Frank startede på Mølleskolen i Ry, mens han stadig boede i Boes, og gik der hele sin folkeskoletid. I 1971 flyttede familien, der nu var udvidet med lillesøster Jette, til Gl. Rye, der ligger for enden af Emborgvej. Årene i Gl. Rye gik med folkeskole, HF og otte år på Skive Kaserne – foruden alt det sjove med kammerater og tøsebørn. Frank boede i Gl. Rye, indtil han i 1987 købte sit barndomshjem … Emborgvej 83. Samme år mødte han kvinden i sit liv, der ret hurtigt flyttede ind, og Frank stoppede med sit job i Skive og blev nu tjener, cafébestyrer, postbud, folkeskolevikar m.m. Barndomshjemmet på Emborgvej 83 blev solgt i1994, fordi kvinden i hans liv havde fået en god idé: 'Frank, du skal med ud at se verden – uden for Emborgvej!' Det næste års tid blev derfor brugt på 'Frankies World Tour 94/95 til Portugal, Spanien, Chile, Argentina og Brasilien. Et par års ventetid med at lede efter 'det rette sted' – på Emborgvej, forstås! - blev bl.a. brugt på en læreruddannelse på Silkeborg Seminarium.
I 1997 kom gennembruddet efter et par års søgen efter drømmeboligen: Emborgvej 84 - nu med søudsigt! Her har Frank og 'konen' boet lige siden, og det siges, at ikke 10 vilde heste kan trække dem fra denne adresse – på Emborgvej. I 1999 blev Frank ansat på Bjedstrup Skole, og udgangspunktet var, at 'det da var fint nok' som en start på lærerkarrieren. Han har været der lige siden og har ikke planer om at prøve nye udfordringer andre steder. Han EEEEELSKER Bjedstrup Skole og alle ungerne!
Et par dage om ugen skifter Frank lærerjobbet ud med organisations- og sagsbehandlerarbejdet på Danmarks Lærerforenings kontor i Møllegade, Skanderborg. Frank EEEEEELSKER også pinsefester, og derfor venter han med at fejre de 50 år indtil Pinsedag, hvor han vil invitere familie og venner til 'pinseparty', der dog ikke skal afholdes på Emborgvej. I en omskiftelig verden er det godt at vide, hvorfra ens verden går – Emborgvej!

AC Børnehjælp arbejder bl.a. med at forbedre vilkårene for de mange fattige børn rundt omkring i verden - specielt meget i Bolivia, Colombia, Etiopien og Nepal. - Vi har gennem 1½ år samarbejdet med Finn fra ABCfilm for at lave små videofortællinger til vores hjemmeside, fortæller Lars Christensen.  Det har været en fantastisk lærerig oplevelse. At fortælle en kompleks historie på tre minutter med flere interviews og masser af scener er noget af en udfordring. Vi er jo begravet i det til dagligt, og 'ved det hele'. Men i måske to-tre videoer på tre minutter hver, skal vi forsøge at fortælle om store femårs-projekter og 15 års samarbejde med lokale partnere! Vi lærer at blive præcise! Jeg tror også, at Finn har lært noget om en ekstrem kompleks verden med masser af udfordringer. Resultatet af rejsen bliver nok fem-syv videoer på AC Børnehjælp. Under linket 'Videotek' nederst ligger der allerede mange fra Etiopien, Finn har lavet.

