener Finn Badutski, Emborgvej
10. aug. 2012 * Fandme vred. Nu, hvor byfesten nærmer sig, har jeg meldt mig til at ordne 'barhuset'. Jeg havde dannet mig et overblik over, hvordan det står til med det lille hus.... ikke slemt, lige indtil idag: Øv, hvor blev jeg fandme vred, det er et stort kaos af alt, hvad der er lå på loftet - soveposer, liggeunderlag, teltstænger ja festivaludstyr, som har været opmagasineret... fint - er nu smidt rundt over hele huset!!! Det er ifølge naboer sket tirsdag eller onsdag. Kender nogen til dette, så ryd op!!!! Om jeg kan begribe, hvem der gør sådan noget!                                                           Helle Petersen 

9. juli 2012 * Jeg troede egentlig, at 'alle'  havde opdaget det - men jeg tog fejl! Så derfor: morgen-togbusforbindelserne fra Alken 7.40 og 8.40 ser i Arrivas togbuskøreplan kun ud, som om de ikke har nogen (hurtig) forbindelse mod Aarhus. Men det har de! Otte minutter efter ankomst i Skanderborg - dvs. kl. 7.58 og 8.58 - kører der IC-tog mod Aarhus. Hvorfor Arriva ikke viser togene i køreplanen, er ikke godt at vide. Måske fordi de ikke standser i Hørning og Viby - for det gør de ikke. Hvis man skal dertil med de to afgange fra Alken, må man tage rutebilen - eller vente til et senere tog fra Skanderborg. God rejse!                                                                                   Thomas, Emborgvej 109


1. juli 2012 * Kære allesammen. Den 29. juni blev min sidste arbejdsdag her i Bjedstrup. I over et par år har det præget min arbejdssituation, at min ryg har drillet mig. Jeg brækkede den, da jeg var 14, og det viser sig nu, at det har givet et skævt slid, som gør, at jeg hele tiden skulle passe på. Jeg har altid regnet med, at jeg skulle blive i klubben, til børnene ikke gad mig mere, men sådan blev det ikke, for jeg mener ikke, at det kom så vidt. At det lige blev mig, der nu skulle holde på grund af den nødvendige personalereduktion, passer sådan set fint, min ryg taget i betragtning.
Det er selvfølgelig vemodigt, at det er slut nu. For det har været så godt at arbejde i Børnehuset med så mange dejlige børn og voksne. Jeg har for mange år siden været med til at stifte foreningen 'Alken Børnehus'. Efter to års ihærdige forhandlinger med kommunen lykkedes det endelig foreningen at få startet en lokal børnehave. To fluer med et smæk og en hurtig innovativ drejning fik ikke bare skabt en børnehave i den glamle skolelederbolig, men fik også redet skolen, der dengang var lukningstruet. På den måde blev det til Bjedstrup Børnehus og ikke Alken Børnehus.
Kære børn. Jeg bor på Alkenvej 59. På sommerdage viser jeg gerne skildpadderne frem og hvis nogen af jer skulle komme forbi på en kold dag, er jeg klar til et spil 'Rummikub'” eller 'land – pige – dreng - by', hvis jeg altså har tid. Jeg vil fremover følge jer i tankerne og jeg håber, at I bliver ved med at lege 'Fri til kongens døtre' og 'Posten er gået' og alt det andet sjove, vi har gjort sammen.
Jeg håber at se jer 17. august kl.15 på skolen - se indbydelsen.                                    Kærlig hilsen Søs

24. juni 2012 * Efterlysning. Vi mener at huske, at der var nogle, der meldte sig i en støttegruppe, til f.eks. støttefest mv., men vi kan bare ikke huske hvem det var. Er der nogen der kan huske....?
                                                                                                          Estrid Bek, bestyrelsen for Liv i Landsbyen


