Forside
Mejeri
Borgerforening
Foreningen Liv i Landsbyen
Kultur
Natur
Trafik
Vandværk
Teknik og anlæg
Dover GF
Købmand
Historie
Liv i byen
Folk i Alken
Lokale links
Alken-Alken-Alken
Alken-Chinenke
Arkiv
Video-vitser
alken.dk
smalltalken
Opslagstavle
Svejstrup
|
 

Brugernavn:

Adgangskode:


 

Powered by frontGATE websolutions

 

 

Kontakt alken.dk



21. maj 2012 * Indisk bazar. En duft af Østen og håndplukkede ting fra Indien og Bali - hos Adam og Atma på Emborgvej 145 lørdag 26. maj kl. 13-18. Se plakat
21. maj 2012 * Online tilmelding til spisning. Man nu kan tilmelde sig spisning til sportsfesten - Mad fra Hårby-slagteren ca. kl 17. så man kan være nogenlunde klar til landskamp på storskærm kl. 18. Man tilmelder sig her. Desværre kan man ikke tilmelde flere ad gangen, men det er muligt at tilmelde sig flere gange, og man behøver derfor ikke at oprette hele familien som brugere for at kunne tilmelde alle, skriver Jytte Elleby.
21. maj 2012 * Sofari på Johannesminde. Sofari i år kommer til at foregå Pinsedag søndag 27. maj kl. 10-16. Vi har salg af økologisk svinekød i gårdbutikken, lyder det fra Tine Thybo: Vi skærer svinekød op - så man kan se hvor flæskestegen sidder.
 På driften vil der være rundvisning i marken og i stalden blandt grise og limousine kvæg. Kl. 12 fodrer Jan de drægtige søer med traktor og mixer vogn. Vi laver en halmborg. Man kan købe: Økologisk hjemmelavet frankfurter pølse m. brød, Økologisk saftevand og hjemmebagt kage, fadøl og sodavand, kaffe og te. Tine og Jan Thybo, Johannesminde, Boesvej.
19. maj 2012 * Rent og sundt, billigt og bredt. Varesortimentet i købmandsbutikken skal være fokuseret på kvalitet, hovedsageligt økologisk, gerne årstidsbestemt, dansk og lokalt produceret. Sådan er holdningen i vare- og leverandør-arbejdsgruppen i Købmandsprojektet, der vil gå efter billigst mulig kvalitet og have et begrænset sortiment - f.eks. kun én slags toiletpapir. Man skal kunne købe ind til aftensmad og madpakker.
Gruppen søger samarbejde med bl.a. Solhjulet, Hanegal og Kvickly og vil gerne have forslag og input.
                        Kontaktperson: Birgit Bune,
birgit.bastholm@gmail.com