Så hvem kunne have forstillet sig, at han endte med at bo på landet? Senere flyttede familien dog til Åbenrågade i det dengang nye og flotte bananhus på Langenæs. Jan er den ældste af fire søskende, to piger og to drenge. Så var tiden kommet, hvor han skulle han finde sig en læreplads, og Jan fandt sig en plads hos en af byens murere. Man må sige, at han fandt sin rette hylde, for til foråret har han 40 års jubilæum som murersvend.
Jan har altid dyrket meget sport, i mange år var det på håndboldbanen, han satte sine modstandere på plads, men også badminton har været en stor del af hans sportsliv, hver tirsdag drager han at sted til Annekshallen i Århus, og har der en fast plads i omklædningsrummet. Det er ingen spøg, hvis andre kommer til at hænge deres tøj dér. Det var der, han mødte Mette, og 1989 blev de kærester. I september1990 kom så resultatet af deres kærlighed, hvor Trine kom til verden. Det er jo ingen hemmelighed, at Mette ikke er den første kone, nej hele tre koner er det blevet til, og i alt tre dejlige piger, i alderen 36, 28 og 21 år, én med hver kone.
Jan har altid været i gang med mange forskellige ting i hus og have, han er en dygtig håndværker, som kan sit fag til fingerspidserne. Efter han flyttede til Alken i 2003, er han blevet formand for bestyrelsen i borgerforeningen og i grundejerforeningen på Anes Høj. Han sidder også i folkeoplysningsudvalget i Skanderborg kommune, hvor han er med til at dele penge ud til forskellige foreninger.
Arbejdsmarkedet har han ikke tænkt sig at sige farvel til, men regner med at blive ved et par år endnu. Stort tillykke med de 60 år, man kan jo ikke se det, hvis man ikke lige ved det.

 I hjemmeværnet mødte hun og Jan hinanden, blev gift og fik to dejlige børn, Emma og Martin. Efter nogle år i Tranbjerg vile Line dog til Alken igen - en dejlig by i naturskønne omgivelser, hvor folk har et godt sammenhold. Noget, der tiltalte dem meget! Efter et år i Alken blev de dog skilt. 
1. januar havde Line en aftale om en snak med en pige fra Hornslet. Det var Anne. Da hun åbnede døren, var det kærlighed ved første blik. Nu har de taget beslutningen om at skulle leve sammen i medgang og modgang resten af livet. 
Anne har haft sin opvækst på Sjælland i en lille by - ikke meget større end Alken - syd for Køge. Familien med fem børn boede på en idyllisk bondegård med alt, hvad dertil hører. Efter handelsskolen måtte Anne ud og have luft under vingerne. Det blev til et år i Kibbutz i Israel med mange spændende oplevelser  fra beduintelte til bomber over Gaza.
Tilbage i Danmark tog hun en uddannelse som Edb-assistent i Esbjerg, og uden udsigt til arbejde igen et år til Israel. Denne gang som frivillig i Haifa, hvor man så kunne have 'fornøjelse' af bomber fra Libanon. Vel hjemme igen ville Anne arbejde med noget praktisk, så hun fik en læreplads i Herning som møbelsnedker. Efter mange år i den profession tog hun arbejde på en skumfabrik i Aarhus, hvor de bl.a. laver skum til madrasser og puder.  Anne elsker at bo i Alken, som minder om hendes barndomstid i Vallø, og kunne godt tænke sig et arbejde i cykel-afstand.