9. juni 2012 * Ny bevægelse i vores ønske om halvtimesdrift: Til årsmødet i Randers Erhvervsråd d. 22. maj fik jeg et par minutter med Transportminister Henrik Dam Kristensen. Jeg fik overrakt ham min opfordring til at undersøge, om der ikke kan skabes en sammenhæng mellem transport- og klima/energi-politikken samt ikke mindst politikken for udviklingen i de mindre landsbysamfund.
'Det vil jeg gerne kikke nærmere på', lovede transporministeren, inden han forsvandt ned af den røde løber sammen med sin spindoktor. Måske er der et håb om en løsning på vores ønske om halvtimesdrift også ved de syv små stationer, tænker jeg efter, at jeg stillede samme spørgsmål til ministeren efter hans oplæg om transportpolitik i Danmark. Henrik Dam Kristensen fremhævede, at som gammel minister for landdistrikterne er han enig med den nuværende landdistriktsminister i, at al udvikling skal ske i de større byer. Det vi ved er, at der hvor vi skaber gode trafikforbindelser, der sker der også en udvikling af området.
Pudsigt nok var der samme dag pendler-møde for de lokale pendler-repræsentanter i Arriva-hovedkvarteret i Silkeborg. Her blev udkastet til køreplanen for 2013 diskuteret. Det fremgår af udkastet, som jeg har fremsendt til alken.dk, at der ikke er sket de store ændringer. De syv små stationer har fortsat kun heltimesdrift. Så det kan blive op ad bakke. På mødet blev der fremlagt en stigning på REX-togene på ialt 11 pct. svarende til ca. 110.000 flere passagere til Herning/Skjern.
Hvad tabet har været på de små stationer ved jeg ikke. Men Arriva har åbenbart tal, der viser fremgang på alle linjer. Men mest der hvor REX-togene kører, hvilket vil sige 11 pct. Arriva kan dog stadig ikke være sikker på, om det er REX-togenes skyld, men de skræmmer dog ikke passagererne bort.
Men nu må vi se, hvad der sker, når nu den nye mortorvejsforbindelse bliver klar omkring Silkeborg.
En motorvej Herning-Aarhus vil kunne køre i 'ambulancetid' på 30-40 min. Så mon ikke mange herningensere og aarhusianere igen vil vælge bilen.
Vores landsbyliv er, som jeg ser det, i høj grad afhængig af gode reglemæssige togforbindelser.
Helst halvtimesdrift. Både i forhold til vores arbejdsliv, men også familieliv med børn, der skal i skole og til fritidsinteresser. Og der vil blive kamp om togstop til sikring af vores overlevelse i de små landsbyområder. Skanderborg by-planlægger udvikling af hele Højvang-området med haller mm. Og den tidligere transportminister har allerede diskuteret en togstation i Stilling. Vore lokale politikere med borgmester Jørgen Gaarde talte til borgermødet i Svejstrup godt nok om forbindelsen mellem de større byer, Skanderborg og så de mindre landsbysamfund i kommunen.
Jeg fremhævede togforbindelsen som den oplagte mulighed for at koble kommunen sammen, når nu toget alligevel drøner på tværs af kommune. 15-20 eller mere tons jern kører igennem uden at stoppe. Borgmester Jørgen Gaarde så mig nu mest som en idealialist. Jeg vil selv snarere sige, at jeg er realist. Hvis ikke vi i de små samfund gør os synlige med vores interesser omkring en stabil transportdækning i forhold til vores arbejde med at udvikle landsbylivet, ja så kunne jeg frygte, at mangeat andre byer - især de lidt større - får deres transportinteresser igennem i forhold til kommune og stat.
Derfor vil jeg opfordre alle i Alken til at kommentere på og reagere på udkastet til den nye køreplan i forhold til: Transportminister Henrik Dam Kristensen, Klima- og Energiminister Martin Lidegaard, Minister for By, bolig og landdistrikter: Carsten Hansen, Transportministeriet, trafikpolitiske ordførere, Tafikstyrelsen, Arriva, borgmester Jørgen Gaarde, formand for Teknik og Miljø, Claus Leick, som iøvrigt siger: jamen vi har også borgerne (vælgerne) i Ry at tage hensyn til.
Kontakt evt. vores pendler-repræsentant: Ole Christiansen:
olestians@gmail.com og tlf. 41403751
Mange gode by- og toglivshilsener                                                      Finn Bech-Nielsen, Tlf 23201833

7. juni 2012 Mysterium: jeg har et fuglebad i haven. Der har i lang tid boet to plastikællinger, en lyserød og en lysegrøn. Den anden morgen, da jeg kom ud i haven, var der sørme flyttet en lille blå plastik ælling ind. Det ser ud til de kan enes, så den lille ny er for længst adopteret. Men der skulle vel ikke være en 'andemor', der savner sin lille blå ælling og giver sig til kende. ;o)    Kh Gitte ved Søen


