Forside
Borgerforening
Mejeri
Liv i Landsbyerne
Foreningen Liv i Landsbyen
Købmanden i Alken
Kultur
Alken-koret
Alken Bryghus
Natur
Alken Saftklub
Alken Have
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Alken Minimarked
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
Bolig i og omkring Alken
Shelters i Alken
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by GATE technologies

 
 

  
Hyperlokal netavis for Alken og omegn * Født i marts 2007 * Kontakt

 

 
 
24. sept. 2022 * Sol over købmanden. De fleste mener at kunne huske, at når Købmanden i Alken holder fødselsdagsfest, er der godt vejr. Også dags dato. Børn og forældre og bedsteforældre fejrede, at dette holdbare fællesskab nu har bestået i ni år og synes fortsat at udvikle sig. Et af de nye tiltag kommer fra bæredygtigheds-gruppen, som regner med opbakning fra kunderne. Hovedtemaerne er økologi og energi-styring. Det var der lavet en lille udstilling om. Allerede nu taler købmands-flokken om, at når vi næste år runder 10 år, skal der være en meget stor fest. Til de mange nye familier i Alken og omegn er kun at huske på dette: Støt købmanden. (Tekst og foto Peter Abildgaard)

21. sept. 2022 * 3.800 mio. års spejling. Så er der igen naturvidenskabelige foredrag på Alken Mejeri - streamet fra Aarhus Universitet, arrangeret af ABAF: Næste gang er tirsdag 27. september kl. 18.45-21 ved professor i geologi Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet: Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling. Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning. Gratis entré.

21. aug. 2022 * Fællesspisning i Alken Mejeri onsdag 28. september kl. 18. Menu: Vegetarpostej, salater, brød samt æblekage med flødeskum. Husk tilmelding hos købmanden senest lørdag 24. september. Velkommen fra månedens madhold.
21. sept. 2022 Glutenfri pauseGrundet rigeligt privat og arbejdsmæssigt holder jeg en pause med det glutenfrie brød efter i morgen, skriver Jytte Elleby. Min opskrift er gennemprøvet og en sikker succes, så hvis du har lyst til at blive en del af det gode bagerlaug, giver jeg gerne en god introduktion til bageriet og det glutenfrie brød. Det tager samlet et par timer med pauser undervejs dvs mens dejen hviler og brødene bages.
19. sept. 2022 * For fyldt til at tage flere med. Arriva-toget 8.10 mod Aarhus mandag var for fyldt med passagerer til at stoppe i Alken, blev det annonceret i højttaleren. Så det kørte igennem - og det næste tog, der ellers plejer at køre igennem, stoppede så 8.33 for at tage folk med. Men inden da fandt folk sammen i biler og kørte mod Skanderborg og Aarhus.
18. sept. 2022 * Mette samler sammen til børnehjem i Ukraine. Jeg har en kollega, der tager til Ukraine for at hjælpe til på et børnehjem, skriver Mette Yde fra Anes Høj. Der er tale om, at nogle børn har mistet deres familier i krigen. Hvis nogle ligger inde med ting og sager, de ikke skal bruge mere, ja så kan det doneres til børnehjemmet. Jeg henter gerne. Jakker, varme trøjer, sko, legetøj, skolegrej, rulleskøjter mm. Kan kontaktes på tlf. 21830737. Skal bruge tingene senest torsdag 22. september eller fredag 23. september.
 