Siden flyttede familien til parcelhus syd for København, og her voksede Søren op og fik pagehår og gabardinebukser. Han kom i gymnasiet, men holdt hurtigt op igen. Han havde altid haft et godt hoved, men skolen interesserede ham ikke, og hvorfor så fortsætte? Han fik job på et lokalt børneteater, flyttede hjemmefra og fik snart en gammel Citroën og en stor pladesamling. Endnu ganske ung tog han på Den Rejsende Højskole i Juelsminde. Her mødte han Per Linderoth, som skulle blive hans gode ven. Efter højskoleopholdet tog de sammen fat på teatret: Jordcirkus-kurser, karneval i København, gadeteatergruppe og optagelsesprøve på teaterskolerne.
Søren kom ikke ind, men tog i stedet på et ni måneders kursus på Claymont i West Virginia, USA. På det tidspunkt fungerede Claymont som ramme for et samfund, der arbejdede med G.I. Gurdjieffs ideer om menneskets mulige udvikling, og opholdet her kom til at forme Sørens videre livsforløb. Hjemme igen i Danmark blev han del af teatergruppen Teaterklanen, hvor han først tog en uddannelse som skuespiller ledet af instruktør Horacio Muñoz, siden spillede et utal af forestillinger, og til sidst fungerede som leder af den gruppe, som  videreførte Teaterklanen efter Horacios udtræden og senere alt for tidlige død.  I Teaterklanen mødte Søren Line, med hvem han i 1988 giftede sig og fik børnene Ida Maria (1989) og Mads Emil (1993). Familien boede først på Vesterbro, siden flyttede de til Valby, hvor de boede i hus med Per Linderoth, hans kone Dorte og børnene Mikael og Mona.  
I mange år var Søren kendt for at køre Teaterklanens store gamle, orange kassevogn, også kaldet 'Sørens dore ransje bil'.  Biler har i det hele taget indtaget en markant plads i Sørens tilværelse. I flere år fungerede han sideløbende med skuespillet som taxachauffør i København, og ikke mindst bilerne gjorde jobbet udholdeligt. Midt i 90'erne uddannede han sig som behandler hos Ole og Bent Hartung i Karlslunde, hvorefter han stiftede virksomheden Manuvision sammen med kolleger fra uddannelsen. Her fandt han et nyt fællesskab at dele arbejde og visioner med, og Manuvision er i dag et velfungerende klinikfællesskab med tilhørende uddannelse i pragtfulde lokaler på Frederiksberg i København.
Da Line i 2005 fik en lektorstilling på Århus Universitet, flyttede familien til Alken, og Søren oprettede en Manuvision-filial i Mejlgade. I dag har han klienter i både Århus og København, han skriver fast klumme til Århus Stiftstidende, og driver kursusvirksomhed  for bl.a. Aarhus Universitet. Desuden har Alken-koret i lange perioder nydt godt af Sørens gode sangstemme. Gurdjieff-arbejdet  fylder stadig hans liv med mening, og spørger man Søren, vil han nok sige, at det vigtigste af alt er oplevelsen af et andet menneskes nærvær.  

For knap 30 år siden flyttede Inge og Arnth ind i Hjørnebo på Alkenvej. Inge har været hjemmehjælper i Århus i 18 år, og gennem 15 år har hun været dagplejemor for adskillige af Alken og omegns børn. Inge er sammen med Arnth blevet en del af den frivillige gruppe i Røde kors i Ry. De er begge meget aktive, synger i kor, spiller badminton og danser folkedans, og sammen tager de på store rejser til nogle af verdens smukkeste steder. Sidst fløj de i helikopter gennem Grand Canyon.  

Inge har tvillingerne Betinna og Harry på 46 år fra sit første ægteskab og sammen har hun og Arnth sønnen Morten på 25 år. Derudover er Inge mormor til Daniel og Joachim på henholdsvis 14  og 12 år. Mor Olga glæder sig til at  fejre Inge med en lille sluttet kreds af famile og venner lørdag 22. januar.

26. sep. 2010 * Boldglad indvandrer fylder 60. På torsdag 30. september er det 60 år siden, familien Larsen voksede til fire, da Hans Ditlev Hornbek Larsen kom til verden i København. Halvandet år senere var familien ved at miste ham, da både Hans og hans far fik polio. Hans klarede sygdommen uden mén, men det gjorde hans far desværre ikke. Han døde af følgekomplikationerne. Den øvrige familie rykkede tæt sammen om den lille familie, og Hans er vokset op med nære relationer til mostre, onkler og en morbror. Mamma Hornbek holdt de to drenge ulasteligt klædt. Om vinteren i knickers, og når temperaturen havde rundet de 12 grader, kom shortsene frem. Hans spillede meget fodbold, både i klub og med gadens andre børn og har i øvrigt dyrket de fleste sportsgrene, hvor en bold indgår.
Hans klarede sig godt i skolen, men blev i løbet af gymnasietiden indhentet af skoletræthed og ungdomsoprør. Han klarede med nød og næppe at få sin studentereksamen. Herefter flyttede Hans i kollektiv, startede på historiestudiet, startede ved postvæsenet, fik fast kæreste, og fik barn - Morten. Det tog alt sammen meget energi, og studierne var der ikke meget tid til.
I 1974 udvandrede Hans og mange fra kollektivet til Jylland, hvor de sammen med en jysk fraktion skulle starte en socialisering af jyderne. Det gik ikke helt som planlagt, men Hans fik smag for det jyske og er blevet hængende.
I 1983 blev Hans og Hanne Lisbeth Nielsen kærester. De boede i en del år i Vitten, hvor de fik Lasse og Kasper. Efter et halvt år med forældreorlov i 1996, som de brugte til at rejse ’rundt om jorden’, rykkede de teltpælene til Alken og omegn. De første tre et halvt år år i Engene. I 2000 rykkede de så ind i selve City, hvor de købte huset på Emborgvej 115.
Hans overtog i ’97 posten som kasserer i Alken Borger- og Aktivitetsforening med klart fokus på et højt medlemstal og kommunens støtteordninger og var annoncehaj for Byfestbladet. Han blev hurtigt et kendt ansigt i byen og siden aktiv suppleant i mejeribestyrelsen, hvor han med overblik og grundighed bl.a. forbereder og afvikler arbejds- og rengøringsdage.
I dag dyrkes fodboldinteressen mest foran skærmen i caféen på Alken Mejeri, hvor han kloger sig blandt andre ligesindede. Badminton dyrker han dog stadig i praksis. Den mangeårige og vellidte lærer ved Fjordsgades Skole dyrker privat sit shoppe-gen i byggemarkeder til gavn for hus, have, mejeriet og sommerhuset ved Hirtshals.                                                        (Foto: Sanne Dudoret)