18. maj 2012 * Flot og prof. Jeg vil bare sige tak til bestyrelsen for 'Liv i Landsbyen'. Jeg synes, det er et utroligt flot og professionelt udkast, I har lavet. Det emmer af energi og vision.
                                                                                                                                     Kh. Gitte Søuhyre

14. maj. 2012 Hvad med en lille systue? Lagde i går en sweatshirt, der var gået op i sømmen under ærmet, til side og fik en idé: Hvad med en lille systue i det socialøkonomiske projekt? I gamle dage var der skrædder i Alken - Pax på Emborgvej - og en tanke og praksis med at reparere tøj, der måske ellers smides ud, ville passe godt ind i projektet. En kompetent og fingernem tovholder, et par deltids-arbejdspladser, et par summende symaskiner i rummet bag den nye butik, og liv i butikken. Bare en idé - for der er også lige jakken, der gik op i foret, og bukserne, der skal lægges op.                                                                                                                                 Knud Abildtrup


7. maj. 2012 * Noget forbandet svineri. Øv øv øv…  Så skete det igen… En kæmpe hestepære og så lige uden for min hoveddør. Ja I må godt nok undskylde, men jeg synes det er noget forbandet svineri, at man VÆLGER at lade hestens efterladenskaber ligge og flyde lige uden for andre folks døre og vinduer.. Det er simpelthen bare ikke ok. Jeg kan ikke forstå, at det kan være så svært at gå tilbage og rydde op efter sin hest, når nu man lader den s…. midt i byen, det kan da ikke være rigtigt, at det er os andre, der skal sørge for dette.
Ja jeg beklager, men det er altså ikke for at lyde som en sur gammel dame, men jeg bliver sgu bare lidt vred over, at man er fuldstændig ligeglad med, at man påfører andre et ikke særlig lækkert oprydningsarbejde.                            Winnie Pohle


5. maj. 2012 * En falliterklæring for Alken. Hej, det er med stor overraskelse, at jeg hører, at man aflyser dette års sammenkomst. Jeg synes, at det er en falliterklæring, at man i sådan en by som Alken ikke kan samles om det. Som gammel Alkenborger er jeg meget skuffet over holdingen og sammenholdet i byen til dette, da vi har set frem til denne weekend. At man ikke kan huse ca. 40 må da komme til eftertanke til næste gang. Stor opbakning til de folk, der forsøgte at få det på benene.                                                                                       Hilsen Morten og Verner Damholdt
26. apr. 2012 Håndtryk flytter. Efter 2½ års værkstedsaktiviteter i Alken Mejeri flytter Håndtryk nu til Hadruplund ved Odder. Her bor de otte udviklingshæmmede, som hver mandag og tirsdag har haft deres arbejdsplads i værkstedet. På Hadruplund bliver Håndtryk en central del af værkstedstilbuddet. Her er også ungdomsuddannelse, skole og bosteder for børn og voksne. Et velfungerende sted med gode muligheder – også for fremtiden.
Farvel. Ikke uden vemod siger vi nu farvel til visionen om et fuldtidsværksted i Mejeriet i samarbejde med Hertha og Skanderborg kommune, som vi har arbejdet på nu i nogle år. Til gengæld flytter vi nu til et sted, hvor vi med sikkerhed ved, at der er brug for os.
Nye muligheder. En af de ting, der gjorde det let at sige ja tak til tilbuddet fra Hadruplund, var den omstændighed, at der nu er opstået en købmandsgruppe, som på en vis måde bygger videre på planerne – og at vi på den måde ikke efterlader et vakuum. Bestræbelserne har ikke været forgæves.
Tak til alle i Alken for den usædvanligt fine modtagelse i byen, for et vågent øje på os, for de mange besøg i værkstedet og for de mange imødekommende samtaler i mødet med værkstedsfolkene. Alle har følt sig hjemme her i Alken.
Håndtryk bliver nu fuldtidsværksted, blot ikke her – til gengæld får vi et købmandsprojekt i Mejeriet. Alle de bedste ønsker for det overordentligt fine tiltag.                        Hjertelig hilsen Bjarne Toudahl
26. apr. 2012 * Hvad med hestepærerne? På land og i by har alle så travlt med, at hvis man lufter sin hund, så skal man huske at samle dens efterladenskaber op. I byen har man endda flere steder sat stativer op med høm høm poser, hvilket helt sikkert er med til at fremme opsamlingen.
Her i vores lille by på landet synes jeg faktisk ikke, vi har de store problemer med efterladenskaber efter hundene, men derimod skulle vi måske slå et slag for, at hvis man 'lufter' sine heste i byen, så skal man også samle deres efterladenskaber op, det vil jo være træls hvis man kommer til at slæbe det med ind og hvorfor skal andre have ansvaret for at rydde op efter hestene, hvis hundeejerne selv skal have ansvaret for hundene.
                                                                                                                                              Winnie Pohle
13. apr. 2012 * Glemt mad i fryseren. OBS OBS OBS. På søndag tømmer vi fryseren på Mejeriet. Den skal afrimes og slukkes. Vi ved ikke hvem, der har mad liggende i den, men sidst en udlejning skulle bruge fryseren til noget is, var der ikke plads. Øv. Fryseren er købt til brug til arrangementer. Det har aldrig været meningen, at den skal være tændt hele tiden. Det er svært, når folk efterlader mad uden navn. Fremover vil det, med mindre der er lavet en særlig aftale, blive smidt ud. 
                                                                                                 Hilsen Bestyrelsen/Hanne Lisbeth Nielsen
 18. mar. 2012 * Politiken bringes nu ud i weekends. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at man nu kan få Politiken bragt ud lørdag og søndag her i Alken. Det har tidligere ikke været muligt.                                                                                       V.h. Inge Schøler