15. sept. 2022 * Mai-Britt fylder 60. Fredag 16. september fylder Mai-Britt Ravn, Alkenvej 44, 60 år. Stort tillykke! Læs 50-årsomtalen under overskriften "Alkens prinsess' fylder halvtreds" på Folk i Alken 2012.
14. sept. 2022 * Om død og tab. Foreningen Nærvær med døden står for en samtaleaften på Alken Mejeri tirsdag 1. november kl. 19.30. Indlæg fra sognepræst i Dover Benjamin Würtz Rasmussen, fotojournalist Tor Trads, Svejstrup, og forsker i død og ritualer omkring døden Dorthe Refslund. Entré 50 kr.
13. sept. 2022 * En af fryserne ud. Vi har afkoblet den ene kødfryser i købmandsbutikken og samlet alt kød i én fryser for at spare energi, fortæller Hanne Gammelgaard fra bæredygtighedsgruppen. Beslutningen blev taget på købmands-bager-mødet 30. august.
10. sept. 2022 * Maria og Asger gift. Maria Malmø og Asger Jakobsen er blevet gift - og holdt bryllupsfest i solskin hjemme med udsigt over Mossø. 
9. sept. 2022 * Bestyrelsen i ABAF har evalueret byfesten. Læs om, hvordan det hele spændte af, og hvilke erfaringer, der er gjort. Samt om hjælp til Dylan-arrangement og medlemspriser til arrangementer på det seneste bestyrelsesreferat.
9. sept. 2022 * God handel. Det er i første halvår gået fint med handelen hos Købmanden i Alken. På mødet for købmænd og makkere forleden kunne man se et overskud på 28.616 kr. Men her som andre steder i samfundet kommer der snart et problem med prisstigninger på elektricitet og råvarer, så glæden er måske kort. Netop dette emne gav på mødet overvejelser om butikkens køleskabe og frysere. Kan der spares ved at ændre på sædvanerne. Skal evt. nye og mere funktionelle apparater ind i billedet. Bestyrelsen vil arbejde med sagen. Tobaksvarer har været et tilbagevendende emne i de senere år. Mødet bestemte, at butikken fortsat vil have et begrænset udvalg af cigaretter. Særlige ønsker kan man få skrevet ved den vagthavende købmand. Børnenes sandkasse er populær om sommeren, men den giver af og til problemer med sand på gulvet i butikken og dermed ekstra rengøring. Men mødet måtte erkende, at sandkassen skal blive. Måske skal hele hjørnet omkring sandkassen nytænkes, og det vil en lille arbejdsgruppe tage fat på. På billedet ses formanden for købmandsgruppen, Vagn S. Kristensen. (Tekst og foto: Peter Abildgaard)
 
9. sept. 2022 * Kursus i surdej kan blive det næste projekt for kømandsbutikkens bagergruppe. Surdejsbrød er en god salgsvare, men tilvirkningen og selve bagningen kræver finesse. Derfor overvejer bagernes egne specialister at oprette et kursus. I det hele taget kunne man nemt bruge to eller tre nye bagere, og for at motivere de skjulte emner ude i byen og omegnen tilbyder veteranerne, at man kan komme med som praktikanter inden beslutningen. Noget andet er, at den nye ovn roses af bagerne, og produkterne går ’som varmt brød’ (undskyld vitsen). (Tekst: Peter Abildgaard)
8. sep. 2022 * Bisættelse. Mette Ulkjær Siegfredsen bisættes fra Ry Kirke lørdag 17. september kl. 11, oplyser Jan Hjortshøj fra Boesvej.
8. sep. 2022 * Rugbrød og kædeolie. Christian Møller Nielsen fra Søbjergvej slår et slag for at få cykelsti til Alken i et læserindlæg i Ugebladet Skanderborg: Cykelstiers værdi kan ikke være på et excelark.
 
6. sep. 2022 * Red Barnet. Behørigt på afstand af toget samlede Elia og Kristen søndag ind til Red Barnet på et af Alkens mest befærdede steder. (Foto: Kristen Hofgaard Warming)
 
4. sep. 2022 * Marias nye ep får pæne ord. Maria Malmø har udsendt en ny ep - The Inevitable End, og den anmeldes i Gaffa under overskriften "Danske MALMØ brillerer med smuk undergangs-epHun debuterede for tre år siden med albummet We Come From the Stars.

 
 
4. sep. 2022 * Købmandens ni års fødselsdag skal markeres lørdag 24. september kl. 14-17, oplyser Søs Nielsen. Der vil være kaffe/ te og lidt godt fra bageren, smagsprøver fra Solhjulet og Bæredygtighedsgruppen laver en stand, hvor man kan snakke om, hvordan vi sammen kan gøre Købmanden i Alken mere bæredygtig. 

 