Siden kom han til Den fri Lærerskole i Ollerup, efter først at været omkring et københavnsk punk-kollektiv. Holger blev lærer og stiftede sammen med Lone familie i Odense, hvor Iver og Tilde kom til. I Alken dannede handyman’en nu par med Sidsel Olsen i det tidligere og ombyggede trykkeri på Alkenvej, og hvilken fest, fødselsdag, juletræ, sankthans eller fællesspisning har ikke nydt godt af, at Holger ikke bare kender de akkorder, der skal til, men ofte også samfulde 11 vers af sangen eller visen.

I 2008 gennemførte han en gammel drøm og udgav en cd med sine egne sange fra ende til anden. ’På gyngende grund’ kom på Dansktoppen – men først og fremmest ud med sine historier fra det virkelige liv, om samfundet og dem, der bor i det. Med meget iørefaldende melodier i en blanding af blues, rock, reggae, pop, calypsorytmer etc. fortalte Holger Vig bl.a. om en ægtemand der mister sit overmod, om religioner, der bliver for meget, om at være sig selv nok - og selvfølgelig om kærligheden.

Udover sit uomtvistelige musikalske bidrag til det sociale liv i byen, giver Holger den solide bund, når der skal være byfest, skaffes toiletvogn, snedkereres og findes på løsninger. Og i det nedlagte Horsens Statsfængsel fandt han som guide den perfekte mulighed for at fortælle kuriøse og groteske historier, som lige passede til ham.

2. juli 2010 * Også Edel fylder 50. Edel Laursen, Boesvej, fylder søndag 4. juli 50 år. Edel bor i dag og er også født på landet - nemlig mellem Sig og Varde i Sydvestjylland.
Efter endt folkeskole tog hun en handelsskoleeksamen, da der var udsigt til at blive bankelev – sprang dog fra, og i stedet arbejdede hun på en planteskole og plejehjem for derefter at tage på gymnastikhøjskole i Viborg. Edel blev optaget på sygeplejeskolen i Sønderborg og efter endt uddannelse flyttede hun med Søren - skolekammeraten, der blev både kæreste og mand - til Aalborg, hvor det blev til fire år på sygehuse og i hjemmeplejen.  

Hun tog på trekking i Himalaya op til Everest Base Camp – det gav blod på tanden, og huset i Aalborg blev solgt for at tage på et års rygsækrejse i Asien og New Zealand. 

Efter endt rejse flyttede Edel til Århus og fik Simon – og familien flyttede herefter til Alken ved en tilfældighed. Karen Jensen fra Alken havde en annonce i avisen, hvor hun tilbyd at udleje gamle Anes hus. Herefter har Edel boet på stort set alle veje i Alken, hvor Anders kom til på Alkenvej og Anne på Søbjergvej, inden hun efter en større bolig-eftersøgning endte med hele familien på Boesvej 3. 