5. mar. 2012 * Køb af ejendommen Emborgvej 102 i offentligt udbud: Jeg skal gøre byen opmærksom på, at jeg har købt ejendommen via offentligt udbud. Jeg har idag mandag 5. marts 2012 kontaktet kommunen, og fået bekræftet dette . Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på handlingsforløbet i forbindelse med mit bud på ejendommen. Allerede i oktober, mens jeg lavede badeværelse hos Jens Langkjær, gjorde jeg opmærksom på, at jeg kunne være interesseret i bygningerne – men gjorde det også klart, at købmandsgruppen først skulle være afklaret. Jeg havde ikke i sinde at byde på bygningerne, hvis dette gik i mod købmandsgruppens interesser. Efterfølgende forstod jeg, at der var andre end købmandsgruppen, som havde vist interesse og ønskede at afgive bud på bygningerne.
Herefter bliver ejendommen sat til salg via offentligt udbud med frist 3. februar. Jeg henvender mig til Henriette Lund Momme, Teknisk Forvaltning i Skanderborg Kommune. Jeg gør opmærksom på, at købmandsgruppen stadig er interesseret i ejendommen, men Henriette fortæller, at Skanderborg Kommune har besluttet at sende bygningerne i offentligt udbud (minimumspris 600.000 kr.) – og altså ikke overdrage den til købmandsgruppen. Jeg gør igen opmærksom på, at der sikkert vil opstå stor utilfredshed i købmandsgruppen, når ejendommen bliver solgt til anden side. Dagen efter henvender jeg mig igen til Henriette og får at vide, at man har besluttet at sende 'sagen' i byrådet 29. februar, men stadig er sidste frist for bud sat til 3. februar. Jeg fortæller, at jeg vil byde på bygningerne, men gør det også klart, at ønsker kommunen, efter behandling i byrådet, at overdrage ejendommen til købmandsgruppen, vil der fra min side ikke blive nogen form for indsigelser, uanset hvor lavt købmandsgruppens bud måtte være.
Det er vigtigt for mig, at klarlægge handlingsforløbet overfor mine medborgere, venner og naboer i Alken. Jeg har på intet tidspunkt ønsket at stille mig i vejen for købmandsgruppen – tværtimod.
                                                                                                      Venlig hilsen Peder Nielsen, Anes Høj



12. feb. 2012 * Affaldssortering på Mejeriet og uden for.
Jeg har sat en gammel og grim metalspand ind i Mejeriets køkken!
Metalspanden skulle gerne inspirere folk, der bruger Mejeriet, til at smide alt metalaffald som f.eks. konservesdåser, kapsler og grænseøldåser i den. Når den er fuld kan den tømmes over i en minicontainer ude ved glascontaineren. Jeg sørger for at få minicontaineren tømt.
Alle Alkenborgere opfordres faktisk til at sortere metalaffald fra: leverpostejsbakker, cremefraichebæger-låg, aluminiumsfolie (bare det hele er 'rent', altså ikke fuldT af madrester!), gamle gryder, bøjede søm og hvad ved jeg. Tag det med til metalcontaineren ved Mejeriet, når I skal af med flasker i glascontaineren. Fra maj skal der forhåbentlig sorteres metal, glas og hård plast i hvert husstand, men nu kan man altså begynde at øve sig lidt på forhånd :o) PS: Jeg håber bare ikke de laver hangarskibe af vores affald - helst en masse cykler eller gyngestativer!
                                                                                                                                           Eva Nikolajsen