 
4. sep. 2022 *  Ny leverandør af frisk øko frugt og grønt. Efter Jeksen Grønt er flyttet, er det nu lykkedes at få en ny leverandør til Købmanden i Alken: Økoradissen, oplyser Birgit Bune. Det fungerer på anden måde end Jeksen. Hvis man sender en mail til okoradissen@gmail.com (Svend Knudsen) så får man hver uge et excel-ark over ugens varer. Han skriver, hvordan man gør. Man bestiller senest tirsdag kl. 22 og han leverer en gang om ugen, torsdag. Vi laver aftale med Svend, så han kan aflevere kasserne i butikken, hvor man så kan hente. Gratis. Det er meningen, at vi også vil købe til salg hos købmanden, når vi får indkøbt nogle køle/svaleskabe til butikken.
31. aug. 2022 * Tyverier fra ulåste biler. Søndag aften har en række bilejere i Alken fået stjålet værdier fra ulåste biler - flere dankort, hævekort, kørekort og sygesikringsbeviser, fremgår det Alken Facebook Gruppe.
29. aug. 2022 *  Kaj og Margits Salon på Gnisten i Ry. Nu har du chancen for at opleve Kaj og Margits forrygende teaterforestilling med scener fra et ægteskab søndag 25. september (eftermiddag), hvor de opfører deres stykke på Gnisten i Ry. Se nærmere om billetkøb mv. på gnistenry.dk – under ”kommende arrangementer”.
29. aug. 2022 * Nada-café igen. Nu begynder de mørke aftner og måske også behovet for lidt ekstra omsorg for sig selv. Og endnu en gang bliver der mulighed for jævnlig Nada-behandling hos Karin Fosdal. Man kan også møde Hanne Ravn, Estrid Bek og Vibeke Sandberg som behandlere. Nada-cafeen foregår på Alkenvej 67c via kælderindgangen mandage og torsdage fra kl. 17-18.15 - første gang mandag 10. oktober - sidste gang torsdag 24. november. Læs pjecen. Eller ring til Karin for at høre nærmere - 6131 7237. 

 
27. aug. 2022 * Tre datoer på madpappet. I Købmanden i Alken kan man på stativet ved døren finde fællesspisningernes centrale "madpap", hvor lige nu tre datoer er fastsat - med kokke noteret på: Onsdag 28. september, torsdag 27. oktober og torsdag 24. november.
27. aug. 2022 * Bevidste årstidskøb og mindre brug af strøm. Købmanden i Alken har fået sig en bæredygtighedsgruppe - bestående af Anne Agger, Birgit Bune, Søs Nielsen og Hanne Gammelgaard. De ser blandt andet på varernes klimaaftryk, vil sortere nogle varer fra og lade nye komme til og gerne give mere plads til frugt og grønt. Se deres udspil, hvad der kommer til at ske på Bæredygtighedsgruppen i Købmanden i Alken
 
27. aug. 2022 * Røgelse, blomster og lys. Fredag aften tog Birgit Bune og Tove Nyholm ud til Boesvej med røgelse, blomster og lys med et ønske om at bringe en form for healing til stedet - og kunne se, at naboer og andre også havde været der (Foto: Tove Nyholm)

Vantro, forfærdelse og medfølelse. Begivenheden, der i denne uge foregik i vores lokalområde, har ramt dybt ind ikke blot hos alle naboer, venner og bekendte til de tre nu afdøde og deres pårørende. Men også hos alle os andre. Vantro og forfærdelse over forbrydelsen blander sig med medfølelse over for efterladte børn og andre pårørende. På alken.dk har vi viderebragt politiets oplysninger og undlader indtil videre at nævne de navne, som mange af læserne nu kender til - uanset hvor tæt på man selv har været. Ifølge politiet er alle pårørende nu underrettet. Og efterforskningsarbejdet i området vil fortsætte en tid endnu. (Af Knud Abildtrup)

25. aug. 2022 * Dobbeltdrab. En midaldrende kvinde og mand er fundet dræbte mellem Ry og Skanderborg, oplyser Sydøstjyllands Politi. Det er politiets klare formodning, at der er tale om en 54-årig kvinde og en 55-årig mand, der er fundet på deres bopæl. Det er ligeledes formodningen, at en død mand, der er fundet i en skov i nærheden er kvindens 58-årige tidligere mand. På baggrund af omstændighederne ved hændelsen og på baggrund af den allerede gennemførte efterforskning, er det Sydøstjyllands Politis foreløbige vurdering, at der er tale om, at kvindens tidligere ægtefælle, der er bosiddende i København, er kørt til gerningsstedet og har dræbt kvinden og dennes nuværende samlever på deres fælles bopæl. Han har derefter begået selvmord.
Det betyder dog ikke, at sagen er afsluttet. Der følger nu helt rutinemæssigt en omfattende og bred efterforskning for at afdække om der måtte være forhold, der taler imod det beskrevne hændelsesforløb. Indledningsvist skal der gennemføres endelige identifikation og obduktion af de afdøde. Der skal ligeledes fx gennemføres tekniske undersøgelser, eventuelt laves yderligere søgning med hunde, foretages afhøringer af vidner og efterforskes i forholdet mellem parterne og forløbet op til hændelsen.
Det var onsdag ca. kl. 16.30, at Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at en mand var fundet dræbt på bopælen ved Skanderborg. Ved politiets ankomst kort efter fandt man også den dræbte kvinde. I forbindelse med den indledende efterforskning på gerningsstedet fandt politiets hunde ved 19 – tiden kvindens tidligere mand død i et nærliggende skovstykke.
På baggrund af disse fakta målrettedes efterforskningen i nat mod den nu formodede gerningsmands færden m.v. På pågældendes bopæl i København fandtes klare indikationer på, at han ønskede at begå selvmord. En foreløbig undersøgelse i politiets registre viser også, at bruddet mellem de tidligere ægtefæller, der blev skilt i 2017, har været konfliktfyldt og turbulent. Dette element vil indgå i de videre undersøgelser. Efterforskningen fortsætter nu som beskrevet. Sydøstjyllands Politi har aktuelt ikke flere oplysninger til offentligheden i sagen.
 