Edel nyder livet på landet med heste, katte, hund og får. Hun har også haft tid til at lede damegymnastikken i Dover GF, hvor hun stadig er aktiv som udøver. Hun holder også formen ved lige ved at gå til spinning – sikkert for at have gode ben, når hun suser op og ned af bakkerne på sin nye mountainbike. 

Efter 18 år på intensiv afdeling i Århus er Edel nu i det private hvor hun er produktchef hos medicinalfirmaet B. Braun og har nu hele Danmark som sin arbejdsplads. Men erfaringen fra intensiv bruges ikke kun på arbejdet – Edel deltager i øjeblikket også på Tunø Festival, som en del af lægevagten som sygeplejerske – men tager dog fri for at holde fødselsdag hjemme 4. juli.

I kibbutz i Israel. I Thailand, som hun fornylig vendte tilbage til. I Indien. På trekking i Himalaya. I Australien, hvor hun tjente til rejsen ved at servere på restaurant, og ikke at forglemme – som model for et sæbefirma: Det gav til hjemrejsen.
Når ellers hun var i Århus, var hun på job i en ungdomsklub, men sejlede så med sejl over Atlanten og helt op i Amazonas. Vel tilbage – i 1990 - blev Sofie født, og på et gøglertræf året efter på fynske Hesbjerg var hun (også dengang) bartender og mødte en smuk og charmerende skuespiller, russiske Mischa Belinson.
i ’92 flyttede han ind til Helle i Århus, hvor de giftede sig. 11 forskellige nationaliter gæstede brylluppet i den lille toværelses.  Allerede dengang havde familien – med gode venner på Sandvejen - kig på hus i Alken, men fandt ikke det rigtige. I ’94 kom Julie til, og i ’96 flyttede familien på landet i Boulstrup. Stor lykke med høns, urtehave, kaniner og Emil på vej.  

I ’99 kom et vigtigt opkald fra Alken. De slog til med det samme og kunne flytte til Emborgvej 121 med den store have, Helle gravede sig ned i og siden har fået til at blomstre og dufte – og allersenest udvidet med hjemmebygget shelter, der også kan fungere som bar.

Helle droppede børnehavejobbet i Malling og prøvede i tre måneder kræfter som dagplejer, til hun kom til Bjedstrup Børnehus – først i børnehaven, i dag i klubben. Hendes omsorgsevner nyder Sofie, Julie og Emil dog allermest godt af. Helle er mor med stort m.

I Alken er Helle fast kvinde i festlivet – og ikke bare til allersidst, når den hårde kerne, der fester igennem, tegner sig. Når der skal planlægges, pyntes op, bookes musik, bages pandekager og laves café, er Helle nemlig tidligt på færde som en af dem, der lægger grunden for, at alle kan ha’ det sjovt. For det skal det være, og er det ikke allerede sjovt, vil hun samvittighedsfuldt, energisk og målbevidst arbejde på at få stemningen i vejret, mere tequila på disken og gang i festen. I  en af fredagsbarens rigtig gode perioder brugte Helle i bargruppen sin kreativitet og fantasi til at opbygge tema-aftener – Titanic – Beach Party – Casino Bar – og gjorde sit til at ændre bartraditionen fra at være en ren mandeklub.

Grethe arbejdede i mange år på SFO i Stilling og er i dag beskæftigelsesvejleder på plejehjem i Hørning. Sølvbrudeparret, der undertiden ses kørende i en funklende sort veteran-Mercedes, har børnene Line, Maria og Christian.

Alt det indendørs arbejde blandt mere tørre professortyper på Århus Universitet holdt dog ikke i længden.  Poul ville ud, og hvorfor ikke kombinere musikken og udelivet med barnepasser-erfaringerne fra de små søskende og blive pædagog? 