5. feb. 2012 Møde i toget med Sten Gade. Næsten helt uvirkeligt blev det til et tilfældigt møde med Steen Gade, medlem af Folketinget for SF ogfFormand for Klima- energi og bygningsudvalget.  Det udviklede sig til et samråd i Arriva-toget mandag aften i tidsrummet Silkeborg kl. 22.34 og
Alken 22.58. Alken-tog-lobbyisten argumenterer for at toget ligeså godt kunne stoppe ved de syv små stationer, som fik timedrift i 2011, når nu alligevel Arriva skal transportere de mange tons af sted på skinnerne. Det vil se godt ud i CO2-regnskabet. Steen Gade mener nu, at hvis nu antallet af passager er steget på strækningen Århus-Herning, ja så har vi sparet noget CO2, når færre tager bilerne fra Herning.
Steen synes iøvrigt, at timedrift er godt nok til os små stationer og mener ikke at Udkants-og Landsbyminister Carsten Hansen umiddelbart vil købe vores argument om, at toget skal sikre vores overlevelse. Eller at vi her i Alken tilhører udkantsdanmark. Men Steen kan da godt se, at det er lidt kedeligt at stå og vente en times tid på toget i Aarhus. Men det er der så mange der må.
Lobbyisten fremhæver, at flere bruger bybusser og metro eks. i København, når frekvensen ex. er 10 min. Lobbyisten fremhæver, at det vist handler mere om den psykologiske effekt ved ikke at stoppe end den reelle besparelse på tiden Aarhus-Herning med Rex-toget på 75 min uden stop ved syv stationer. Faktisk tager Skanderborg-Ry nu 1 min længere.  Alle de gode argumenter preller tilsyneladende af på SF'eren Steen Gade.
Løftebrud tænker lobbisten. Når nu mange af os i dette område bor her, fordi der er mulighed for at pendle. Og lobbyisten genkalder sig billedet fra fredag, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og borgmester Hanne Bæk Olsen (S) tager første spadestik til den længe ventede Silkeborgmotorvej på 30 km. Mon ikke de fleste bilister til den tid vil vælge at køre fra Herning til Aarhus på under 1 time? Og når nu der er politisk vilje til investering i letbaner omkring Aarhus, måske også en en linje Aarhus-Silkeborg .. ja så må fremtiden hedde halvtimesdrift og stop ved alle stationer for vores Arriva-tog. Vi får et bedre og lettere liv med halvtimesdrift. Nu venter vi kun på et møde med transportministeren snarest belejligt, og inden køreplanen for 2013 bliver vedtaget.
                                              Med de bedste Alken-tog-lobbyist hilsener Finn 'Badutski' Bech-Nielsen