24. aug. 2022 * En aften med Johannes Andersen & The Overheads er en aften med gode rock-sange om hverdagen og et samfund i udvikling, krydret med sjove og tankevækkende fortællinger om livets små og store udfordringer. Der tages udgangspunkt i de fire album, Johannes Andersen har udgivet med egne sange og med Bob Dylan sange på dansk med perspektiver og fortællinger om bl.a. Dylan, musik, liv og måske også penge. Det kan ikke skjules, at Johannes Andersen også er samfundsforskeren fra AAU. Se mere på www.johannesa.dk – og hør mere på Spotify og andre digitale tjenester. Johannes Andersen & The Overheads består af: Johannes Andersen (guitar og vokal), Ole B. Jensen (guitar), Jens Askehave (bas) og Jacob Dreyer (trommer). Lørdag 1. oktober fra kl. 19.30 - Arr. ABAF.
 
24. aug. 2022 * Sort sol. Betagende med de mange stæreflokke over Mossø. (Foto: Estrid Bek).
 
21. aug. 2022 * Se Rasmus' 83 fotos fra byfesten. Sangleg, kævlekast, samtaler, pølsesnak, trillebørløb og bankobegejstring som her, hvor Helle Petersen vinder. Find fotoserien her på Alken Flickr-konto(Foto: Rasmus Arentsen)
 
21. aug. 2022 * Vinderholdet fra bydysten: Thomas Fink, Jeppe Langhoff Sørensen, Anna Krämer, Ebbe Louis og Thomas Glud. Frej kom ikke med på billedet. (Foto: Rasmus Arentsen) 
 
21. aug. 2022 * Børnenes fest. I et godt hjørne af fællespladsen kunne de yngste børn holde deres egen danse- og sangfest. Lene Bay sang for og dansede med børnene. Et orkester med Ingrid Robak og Anne-Mette Granner sørgede for den musikalske baggrund. Det hvirvlende foto v. Peter Abildgaard
 
21. aug. 2022 * Nye folk ved Smedens. På Emborgvej 80 - på Smedens Ejendom - har Pernille Benzon og Bendt Nielsen fået nye bofæller: Henning Øris Jensen og Mona Olesen, arriveret fra Gl. Rye. Begge par er labrador-ejere, så nu har Luffe også fået sig en bofælle i Sofi. Velkommen til!
 
21. aug. 2022 * Gamle Ole. Ved byfestens ordinære bankospil blev nummer 90 udtrukket fire gange, usædvanligt eller heldigt. I Alken har vi den særlige sidegevinst, at vi kan præsentere den person, som over hele landet lægger navn til dette nummer, nemlig Gamle Ole (Nielsen). (Foto og tekst: Peter Abildgaard)


  
Byfestbladet 1995 havde en stregtegning fra Jens Langkjærs hånd på forsiden: Emborgvej set fra vest. 
4. dec. 2021 * Alken 1995: Mossø rundt på cykel og Alken-korets første år. 1995 i Alken var i den periode, hvor der stadig eksisterede to foreninger, der siden smeltede sammen til den nuværende ABAF: Den ældste - borgerforeningen - og den nyeste - Alken Station. Læs mere om hvad der skete i Alken for 26 år siden på Alken år for år siden 1979.
Byfestbladet bragte det år et interview - Med kolpetøj og åleruse - med Casper Jacobsen, der sammen med Helga siden 1950 havde boet på Emborgvej 109, hvor i dag Thomas Tjørnehøj og Maiken Wang Larsen bor. Om fiskeri, rusereparation og fjerkræhold. Om hans stolthed over, at Alken selv havde samlet ind til gadelys - og ærgelse over modstanden mod fortov.