18. maj 2012 * Åbent hus i slagterbygningen. To ydermure er nu fjernet på et af de markante huse i midtbyen, og overetagen står delvist på stolper. Peder 'Badekar' Nielsen renoverer den gamle slagterbygning og bygger to boliger op på hver omkring 100 kv. Én i stueetagen og én ovenpå - og så et butikslokale. Mursten fra nedrivningen kan afhentes de nærmeste dage. (Foto: Knud Abildtrup)
14. maj 2012 * VISION og DELPROJEKT klar. Bestyrelsen i Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt. Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup fremlægger hermed VISION for hele det socialøkonomiske projekt, samt  DELPROJEKT: Alken Købmandshandel.
Disse to papirer er en opdatering og udvikling af vore planer, og de er stadig arbejdspapirer. Men vi mener, de er ved at være klar til brug, og de er nu sendt til evaluering i projektets fire øvrige landsbyer: Bjedstrup, Boes, Illerup og Svejstrup. Kommentarer og forslag modtages gerne - indtil 15. juni.
               Jens Jacobsen, tlf: 30702093, email:
jensinge@mail.tele.dk
14. maj 2012 * Sommerens udgravninger nærmer sig. Kommunens entreprenørafdeling har fældet træer på to grunde nær den gamle kommunegrænse, så der er forberedt til udgravninger i juli og august, oplyser Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum. Andre steder i Alken Enge borer arkæologerne søgehuller for at finde relevante søgefelter. Læs mere på  Vædebro udgravning - Hær og efterkrigsritual i jernalderen
13. maj 2012 * Winnie fylder 40. Winnie Pohle fylder torsdag 17. maj 40 år. Efter nogle  år i det mørke Vestjylland er den skotøjsuddannede Vestas-ansatte vendt tilbage til sin ungdoms Alken. Læs Folk i Alken
  13. maj 2012 * Sportsfest i DGF. Morgenløb, volley- og fodboldkampe, traditionsrige opgør, zumba-demonstration og redskabsbane, tv-fodbold Danmark-Holland og fællesspisning om aftenen. Kort sagt Sportsfest i Dover GF lørdag 9. juni fra kl. 8.30. Se programmet. (Foto fra sportsfesten i 2011: Henrik Bjerg).
13. maj 2012 * Filmpris efter nulbudget. Martin Christensen fra Svejstrup, Magnus Lund Nielsen, Bernhard Berthelsen fra Alken, samt Gunner Feilberg fra Bjedstrup og flere unge Mølleskoleelever har vundet Oregonprisen på 'Filmkraft Kortfilmfestival' i Aalborg, oplyser Torben Nielsen.
Deres 12 minutter lange film 'Prinsessen og det halve kongerige', var den eneste på festivalen, der er produceret med et absolut nul-budget, og er en eventyrkomedie, skrevet og klippet af Martin, der nu skal til nu til Oregon Filmfestival i september - Danmarks største filmkonkurence for unge under 20 år. Kaj Pedersen og Margit Szlavik kunne ses i en af de andre nominerede film.
10. maj 2012 * Trio Cappuccino til fredagsbar. Fredagsbar på mejeriet fredag 25. maj kl. 21.30. Trio Cappuccino, som består af Signe Laumark på sang, Erik Hagner på guitar, og Ingrid Robak på bas spiller et par timer (jazz, pop og andet lækker musik), og der er (som altid) lækker bar med øl, vin og lækre drinks. Tag din næstbedste ven under armen, og kom til en hyggelig aften i caféen!
10. maj 2012 * Så = nattergalen også kommet, jubi. Ligesom bysvalen og gøgen. Nu venter vi bare på landsvalen, lyder det fra over-lokal-natur-iagttager Poul Ganer.
9. maj 2012 * Flere laver faste overførsler. Opfordringerne om at etablere faste bankoverførsel til kontingentet har virket i en vis udstrækning, fortæller Mejeriets kasserer, Eric Ballowitz. Medlemstallet har netop rundet 70, og det er en del flere end sidste år på samme tid. Årskontingent er 100 kr. pr. medlem. Konto 8401 11 28 794.

8. maj 2012 * Flagene kom op. Desværre har ingen meldt som sig tovholdere til de arrangementer, der mangler tovholdere. Dette gælder også flagene. Derfor skal der lyde en ekstra stor tak til Gary Craig, Estrid Bek og Hanne Ravn, som i sidste øjeblik tilbød at stå for flaghejsningen her på den store konfirmationssøndag, så konfirmandernes familier ikke selv skulle sørge for det. Godt gået og hvor så det fint ud på sådan en festdag.
                   Hilsen bestyrelsen i Alken Borger- og Aktivitetsforening
7. maj 2012 * 11 minutter fra kor-koncert.
Bas Kai Frostholm fra Skanderborg optog video under workshoppen og korkoncerten på Audonicon 22. april med Alken-koret og Siim City Singers. Kai har sammenklippet 11 minutter fra sine optagelser - og dem finder du her.
7. maj. 2012 * Noget forbandet svineri. Øv øv øv… Så skete det igen… Winnie Pohle beklager: - Det er altså ikke for at lyde som en sur gammel dame, men jeg bliver sgu bare lidt vred over, at man er fuldstændig ligeglad med, at man påfører andre et ikke særlig lækkert oprydningsarbejde. Læs smalltalken

6. maj 2012 * Bliv medlem. Bestyrelsen i Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt. Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup har nu konstitueret sig, se fordelingen. Nu gælder det bl.a. at dokumentere, at vi er mange. Kontingentet er 0 kr. - så meld dig ind.