24. jan. 2012 * Kan vi tænke i helheder? Bare en anbefaling til Alken-borgere med en lille købmand i maven: Arthur og folkets supermarked på DR, søndag aften kl. 20-21. Jeg har kun set det tredje af de fire programmer, men håber jeg kan finde de andre på dr.dk et sted.  Arthur er en engageret købmand/kok, som ønsker at opbygge et medlemsdrevet supermarked forankret i lokalt producerede varer. Han kæmper for at få folk i bydelen til at ændre vaner og på en måde at 'komme tilbage' til tidligere tiders indkøbsvaner. Dvs. at han f.eks. prøver at lære folk at lave mad af sæsonvarer og udfra det udbud af varer, der forefindes i butikken, fremfor af de varer, folk hjemmefra har besluttet sig til at finde. Han sælger f.eks. også 2.sorterings grønt/frugt billigt, som ellers ville være blevet kasseret og laver take-away-mad af varer, som er tæt på sidste salgsdato.
Så jeg fik en del at tænke over:
- Madspild er et stort tema for tiden: hvordan kan vi bruge vores egen købmand til at mindske det spild? Skal frugt/grønt f.eks. sælges efter vægt?
- Kan vi bruge sidste salgsdato-varer til fællesspisning? Så vi kokkererer udfra udbuddet i stedet for udfra vores faste menu på de forskellige madhold?
- Er vi alle villige til at skrotte vores fasttømrede indkøbsvaner og gå ind i Vores Egen Købmand med åbent sind og købe, hvad der er? Som medlemmer får vi selvfølgelig også en del indflydelse på udbuddet selv!
- Kan der tænkes i en større målestok: Skal lokale ha' mulighed for at sælge egne produkter? Kan min mirabellemarmelade, kogt på ægte krat-mirabeller, sælges hos købmanden? Kan mit overskud af agurker? Eller mine hjemmehøstede blomsterfrø? Kan vi ha' et par kæle-grise i byen, som kan fodres op på gammel brød og sur mælk fra købmanden? Eller måske bare en hønsegård til det samme? Kan vi tænke i helheder igen, eller har vi helt glemt, hvordan man gør det?!
Jeg er fuld af dumme spørgsmål, men håber vi sammen kan finde nogle svar. Og jeg vil langt hellere købe småt, men godt, lokalt her i Alken, end jeg vil fristes til alskens unødvendigt og usundt i supermarkederne andre steder. Det gik faktisk fint før, da Birgit stadig var Vores Egen Købmand :o) 
Mange venlige hilsner fra Eva Nikolajsen

16. jan. 2012 * Fin fest. Jeg vil blot sige tak for en helt fin nytårsaftensfest. Dejligt at se gamle venner!                                                                                      Kærlig hilsen Emelie Westzynthius

4. jan. 2012 * Husk reflekser. En lille bøn til jer voksne og børn, der løber, går og cykler på vores små veje i Alken og nede langs søen, når det er mørkt: Husk lys og reflekser!!!!!! Det er simpelthen alt for farligt, når man kommer kørende i bil og pludselig ser en motionsløber, et barn på vej til skolebus, eller en cyklist, selvom I kan se os, så er det helt umuligt at se jer, før man er ganske tæt på. Så please - husk lys og reflekser for alles skyld.                                       De bedste hilsner Gitte v. søen


1. jan. 2012 * Nye vinkler. 2011 blev et vigtigt år i Alkens historie, fordi købmanden lukkede og timedriften røg. Nyt tag på Mejeriet, torvedage og købmandsgruppens indsats giver dog sammen med den almindelige gode bystemning redaktøren af alken.dk tro på fremtiden. Snakken går om flere huse til salg og en stigende gennemsnitsalder - med fortsat mange 50- og 60-års fødselsdage de næste par år -men-men-men: Der flytter stadig nye folk til - også unge -Alken har et gedigent aktivitets- og festniveau - bare læs alken.dk -  og gadelamperne spejler sig stadig smukt i den våde asfalt. 
Et nedrevent købmandslager kan give nye vinkler at anskue bye på, der er stadig krudt i gemmerne, og overraskende stjerneskud, når man ikke lige venter det. Alken dør ikke sådan ud. (Foto fra nytårsaften i Alken 2011/12: Steven Russell - Fotoet i stort format)                                         Godt nytår - Knud Abildtrup


1. jan. 2012 * Forrygende fest. Tak til arrangørerne af Nytårs-party-braget - for et godt initiativ og en forrygende fest. Det var f............ hyggeligt - og sjovt.                     Sanne Dudoret

1. jan. 2012
*
God omsorg. Tillykke til Søs med fødselsdagen med tak for god omsorg. Kærlig hilsen mor.         Olga Due
1. jan. 2012 * Godt nytår. Alle i Alken og specielt Birgit Pohle og familie ønskes et rigtigt godt nytår.   Grethe Hjort Andersen
19. dec. 2011 * Butik i Hundslund på frivillig basis. I embeds medfør kom jeg den anden dag til at snakke med en, der bor i Hundslund. Vi kom til at snakke om at bo i en lille landsby og det at have en købmand som samlingssted, og hvad det gør for en by. Nu ved jeg ikke, hvor stor Hundslund er, men ikke større end at de har stablet en købmand op på frivillig basis. Hvis det er et sted, I ikke kender i forvejen og har brug for lidt inspiration, skulle der måske kigges nærmere på deres projekt. Se: http://hundslund.com/ Søren Slebo