29. nov. 2021 * 1749-1755 En Alken-bondes kamp for at overtage en forgældet gård i Forlev. Denne periode af Alkens historie rummer strejf til forståelse af den tids fæstebønders svage retsstilling, men først lidt om familieforholdene på de fire halvgårde - læs afsnittet fra 1749-1755 under Alkens første kendte beboere.
 
 
400 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Ideer, fotos, forslag, færdige og ufærdige bidrag til indholdet modtages hjertens gerne af
redaktør Knud Abildtrup,
 knudabildtrup1@gmail.com20 27 12 76 Journalist og fotograf: Peter Abildgaard, 22 89 83 34, alkenvej69@gmail.com 
Send kalender-bidrag til 
Edel Laursen
edel.laursen@gmail.com
 Inge Nørgård bestyrer abonnements-databasen - skriv til Inge, hvis du får ny mailadresse, på ingealken104@gmail.com

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Uge 39 2022 * Købmandens formand, Vagn S. Kristensen, mødte til fødselsdagen direkte fra patrulje uden at klæde om. Han glædede sig over flid og gode energier, og han fremhævede de mange små arbejdshold, som havde banket en fin fest op. (Tekst og foto Peter Abildgaard)
 
24. sept. 2022 * Jubelsang. Maiken Wang Larsen på violin og Claus Madsen på bas sørgede for stemningen, da alle brød ud i fødselsdagssang for købmands-butikken. (Tekst og foto Peter Abildgaard)
 
3.800 mio. års spejling. Naturvidenskabeligt foredrag på Alken Mejeri - streamet fra Aarhus Universitet, arrangeret af ABAF tirsdag 27. september kl. 18.45-21 ved professor i geologi Minik Rosing, GLOBE Institute, Københavns Universitet: Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling.
Fællesspisning på Alken Mejeri onsdag 28. september. Husk tilmelding hos købmanden senest lørdag 24. september.
 
Uge 37 2022 * Hele familien ny i job. Herligt, at de er med på makkerholdet hos købmanden, skriver Margit Szlavik om hele familien Drost: Laura, Elma, Eddie og Aske, der ikke er med på fotoet. (Foto: Margit Szlavik)
 
(Foto af torsdagens økologiske æblekage: Alice Køppen)
Bageriet i Købmanden i Alken tilbyder:

Mandag 26. september: Rugbrød.
Tirsdag 27. september: Surdejsbrød.
Onsdag 28. september: 
Torsdag 29. september: Kage.
Fredag 30. september: Rugbrød.
Lørdag 1. oktober: 

 




Uge 36 2022 * Hjem til byfest. Er der noget bedre end at tage med til byfest og se alle de børn, der drøner rundt - ligesom vi selv gjorde engang? Katrine Mengel Nielsen og Laura Gewitz nød en kold fadøl.  (Foto: Rasmus Arentsen)
Gør som 234 andre - se Rasmus Arentsens 83 fotos fra byfesten på Alkens Flickr-univers.


 
En aften med Johannes Andersen & The Overheads. Bob Dylan på dansk. Lørdag 1. oktober fra kl. 19.30 - på Alken Mejeri. Se ABAF.
 
Kvantefysikken - atomernes vilde verden. Naturvidenskabeligt foredrag på Alken Mejeri - streamet fra Aarhus Universitet, arrangeret af ABAF tirsdag 4. oktober kl. 18.45-21 ved kvantefysiker  Klaus Mølmer.
 
Arbejdsdag på mejeriet lørdag 8. oktober. (Søs Nielsen under forskønnelsesdag i april 2010. Foto: Sanne Dudoret)
Fællesspisning på Alken Mejeri torsdag 27. oktober.
Samtaleaften på Alken Mejeri tirsdag 1. november kl. 19.30. Indlæg fra sognepræst i Dover Benjamin Würtz Rasmussen, fotojournalist Tor Trads, Svejstrup, og forsker i død og ritualer omkring døden Dorthe Refslund. Entré 50 kr. Arr.: Foreningen Nærvær med døden.
Fællesspisning på Alken Mejeri torsdag 24. november.
 
1490-1667: De første kendte beboere i Alken: Fæstebønderne Søren Christensen og Jost Andersen var de to første navngivne - i 1554 - der knyttes til Alken. Men første gang, man i skriftlige kilder støder på stednavnet Alken, er tilbage i senmiddelalderen – i 1490, da Kong Hans stadfæstede, at Alchen og Illerup skulle være et birk – en retskreds - under Øm Kloster.