6. maj 2012
* Møde i Alken-Chinenke.
Landsby til Landsby Alken-Chinenke holder generalforsamling tirsdag 22. maj kl. 19.30 på Alken Mejeri, skriver Tove Nyholm.

4. maj 2012
*
Nytilflyttet og lige rundet 50 år. Udepædagog Rita Biering flyttede i november fra Harlev til Alken på grund af en separation - og er forleden fyldt 50. Rita har ikke fortrudt sin flytning og skriver på opfordring til alken.dk. Læs Folk i Alken.
4. maj 2012 * Venskabstræf aflyst. På grund af sygdom og manglende opbakning ser udvalget sig desværre ikke i stand til at afholde venskabstræf og må aflyse, oplyser Birgit Pohle. Læs udvalgets brev til tyske og belgiske Alken. 
29. apr. 2012 * Iben på gadebørnscenter. Iben Vind Abildtrup, der er opvokset i Alken, arbejder i praktik som pædagogstuderende på et phillippinsk center for gadebørn. Se videoen Mandaue Kids. For at renovere et faldefærdigt soverum behøver hendes gruppe midler til maling, pensler, sofa og reoler.
Små og store beløb er meget velkomne - Reg. 6880 Konto. 0007022394. Se Facebook-gruppe.

29. apr. 2012 * Kørekort til Julie. Endnu en bilist i de yngre Alken-borgeres rækker: Julie Luka Belinson har erobret førerbevis til motorkøretøj. Tillykke!
29. apr. 2012 * Klar til yoga. Morgenrørelsen begynder nu igen mandag og torsdag kl. 8-9 på Mejeriet, fortæller Atma Skytte. Se opslag.

28. apr. 2012 * Bjarnes hilsen til Alken. Ikke uden vemod siger Bjarne Toudahl nu farvel til visionen om et fuldtidsværksted på Mejeriet. Men en af de ting, der gjorde det let at sige ja tak til tilbuddet fra Hadruplund, var, at der nu er opstået en købmandsgruppe, som på en vis måde bygger videre på planerne. Læs hans hilsen på smalltalken.
28. apr. 2012 * Liv i Landsbyen er nu stiftet. Foreningen kom til at hedde 'Liv i Landsbyen - et social-økonomisk projekt. Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup
18 var med til at stifte foreningen, hvis første bestyrelse nu består af Jens Jacobsen, Tove Nyholm, Peter Gregersen, Birgitte Brøbech, Jacob Gewitz og Estrid Bek. Revisor blev Hans Hornbek og suppleant Poul Ganer. Se referatet fra det stiftende møde. Og se vedtægterne.

26. apr. 2012 * Alken i kommuneplanen. Læs dette forslag: Alkens ønsker til Skanderborg Kommune til Kommuneplans-revision. Kom med kommentarer inden torsdag 3. maj. Hvis der er rigtig mange modsat-rettede kommentarer, indkalder vi til et hastemøde. Ellers vil dette blive indsendt 8. maj. Venligst Jens Jacobsen 30702093/65932017 jensinge@mail.tele.dk og Karin Fosdal 61317237/86577237 alken67c@gmail.com.
24. apr. 2012 * Musikalsk oplevelse og et bar-plus. Søren Slebo havde kameraet med til koncerten med MC Hansen - læs mere og se fotos på Liv i byen.

23. apr. 2012 * Fælles-improvisationer på Audonicon. En fuld sal på Audonicon - bl.a. flere tidligere kormedlemmer - overværede Alken-koret og Siim City Singers' fælleskoncert i improvisationens tegn. (Fotos: Søren Slebo) Se endnu et foto på Alken-kor.

23. mar. 2012 * Så lykkedes det for DGF. Dover GF fik på den ekstraordinære generalforsamling valgt en fuldtallig bestyrelse og to suppleanter. Læs hvem det er på Dover GF.
20. apr. 2012 * Syv rykker nu i quizen. To kom for sent med vandaflæsningen i vandværket, så det spørgsmål er nu også afgjort i Alken-quiz 2012. Med to rigtige svar har syv deltagere nu bragt sig i spidsen: Freja Lykke, Vibeke Sandberg,
Hanne Ravn, Anne Mette Lykke, Anne Grete Frøslev, Finn Badutski og 2010-vinder Tobias Herrik. 19 har én fejl og 18 to fejl. Der er en månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde på spil.