I Brande fandt han sit livs Maibritt, han var 17 og hun var bare 15, så de har holdt sammen i 33 år. På højskole oplevede hun den forunderlige transformation, at den langhårede knallertdreng med læderjakke begyndte at klippe uld, karte og spinde – dog ikke strikke - og også blev vegetar. Her fandt han sit første band – ’Fodsvamp’ – og på seminariet opstod ’Power Pop Party Band’, hvor han sang og spillede guitar til opløsningen for ganske nylig – og som blandt andet har optrådt til byfest her.
De to fortsatte i kollektiv i Rosenkrantzgade og bofællesskab i Åbyhøj, før de med Emil ved hånden kom til Alken, hvor den yderste ejerlejlighed i ’blokkerne’ stod og ventede på dem. Emil skulle gå i Bjedstrup Skole, og i Bjedstrup fik den inkarnerede ude-pædagog snart job i børnehuset, og satte fra første færd sit præg på klubben, hvor han i dag er leder og aldrig er til at finde, fordi han lige har gang i et eller andet et sted.  

Alken Mejeri nød godt af arbejdsomme og samvittighedsfulde Poul i hele ni år, hvor han både var udlejer og vicevært, havde styr på service, strøm og wc-papir – og det i en periode uden så mange fælles arbejdsdage som i disse år. Det kunne så også mærkes, da den hjælpsomme nabo stoppede med at bruge sine weekendtimer på mejeriet.
I adskillige Alken-revyer var han fast mand på scenen, hvem husker ikke hans smægtende jyske i sin Gertrud-Sand-inspiration sammen med Jens Langkjær eller hans romantiske duetter med Maibritt?

Line startede med at læse antropologi, men skiftede efter et par år til teaterbranchen, hvor hun slog sine folder i gruppeteatrets rammer. Da der skulle stiftes familie, og teaterlivet blev for usikkert, læste hun videre, blev antropolog og tog derefter en Phd grad. Hun er arbejdsom og pligtopfyldende, hvilket ikke altid er et plus i en branche, som efterhånden er baseret på at hytte sit eget skind, men det på trods er hun blevet medlem af forskningsrådet og nyder anseelse blandt kolleger som loyal. Line drømmer om mere plads til at fordybe sig i forskningsprojekter, som også involverer feltophold på fjerne destinationer. Måske lidt af en drømmer. Privatlivet bliver delt med manden Søren og de helt og halvt fraflyttede børn Ida Maria og Mads Emil. Hun nyder udsigten fra vinduerne hver dag.

Lars læste biologi i Århus og var med til at starte Regnskovsgruppen Nephentes. Og netop ved en støttekoncert for regnskoven blev han og Hanne kærester. Efter en rejse i Ecuador flyttede de to i 1995 ind i ’Pax’ på Emborgvej, hvor Mads, der blev født i Århus, og siden Katrine, der er indfødt Alken-bo, er vokset op.

Fodboldspillet genoptog han som oldboys i Dover GF, men efter to sprungne akillessener blev fodboldstøvlerne givet væk.

Lars, der netop er kommet tilbage fra en rejse i Columbia, skrev i sin tid biologispeciale om Ecuadors regnskov og har gennem årene fået stor tilknytning til Latinamerika. Han arbejdede to år for FN-organisationen FAO med skovbrug og småindustri i Ecuador og er nu ansat på AC Børnehjælps kontor i Århus, hvor den meste tid – med mange årlige rejser - bruges som projektleder af familierelaterede projekter i Bolivia og Columbia.

Lars er en god handyman, hvilket efterhånden kan ses på huset, og han hjælper også gerne andre. I det hele taget er han en aktiv herre i lokalmiljøet. Har været i bestyrelsen i Bjedstrup Børnehus, på Alken Mejeri og i de sidste mange år i Alken Vandværk. Han elsker at komme på mejeriet til fredagsbar og ’parabold’ og ses ofte på markerne omkring Alken  i selskab med hunden Gaia.