Læs ni kapitler - periode for periode - det seneste er: 
1749-1755 En Alken-bondes forsøg på at overtage en forgældet gård i Forlev.
   
Kortet er et udsnit fra Plan des Schanderborger Reuter Districts. Af Abraham Christian Willars, 1723. 
Gå selv på jagt i hele kortet hos Det Kongelige Bibliotek.

Alken-kalenderen
herunder bestyres af Edel Laursen, edel.laursen@gmail.com. Røde markeringer gælder Alken Mejeri, som har sin egen booking-kalender, der kan studeres her - i højre side lidt nede.
 
 
 
 
Wilkommen in Alken. Foran Købmanden i Alken står nu en informativ tavle med kort, fotos, forklaringer og gode forslag til natur-oplevelser omkring Alken. I en lille boks på tavlens side finder man en velkomstfolder, som på dansk, engelsk og tysk beskriver, historie og aldeles opdateret shelter-nutid i Alken og Omegn.

Bolig-side. På alken.dk samler vi alt, hvad der aktuelt tilbydes af boliger i om omkring Alken - salg og leje på Bolig i og omkring Alken, hvor du finder links til de enkelte boligannoncer eller i det mindste en vej derind. Find siden allernederst i venstremenuen her fra forsiden. Landejendomme, villaer, lejligheder, værelser og annekser. Sig endelig til, hvis du kender til flere. Skriv til alken.dk.

Tre år -  fire film - to købmænd. Først kom en film om Alken Minimarkeds lukning, så én om indsamling og støttefest, en tredje om byggeri og perioden uden købmand - og nu én om indvielsesdagen.


Finns åbningsfilm. På åbningsdagen i september 2013 var Finn Mathiasen fra ABCFilm på pletten med kamera, og han har krydsklippet 9.17 minutter sammen fra folkemylderet.

Thomas' åbnings-fotos. Find dig selv, din nabo og alle de andre under åbningen - på Thomas Tjørnehøjs foto-serie på Alkens Flickr-univers.  Thomas ønsker
tillykke til os alle sammen med byens nye dimension og Alkens genvundne status som 'købstad'!

Affolkning contra sammenhold. TV2 Østjylland bragte 25. september 2013 et indslag med minister Carsten Hansen (S), Osuma-direktør Jesper Elkjær og daværende formand for Liv i Landsbyen, Jens Jacobsen. Se Affolkning i landsbyerne og Sammenhold i Alken.
TV2 Østjyllands indslag fra Købmanden i Alken 22. september 2013. Se bl.a.  Birgit Bune, Søren Slebo, Bo Høilund Martinsen, Ingvar Kristiansen og Tove Nyholm udtale sig: Byen der ikke vil dø. 
Rundt om bordet og rundt om Alken. Pelle Bank fra TV2 Østjylland har lavet et fem minutters portræt af Alken. Adam Yogesh Thuesen i færd med at beklæde det gamle vaskehus er blandt de medvirkende.

Tv-indslag fra kampen for trinbrættet i 2000-2001. Med en sej arbejdsgruppe i spidsen lykkedes det i 2000-01 at sikre Alken som trinbræt trods Banestyrelsens påtænkte lukning efter en renovering. TV2 Østjylland beskrev det hele i to indslag: Først ministerbesøget i 2000  og hattefesten i 2001, da toget ankom igen.  
Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fra ABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 5370 Konto nr. 0255650 
(ny konto februar 2021)

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem. 
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794. 
 
 
Seværdige og mindeværdige fotoserier:
 
 
Kvindefest 2019 
Skattejagt under byfest 2019 
Byfest 2019 
Fastelavn 2019 
Billedværkstedet fernisering 2018 
Feldballe-besøg 2018 
Skybrud i  september 2018
Købmanden i Alken's fem års fødselsdag 2018 
Sportsfest 2018 
Lammeholdet 2017 
Byfest 2017 
Mossø på bunden 2016 
Kvindefest 2016 
Købmandens tre års fødselsdag i 2016
Bruno Nielsen på Lesbos 2015 
Byfest 2015
Ring of Bones 2014
Byfest 2014
Flere købmands-åbnings-fotos 2013
 Købmanden i Alken's åbning 2013
            Shaka Loveless støttekoncert 2013
                                         Julemarked 2012
                                                    Byfest 2012

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival 2007

Kvindefest 2007