350 abonnenter får nyhedsbrev om søndagen
Siden har typisk omkring 2000 besøg om ugen
Ideer, fotos, forslag og færdige bidrag modtages hjertens gerne
af
webredaktør Knud Abildtrup
,
knudabildtrup1@gmail.com,20 27 12 76
Send også gerne kalender-bidrag til kalendervender Lene Bay,
lenebach.bay@gmail.com



Bliv medlem af
Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt. Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup.
Kontingentet er 0 kr. - og det er vigtigt, vi er mange.
21. maj er vi   58    
Meld dig ind

 

Fredagsmarked på Slagterens Mark hver fredag kl. 16-18. Bodholdere fra Alken og omegn.
 Se Fredagsmarked
 

 

 Fredag 25. maj kl. 21.30: Trio Cappuccino spiller til fredagsbar på Mejeriet.

 

Uge 19 * Et nøk opad. I forhold til målet på 150.000 kr. til startkapital for en socialøkonomisk købmandsbutik er indsamlingen nu vokset til 83.261 kr. Herligt, skriver Jens Jacobsen.
Tak til alle for den flotte opbakning!
Købmandsbutikken toner frem
.

Bidrag indsættes på Merkur Andelskasse 8401- 1167826


Uge 18 * Bjarne Toudahl  og kompagnoner i gang med at flytte sættekasser og maskiner -  med andre ord Håndtryk - væk fra Mejeriet. (Foto: Knud Abildtrup)
Arkitekt Hans Lyngsgaards perspektivtegning situationsplan og stueplan, købmandsprojektet på Mejeriet - læs mere.


Alken-quiz 2012: To spørgsmål i Alken-quiz 2012 er afgjort - og syv ud af 44 deltagere har nul fejl. En månedspakke fra Gårdbutik Johannesminde er på spil - til en værdi af 640 kr. Quiz'en afgøres til nytår.
Uge 16 * Forskønnelsen på Mejeriet betød ikke mindst rene vinduer ud til gaden. Her Eric Ballowitz til vejrs. (Foto: Søs Nielsen)

Senior-bordtennis på Mejeriet onsdage kl. 17. Husk bat.

Fra Mejeriet lyder en indtrængende bøn til alle medlemmer om at få den årlige kontingent-indbetaling sat i system via banken. *** Det samme lyder fraABAF: En fast, årlig bank-overførsel er en enkel og hurtig løsning, der kan lette ens egen samvittighed om at få betalt - og kan befri de frivillige i bestyrelserne med - igen igen - at skulle opkræve og minde folk om at betale.

ABAF: Årskontingent: Børn og unge op til 25 år: 150 kr. Voksne over 25 år: 200 kr. Pensionister: 100 kr.  
Reg. nr. 1551. Kontonr. 16472573.

Alken Mejeri: Årskontingent: 100 kr. pr. medlem.
Reg. nr: 8401 Kontonr.: 11 28 794.


Lene Bay fløj og filmede over Alken.Se hendes et minut lange film.


Spillemænd til torvedag.
Peter Gregersen filmede musikanter, der kom forbi - se videoklip.

De seneste bidrag på:smalltALKEN* Knud Abildtrup * Winnie Pohle * Morten og Verner Damholdt * Bjarne Toudahl * Hanne Lisbeth Nielsen * Inge Schøler *  Peder 'Badekar' Nielsen *

Byfest 2011

Byfest 2010

Vædebro-arbejdsdag 2010

Byfest 2009

Videovitser byfest 2008

Byfest 2008

Julemarked 2007

Sporindvielse 2007

Alken-armada 2007

Byfest 2007

Sankthans 2007

Filmfestival april 2007

Kvindefest 2007

Alken-træf Danmark-Belgien 2006


Alken som stregtegning.Ved Alken-Alken-Alken-træffet i 2006 kreerede Birgitte von Holck Borch en detaljeret stregtegning af Alken
-se den her. Og scrol lidt op og ned og frem og tilbage for at få det hele med.
Barcode til alken.dk. Her er  en såkaldt barcode beregnet til folk med smartphone og f.eks. app'en ScanLife. Steven Russell har kreeret den og opfordrer folk at scanne.