Her boede Gitte og Peter med deres to børn i en treværelses-andelslejlighed med toilet på bagtrappen og fælles bad i kælderen. Alt, hvad de behøvede, lå lige om hjørnet, for eksempel videobutikken, hvor der blev lejet moviebox og disneyfilm. Og da de blev trætte af at skulle leje videomaskinen hver gang, købte de én til deling sammen med overboen.
Når du kigger ud af vinduet mod søen, så ser du med det samme den smukke glasmosaik, som hænger og skinner i solen. Den stammer fra den kolonihave, som Gitte og hendes familie havde i Århus. Hvert år, når sommeren nærmede sig, flyttede hele familien ud i det lille hus i Haveforeningen Skovlunden. Børnene blev kørt i børnehave og vuggestue i cykelanhængeren, og om eftermiddagen nød de hulen i træet og den stribede hængekøje. På Gittes hyggelige værelse er der meget for øjet. Den røde næse er ikke kun til pynt, den bliver brugt på alle arbejdsdage. På fire faste børneafdelinger, et plejehjem og alt det løse, kommer Gitte med sin rullende blå kuffert, fyldt med klovnerier. Lidt senere er hun forvandlet til Trudi, børnene og de seniles ven - med smittende ballade, latter og omsorg. Bjedstrup Børnehus var tidligere stedet, hvor hun sammen med børn og voksne udfoldede sjov og leg. Det blev Gittes springbræt til hospitalsklovn.
De fire verdenshjørner blomstrer voldsomt om kap med Hibiscus og orkideer i vindueskarmen. Du kan ofte møde Gitte i det lokale havecenter, for hun elsker blomsternes farver og dufte, ude og inde. Hun lader gerne sit sociale gen pleje, hos naboer, familie og venner. Fra Alken udgår hendes verden, her spræller hun som en fisk i Mossøs vand, sommer og vinter.
Et stort tillykke til en betænksom, latterglad og gavmild Gitte, årgang 1960. 
Er ikke hjemme på dagen, men holder fest ved søen til sommer.

Her kan folk i Alken og omegn oplyse om deres virksomhed, initiativ, kursus o.l.

Servicen er gratis for medlemmer af Alken Mejeri og medlemmer af Alken Borger- og Aktivitetsforening.

Adele Davis Boe. Antropolog Adele Davis Boe, Alkenvej 61, om Access The Energy og det DANIDA-finansierede projekt Qualitree.

Anne Mette Granner, Emborgvej 107, om sit webgalleri.

Anne Mette Lykke, Aneshøj 10, om projektet SUN - bæredygtig udnyttelse af naturlig vegetation i Vestafrika. samt projekterne Qualitree og Undesert.

Atma Skytte og Adam Thuesen, Emborgvej 145, om deres Living Tradition.

BB von Holck alias Birgitte Borch, Emborgvej 117, om sit Bålrum.

Birgit Bune, Alkenvej 73, om sit shamanistiske arbejde på Shamankvinden.com.

Bjarne Toudahl, Emborgvej 131B, om sit håndtrykkeriværksted, Håndtryk, på Mejeriet.

Bodil Lysebjerg Lund, Østermarksvej 5, om sin private, økologiske dagpleje, Lysebjerg Dagpleje.

Christian Namrok, Emborgvej 100, om sit pandekageværksted, la petite france.

Claus Madsen, Emborgvej 139, om sin klaverstemning, Stemning.

Claus Marquart, Krogdalsvej 10, om HÖJSKOLENDK - Danmarks globale højskole.

Eva Michaelsen, Alkenvej 32, om bl.a. pilgrimsvandring. Se  www.movimento.dk.

Misha Belinson, Emborgvej 121, om sit acting, directing og teaching. 

Olga Fjord, Søbjergvej 6, med sin Spejderhonnørmarch.

Poul Ganer, Emborgvej 116 - om at forbedre sin hverdag hver dag.

Rickard Rother, Boesvej 9, om sit metalmageri, metalmageren.dk.

Stine Christoffersen og Peter Wittenburg, Alkenvej 77 med deres terapicenter Human Process.

Susanne Emmysdatter Behnke, Boesvej 6, om sit fortælleværksted, Urmoderens Sang.

Søren Christensen, Alkenvej 63, om ManuVision og en ny uddannelse i Århus.

Torben Nielsen, Anes Høj 5, om sit teater, Slapstick.

Tove Nyholm om sit Hannah Arendt Project. Om den enkelte og det fællesskab, vi lever i.

Troels Dilling-Hansen, Bjedstrupvej 31, om Helse - og kursuscentret BrugZen i Bjedstrup.